Tilbage til E-bøger

ERIK

 

 Kim og Erik havde været oppe at slås.

 Det var der for så vidt ikke noget særligt nyt i, for Erik ville gerne vise sig lidt, når der kom en ny dreng til byen.

 Kim var lige kommet til byen sammen med sine forældre. De havde købt et lille hus, der ikke lå ret langt fra det hus, hvor Erik boede.

 Det var i begyndelsen af sommerferien, først i juli, og Erik kedede sig bravt.

 Da han så den nye dreng, udfordrede han ham derfor straks til en brydekamp.

 Kim havde set lidt tøvende på ham, for Erik så ud til at være både større og stærkere.

 De var begge tolv år, men Kim så ret spinkel ud, så Erik regnede ikke med, at det ville blive svært at klare den nye dreng.

 Da han så, at Kim tøvede, begyndte han at grine.

 Du er måske en tøsedreng, der er bange for at slås.

 Kim rystede på hovedet, og et øjeblik efter rullede de rundt i alle tiders slagsmål. Erik var ganske vist stærkere, men Kim var til gengæld meget smidig, så i lang tid stod det næsten lige, indtil Kim pludselig fik overtaget. Da Erik lidt efter indrømmede, at han var overvundet, smilede Kim.

 Nå, synes du stadig, at jeg er en tøsedreng.

 Erik begyndte at le.

 Nej, bestemt ikke.

 Så blev han alvorlig.

 Vil du godt lade være med at fortælle de andre, at du kunne klare mig, så vil jeg til gengæld invitere dig med over i min hule, der er ovre på den ø, der ligger ude i søen. Du kan svømme, ikke.

 Kim nikker.

 Ja da, i øvrigt vil jeg langt hellere være venner end uvenner med folk. Men hvornår skal vi tage derover.

 I aften ved titiden, far og mor er ikke hjemme før i morgen eftermiddag. Kan du også smutte.

 Kim nikker.

 Mine forældre er heller ikke hjemme før i morgen, så det passer mig fint.
 Erik ler.

 Fint, så kan vi overnatte ovre i hulen, det har jeg gjort flere gange før, men det er jo meget sjovere, når man er to. Jeg har både tæpper, sovepose, håndklæder og et lille ildsted, så vi kan lave te. Det bliver sjovt.

 Kim smiler.

 Og du er sikker på, at du godt vil have mig med.

 Erik rækker en hånd frem.

 Helt bestemt. Skal vi ikke være venner. Jeg henter dig kl. 10.

 Kl. 10 kommer Erik over til Kim, og så følges de ad ned til søen.

 Erik ser på Kim.

 Kan du klare at svømme med tøjet på, så kan vi hænge det til tørre, når vi kommer over til hulen. Det kan blive lidt koldt i morgen tidligt, så er det rart at have tøjet, og vi kan jo heller ikke så godt lade det ligge her.

 De er begge i cowboybukser og t-shirt.

 Helt i orden med mig.

 Et øjeblik efter er de ude i vandet, og Erik opdager hurtigt, at Kim er en god svømmer, mindst lige så dygtig som ham selv.

 Da de kommer over på øen, går de hen til hulen.
 Erik ser på Kim.

 Hvis vi nu tager tøjet af her, så kan vi gå ind i hulen og blive tørret og tage et tæppe omkring os.

 Kim tøver lidt.

 Erik ler.

 Er du genert, det behøver du ikke, vi ser såmen ikke så forskellige ud

 Kim smiler.

 Er du sikker på det, men når du kan, kan jeg vel også.

 Hurtigt tager de t-shirten af, cowboybukserne ryger også, så ser Kim på Erik.

 Ja, og nu kommer så overraskelsen.

 Hurtigt tager hun underbukserne af.

 Erik giver et gisp.

 Er du en pige. Jeg troede, at du var en dreng. Kim er da et drengenavn, men det hedder du måske slet ikke.

 Kim ler højt.

 Kim er også et pigenavn. Smid du også bare underbukserne og hent håndklæderne, så vi kan blive tørret.

 Forvirret og ildrød i hovedet tager han underbukserne af og kravler ind i hulen efter håndklæderne.

 Kim ler stadig.

 Tak skal du have. Vi kan da godt være venner, selvom jeg er en pige, ikke.
 Erik nikker.

 Jo da, meget gerne, undskyld, jeg blev bare så genert, det er første gang, jeg ser en pige uden tøj på.

 Kim smiler.

 Spekuler ikke mere over det, så går det snart over. Jeg er da også lidt genert, men har du noget imod at få et knus, fordi du vil være min ven, selvom jeg er en pige.

 Erik ryster på hovedet og får et stort knus af Kim.

 Du har ikke noget imod at blive herovre og sove, eller foretrækker du, at vi svømmer tilbage i aften.

 Selvfølgelig bliver jeg her.

 De bliver nu grundigt tørret og får tøjet hængt til tørre og får et tæppe om sig begge to. De får tændt op på ildstedet, og snart sidder de og drikker te og snakker fint.

 Pludselig flyver det ud af Erik.

 Det er fantastisk, det er jo slet spor svært at sidde og snakke med en pige.

 Kim ler.

 Nej jeg har det nok ligesådan. Selvom vi faktisk sidder her uden at have tøj på, virker det slet ikke forkert, fordi vi er blevet venner. Ja, jeg kan endda kilde dig.

 Erik begynder at le.

 Nåh, nu kan du tro, at jeg skal kilde dig.

 Lidt efter ligger de forpustede og forgrinte ved siden af hinanden.

 Så løfter Kim sig op på albuen og giver Erik et kys.

 Det fortjener du, fordi du tog mig med herover.

 Erik slår armene om halsen på hende og giver også hende et kys.

 Og det fortjener du, fordi du tog med. Det er længe siden, at jeg har haft det så sjovt.

 Skal vi ikke gå en tur rundt om øen, inden vi lægger os til at sove.

 Ja, som Adam og Eva i paradisets have, fryser du, hvis vi lader tæpperne ligge her.

 Nej, det er jo ikke koldt.

 Da de kommer tilbage, siger Erik.

 Du tager soveposen, så tager jeg tæpperne.

 Vi kan da godt være i soveposen begge to, jeg ved jo, at du ikke vil drømme om at gøre mig fortræd.

 Erik ryster på hovedet.

 Nej, det kan du være helt rolig for, men lad os så i hvert fald tage underbukserne på begge to.

 Lidt efter ligger de med en arm om hinanden.

 Kim sukker.

 Den her aften vil jeg aldrig glemme. Jeg tror faktisk, at jeg er blevet forelsket i dig, har du noget imod det.

 Erik klemmer hende ind til sig og giver hende et kys.

 Nej, tværtimod, for jeg er jo også blevet forelsket i dig.

 Lidt efter sover de begge to.

 Næste morgen vågner Erik først.

 Han ligger lidt og ser på Kim, så vækker han hende med et kys.

 Godmorgen, min blomst.

 Kim lukker øjnene op og smiler til ham.

 Den her dag kan da kun blive perfekt, når den starter sådan.

 De løber lige ned og hopper i vandet, inden de skal i tøjet igen. Så sidder de og snakker en times tid, inden de bliver enige om at svømme tilbage.

 De aftaler, at Erik skal komme hen til Kim om eftermiddagen, så er Kims forældre kommet hjem, så Erik kan komme til at hilse på dem.

 Da Erik kommer derhen, hilser faderen på ham i døren med et stort smil.

 Nå, det er så svigersønnen. Du ser jo slet ikke så tosset ud, det lader til, at Kim har lige så god smag som sin mor. Så vi skal nok komme godt ud af det, men husk nu, ingen børn de første år, jeg er ikke gammel nok til at blive bedstefar, før om en halv snes år.

 Erik rødmer, men kan alligevel ikke lade være med at le. Et øjeblik efter kommer Kims mor.

 Goddag min ven og velkommen. Jeg er meget glad for, at Kim så hurtigt har fundet en ven, det er jo ikke så nemt at flytte i den alder og få nye venner, men efter hvad Kim har fortalt om dig, tror jeg godt, at jeg kan have fuld tillid til dig.

 Erik rødmer lidt igen.

 Det er i hvert fald ikke med min gode vilje, hvis jeg kommer til at svigte jeres tillid.

 Kims far smiler.

 Det tror jeg heller ikke er noget problem.

 Så kalder han.

 Kim, din kæreste er kommet, kommer du.

 Kim kommer løbende inde fra sit værelse. Hun slår armene om halsen på Erik og giver ham et kys lige på munden.

 Erik bliver rød i hovedet igen, men gengælder glad kysset.

 Lidt efter sidder de alle fire inde i stuen og drikker kaffe og snakken går fint. En lille times tid efter siger Kims far.

 Nå, men kæresteparret vil måske gerne have lidt fred for os to gamle, så gå I bare ind på Kims værelse.

 Da de er kommet ind på værelset, siger Erik.

 Sig mig, hvad har du fortalt om mig. Har du fortalt om vores tur til øen.

 Kim ler.

 Bare rolig, jeg kan snakke med far og mor om alt, men jeg har da ikke fortalt alle detaljer, det syntes jeg kun vedrørte os to. Jeg kunne tydeligt se, at både mor og far godt kunne lide dig, og det er dejligt. Hvornår har du for resten fødselsdag.

 Erik ser lettet ud.

 Jeg har fødselsdag på lørdag, da bliver jeg tretten, kunne du tænke dig at komme til min fødselsdag.

 Kim ler højt.

 Jamen så er vi jo tvillinger, for jeg bliver også tretten på lørdag, men det bliver nok ikke så nemt at komme, for far og mor vil gerne holde min fødselsdag, men måske du og dine forældre kunne komme herover, det kunne være sjovt.

 Erik nikker.

 Jeg kan da spørge far og mor, men måske du også lige skal over og hilse på dem, kan du komme over til os i morgen eftermiddag

 Det vil jeg gerne.

 Så bliver hun alvorlig.

 Jeg må hellere fortælle dig årsagen til, at jeg gerne vil have, at I kommer herover, og hvorfor far og mor gerne vil holde min fødselsdag. Ser du, jeg havde en tvillingebror der døde for næsten 2 år siden af leukæmi. Det har været meget svært for far og mor at komme over det, derfor er de endnu mere opmærksomme på at gøre alt, hvad der kan glæde mig. Jeg savnede også  Walter meget, især i begyndelsen.

 Da jeg så mødte dig i går, mindede du mig så meget om ham, at jeg faldt pladask for dig med det samme, ellers var jeg nok heller ikke taget med over på øen og foretaget mig de forskellige ting.  Det plejer jeg faktisk ikke.

 Når far nu hører, at vi er tvillinger, er jeg helt sikker på, at I to bliver meget fine venner. Det var nok sværest for far at miste Walter. Det var jo drengen. Derfor har jeg prøvet at være lidt mere drenget, end jeg egentlig havde lyst til. Hvis vi to kan holde sammen fremover, vil far næsten føle, at han har fået en søn igen.
 Erik ser alvorligt på hende.

 Jeg synes, at dine forældre er utroligt flinke.

 Så smiler han.

 Men hvordan skulle de næsten kunne være andet med den datter. Jeg har bestemt ikke spor imod, hvis din far og jeg kan få et godt forhold til hinanden, så vil han sikkert heller ikke have noget imod, at vi tager over til øen nogle flere gange i løbet af sommerferien. Men jeg glæder mig også til, at du lærer mine forældre at kende. Jeg tror nemlig også, at de vil falde for dig med det samme, lige som jeg gjorde.

 Mor har altid ønsket sig en datter, men der gik noget galt ved min fødsel, så de ikke kunne få flere børn. Far har så gået og drillet hende lidt med, , at jeg nok kom hjem med en pige en dag, og så fik hun da en svigerdatter.

 Mor plejer at sige, at det varer jo mange år, så nu bliver hun glædeligt overrasket, det er jeg helt sikker på.

 Du bliver da og spiser aftensmad med.

 Ja tak, men så må jeg lige ringe hjem og give besked.

 Lidt efter sidder de ved aftensmaden.

 Kims far blinker til Erik og ser så over på sin kone.

 Jamen så fik vi jo en tvillingedreng igen, mor. Det var dejligt, især hvis jeg kan få lov til at låne ham lidt en gang imellem, når du kan undvære ham, Kim.

 Kim ler højt.

 Jeg har forberedt Erik lidt på det, så det går nok.

 Da Erik siger farvel, får han et knus af både Kim og begge hendes forældre.

 Faderen hvisker.

 Tak, fordi du vil være Kims ven, hun trænger meget til sådan en som dig. det vil gøre det lettere for hende at komme over Walters død. Men jeg tror også, at både mor og jeg vil have nemmere ved at komme videre nu. Vi tager dig selvfølgelig ikke fra dine forældre, men du vil altid være meget velkommen her i huset.

 Erik smiler glad.

 Jeg føler mig godt tilpas sammen med jer. Jeg holder da meget af mine forældre, men de er somme tider lidt stressede, og så kan det være rart at gøre sig usynlig, og nu ved jeg så, hvor jeg kan smutte hen.

 Da Kim næste eftermiddag kommer over til Erik, får hun et stort knus af hans mor, der smiler til sin mand.

 Så fik jeg den datter, jeg gik og drømte om.
 Faderen smiler lunt.

 Tag nu ikke vejret helt fra den arme pige, der skulle da gerne være lidt tilbage til mig, og vel også til Erik.

 Og så får Kim også et knus af både faderen og Erik.

 Faderen blinker til hende.

 Hold ham hellere lidt i ørerne fra starten, for han elsker at slås.

 Så ser han på Erik.

 Husk nu, at Kim er en pige, så du behandler hende ordentligt og ikke er for hård ved hende.

 Erik begynder at le.

 Du skal ikke være nervøs på hendes vegne, hun er meget skrappere til at slås end mig, men vi er blevet enige om at holde fred fremover.

 Da de har drukket kaffe sammen med forældrene, går de ind på Eriks værelse for at snakke.

 Da de har siddet og snakket lidt, siger Kim.

 Hvad tror du, at dine venner siger til, at jeg er dukket op.

 Jeg har vist i grunden kun en god ven, foruden dig, en jeg stoler helt på. De andre er kun venner for at opnå noget, så dem bryder jeg mig ikke om. Far har lejet øen, det er derfor, at jeg har fået lov til at have en hule derovre, og så har han fiskeretten i søen. Det minder mig om, at jeg ville spørge, om du ville med ud og fiske en af dagene.

 Kim ryster på hovedet.

 Nej, fiskeri er ikke lige mit store nummer, det er jeg vist ikke tålmodig nok til. Walter og far var derimod tit ude og fiske, og jeg tror nok, at far har savnet det, siden Walter døde.

 Erik ser alvorligt på hende.

 Ville du have noget imod, at jeg inviterede din far med ud og fiske.

 Kim ser på ham med blanke øjne.

 Nej, det kan du lige tro, at jeg ikke har, far vil blive overlykkelig for sådan en invitation.

 Fint, så spørg ham, hvornår det passer ham.
 Hvad så med din ven, skal han ikke også med, eller kan han blive hjemme og hygge sig med mig.

 Erik ler højt.

 Sven kan du møde i morgen, men ikke før jeg har fortalt ham, hvad der sker, hvis han prøver at hugge dig fra mig. Tror du, at din far vil have noget imod, at Sven tager med på fisketuren.

 Kim klukker.

 Det er jeg helt sikker på, at far ikke har noget imod, men kan vi ikke tage Sven med, næste gang vi tager over til øen.

 Erik ryster på hovedet.

 Nå, det ku` du li`, men måske er ideen slet ikke så tosset, så kunne han tage Dorte med. Jeg tror faktisk, at du ville synes godt om Dorte. Måske I kunne blive gode venner, så I kan hygge jer sammen, når vi andre tager på fisketur.

 Kim nikker.

 Lad mig nu lige se Sven og Dorte, men hvis vi kan lide hinanden, lyder det da som en god ide.

 Efter aftensmaden tager Kim hjem igen. Kim lover, at hun nok skal finde ud af, hvornår hendes far vil med ud og fiske, og Erik lover til gengæld, at Kim nok skal komme til at møde Sven og Dorte næste dag.

 Kims far bliver ganske rigtigt meget glad, da han får invitationen til at tage ud og fiske sammen med Erik og Sven.

 Næste eftermiddag mødes Kim så med Erik, Sven og Dorte nede ved søen.

 Sven er meget charmerende og Dorte er også en virkelig sød pige, så det varer ikke længe, før de snakker fint sammen. De bliver hurtigt enige om at tage ud og bade i søen.

 Sven smiler bredt til Kim.
 Det var vist godt, at Erik fik mig til at love, at jeg ville holde fingrene fra dig, ellers havde Dorte bare flået mig, for du kan tro, at hun er skrap.

 Kim ler.

 Det er vist også nødvendigt, med din charme.

 Dorte smiler.

 Det kan være anstrengende at have sådan en charmerende kæreste, men heldigvis er han så reel, at jeg stoler på ham, fuldt og helt. Jeg synes, at det er fint, at drengene tager på fisketur med din far, så kan du komme hen til mig, så vi rigtig kan få lært hinanden at kende.
 Da de har badet en times tid, lægger de sig og tager solbad og snakker.

 Både Sven og Dorte vil meget gerne med over til øen og også overnatte derovre, hvis de får lov til det af deres forældre.

 Dorte smiler.

 Det bliver nok heller ikke så svært, når far og mor hører, at jeg ikke skal være alene med Sven derovre, men at du og Erik også er med, Kim.
 Erik ler.

 Ville du være bange for at tage alene derover med Sven.

 Dorte ryster på hovedet.

 Nej da, men for far og mor føles det nok mere trygt, at vi er fire afsted.

 Torsdag morgen kommer Erik og Sven og henter Kims far allerede lidt før kl. 6 om morgenen, så de kan komme ud og fiske, og hen på formiddagen tager Kim hen til Dorte.

 Da Kims far siger farvel til drengene hen på eftermiddagen, giver han dem et knus begge to.

 Tusind tak, fordi I ville have mig med. Det er længe siden, at jeg har haft sådan en dejlig dag.

 Både Sven og Erik smiler stort, og Erik siger.

 Vi fangede ganske vist ikke ret meget, men jeg er sikker på, at Sven er enig med mig, når jeg siger, at det bestemt ikke er sidste gang, at vi skal have dig med på fisketur.

 Sven nikker.

 Det var helt fantastisk, det føltes jo næsten, som om vi var jævnaldrende. Den svigerfar kan du godt være tilfreds med, Erik, jeg tror ikke, at sådan en fås meget bedre,  men jeg er nu også meget godt tilfreds med min svigerfar, selvom han ikke er lige så drenget.

 Kim og Dorte har også haft en god dag sammen og er blevet meget fine venner.

 Kims mor kan ikke lade være med at le, da faderen kommer fløjtende hjem og giver hende et ordentligt smækkys og en svingom. Hun er bestemt ikke i tvivl om, at han har nydt den fisketur.

 Om lørdagen er der rigtig fødselsdagsfest hos Kim.

 Erik, Sven og Dorte kommer om eftermiddagen og til aftensmaden kommer Eriks forældre også. Det varer ikke længe, før de to forældrepar kommer fint ud af det med hinanden, så ingen af dem er i tvivl om, at de også fremover vil komme sammen af og til.

 Den følgende fredag aften har de fire så fået lov til at tage over til øen.

 Erik har i ugens løb været derovre med flere håndklæder, tæpper og soveposer i faderens gummibåd. De har også fået lov til at bruge den til at komme over til øen, men de synes alle fire, at det er sjovere at svømme derover.

 De har diskuteret lidt, om de skal tage tøjet med i plasticposer og svømme derover i badetøj., eller om de skal beholde tøjet på under svømmeturen, og så hænge det til tørre, når de kommer over til hulen. Det ender med, at de beholder cowboybukser og t-shirt på på svømmeturen, det vil være for besværligt at svømme med hver sin plasticpose med tøj og undgå, at tøjet bliver vådt.

 De hopper i vandet lidt over 10 og ti minutter efter er de ovre på øen.

 Erik ser på de andre.

 Velkommen til mit lille kongerige. Nu smider vi så tøjet, så vi kan få det hængt til tørre. Jeg henter lige et håndklæde til os hver inde i hulen.

 Dorte og Sven ser lige på hinanden og derefter på Kim, men da de ser, at hun er ved at tage tøjet af, gør de det også. Da Erik kommer med håndklæderne, er de tre andre næsten kommet af tøjet, og Erik skynder sig også at komme af tøjet og blive tørret.

 Så begynder Dorte at le.

 Nej hvor ser de nuttede ud, de to, synes du ikke Kim.

 Kim smiler stort.

 Ja, sikke nogle muskler, og hvad der nu ellers hører til på en dreng. Jeg tror, at Sven er lidt større end Erik.

 Sven brummer.

 Jeg er også et halvt år ældre, men pas I hellere på, at vi ikke tager håndklæderne fra jer og ikke lader jer komme ind i hulen. Så kan I stå herude og synge: Ach du lieber Augustin… Man kan ganske vist ikke se på jer, om I er generte, men det vil jeg vædde på, at I er, når I ser sådan to flotte mandfolk, uden tøj på.

 Dorte ser meget brødebetynget ud.

 Be ..be.. aldrig har vi set noget flottere, selvfølgelig er vi generte, men ikke mere, end at vi gerne vil give et kys til forsoning.

 To sekunder efter har drengene hver sin pige om halsen og får et stort smækkys.

 Erik ler.

 Godt, så er I tilgivet for denne gang. Nu foreslår jeg, at vi hver især tager et tæppe om os så vi ikke kommer til at fryse. Jeg skal lige have tændt ilden, og så laver vi te.  Hvis Sven og Dorte sætter sig på den side, sætter Kim og jeg os her.

 Og så går snakken ellers fint. Lidt efter er teen klar og de forskellige er ved at få varmen, så tæpperne glider ned fra skuldrene og ligger bare hen over benene.

 Dorte ser fra Sven til de andre.

 Jeg synes, at det er så dejligt at kunne være så tæt på dig Sven. I to andre er også dejlige. Selvom vi faktisk ikke har tøj på, føles det slet ikke forkert.

 Sven nikker.

 Det er nok, fordi vi er så gode venner. Vi ved jo, at ingen af os ville drømme om at gøre nogen af de andre fortræd. Højst drille lidt.

 Han lader en finger glide ned ad Dortes ryg.

 Hun gyser.

 Uh, kan du drille, så kan jeg også. Hvad vil du gøre, hvis jeg hev tæppet fra dig.

 Tjah, jeg synes jo ikke, at jeg har noget at skamme mig over, men hvis jeg kommer til at fryse, snupper jeg måske dit tæppe. Det minder mig i øvrigt om, at jeg hørte, hvordan det gik til, at der blev forskel på drenge og piger.

 Og hvordan gik det så til.

 Jo, ser I, da Vorherre var færdig med Adam, spekulerede han først på at lave en magen til, for han var jo lidt stolt af designet, og det forstår man jo godt. Han ville dog godt ændre lidt, så han bedre kunne se forskel.

 Mens han nu stod og fumlede lidt med det, der skulle bruges ned mellem benene, så kom Adam, der jo var meget nysgerrig. Han kom til at skubbe til Vorherre, så han tabte de to klumper ler ned på Evas bryst. Se, det syntes han jo slet ikke så så tosset ud. Da han så opdagede, at der ikke var mere ler, trak han på skulderen og sagde til Adam.

 Ja, hun blev ganske vist ikke færdig, men så fik hun jo noget, du ikke har, og det må I så nøjes med.

 Adam rystede på hovedet.

 Tjah, hvis du ikke har mere ler, så bliver jeg jo nødt til at nøjes med hende, som hun er.

 Og det har mænd så gjort lige siden.

 Kim ler.

 Jeg har nu fået en anden forklaring på, hvordan Eva blev skabt.

 Vorherre tog Adams hjerne, fordi det var umuligt at forklare ham, hvordan den skulle bruges. Med den hjerne som hovedingrediens skabte han så kvinden. Derfor er det kun kvinder, der har hjerne.

M.h.t. statussymbolet, behøver kvinder ikke sådan noget, de låner bare hos manden, når de har brug for det.
 Erik smiler og ryster på hovedet.

 Da vores to Evaer, nu engang er blevet som de er og er for unge til at låne Svens og mine statussymboler, foreslår jeg, at vi går en tur øen rundt og måske slutter af med et lille bad, inden vi går til køjs.
 Sven nikker.

 Kong Erik har talt, og som hans trofaste undersåtter adlyder vi selvfølgelig.

 Lidt efter går de så øen rundt og snakker to og to. Da de kommer tilbage, smutter de lige en tur i vandet. Da de er blevet tørret, siger Erik.

 Jeg foreslår, at damerne benytter soveposerne, så tager Sven og jeg tæpperne.

 Lidt efter ligger de alle fire helt tæt sammen og kort efter sover de.

 Hen på natten skal Erik lige ud for at tisse, da han vender sig om for at gå ind i hulen igen, kommer Kim ud.

 Kan vi ikke sætte os og snakke lidt herude, så vi ikke forstyrrer de andre.

 Jamen fryser du ikke.

 Nej, ikke hvis du lægger din arme om mig.

 Lidt efter siger hun.

 Jeg var så nervøs ved at skulle flytte hertil, et sted, hvor jeg ingen kendte, men allerede dagen efter dukkede du op, og så Sven og Dorte. Far og mor er så glade, som jeg ikke har set dem, siden Walters død. Far var så glad for at være med jer på fisketur, og så havde I endda sagt, at det ville I godt gøre om igen en anden dag. Dine forældre er da også virkelig flinke og dejlige, men du er trods alt det bedste, der er sket for mig. Den sidste tur til øen var vidunderlig, for da lærte jeg dig virkelig at kende. Og nu sidder jeg her med dine arme om mig. Det er så ubeskrivelig dejligt.

 Erik kysser hende i nakken.

 Mon det kan lade sig gøre at blive mere lykkelig.

 Kim drejer hovedet og kysser ham.

 Det ved jeg ikke, men det vil i hvert fald være et af de minder, jeg aldrig vil glemme.

 Vi må nok hellere komme hen og sove nu.

 Ja, det er dejligt at være sammen med Dorte og Sven, men det er nu også dejligt, når vi to er alene, og jeg tror, at de har det på samme måde.

 Næste morgen, da de vågner, løber de først ned og bader og går så op og bliver tørret. Erik har sørget for proviant, så der er både til morgenmad og frokost. Da det er lidt halvkoldt, tager de alle fire deres tøj på.

 Mens de spiser morgenmaden siger Dorte.

 Det er næsten synd, at drengene har tøj på, de så så søde ud uden, synes du ikke Kim.

 Kim nikker.

 Erik blinker til Sven.

 I vil måske have os til at gå i skole uden tøj, det ville nok skabe problemer, måske bortset fra biologitimerne.

 Nej, det er nok bedst, at vi nøjes med at smide tøjet her på øen.

 De når en tur i vandet og får snakket en masse, inden de går i gang med frokosten. Så siger Kim.

 Jeg synes, at I er nogle dejlige venner, som jeg nyder at være sammen med. Jeg håber ikke, at I misforstår mig, når jeg siger, at en gang imellem trænger man måske til at være alene eller bare to og to. Det kan være jer to drenge sammen og vi to piger sammen eller Sven og Dorte og Erik og mig. Synes I, at det er forkert af mig at komme ind på det. I tre har jo kendt hinanden længe, mens jeg er helt ny. Det er bestemt ikke min mening at ødelægge jeres venskab, så jeg håber, at I forstår, hvad jeg mener.

 Sven nikker.

 Jeg tror, at du har fundet alle tiders pige, Erik, men det fortjener du nu også gamle dreng. Du rammer jo lige i plet, Kim.

 Dorte og jeg snakkede netop om det i nat, men vi vidste ikke, hvordan vi skulle få det sagt.

 Erik smiler.

 Det var dejligt, at du havde mod til at bringe det på bane. Nu bliver der ingen sure miner fremover, hvis en eller flere af os synes, at vi ikke skal være sammen alle fire. Har vi brug for at være alene eller to og to, accepterer vi det, fordi vi ved, at vi også selv har det behov en gang imellem. Til gengæld ved vi også, at har en af os brug for hjælp, går vedkommende aldrig forgæves hos de andre.

 Dorte ler.

 Ja, nu behøver jeg kun at sige, at jeg er helt enig, men samtidig tilføje, at nu tror jeg, at jeg har fundet den veninde, jeg altid har gået og drømt om. Du forstår jo mig og mine tanker, uden at jeg behøver at sige noget.

 Kim smiler glad.

 Uh, hvor er I dog dejlige alle tre.

 Erik ler højt.

 Vi må da prøve at leve op til din standard, min skat.

 En halv time senere ligger de nede ved vandet og snakker.

 Dorte sukker.

 Her kunne jeg have lyst til at blive resten af sommerferien.
 Sven nikker.

 Ja, men så skulle vi nok have haft mere proviant med herover.

 Det problem kunne jeg nok klare, men mon ikke der var nogen, der kom til at savne os.

 Så begynder Erik at le.

 Jeg har et forslag. Kim og jeg tager hjem til aften som aftalt. Så kan jeg sejle proviant over til jer en gang om ugen, så I kan blive her til skolen begynder. Men tror I, at jeres forældre vil blive glade for at slippe for jer i tre uger.

 Sven ryster på hovedet.

 Nej, det går nok ikke. Jeg får besøg af min fætter og kusine i næste uge, og dem forventer far og mor nok, at jeg tager mig af og underholder, så jeg ville nok ikke blive populær, hvis jeg ikke kom hjem.
 Erik nikker.

 Er det dem, der også var her sidste år. De virkede flinke, så hvis du har lyst, må I godt låne øen et par dage i den kommende uge. Far og mor tager i sommerhus i en uge fra på søndag. Kim og hendes forældre er inviteret med, ja jeg har da også fået lov til at være med. Dorte kan da evt. tage med jer, hvis hun får lov.

 Svens ansigt er klaret op.

 Det lyder skønt, ikke Dorte. Den ide tror jeg godt, at jeg kan få Jesper og Stine med på. Stine er jo lidt ældre end os og Jesper er et år yngre, men de er da vældig friske begge to.

 Dorte smiler.

 Stine og Jesper er ganske vist ikke på højde med jer to, men i mangel af bedre, tror jeg nu også, at vi kan få det sjovt, hvis de får lov, og jeg gør. Jeg skal ganske vist også i sommerhus med mine forældre, men det er først i den følgende uge.

 Stine og Jesper kommer mandag aften, men Sven kan med det samme mærke, at de ikke rigtig er i humør. Jesper skal sove inde på hans værelse, så da de er kommet i seng, bestemmer han sig for at gå lige til sagen.

 Sig mig Jesper, hvad er der galt, jeg kan mærke, at du og Stine slet ikke er, som I plejer.

 Jesper begynder at græde. Så kommer det snøftende.

 Far og mor er blevet skilt, far har fundet en anden dame.

 Sven står op og sætter sig på Jespers sengekant.

 Jeg kan godt forstå, at du er ked af det, Jesper. Det er desværre ikke noget, jeg kan gøre noget ved, men nu vil jeg i hvert fald sørge for, at I to får alle tiders ferie, mens I er her.

 Nu skal du høre. Min gode ven Eriks far har den ø, der ligger ude i søen. Den har jeg fået lov til at låne nogle dage i den her uge. Så kan vi tage derover og bo nogle dage, tror du ikke godt, at Stine vil med. Hvis hun vil, kan vi tage min veninde Dorte med også. Hende kender I jo begge to. Jeg lover dig, at vi nok skal få det sjovt. Erik har en hule derovre, som vi kan bo i, og så glemmer vi det andet nogle dage.

 Jesper ser op på ham og fanger hans ene hånd.

 Bare jeg kunne blive her hos dig, for dig har jeg tillid til. Stine har fået lov til at komme på efterskole her efter ferien, og så bliver jeg alene med mor. Hun kan da være meget flink, men hun bliver så hurtigt tosset over den mindste smule. Jeg forstår det da godt, det er jo p.g.a. det med far, men det gør det jo ikke lettere for mig.

 Sven smiler til ham og giver hans hånd et lille klem.

 Jeg ville heller ikke have noget imod at beholde dig, men det går nok ikke. Til gengæld lover jeg dig, at du må besøge mig lige så meget, du kan få lov til. Den her uge vil du også komme til at tænke tilbage på med glæde, det skal jeg nok sørge for.

 Næste morgen snakker Sven lidt med Stine, og da han foreslår, at de fire tager sammen over til øen i nogle dage, smiler hun.

 Hvor er det dejligt at have sådan en fætter. Jeg er parat til næsten hvad som helst, hvis det kan glæde Jesper. Han har det meget skidt med fars og mors skilsmisse. Jeg har jo heldigvis fået lov til at komme på efterskole, men det har næsten givet mig dårlig samvittighed. Jeg føler jo, at jeg lader Jesper i stikken.
 Sven smiler til hende.

 Glem din dårlige samvittighed og hjælp mig med at lave alle tiders oplevelse for os alle fire.

 I løbet af dagen får de fat i proviant og andre ting, de skal bruge, og så sejler de over til øen i gummibåden.

 Sven viser rundt på øen, så siger Stine.

 Hvad med æh….toiletforhold.

 Dorte ler.

 Du tager bare den her spade med og sætter dig et sted efter at have gravet et lille hul. Når du er færdig, smider du bare jord på. Vi har toiletpapir med, det ligger i hulen.

 Jesper nikker.

 Er det ikke bedre at grave et større hul, så der ikke bliver alt for mange huller, så risikerer vi jo at træde ned i et, der har været brugt.

 Sven smiler.

 God ide, Jesper. Vi to graver et fælles toilet, mens pigerne ordner noget mad.

 En halv time efter puster Sven.

 Nu er det hul vist stort nok. Det gav varmen, vil du med i vandet Jesper, inden vi skal spise, måske pigerne også vil med.

 Meget gerne, så kan pigerne skifte inde i hulen, mens vi skifter her udenfor.

 Helt i orden, lad os hente badebukserne og høre, om pigerne vil med.

 Det vil pigerne gerne, men så begynder Jesper at græde. Han har ledt efter sine badebukser, men kan ikke finde dem. Med store tårer i øjnene sidder han og ser op på Sven.

 Åh nej, jeg har ikke fået mine badebukser med, så er det hele ødelagt.

 Så tørrer han sig over øjnene og prøver at smile.

 Men derfor kan I da godt gå i vandet.

 Sven ser lige på ham.

 Kom lige med ud.

 Da de kommer ud af hulen, lægger Sven sine hænder på Jespers skuldre og ser alvorligt på ham.

 Min lille fætter skal være glad, hører du.  Du vil gerne i vandet, men har ikke dine badebukser med, godt, så hopper du bare i vandet uden badebukser.

 Jesper ser forskrækket på ham.

 Jamen det kan jeg da ikke.

 Sven smiler.

 Har du prøvet. Hvis du prøver, tager jeg heller ikke mine badebukser på.

 Jesper begynder at smile.

 Jamen hvad siger pigerne til det.

 Sven blinker til ham.

 Hvis de ikke kan tåle synet, kan de jo gå til den ene side, så går vi til den anden side. Skal jeg gå ind og spørge, hvad de siger til det, eller skal vi bare smide tøjet og vente på, at de kommer ud.

 Jespers ansigt stråler. Så slår han armene om halsen på Sven.

 Uh, hvor er du dog en dejlig fætter. Hvis du virkelig mener, at vi kan, så lad os smide tøjet og se, hvad pigerne siger, når de kommer.
 Da pigerne lidt efter kommer ud fra hulen, har både Sven og Jesper smidt tøjet.

 Jesper ser genert fra Dorte til Stine, mens Sven blinker til Stine.

 Ja, sådan ser vi altså ud in natura. Jesper havde ikke fået sine badebukser med, men ville gerne i vandet, så vi to blev enige om, at vi godt kunne bade uden. Hvis I ikke kan klare synet, kan I jo evt bade til den ene side, mens Jesper og jeg går til den anden side.

 Dorte begynder at le.

 De ser da nuttede ud uden tøj, synes du ikke Stine.

 Stine smiler.

 Helt bestemt, leg I bare nudister, måske Dorte og jeg også får lyst til det senere, men nu vil jeg i vandet, hvem kommer først under.

 De svømmer nu rundt og leger tagfat. Da de omsider kommer op af vandet, hvisker Stine til Sven.

 Der er åbenbart heller ikke noget, du ikke vil gøre for Jesper. Tak skal du have. Jeg er også meget glad for, at Dorte straks gik med på ideen. Jeg kunne jo se, hvor spændt Jesper var på vores reaktion.

 Sven smiler.

 Jeg har lovet ham en sjov og god ferie, det har jeg tænkt mig at holde.

 I mellemtiden har Dorte givet Jesper et knus og et kys.

 Jeg kan godt lide dig, for jeg synes, at du er sød. Skidt med badebukserne. Her på øen behøver du kun at have tøj på, når du fryser. Tag et håndklæde eller et tæppe om dig, når vi spiser, så siger jeg til Sven, at han skal gøre det samme. I aften hopper Stine og jeg nok også i vandet, hvis I kan tåle det syn.

 Jespers ansigt stråler af glæde.

 Hvor er I dog dejlige at være sammen med. I gør jo alt, hvad I kan for at glæde mig. Jeg er sikker på, at det bliver nogle dejlige dage vi får herovre.

 Da de har spist, sidder de og snakker nogle timer, så siger Stine.

 Nå, lillebror, tror du at du og Sven kan tåle synet, hvis Dorte og jeg smider badedragten inden vi går i vandet.

 Jesper bliver rød i hovedet.

 Jeg bliver nok lidt genert, ligesom da I så Sven og mig uden tøj, men gør I det for min skyld, og hvad siger du, Sven.

 Sven ler.

 Jeg klarer det nok.  Om vi gør det for din skyld, ville det være så slemt. Vi tre har besluttet at gøre, hvad vi kan for at gøre dig glad, simpelthen fordi vi synes, at du fortjener det.

 Jesper har fået blanke øjne.

 Tusind tak, alle tre. Hvor er det vidunderligt at være sammen med jer. Jeg lover, at jeg nok skal gøre, hvad jeg kan, for at vise, hvor glad jeg er for jer.

 Da pigerne lidt efter kommer ud fra hulen uden badedragt, smiler Sven til Jesper.

 De ser da også nuttede ud, synes du ikke.

 Jo da, helt bestemt.

 Lidt efter er de i vandet alle fire. Da de er kommet op igen og har tørret sig, tager de lige et tæppe om sig alle fire. Så siger Sven.

 Skal vi ikke gå en tur rundt om øen.

 Stine nikker.

 Det er en god ide, så går du og Dorte den ene vej, og Jesper og jeg går den anden vej. I to skal da også have lov til at være jer selv lidt, så må du nøjes med mig så længe, Jesper.

 Jesper smiler bredt.

 Det overlever jeg nok. Det kan jo heller ikke være meningen, at Sven skal hænge på mig hele tiden.

 Dorte smiler til ham.

 Jeg tror nu ikke, at Sven føler det som en uoverkommelig belastning. Mig har han jo til daglig, men derfor kan det da godt være, at han gider gå en tur alene med mig.

 Sven giver hende et kys.

 Ja, så lad gå da.

 Da de en lille times tid senere er tilbage ved hulen alle fire, laver de lige en kop te.

 Svend foreslår nu, at pigerne får soveposerne, så sover Jesper og han i tæpperne.

 Jesper ser på ham.

 Må jeg godt lige snakke lidt alene med dig.

 Selvfølgelig, så giver vi lige pigerne et godnatkys, inden vi går, måske sover de, når vi kommer tilbage.

 Lidt efter går Sven og Jesper, de har begge et tæppe over skuldrene. Så siger Jesper.

 Kan vi godt sætte os lidt, og må jeg godt sidde hos dig.

 Sven nikker.

 Nu lægger vi det ene tæppe på jorden. Så sætter du dig mellem mine knæ og læner dig ind til mig. Vi slår tæppet omkring os og jeg lægger mine arme omkring dig. Sådan ja, sidder du godt nu, du fryser ikke, vel.
 Jesper sukker dybt.

 Det er bare så vidunderligt at sidde sådan her hos dig, men hvordan bærer du dig dog ad med at finde ud af, at det lige præcis var det her, jeg trængte til.

 Sven smiler.

 Det er nok, fordi jeg holder utrolig meget af min dejlige lille fætter. Men lad mig så høre, hvad det er, du gerne vil snakke med mig om.

 Jesper tøver lidt.

 Det er bare så svært.

 Sven klemmer ham lidt mere ind til sig.

 Jeg ved jo, at du har tillid til mig, så fortæl bare.

 Jo ser du, tanken om at skulle bo alene sammen med mor, fik mig til at beslutte i sidste uge, at så ville jeg hellere begå selvmord. Jeg begyndte derfor at spekulere over, hvordan jeg kunne gøre det, uden at det kom til at gå ud over andre. Jeg tænkte bl.a. på at drukne mig et sted, hvor ingen ville lede efter mig, evt. binde noget tungt til mine fødder, så jeg blev nede på bunden.

 Jeg ved godt, at Stine måske ville blive ked af det, men når hun kommer på efterskole, får hun sikkert mange venner, så hun hurtigt kan glemme mig. Far har jo valgt Stine og mig fra, og mor har adskillige gange fortalt mig, at jeg kun var til besvær.

 Men så kom jeg med på den her tur. Jeg kunne mærke, at ikke alene Stine, men også både Dorte og du brød jer om mig. Så meget, at I er parate til at gøre alt muligt for at gøre mig glad. Så blev jeg klar over, at det ville være utaknemligt mod jer, hvis jeg bare forsvandt. Jeg havde jo fået en gæld, der skulle afdrages først, men jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv.

 Han begynder at hulke. Så drejer han sig lidt og knuger sig ind til Sven.

 Sven er dybt rystet. Han aner ikke, hvad han skal sige og gøre andet end bare i første omgang at knuge Jesper ind til sig.

 Lidt efter stilner Jespers hulken lidt af.

 Stilfærdigt siger Sven.

 Min egen kære lille fætter. Vil du ikke godt love mig, at du aldrig begår selvmord. Det er den eneste ting, der aldrig kan ændres eller gøres godt igen. Du har selv indset, at det ville gøre både Stine, Dorte og mig ulykkelige, og det ved jeg, at du ikke vil gøre med vilje. Når vi kommer hjem om et par dage, lover jeg at snakke med far og mor om, hvad vi kan gøre for at hjælpe dig. Vil du så til gengæld hjælpe mig med at sørge for, at Dorte og Stine og vi to får nogle sjove og gode dage sammen.

 Jesper hikser stadig lidt, men nikker.
 Ja, Sven, det skal jeg nok. Du er ikke vred på mig, vel.

 Sven ryster på hovedet.

 Nej, min ven, bestemt ikke. Jeg er meget glad for, at du har så meget tillid til mig, at du vil fortælle mig, hvordan du har haft det. Men husk nu, at nu har vi to piger, vi skal holde i godt humør de næste par dage, de skulle da nødigt sige, at de har kedet sig sammen med os.

 I morgen tidlig vækker vi dem med et kys, og så kilder vi dem ud af soveposerne, du må selv vælge, hvem af dem, du vil tage dig af.

 Jesper begynder at smile.

 Dorte vil nok foretrække, at det er dig, der kilder hende, så tager jeg mig af Stine.

 Det er en aftale, men nu må du hellere flytte dig, for jeg skal tisse, og ellers bliver du våd.

 Jesper ler og rejser sig.

 Det skal jeg også.

 Da de lidt efter kommer hen til hulen, hvisker Jesper.

 Kan vi godt ligge sammen i tæpperne, så jeg kan mærke, at du er der.

 Sven nikker.

 Helt i orden, vi ruller os begge to ind i de her to tæpper. Godnat lille fætter.

 Jesper hvisker.

 Godnat store fætter, min bedste ven.

 Et øjeblik efter sover de begge to.

 Næste morgen vågner drengene først. Forsigt bøjer de sig over pigerne og giver dem et kys. Pigerne slår øjnene op og smiler. Så ler Sven.

 Nu skal du se, hvordan man gør, Jesper.

 Og så bliver pigerne rigtig kildet. Hurtigt kommer de ud af soveposerne og så er det ellers drengenes tur til at blive kildet. Omsider har de dog fået nok, så de lægger sig ved siden af hinanden og puster ud.
 Stine ser på Dorte.

 Nu foreslår jeg, at vi smutter ned og bader, så kan drengene sørge for morgenmaden.

 Sven rynker på næsen.

 Øv, hvad så med vores morgenbad.

 Dorte ler.

 Hvis I skynder jer, kan I godt nå begge dele.

 Da de er blevet tørret, tager de lige noget tøj på, for det er lidt køligt, og snart sidder de ved morgenmaden.

 Stine har set over på Sven, uden at Jesper bemærker det. Sven ryster svagt på hovedet. Så siger han.

 Hvis solen nu kommer rigtigt frem, kan vi jo tage solbad, mens vi ligger og snakker. Frokosten kan vi jo gå i gang med, når vi bliver sultne, den kan Stine og jeg så tage os af denne gang.

 Mens de ligger og soler sig, siger Dorte.

 Sven og jeg var herovre i sidste uge sammen med Erik og hans pige, Kim. Da sagde jeg, at jeg havde lyst til at blive her hele sommerferien, fordi jeg syntes, at her var så dejligt.

 Stine nikker.

 Det kan jeg godt forstå. Jeg synes også, at her er dejligt, men det er nok især, fordi vi er sammen med jer.

 Jesper smiler.

 Bare man er sammen med jer, har man det dejligt, uanset hvor det er.

 Sven begynder at le.

 Erik tilbød endda, at han ville bringe proviant over til os en gang om ugen., men vi blev enige om, at vi nok ville komme til at kede os, hvis vi blev her alt for længe. Jeg synes, at to – tre dage en gang imellem er meget bedre, og så har man jo også noget at glæde sig til.

 Jesper nikker.

 Det har du nok ret i, men nu må jeg lige en tur med spaden.

 Dorte ler.

 Pas nu på, at du ikke falder i hullet.

 Da Jesper er væk, ser Stine over på Sven.

 Fik I snakket i aftes.

 Ja, men det kan vi tale om, når vi kommer hjem. I de her dage skal vi bare have det sjovt og beskæftige os med nuet, og hverken med fortid eller fremtid.

 Dorte ser på Sven.
 Jeg skal nok sætte fut i Jesper, men I laver frokost.

 De kommende dage morer de sig også godt sammen. De snakker, bader, går ture, tager solbad og hygger sig rigtigt, så da de fredag skal hjemad, er de helt enige om, at de har haft nogle dejlige dage sammen.

 Da de siger farvel til Dorte, får hun et knus og et kys af dem alle tre. Hun vinker til dem og smutter så hjem.

 Da de tre andre kommer hjem til Sven og har fået lagt deres ting ind på værelserne, siger Svens far med et lille smil.

 Det ser jo ud til, at I har haft det godt. Hvis Stine og Jesper nu hjælper mor med maden, så vil jeg godt have en lille snak med Sven.

 Sven ser lidt overrasket ud, men smiler så.

 Det passer mig fint, jeg vil netop også gerne snakke med dig. far, og så slipper jeg endda for at hjælpe med maden.

 Moderen smiler.

 Du skal nok få din sag for senere, min ven.

 Da de andre er gået, siger faderen.

 Ja, min dreng, det er ret alvorligt, jeg skal snakke med dig, men nu kan du jo begynde.

 Da han ser Svens forskrækkede ansigt, ryster han på hovedet.

 Nej, min ven, du har ikke gjort noget galt, men lad mig nu høre, hvad du har på hjerte.

 Sven fortæller så om samtalen med Jesper og slutter med at sige.
 Jeg lovede at snakke med dig og mor om, hvad vi kunne gøre for at hælpe ham.

 Faderen sukker.

 Arme knægt. Ja, det er faktisk en fortsættelse af din historie, jeg ville snakke med dig om.. Ser du, Stines og Jespers mor har lavet et selvmordsforsøg, måske var det et forsøg på at få manden tilbage

Men begge dele mislykkedes. Hun er stadig på sygehuset, men man ved endnu ikke, hvor meget hun har taget skade, rent psykisk. Vi kan imidlertid ikke forsvare at sende børnene hjem til hende foreløbig, og da slet ikke Jesper efter det du lige har fortalt. Stine skal jo på efterskole efter sommerferien, men hvad gør vi med Jesper, deres mor er jo da min søster, så jeg føler et ansvar over for dem. Tror du, at han kunne tænke sig at bo her indtil videre, og kunne du tænke dig at have ham boende og tage dig af ham.

 Sven smiler til faderen.

 Hvis du og mor kan klare at have en søn mere, så kan du tro, at jeg gerne vil gå med til det. Han sagde den anden dag, at han sådan ville ønske at han kunne blive her og ikke skulle hjem igen og bo alene sammen med sin mor.

 Jeg lover dig far, at jeg nok skal tage mig godt af ham, og sørge for, at du og mor ikke får mere besvær af ham og mig, end I hidtil har haft af mig. Jeg er jo kommet til at holde så utroligt meget af ham, ikker mindst de sidste par dage ovre på øen.

 Faderen lægger en hånd på hans skulder og smiler.

 Du er sikker på, at du godt vil have en lillebror, og at det ikke kommer til at ødelægge dit forhold til Dorte, så du kommer til at fortryde det.

 Sven ryster på hovedet. Hans øjne er blevet blanke.

 Ja far, helt bestemt. Dorte synes også vældig godt om både Stine og Jesper. Hvis vores forhold ikke kan holde til den familieforøgelse, er det ikke noget for mig. Jeg får nok lidt mindre tid til Dorte, men det vil hun kunne forstå. Jesper har mere brug for mig lige nu, end Dorte har. Men kan Stine så også regne det her som sit hjem, når hun ikke er på efterskolen.

 Faderen nikker.

 Selvfølgelig kan hun det. Når hun er færdig med efterskolen, skal jeg også nok hjælpe hende i gang med en uddannelse, og måske kan hendes mor til den tid tage sig lidt af hende, men hun vil stadig have os i baghånden, så hun vil aldrig komme til at stå alene.

 For Jespers vedkommende er det lidt andet. Ham må vi nok regne med at beholde, til han er voksen. Forhåbentlig kan vi i fællesskab give ham en barndom og en opvækst, som han kan blive glad for. Det vil være alt for risikabelt at sende ham hjem. Derfor er jeg meget glad for, at du går så 100% ind for opgaven, for så skal det nok lykkes.

 Når vi nu har spist, snakker mor og jeg med Stine, hvis du så vil prøve at snakke med Jesper og fortælle ham det her, og forklare ham, at hvis han ønsker det, kan han blive din lillebror.

 Kan du klare det, min dreng. Jeg er klar over, at dig har han fuld tillid til, men sig til, hvis du ikke mener, at du kan klare det.
 Sven ser op på sin far med et blik, der giver ham tårer i øjnene.

 Så kommer det stille.

 Det kan jeg, for det skylder jeg Jesper, fordi han viste mig så stor tillid, at han turde fortælle mig om sine selvmordstanker.

 Faderen ser alvorligt på Sven.

 Jesper kan aldrig få en bedre ven og storebror.
 Så ser Sven pludselig på sin far.

 Jamen hvad med Stines og Jespers far.

 Ham lader jeg en advokat tage sig af på mandag. Stine og Jesper bliver vores plejebørn i første omgang. Hvis deres mor kommer sig nogenlunde er jeg sikker på, at hun går med til, at vi adopterer dem. Det vil helt afgjort være den bedste løsning, også for hende.

 Efter aftensmaden siger Sven.

 Nu foreslår jeg, at Jesper og jeg tager opvasken, så kan Stine få lov til at hygge sig med far og mor så længe.

 Jesper smiler bredt.

 Sagde din far, at du bestiller for lidt her hjemme.

 Sven nikker.

 Ja, og så bad han mig om at lære dig at bestille noget, så kom bare i gang, kammerat.

 Jesper smiler stadig.

 Når bare jeg kan hjælpe dig, gør det ikke noget. Var du meget hård ved ham, onkel. Det er næsten synd, for han er nu en dejlig fætter, ikke Stine.

 Stine smiler.

 Enig, lillebror, men jeg tror nu heller ikke, at onkel er så slem, som han lader, og tante, ja hun er bare dejlig.

 Svens far smiler.

 Jeg var nok lidt hård ved Sven, men det kan jo somme tider være nødvendigt. Til gengæld vil jeg give Stine helt ret. Jeres tante er dejlig.

 Sven slår Jesper på skulderen.

 Nu kan vi ikke snakke os fra det mere. Vi kan lige så godt gå i gang, jo før bliver vi færdige, der skulle jo også gerne være tid til lidt hygge, inden vi skal i seng.

 Opvasken går ikke hurtigt, men da drengene tre kvarter efter kommer ind, går Jesper hen til Svens far og læggr armene om hans hals.

 Tak fordi du lod Sven fortælle og forklare mig det hele, det er han så god til.

 Så ser han på Stine.

 Du skal ganske vist på efterskole efter sommerferien, men når du har fri, kommer du her, er det ikke dejligt.

 Stine smiler, mens hun tørrer sig over øjnene.

 Jo, det er vidunderligt, og du fik dit store ønske opfyldt. Du får lov til at blive her, og får endda en dejlig storebror med i købet.
 Sven smiler.

 Ja, en storebror, der jager rundt med dig, sætter dig til alt det, han ikke selv gider, og driller fra morgen til aften.

 Jesper smiler og går hen og lægger armene om halsen på Sven.

 Ja, og jeg vil nyde det hele, for jeg ved jo, at det er fordi du kan lide mig.

 De næste par timer sidder de og snakker og hygger sig.

 Da de skal i seng, får både faderen og moderen et ordentligt knus af alle tre børn og Stine får også et knus af begge drenge, inden de går ind på deres værelse.

 Jesper står lidt og ser på Sven, der er begyndt at klæde sig af.

 Er du nu sikker på, at det ikke kommer til at ødelægge dit forhold til Dorte, hvis jeg bliver her.
 Sven tager lige det sidste tøj af, så ser han på Jesper.

 Dorte kan da også godt lide dig. Det hedder ikke HVIS du bliver her, for det gør du. Tror du, at jeg vil af med en lillebror igen, når jeg lige har fået ham. Hvis Dortes forhold til mig skulle blive ødelagt af at du er her, så er det ikke værd at holde fast i. Jeg kan evt. få en anden kæreste med tiden, hvis det skal være, jeg er trods alt ikke så gammel endnu, men jeg får aldrig en anden lillebror.
 Selvfølgelig tror jeg da, at Dortes og mit forhold holder, for jeg stoler på Dorte, men min lillebror er vigtigere for mig end en kæreste, der ikke kan acceptere det.

 Så smiler han.

 Og kan du så se at komme af tøjet gamle dreng.

 Jesper mumler, mens han skynder sig af tøjet.

 Jeg vil jo bare for alt i verden ikke ødelægge noget for dig.

 Fint, så kom op og sov sammen med mig i nat, ellers ødelægger du min nattesøvn.

 Jesper knuger sig ind til ham.

 Du er fantastisk, igen kunne du lige mærke, at det var det, jeg trængte til, så jeg kunne føle, at jeg nu havde fået en storebror.

 Hvorfor tror du ikke, at det var for at jeg kunne mærke, at jeg havde fået en lillebror.

 Skidt med årsagen så, jeg er bare lykkelig over at være her hos dig.

 Lidt efter sover de begge to.

 Faderen og moderen stikker lige hovedet ind, for at se, hvordan det går. Faderen smiler og hvisker til moderen.

 De to ser ud til virkelig at kunne lide hinanden. Der kan sikkert opstå problemer, ikke mindst for Jesper, men måske også mellem Sven og Dorte, selvom jeg ikke tror det. Til gengæld er jeg overbevist om, at de to der er parat til at gøre hvad som helst for at hjælpe hinanden fremover.

 Moderen nikker.

 Det tror jeg også, så må vi prøve at hjælpe Stine lige så godt, hvis vi kan.

 Næste morgen ved morgenmaden siger faderen.
 Når vi nu er færdige med morgenmaden tager mor og jeg så Stine og Jesper med, så vi kan få hentet noget tøj og andre ting der hjemme fra. Sven kan så klare opvasken  og sætte vasketøj over, måske kan han endda nå over og sige farvel til Dorte, inden hun tager i sommerhus.

 Sven ler.

 Det lyder fornuftigt, hvornår regner I med at være hjemme igen, så maden kan stå på bordet, når I kommer hjem. Skal jeg ikke også gøre lidt rent og ordne haven, når jeg nu alligevel er i gang.

 Moderen langer ud efter ham.

 Lad nu være med at få det til at se ud, som om du var slave. Vi regner med at være hjemme hen ad klokken fem. Hvis du bare sørger for selv at få noget mad, skal jeg nok tage mig af aftensmaden.

 Da de andre er kørt, ordner Sven lige opvasken og kommer vasketøjet i vaskemaskinen. Han skal netop til at gå hen til Dorte, da telefonen ringer. Det er fra det sygehus, hvor hans faster er indlagt. Forskrækket spørger han, om der er noget galt. Da de spørger efter hans far, siger han.

 Far er først hjemme ved femtiden, men min faster er altså død, ikke sandt.

 Lidt tøvende siger vedkommende.

 Jo, du var altså klar over, hvor alvorligt det var. Vil du godt bede din far ringe, når han kommer hjem.

 Da Sven har lagt røret på, sætter han sig ned og trækker vejret dybt.

 Ja, nu kan Stine og Jesper da i hvert fald ikke komme hjem til deres mor mere. Hun valgte altså også sine børn fra. Hvorfor får man børn, når man melder fra, når de har aller mest brug for en.

 Så ringer det på døren.

 Det er Dorte, der står og smiler til ham, da han lukker op. Hun ser forskrækket på ham, da hun ser hans ansigtsudtryk.

 Hvad er der galt Sven, du ser jo helt forkert ud i ansigtet.

 Sven tager sig voldsomt sammen.

 Sæt dig lige ind i stuen, så kommer jeg med et par sodavand. Jeg trænger meget til at snakke.
 Den følgende halve time fortæller han så om de forskellige ting, og slutter med, at han netop lige har fået besked om, at fasteren er død.

 Dorte tager hans hånd.

 Stakkels Stine og Jesper, men det er da godt, at de har dig og dine forældre, og at I kan og vil tage jer af dem. Vil du gerne have, at jeg bliver hjemme i stedet for at tage med far og mor i sommerhus.

 Sven ryster på hovedet.

 Nej, det skal du bestemt ikke. Den kommende tid bliver nok noget kaotisk. Jeg må jo især tage mig lidt ekstra af Jesper. Det kan komme til at gå lidt ud over den tid, jeg kan være sammen med dig, men det håber jeg, at du forstår og kan acceptere. Jeg elsker dig bestemt ikke mindre, men Jesper har nok ekstra meget brug for mig her i starten. Forhåbentlig varer det ikke så længe, før forholdene bliver lidt mere normale igen.

 Dorte giver ham et kys.

 Kan du huske, hvad vi blev enige med Erik og Kim om, da vi var ovre på øen. Vi fire kunne ikke være sammen altid, der ville dukke andre kombinationer op, piger for sig, drenge for sig o.s.v. men vi var også enige om, at hvis en af os fik brug for hjælp, ville hun eller han aldrig gå forgæves hos de andre. Du får nu en storesøster og en lillebror, som jeg kom til at sætte stor pris på ovre på øen. Stine skal ganske vist snart på efterskole, men jeg lover dig, at når jeg kommer tilbage fra sommerhuset, skal Kim og jeg nok tage os lidt af hende.

 Jesper bliver jo min svoger, og den svoger har jeg bestemt ikke noget imod, det kan du roligt hilse ham og sige.

 Sven smiler.

 Jesper var så nervøs for, at han skulle komme til at ødelægge noget for os to ved at være her, men det kan jeg så berolige ham med, at du bestemt heller ikke mener.

 Dorte ler.

 Det skulle da lige være, fordi jeg blev forelsket i ham, men jeg holder mig nok trods alt til dig.

 Så ser hun på uret.

 Nu må jeg hellere smutte, ellers kører far og mor bare uden mig, og du ville jo ikke beholde mig.

 Sven smiler og giver hende et knus og et kys.

 Nej, tag du nu i sommerhus med din mor og far, mens du kan. Jeg vil da heller ikke være uvenner med mine svigerforældre.
 Dorte vinker, da hun går.

 Hils storesøster og lillebror fra mig ja, og selvfølgelig svigerforældrene.

 Da Dorte er gået, hænger han vasketøjet op og spiser lidt frokost, men han kan ikke holde sig i ro. Bare Erik var kommet hjem. Ham snakker han jo så godt med. Det var godt, at Dorte tog det så fint, han havde ganske vist også regnet med det, men det sker jo, at tingene går anderledes end man regnede med.

 Han ser hen på telefonen. Han kan da prøve at ringe, måske er Erik kommet hjem.

 Det er Erik, der tager telefonen. Han kan med det samme høre på Svens stemme, at der er noget galt, så han lover at komme, når de er færdige med at spise.

 En halv time senere ringer Erik på.

 Nå, havde I ikke en god tur ovre på øen.

 Sven prøver at smile.

 Jo, den var vidunderlig, men forstår du, der er sket så meget, som jeg trænger til at snakke med dig om. Dorte var her lige en lille halv time, men hun skulle afsted med sine forældre i sommerhus. Hun tilbød ganske vist at blive hjemme, men det kunne jeg selvfølgelig ikke gå med til. Det ville nok ikke have gjort mig særligt populær hos hendes forældre.
 Stilfærdigt sætter Erik sig ned.

 Fortæl nu bare, så kan vi evt. snakke om det bagefter.

 Sven traver frem og tilbage på gulvet, mens han fortæller. Så stopper han brat op.

 Nu kan vi så ganske vist hjælpe Stine og Jesper, men det, der plager mig, er, hvordan voksne mennesker, der har sat børn i verden, kan handle så ansvarsløst overfor deres børn. Kunne det ske med mine forældre eller dine, med Dortes eller Kims.
 Umiddelbart siger vi selvfølgelig nej, for vi stoler jo på vores forældre, men det gjorde Stine og Jesper vel også, indtil det gik galt. Og hvad så, hvis vi en dag bliver forældre, kan vi så finde på at handle lige så ansvarsløst over for vores børn.

 Erik ryster på hovedet.

 Jeg forstår godt, hvad du føler og tænker, men der udstedes ikke nogen garanti for, at folk opfører sig anstændigt og ansvarligt. Til gengæld skal du så prøve at tænke på, at i mange familier går det trods alt godt. Disse familier samler måske nogle af de børn op, som andre har tabt på gulvet. Der findes trods alt også mange ordentlige og anstændige mennesker.

 Du og dine forældre har samlet Stine og Jesper op, og jeg er overbevist om, at I vil gøre, hvad I kan for at give dem en god tilværelse fremover. Du har så også nogle venner, der gerne vil hjælpe dig, og på den måde kommer vi et lille skridt længere i den rigtige retning. Det skridt, som din faster og onkel trådte tilbage, bliver udlignet af jer.

 Sven sætter sig ned og ser på Erik. Så begynder han at smile..

 Tak skal du have. Nu føler jeg mig meget bedre tilpas. Vi skal jo ikke løse alle verdens problemer. Vi skal bare prøve at gøre det bedst mulige for vores nærmeste familie og venner i første omgang,. Og der er såmen nok at gå i gang med.

 Erik smiler stort.

 Helt enig, og lad mig så høre, hvordan I havde det ovre på øen.

 Glad begynder Sven at fortælle.

 Da han omsider stopper, begynder Erik at le.
 Kan du se, gode minder sætter humøret i vejret, så dem må vi lave nogle flere af. Hvad mener du om en mandfolketur over til øen et par dage i næste uge, Jesper, dig og mig. Så kan Stine og Kim jo slå sig sammen imens, nu da Dorte ikke er hjemme.

 Sven smiler bredt.

 Det lyder virkelig godt, og jeg er sikker på, at Jesper også bliver begejstret, når han hører det.

 Så griber han begge Eriks hænder.

 Tænk, at jeg har fået sådan en ven.

 Erik nikker.

 Ja, han er nok næsten lige så god, som min ven.
 Da Svens far og mor kommer hjem sammen med Stine og Jesper, siger Erik farvel efter lige at have hilst på de forskellige.

 Han blinker lige til Sven.

 Du finder ud af, hvornår det passer bedst.

 Da Erik er gået, rækker Sven sin far en seddel.

 Det er en telefonbesked, jeg skulle bede dig ringe.

 På sedlen har han skrevet.

 Faster er død. De ringede fra sygehuset i formiddags. Jeg skulle bede dig ringe, når du kom hjem.

 Da faderen har læst sedlen, siger han.

 Hvis du nu hjælper Stine og Jesper med at tømme bilen, sørger mor nok for noget aftensmad, og så ringer jeg lige.

 Da Stine og Jesper får beskeden om moderens død ved aftensbordet, tager de det meget roligt. Jesper virker nærmest lettet. Nu ved han jo med sikkerhed, at han ikke risikerer at blive sendt hjem til moderen.
 Stine siger stilfærdigt.

 Hvad så med far, kan han forlange, at vi skal bo hos ham.
 Din far har frasagt sig forældreretten ved skilsmissen, så der skulle ikke blive nogen problemer.

 Sven smiler.

 Ja, nu er de to der så jeres far og mor, og jeg garanterer, at de fås ikke meget bedre.

 Jespers hånd ryger lige hen over øjnene.

 Må vi så godt sige far og mor til jer.

 Moderen smiler.

 På en betingelse, at I hjælper far og mig med at opdrage Sven ordentligt.

 Stine ryster på hovedet.

 Jamen det kan ikke gøres bedre, lille mor. Hvis I kan opdrage Jesper og mig lige så godt, så kan vi ikke ønske os noget bedre.

 Faderen smiler.

 Godt, så opdrager mor og jeg på dig, min pige, og så lader vi Sven om at opdrage Jesper. Så ser vi, hvem der slipper bedst fra det.

 Da de nogle timer senere skal til at i seng, ser Jesper på faderen.

 Må jeg godt sidde lidt hos dig, eller synes du, at jeg er for stor til det.

 Faderen smiler.

 Så længe du har lyst, er du ikke for stor, min dreng. Stol du bare på det.

 Da Jesper lidt efter rejser sig igen, jubler han.

 Tænk, nu har jeg en rigtig, en dejlig far.

 Så går han over og lægger armene om halsen på moderen.

 Og verdens mest vidunderlige mor.

 Så smiler han til Stine og Sven.

 Og så har jeg ovenikøbet både en storesøster og en storebror, som ikke findes bedre. Jeg må være kommet i paradis.

 Både faderen og moderen får også godnatknus af både Stine og Sven, inden de går ind på værelserne.

 Jesper er ved at klæde sig af, da Sven kommer ind på værelset. Sven begynder at smile og begynder også at klæde sig af.

 Jeg skulle hilse fra Dorte og sige, at den svoger var hun godt tilfreds med. Det eneste, der evt. kunne komme imellem hende og mig i den anledning, var, hvis hun blev forelsket i dig.

 Jesper bliver rød i hovedet.

 Åh, det passer ikke.

 Sven prøver at holde sig alvorlig.

 Sig mig, tror du ikke på, hvad din storebror siger, skal jeg virkelig allerede begynde at opdrage på dig i aften. Far sagde jo, at du var mit ansvar.

 Jesper slår armene om Sven og knuger sig ind til ham.

 Lov mig, at du aldrig bliver vred på mig, for det kan jeg ikke holde ud.

 Sven gengælder knuset.

 Hvordan skulle jeg nogensinde kunne blive vred på dig. Jeg drillede dig jo lidt. Jeg kunne ikke drømme om at gøre dig fortræd, det håber jeg, at du tror på.

 Jesper sukker dybt.

 Jeg elsker dig jo højere end noget andet menneske i hele verden.

 Da de lidt efter ligger i deres senge, siger Sven.

 I øvrigt passer det, at Dorte sagde det til mig i formiddags. Erik har inviteret os to med over på øen et par dage i næste uge sammen med ham. Lyder det ikke godt. Han lovede, at det blev en rigtig mandfolketur.
 Jesper smiler.

 Dert lyder dejligt. Erik virker flink, det jeg kender til ham fra sidste år.

 Sven nikker.

 Erik er nok en af mine bedste venner. Ham ved jeg, at jeg altid kan stole på, og han lovede mig, at han også gerne vil være din ven.

 Lidt efter kommer det lidt tøvende.

 Der er noget, jeg kom til at tænke på før. Jeg har jo ikke haft en lillebror før, så jeg kan måske sommetider komme til at sige eller gøre noget, der gør dig ked af det, selvom det bestemt ikke er meningen. Vil du så ikke godt sige det til mig med det samme, så vi kan få det ordnet. Vi to må kunne snakke sammen om alting, vil du godt love mig det.

 Jesper nikker.

 Det skal jeg nok, hvis du så til gengæld vil love at sige til, hvis jeg irriterer dig, eller du synes, at jeg hænger for meget over dig.

 Godt, det er så hermed en aftale.

 Et øjeblik efter sover de begge to.

 En times tid efter vågner Sven. Han kan høre, at Jesper ligger og græder, selvom han har gemt sig helt under dynen.
 Stille går han over og trækker dynen lidt til side. Jesper ser på ham med forgrædte øjne og snøfter.

 Jeg ville jo ikke vække dig.

 Sven ryster på hovedet.

 Regel nr. 1. Når du ikke har det godt, har jeg det også skidt.

 Regel nr. 2. Hvis du har det skidt, fortæller du mig det med det samme, uanset tidspunkt på døgnet, for så gør vi noget ved det.

 De to regler er der ingen undtagelser fra de første mange år. Nu kommer du med over i min seng, og så fortæller du mig, hvorfor du lå og græd.

 Den næste halve time ligger de og snakker, så siger Sven.

 Far sagde til dig, at så længe du havde lyst, var du ikke for stor til at sidde på skødet. Det samme gælder her, så længe du har lyst, sover du sammen med mig.

 Næste morgen laver drengene morgenmad, så den er klar, da de andre står op.

 Sven går ind for at vække Stine. Han står lidt og ser på hende. Hun er både sød og køn, men han kan tydeligt se, at hun har grædt.
 Forsigtigt giver han hende et kys på kinden.

 Godmorgen storesøster. Morgenmaden er klar.

 Så tøver han lidt.

 Jeg kan nok ikke hjælpe dig så godt, som jeg føler, at jeg kan hjælpe Jesper. Det er bestemt ikke manglende vilje. Til gengæld ved jeg, at mor og far vil gøre alt, hvad de kan for at hjælpe dig, men får du lyst til at snakke med mig, kan du bare sige til.

 Stine smiler og rækker en hånd frem.

 Tak lillebror, det ved jeg, for det kan jeg jo føle. Jeg er så glad for, at du er så god til at tage dig af Jesper. Han ser op til dig som til en halvgud, og det forstår jeg godt, for både du og dine forældre er nogle vidunderlige mennesker.

 Sven smiler.

 Og nu er det også Jespers og dine forældre, husk det. Men nu smutter jeg, så du kan komme op.
 Ved morgenbordet fortæller Sven så, at Jesper og han er blevet inviteret på mandfolketur over til øen sammen med Erik, og at Kim har lovet at komme over og snakke med Stine, mens de andre er ovre på øen.

 Faderen nikker.

 Det lyder som en god ide. Hvis I tager afsted mandag og kommer hjem onsdag, passer det nok meget godt.

 Så ser han på Jesper.

 Erik kan du roligt glæde dig til at være sammen med, han er en virkelig fin fyr. Og Sven kender du jo, er han begyndt at opdrage på dig.

 Jesper nikker.

 Ih ja, jeg har allerede fået banket flere regler ind i hovedet, som jeg skal overholde, og så prøver jeg ellers at leve op til at blive lige så fin en fyr, som min dejlige storebror.

 Moderen begynder at le.

 Nu ikke noget med hjernevask, lille Sven, så Jesper kun siger det, du vil have at han siger.
 Sven ryster på hovedet.

 Er du ikke tilfreds med, at han gerne vil være lige så sød en dreng, som din anden søn.

 Faderen smiler.

 Godt, så går de to søde drenge ud og klarer opvasken, så mor og jeg kan komme i gang med opdragelsen af Stine, så vi ikke kommer bagefter.

 Da drengene er gået ud i køkkenet, går de andre tre ind i stuen.

 Moderen ser på Stine.

 Sven fortalte mig, at han kunne se, at du havde grædt. Det er der bestemt ikke noget at sige til, og det forstår både far og jeg godt. Til gengæld vil vi gerne have, at du tror på os,  når vi siger, at vi også elsker vores store pige, lige så meget som hendes to små brødre. De to lader til at kunne klare det meste selv, fordi de snakker så godt sammen og stoler på hinanden. Vi håber, at vi kan få så godt et forhold til dig, at du kommer og snakker med os, når du trænger til det, og det gælder uanset tidspunkt på døgnet.

 Vælger du at kvitte efterskolen og blive her, er det også helt i orden. Tingene har jo forandret sig, siden du valgte at tage på efterskole, men du kan også give det en chance, og er det så ikke noget for dig, kan du stoppe.

 Det vigtigste for os er, at du er det sted, hvor du helst vil være.

 Tårerne ruller ned ad Stines kinder, så kaster hun sig om halsen på moderen og knuger sig ind til hende. Lidt efter er det faderens tur. Så tørrer hun øjnene og smiler.

 Det er ufatteligt, at jeg har fået sådan en far og mor. Jeg tror, at det er bedst, at jeg tager et år på den efterskole, og så vender hjem, hvis det ikke er noget. Jeg kan jo ikke sidde på skødet af jer hele tiden, selvom det er det jeg har mest lyst til lige nu.
 Tænk at kunne mærke en rigtig mors og en rigtig fars kærlighed, det er så ubeskrivelig vidunderligt.

 Undskyld far, jeg ved jo godt at min anden mor var din søster, men sådan en kærlighed som jeres har jeg aldrig oplevet før.

 Faderen tørrer sig lige over øjnene, så siger han stilfærdigt.

 Du har ikke noget at undskylde, min skat. Det er din nye mor, der har lært mig at vise andre min kærlighed, så heldig var din tidligere mor ikke med sin mand. Jeg tror, at både du og Jesper har meget til gode i den retning, og så er det jo heldigt, at både Sven og vi to ”gamle” gerne vil give jer al den kærlighed, I vil modtage. 

 Lidt efter kommer drengene ind i stuen.

 Sven ser smilende på sin mor og far.

 Nå, hvordan går det så med opdragelsen af storesøster.

 Stine begynder at le.

 Det bliver en skrap konkurrence brormand.

 Sven bliver alvorlig.

 Lad os stoppe konkurrencen. Det vigtigste er jo bare, at I to får det godt her. Har man det godt, og altid bliver mødt med kærlighed, viser man også selv sin kærlighed, og er det ikke det vigtigste i tilværelsen. Den man elsker generer man jo aldrig med vilje, og er det ikke det, opdragelse går ud på.

 Faderen ser på ham med et lille smil.

 Det kan vist ikke siges meget bedre, sønneke, og så lever du endda selv op til det. Kan man give og modtage kærlighed, så er resten småting, der altid kan justeres på.

 De sidder nu og snakker og hygger sig et par timer. Da moderen går ud for at lave frokost, går Stine helt automatisk med hende.

 Moderen smiler til hende.

 Det er nu skønt at have en pige i huset. Dorte har jo somme tider været her, men nu har jeg min helt egen datter, det er herligt. Mænd og drenge kan da være gode nok, men der er nu ikke noget som en rigtig pigesludder en gang imellem.

 Stine ler og giver hende et knus.

 Du aner ikke, hvor jeg nyder at være her.

 Om eftermiddagen kommer Erik og Kim over i nogle timer. Det varer ikke længe, før Stine og Kim snakker virkelig godt sammen.

 Da Jesper har hilst på Erik, siger han.

 Sven siger, at du også godt vil være min ven, passer det virkelig.

 Erik ser på ham.

 Har Sven sagt det.

 Så begynder han at le.

 Du kan roligt tro på, hvad din storebror siger, og det her er absolut ingen undtagelse. Jeg sagde det til ham i går.

 Han blinker til Sven og ser så igen på Jesper.

 Ser du, Sven er altid til at stole på. Sommetider stoler jeg næsten mere på ham end på mig selv. Så den storebror kan du ikke få bedre, det garanterer jeg.

 Jesper smiler.

 Og Sven siger, at en bedre ven end dig kan man ikke få.

 Erik ler igen.

 Av, den var værre, jeg har jo sagt, at man altid kan stole på, hvad Sven siger. Men så nøjes vi med at sige, at jeg tror, at du og din storebror er mindst lige så gode venner.

 De går nu i gang med at planlægge turen til øen. Hvornår de skal afsted, hvad de skal have med o.s.v. De bliver enige om at sejle derover i gummibåden a.h.t. proviant og hvad de ellers skal bruge.Mandag sejler de tre drenge så over til øen lige efter morgenmaden, og det er aftalt, at de kommer hjem igen til aftensmad om onsdagen.

 Da de har fået tømt båden og trukket den helt op på stranden, siger Erik.

 Puha, det gav varmen. Nu smider vi klunset og hopper i vandet, så vi kan blive afkølet.

 Så smiler han til Jesper.

 Her på øen behøver vi ikke badebukser. Vi er jo dem vi er og vi kender hinanden, så vi bruger kun tøj, hvis vi fryser, kan vi blive enige om det.

 Sven ler.

 Kong Erik har talt, og selvfølgelig adlyder vi en kongelig ordre.
 Lidt efter plasker de rundt i vandet, svømmer, dykker og jagter hinanden, og gang på gang lyder latteren fra dem alle tre. Omsider får de dog nok af vandet og lægger sig til tørre oppe i græsset, mens snakken går.

 Så rejser Jesper sig op på albuen og siger med et glimt i øjet.

 Må jeg kysse Deres Majestæts fødder som tak, fordi jeg fik lov til at komme med.

 Erik smiler.

 Du har min kongelige tilladelse, men pas hellere på, at du ikke får sand i munden.

 Jesper lægger sig på knæ og løfter Eriks fødder op til sin mund, men så tager han ekstra fat i anklerne og presser Eriks fødder op mod hans hoved og lader sig falde ind over ham.

 Erik hyler op.

 Hjælp, overfald.

 Så begynder han at le og får gjort sig fri, og så får Jesper et knus.

 Sven sidder og ler.

 Hvem skal jeg nu hjælpe, kongen eller oprørslederen.

 Erik klukker.

 Du er kampdommer og afgør, hvem der fremover skal være konge her på øen, for jeg afgiver ikke tronen uden kamp.

 Og så ruller Erik og Jesper rundt i en brydekamp, hvor der også bliver kildet godt og grundigt.
 Omsider sidder Erik overskrævs på Jespers mave og holder hans arme, så han ikke kan røre dem.

 Sven ler højt.

 Godt, kong Erik er stadig konge, oprøret er nedkæmpet for denne gang. Som kampdommer opfordrer jeg parterne til at give hinanden et knus som besegling af fredsaftalen.

 Erik rejser sig og trækker Jesper med op, og så giver de hinanden et stort knus.
 Erik ser på Sven.

 Hør han er da ikke så tosset, ham vil jeg da godt låne en gang imellem, når du ikke bruger ham, så kan han jo også være min lillebror.

 Sven ryster på hovedet.

 Bare det går, jeg har lovet far og mor at opdrage ham. Jeg risikerer jo, at du ødelægger min gode påvirkning.

 Det kan vi to slås om senere, for nu skal vi have frokost.

 Lidt efter sidder de og spiser hot dogs og drikker sodavand.

 Sven ser over på Erik.

 Pas nu på, at du får den rigtige pølse stoppet i brødet.

 Jesper ler.

 Ellers kan du ikke få den op til munden.

 Erik skærer ansigter.

 Så kan du jo spise den.

 Så skal der godt med sennep og ketschup på.

 Nej, ellers tak, der trækker jeg grænsen.

 Du er ikke sur på mig, vel.

 Nej, jeg aner ikke, hvordan jeg skal bære mig ad med at blive sur på dig, men jeg har aldrig brugt den til hot dog før.

 Da de er færdige med at spise, lægger de sig og snakker igen. Ved tretiden er de igen ude og bade en times tid, da de kommer ind igen, siger Erik.

 Nu skal jeg lære jer, hvordan man giver massage. Det er noget min far har lært mig.

 Nu starter jeg med at give Sven massage, så ser Jesper, hvordan jeg gør. Så giver han mig massage, mens Sven ser på, og til sidst giver Sven så Jesper massage. Du starter med at ligge på maven på et tæppe, så smører jeg den her creme på og går i gang.

 Sven giver sig lidt en gang imellem, når Erik finder nogle ømme punkter. Da Erik er færdig med  skuldrene, ryggen og bagsiden af lårene og benene, får Sven besked om at vende sig om på ryggen. Så får hovedet, armene og brystet en omgang. Så siger Erik.

 Prøv nu at løfte begge ben lidt og lad dem sænkes langsomt.

 Så ser han på Jesper.

 Nu kan du rigtig se mavemusklerne strammes, og de skal så blødes lidt op nu.

 Til sidst får lårene så en ordentlig omgang.

  Så puster Erik lidt.

  Når man masserer, sætter man ekstra gang i blodcirkulationen, så affaldsstofferne  bliver fjernet bedre. Det hjælper bl.a. mod gigt og muskelinfiltrationer, siger far.

 Sven ser på ham.

 Det føles dejligt, det må du da gerne gøre igen en anden gang.

 Erik ler.

 Nu kan du og Jesper jo give hinanden massage hver aften inden i går i seng, hvis I har lyst, men lad os nu lige se, om Jesper har lært det.

 Jesper starter lidt forsigtigt, han ved ikke helt, hvor hårdt han skal tage ved.

 Erik brummer.

 Tag bare hårdere fat, jeg skal nok hyle, hvis det bliver for hårdt.

 Et øjeblik efter siger han.

 Sådan, nu er det helt rigtigt.

 Da Jesper omsider er færdig med at massere Erik, rejser han sig og smiler.

 Det var du hurtig til at lære, lad os nu se, om din storebror er lige så god. Du siger selv til, om det er for hårdt eller blødt.

 Og så Jesper også en ordentlig gang massage.

 Da han rejser sig, siger Erik.

 Nå, synes du ikke også, at det var en dejlig fornemmelse.

 Jesper smiler glad.

 Helt bestemt, det må vi prøve en gang imellem, ikke Sven.

 Sven nikker.

 Jo, jeg tror, at det er godt at falde i søvn på, man bliver så dejlig afslappet af det.

 Erik smiler.

 Det er netop det, der er hensigten, så jeg foreslår, at vi lægger os lidt og slapper af i solen, inden vi spiser aftensmad.

 De når også lige en tur i vandet, inden de bliver enige om at spise.

 Om aftenen sidder de ved et lille bål og snakker. De har alle tre taget et tæppe om sig for ikke at komme til at fryse. Da de omsider bliver enige om at gå til ro, siger Erik.

 Nu lægger vi os ved siden af hinanden med lillebror i midten. Hvis vi så også tager et par tæpper over os, tror jeg godt, at vi kan holde varmen.

 Det varer ikke længe, før de falder i søvn.

 Næste morgen vågner Jesper først. Han ligger lidt og lytter til de to andres dybe åndedrag. Han er så glad og føler sig så godt tilpas ved at være sammen med sine to dejlige venner. Sven er endda blevet hans rigtige storebror, men Erik føles jo også næsten som en storebror. Han er ikke i tvivl om, at de begge vil gøre deres bedste, for at han kan få nogle gode dage her. Nu må han så prøve at vise dem, hvor glad han er for dem og for alt det, de gør for ham.
 Klokken er lidt over otte, så kan han vist godt være bekendt at vække dem.

 Med sin højre hånd begynder han at kilde Erik, mens den venstre har travlt ovre hos Sven.

 Erik brummer lidt og begynder at røre på sig. Så fanger han Jespers hånd og holder fast i den. I det samme vågner Sven op med et spjæt.

 Hvad søren, er det dig Jesper.

 Erik begynder at grine.

 Troede du, at det var Dorte. Men jeg har fanget ham. Hvad skal vi gøre ved ham. Smide ham i vandet, kilde ham, riste ham over en sagte ild, eller sætte ham til at lave morgenmad, mens vi vågner lidt langsomt op.

 Sven smiler.

 Det sidste lyder bedst, for det kræver ikke at vi står op. Bare kom i gang lillebror. Du husker nok, at jeg har sagt, at jeg hundser med dig.

 Leende kravler Jesper ud af tæpperne.

 Jeg skal nok sørge for morgenmaden, vil I have den serveret på sengen eller udendørs. Jeg kan se, at solen skinner.

 Godt, vi tager den udendørs, James.
 Jesper bukker dybt.

 Javel, Deres Majestæt.

 Ti minutter efter siger Jesper.

 Herskabernes morgenmad er serveret i det grønne.

 Hurtigt kommer Sven og Erik op og ud til morgenmaden.

 Sven blinker til Erik.

 Det er nu behageligt at have en tjener til at tage sig af det, der skal laves.

 Erik ler højt.

 Det synes Jesper sikkert også, så det bliver din tur næste gang.

 I løbet af formiddagen er de i vandet, og Sven og Erik prøver også at fiske, dog uden at fange noget, selvom de er vadet et godt stykke ud i søen med deres fiskestænger.
 Efter frokost siger Erik.

 Nu foreslår jeg, at vi laver lidt bodypainting. Vi er jo godt solbrændte over det hele, alle tre, så vi risikerer ikke at få lysere pletter der, hvor malingen har været. Jeg har taget nogle vandfarver med, så det kan vaskes af igen. Hvem vil lægge krop til først.

 Sven nikker.

 Det vil jeg godt.

 De næste par timer bliver der rigtig malet. Først er Sven blevet malet, så er det Jespers tur, og til sidst bliver Erik malet.

 De morer sig herligt. Dels med at male fantastiske dekorationer, men lige så meget med at se på hinandens farverige udseende. Da det meste af malingen er brugt, siger Sven.

 Sikken et syn, det burde næsten fotograferes. Det kunne vi jo tage ud og optræde med.

 Erik ler højt.

 Ja, hvad med at prøve det til skolefesten. Vi ville nok blive populære hos nogle, men det kan jo også være, at der var nogen, der ville få ondt af det. Jeg tror godt, at vores forældre kunne more sig over det. I hvert fald under lidt private forhold, men jeg er næsten sikre på, at lærerne ville blive noget stramme i betrækket.
 Jesper nikker.

 Jeg tror nu heller ikke, at jeg ville bryde mig om at optræde offentligt i det her kostume.

 Sven smiler.

 Du ser da ellers helt godt ud med den røde bavianbagdel. Men hvis kongen tillader, kunne vi da afholde et lille afskedsparty for Stine her på øen, inden hun skal på efterskole, så kunne det her jo være festdragten.

 Erik nikker.

 Det vil VI tænke over, måske er ideen brugbar, men vil du beholde det kostume på indtil da.

 Nå nej, men vi kan da vente med at vaske det af, til vi har spist til aften.

 Klokken bliver hen ad ni, før de vader ud i vandet og hjælper hinanden med at få vasket malingen af. Sven foreslår Jesper, at han beholder den røde maling på bagdelen, for den klær ham.

 Omsider er de så rene, at de kan gå op og blive tørret.

 Erik puster.

 Ovenpå den anstrengelse kunne jeg godt trænge til en god gang massage.
 Sven nikker.

 Det kunne jeg også, hvad siger du, lillebror. Starter du med kongen, så får du en tur af mig, og så kan Erik give mig den sidste olie eller creme er det vel, inden vi går i seng. Så er jeg sikker på, at vi kan sove godt, alle tre.

 Jesper ler.

 Fint, lad bare mig starte.

 Og så får Erik en gang massage, så han giver sig flere gange, men hver gang siger han.

 Nej, bliv bare ved, du gør det helt rigtigt Jesper.

 Da Erik er kommet om på ryggen og ligge, maser Jesper videre.

 Så siger han med et glimt i øjet.

 Hvad med den kongelige hot dog, den minder lidt om en gravhund.

 Erik begynder at le.

 Nej, lad du hellere den være i fred, så den ikke bider.

 Lidt efter er det så Jespers tur til at blive masseret og tilsidst er det så Svens tur.

 De går lige en lille tur, inden de går ind i hulen og lægger sig med Jesper i midten igen.

 Jesper sukker.

 Jeg er simpelthen så glad og lykkelig over at være sammen med jer to dejlige venner og storebrødre. Selvom du ikke er min rigtige storebror, Erik, holder jeg alligevel næsten lige så meget af dig som af Sven. De dage her er nogle af de bedste, jeg nogensinde har haft.

 Erik smiler.

 Jeg tror ikke, at Sven kunne have fået en bedre lillebror. Jeg kan love dig, at Sven og jeg har nydt de her dage sammen med dig, mindst lige så meget, som du har, er det ikke rigtigt, Sven.

 Sven nikker.

 Jo, det kan ikke siges mere præcist. Men nu må vi nok hellere lægge os til at sove, godnat med jer, begge to.

 Næste morgen vågner Sven først. Han skal ud og tisse. I hulens åbning standser han brat. Det øsregner. Huha, men ud må han jo.

 Da han er færdig, smiler han uvilkårligt.
 Regnen virker lun, så det er faktisk ikke ubehageligt, men det var nu alligevel rart, at de havde solskin de andre dage. I dag er det vist ikke vejr til ret meget andet end at bade, hvis man skal være udendørs, så det er nok meget godt, at de skal hjem i eftermiddag.
 Så går han ind i hulen og trækker forsigtigt tæpperne af de andre, inden han ryster håret over dem, så vandet sprøjter.

 Både Erik og Jesper farer op.

 Erik kigger på Sven.

 Har du været i vandet, det troede jeg, at vi var enige om….

 Sven smiler.

 Bare rolig, Deres Majestæt. Det her er vand ovenfra, det øser ned. Selvfølgelig går jeg ikke i vandet alene, det har vi jo en klar aftale om. Men hvis de herrer ønsker et brusebad, så har gas og vandmesteren installeret brusebad lige uden for døren. Vandet er endda dejlig tempereret.

 Erik skutter sig lidt.

 Nå ja, hvad skidt, så lad os da få skyllet søvnen ud af kroppen. Kom så Jesper, inden du bliver slæbt ud.

 Lidt efter siger Jesper.

 Hvor lukker man for vandet.

 Sven ler.

 Det har gas og vandmesteren nok glemt i farten.

 Da de er blevet tørret, får de noget morgenmad, som de spiser, mens de snakker.

 De bliver hurtigt enige om, at dagen ikke kan bruges til ret meget andet end at bade, så lidt efter går de i vandet.

 Jesper vil gerne øve sig i at dykke, og det synes de andre også er sjovt, men en af dem er hele tiden oppe og holder øje med, hvor længe de andre er nede.

 Så dukker Jesper op, han pruster lidt og siger.

 Der ligger noget nede på bunden, jeg ved ikke hvad det er, for det kunne jeg ikke rigtigt se. Men det så ud, som om det var en tønde eller sådan noget af metal.

 Så prøver Erik at dykke ned. Da han forpustet kommer op igen, nikker han.

 Ja, det er rigtigt, prøv du lige at se på det også, Sven.

 Da Sven kommer op igen, ser han på de to andre.

 Jeg tror, at det er noget fra krigens tid, så vi må nok hellere lade være med at pille ved det, for ikke at risikere noget.

 Din far er jo reserveofficer, Erik. Tror du ikke, at han kan få fat i et par frømænd til at kigge på det.

 Erik nikker.

 Nu afmærker vi lige stedet, så vi kan finde det igen. Jeg tror nok, at der var et nedkastningsområde her i nærheden, og det her, hvad det så end er, er så røget i søen ved en fejltagelse.

 I fællesskab får de lavet en slags bøje af sten og snor og et stykke træ, og så svømmer de ind til land igen. De får nu lavet frokost, som de spiser, mens de ivrigt diskuterer, hvad det kan være, der ligger ude i søen.

 Efter en lille middagshvil bliver de enige om at tage en lille svømmetur, inden de tager hjem. Det regner stadig, så de nøjes bare med lige at tage et par korte bukser på til hjemturen i båden.

 Erik smiler, da han tager bukserne på.

 Det er nok bedst af hensyn til den offentlige moral derhjemme omkring.

 Og det giver de andre ham ret i.

 De følges ad hen til Erik først.

 Eriks far tager i mod dem i døren med et smil.

 I ligner tre druknede mus, er I svømmet hjem.

 Erik ler.

 Nej, men Vorherre havde glemt at sætte en vandhane på bruseren, så vi kunne ikke lukke for vandet, men nu skal du bare høre.

 Og så fortæller han om deres fund.

 Faderen ser alvorligt på ham.

 Det var godt, at I var så fornuftige at lade være med at pille ved det. Det kan jo evt. være en bombe, der ikke er detoneret, og jeg ville meget nødig have set jer som fiskefoder. Jeg ringer og får fat i et par frømænd til at komme og se på det en af de første dage. Men havde I ellers en god tur. Hvad siger du Jesper.

 Jesper stråler over hele hovedet.

 Det har været pragtfuldt, og Erik har endda lovet, at han også vil være min ven.

 Faderen smiler.

 Det lyder jo ikke så tosset, så kan det jo være, at jeg også får dig at se en gang imellem.
 Sven ler.

 Ja, for vi er blevet enige om at fordele besværlighederne og fornøjelserne ved, at jeg har fået en lillebror. Jeg tager besværlighederne og Erik får fornøjelserne.

 Erik blinker til Jesper.

 Bliver han for slem med sin opdragelse og sin hundsen omkring med dig, kommer du bare hen til mig. Men nu må I to nok hellere komme hjem til jeres far og mor og få noget tørt tøj på, men vi ses jo nok snart igen.
 Da Sven og Jesper kommer hjem, ser moderen på dem.

 Det kan man da vist kalde, ikke at have en tør trevl på.. Smut I nu i bad og få noget tørt tøj på, så er der aftensmad.

 Under aftensmaden fortæller de om deres fund.

 Faderen nikker.

 Det lyder sandsynligt, at det er noget fra krigens tid. Jeg kan huske, at min far fortalte mig, at der var et nedkastningsområde her i nærheden. Det var godt, at I ikke prøvede at få det op, den slags er det bedre at sætte fagfolk til.

 Stine fortæller, at hun rigtig har fået snakket med Kim, og at de er blevet meget fine venner.

 Da de omsider skal i seng og er kommet ind på værelset, siger Jesper.

 Det har været et par dejlige dage. Erik er så flink, men du er nu trods alt nr. 1. Må jeg godt sove hos dig endnu i nat, så vil jeg fra i morgen prøve at ligge i min egen seng igen, hvis jeg stadig må komme over til dig, når jeg har brug for det.

 Sven smiler og giver ham et knus.

 Det er helt i orden, lillebror.

 Lidt efter sover de begge to.

 Allerede næste dag kommer der et par frømænd for at undersøge, hvad det er, drengene har fundet.

 Det viser sig at være en container, der indeholder forskellige våben og sprængstoffer. Den ene frømand fortæller, at det ser ud til, at den faldskærm, der var fæstnet til containeren ikke var blevet udløst, derfor var containeren røget langt ned i mudderet på bunden af søen.

 Så ser han på drengene, der selvfølgelig har set interesseret på bjergningen af containeren.

 Det var godt, at I ikke begyndte at pille ved den og selv prøvede at få den op.Ganske vist har den ligget i vandet i mange år, men man ved aldrig, hvordan sådan noget stads reagerer.

 Om søndagen kommer Dorte tilbage fra sommerhuset. Hun smutter lige over for at se, hvordan det går ovre hos Sven.
 Da hun hilser på Stine og Jesper, ler hun.

 Den svigerinde og svoger er jeg godt tilfreds med.

 Og så sidder de og snakker en lille times tid sammen med Svens forældre.
 Om mandagen kommer Erik over.

 Han ser på Sven.

 Jeg har tænkt på det forslag om et afskedsparty, hvad mener du om på torsdag. Så kan vi tage over på øen torsdag eftermiddag og hjem igen fredag til middag. Det er først søndag, at Stine skal afsted, ikke. Der bliver måske lidt klemt i hulen om natten, når vi er seks, men da vi jo kommer godt ud af det med hinanden, går det nok, tror du ikke.
 Sven smiler glad.

 Har du snakket med Kim om det.

 Erik ler højt.

 Selvfølgelig, og hun synes, at det er en fremragende ide, selvom det var dig, der fandt på det. Spørger du Dorte, Stine og Jesper om de har lyst.

 Sven ryster på hovedet.

 Jeg skal nok spørge Dorte, men du skal selv sige det til Stine og Jesper. Det må være rimeligt, at de får invitationen fra the King himself, men sig nu ikke, at det er noget, jeg har presset dig til.

 Erik nikker.

 Godt, så inviterer jeg dem selv, skal det være skriftligt.

 Sven ler højt.

 Ja, og så underskriv dig med Erik Ejegod, den titel fortjener du.

 Jesper smiler lykkelig, og Stines ansigt stråler også af glæde, da de får invitationen.

 Dorte og Kim har lovet at sørge for maden.

 Jesper ler og ser på Erik.

 Det bliver ikke hot dogs, vel.

 Erik ryster på hovedet.

 Nej, ikke denne gang, husk, der er damer til stede.

 Torsdag eftermiddag tager de så over på øen i højt humør. De sejler over ad to omgange, fordi de bl. a. også skal have maden med.

 Da de alle sammen er kommet over på øen, siger Erik.

 Se, da Jesper, Sven og jeg var herovre på mandfolketur, prøvede vi at lave bodypainting på hinanden, med så flot et resultat, at vi blev enige om, at den påklædning ville være perfekt til et rigtigt party.

 Nu skal Stine jo på efterskole, og vi blev så enige om, at vi ville holde et lille afskedsparty for hende, inden hun skulle afsted. Bare rolig, du kommer jo heldigvis tilbage igen, så vi skal måske hellere kalde det et på gensynsparty.

 Vi seks har jo fået et særligt nært forhold til hinanden, er venner på tværs af fgamilier, køn og hvad der ellers kan adskille folk. Spørgsmålet er så, Kan I gå med på den ide.

 Så foreslår jeg nemlig, at vi laver nogle flotte kostumer med maling på hinanden, inden vi sætter os til festmåltidet. Enten kan herrerne male damerne og damerne male herrerne, eller hvordan man nu synes.

 Kim begynder at le.

 Lad os lave en konkurrence om, hvem der får det flotteste udseende.

 Hvem skal bedømme det.

 Erik nikker.

 Det skal Stine, hun er aftenens æresgæst, så jeg synes også, at hun skal bestemme, hvem der skal male hvem.

 Stine smiler og rødmer lidt.

 Uh, hvor er I dog dejlige alle sammen. Tænk, at jeg skulle opleve at få sådan nogle gode venner og veninder. Jeg foreslår, at Erik og Kim maler hinanden, Sven og Dorte maler hinanden og så maler Jesper og jeg hinanden.

 Lidt efter er de i fuld gang med malingen. Snakken går fint imens og gang på gang ler de højt.

 Knap to timer efter er de alle blevet malet, og resultatet er blevet virkelig fint.

 Erik ser på Stine.

 Nå, høje dommer, hvem har så vundet konkurrencen og hvad skal præmien være.

 Stines øjne bliver blanke.
 Det er umuligt at vælge, men hvis I ikke har noget imod det, vil jeg gerne give jer alle fem et knus og et kys.

 Så ser hun på Kim og Dorte.

 Må jeg godt.

 De smiler begge to og nikker.

 I dagens anledning får du så lov til det.

 Kim lægger armene om hendes hals.

 Det bliver så din præmie, for du er bestemt også flot.
 Da de lidt senere sidder og spiser, siger Sven.

 Den her mad er I sluppet godt fra, den smager jo skønt.

 Dorte smiler.

 Og så har vi endda lavet den selv,  men det var mor, der foreslog, hvad vi skulle lave.

 Jesper blinker til Sven.

 Du må hellere passe på vægten, når du får en kone, der laver så god mad.

 Erik sukker.

 Ak ja, der er ulemper ved det meste.

 Så smiler han stort.

 Men det venskab, vi seks har med hinanden, har jeg nu svært ved at finde ulemper ved.

 Kim nikker.

 Lad os skåle for vores venskab, at det må holde altid, for det er det værd.

 De andre rækker glassene frem og skåler.

 Da de er færdige med at spise, følges de ad ned til vandet.
 Stine står og ser ud over vandet.

 Det er næsten en skam at fjerne de her kostumer allerede nu. Smitter de af, hvis vi beholder dem til i morgen.

 Erik ryster på hovedet.

 Muligvis, hvis du sveder meget, men både tæpper og soveposer kan vaskes. Jeg synes også, at det kunne være sjovt at se, hvordan vi ser ud i morgen ved rigtigt dagslys.

 De går op i hulen igen og sætter sig og snakker og fortæller historier. Ved ellevetiden bliver de enige om at gå en tur, inden de skal sove.

 Kim ser på de andre.

 Jeg foreslår, at i aften går vi tre piger sammen, så kan I tre drenge gå sammen.

 Lidt efter går pigerne så med Stine i midten.

 Jesper står og ser efter dem.

 Jeg er så glad for, at Stine har fået sådan et par veninder.

 Så ser han fra Sven til Erik.

 Næsten lige så glad, som jeg er for de to venner jeg har fået.

 Da de omsider går til ro, har pigerne lynet de to soveposer op, så de ligger sammen alle tre med den anden sovepose over sig, og Stine ligger i midten. Drengene ligger ved siden af dem med tæpperne over sig og Jesper i midten. Der er ikke meget plads, men det er kun godt, så er det nemmere at holde varmen, bliver de enige om, og lidt efter sover de alle sammen.

 Næste morgen vågner Erik først. Han ligger lidt og ser på de andre. Stine er godt nok både sød og køn, men trods alt er det Kim, han føler mest for. Den week-end hvor de lærte hinanden rigtigt at kende, var nok den der satte de følelser i gang. Han kan ikke rigtigt forestille sig, at han kunne komme til at føle det sammen for en anden. Selvom de kun er tretten år, så tror han på, at det holder. Der kan selvfølgelig ske meget, før de er gamle nok til at gifte sig. Kim kan jo også finde en anden, men det vil han helst ikke tro på i øjeblikket.

 Han er ikke i tvivl om, at de andre er begejstrede for den her tur. Hvor er det dog dejligt at kunne glæde andre. Han er i hvert fald ikke i tvivl om, at den her tur har betydet meget for Stine, det kunne han tydeligt se i går.

 Han kigger ud af hulen. Vejret ser ud til at være fint. Måske skulle han gå ud og tisse, inden han vækker de andre. Forsigtigt gør han sig fri af Jesper, der har ligget med en arm om ham. Ham er han også kommet til at holde meget af. Forsigtigt lister han ud af hulen og får tisset.
 Det lettede. Hvordan skal han nu bedst vække de andre.

 Han kravler ind i hulen igen og siger højt.
 Ja tak, så vil jeg gerne have min morgenkaffe, så det er bare om at komme op i en fart, så jeg ikke skal vente ret længe.

 De forskellige vågner lidt efter lidt, og Kim siger.

 Hvis du vil have morgenkaffe, kan du jo bare lave noget.

 Hvad er det for en måde at tale på, til din konge.

 Kim sprutter ud i latter.

 Undskyld Deres Majestæt. Jeg havde helt glemt, at jeg ikke var hjemme. Nu skal jeg få resten af folket sat i gang med Deres Majestæts morgenmad, skal jeg gøre morgenbadet klar imens, eller er der andre ting, jeg kan gøre for Deres Majestæt.

 Erik ler højt.

 Ja, du kan give mig et morgenkys. Morgenbadet venter vi med til efter morgenmaden.

 Et kvarter efter sidder de udenfor og spiser morgenmad, mens snakken går.

 En times tid efter går de ned til vandet, og efter en svømmetur hjælper de hinanden med at få vasket malingen af. Da de omsider er blevet rene og er blevet tørret, siger Stine.

 Jeg vil gerne snakke lidt alene med Jesper, så vi går lige en tur. Det kan I andre jo også gøre, hvis I har lyst.

 Da Stine og Jesper er gået, siger Dorte.

 Jeg tror, at Stine er bange for, at hun og Jesper hænger for meget over os, og det er det, hun vil snakke med ham om, og så samtidig give os lejlighed til at være lidt alene to og to.

 Kim nikker.

 Stine er en ualmindelig sød pige, men hun er frygtelig bange for at være til ulejlighed, men lad os så også gå en lille tur, to og to.

 Da de over middag skal til at tage hjem, siger Stine.

 Tusind tak for den her tur. I er simpelthen så søde og dejlige, men lov mig, at I siger til, hvis I synes, at Jesper eller jeg hænger for meget over jer.

 Kim smiler.

 Hvis det problem nogensinde dukker op, så skal du og Jesper nok være de første, der får det at vide, men du må nok have tålmodighed, for jeg tror i hvert fald ikke, at det sker de første 4 – 5 år.

 Stine skal møde på efterskolen om søndagen, og både faderen, moderen, Sven og Jesper kører der hen  med hende.

 Et par dage før hun skal hjem på week-end første gang, ringer hun hjem og snakker med moderen. Hun har lidt svært ved at få sagt, hvad hun vil, men så kommer det alligevel.

 Må jeg godt have lov til at tage en af mine kammerater, en dreng, med hjem i week-enden. Han har ikke nogen steder at tage hen. Jeg synes, at det er så synd for ham, og han er sådan en flink fyr, som jeg snakker så godt med.

 Moderen smiler uvilkårligt, selvom hun godt ved, at Stine jo ikke kan se det.

 Selvfølgelig må du det, min skat. Skal han sove inde hos dig, eller skal vi lægge ham ind til drengene.

 Uh, mor altså. Du er helt sikker på, at hverken du eller far har noget imod, at han kommer med.

 Moderen ler.

 Nej, det kan jeg garantere dig for, at vi ikke har. Han skal være lige så velkommen som dig, og jeg tror endda også, at jeg kan overtale drengene til at behandle ham pænt.

 Tusind tak mor. Hvor jeg dog elsker dig.

 Det er helt bestemt gensidigt min pige.

 Jesper og Sven smiler, da hun fortæller dem det.

 Vi skal nok prøve at opføre os pænt, ikke lillebror.

 Jesper ler.

 Selvfølgelig, det bliver spændende at møde sin svoger.

 Fredag ved aftenstid kommer Stine og Kurt.

 Kurt er en meget køn fyr, med mørkt krøllet hår og brune øjne. Han virker lidt genert og meget alvorlig, men det er jo heller ikke så sært. Han skal jo være sammen med helt fremmede mennesker en hel week-end.

 Da de har spist til aften, sidder de og snakker, så dukker Erik op.

 Med et stort smil til Stine siger han.

 Jesper sagde, at du havde en fyr med hjem, ham vil jeg da lige se, om jeg kan godkende.

 Så ser han på Kurt og giver et hyl.

 Kurt, er det dig, hvordan dukker du dog op her.

 Sven smiler.

 Det lyder, som om I to kender hinanden.

 Erik ler højt.

 Ja, det kan man vist roligt sige.

 Henvendt til Stine siger han.

 Ham kan jeg godt godkende, han fås ikke bedre, han er simpelthen alle tiders.

 Sven smiler.

 Ja, det lyder jo godt nok, men hvor kender du Kurt fra.

 Erik bliver alvorlig.

 Ja, det er en lang historie, som jeg kun kender noget af., men lad så mig begynde, så må Kurt forsætte.  Du kan roligt slappe af Kurt, den her familie er dejlig, næsten lige så god som min.

 Men hør så her. Kurts forældre har haft sommerhus ved siden af vores i mange år, så vi har været sammen hver sommer, indtil I solgte sommerhuset for et par år siden og forsvandt. Far prøvede at finde ud af, hvor I var blevet af, for han var jo også meget fine venner med din far, men uden resultat.

 Kurt tøver lidt, så kommer det stille.

 Far døde for to år siden, og så solgte mor sommerhuset og tog mig med til Sverrig, hvor hun jo stammer fra. Nu har hun så fundet en ny mand, og jeg er bestemt ikke hans kop te, han vil have min mor for sig selv. Det lykkedes mig så at overtale min mor til at lade mig komme på efterskole i Danmark. Så var hun fri for mig, og jeg kunne så prøve, om jeg kunne klare mig selv, hvis jeg blev på efterskolen to – tre år. Jeg kunne slet ikke falde til i Sverrig, og både mor og hendes nye mand var som sagt også helst fri for mig.

 De andre har siddet musestille, mens Kurt har fortalt.

 Så sender han Stine et lille skævt smil.

 Nu forstår du måske bedre, hvorfor jeg så sjældent smiler.

 Så ser han på de andre.

 Stine var den første, der kom hen til mig og spurgte, om vi ikke skulle snakke sammen, og så hjælper hun mig endda med dansk, som jeg har lidt svært ved, fordi jeg har boet i Sverrig i nogle år, og mor altid har snakket svensk til mig.

 Erik ser på Stine.

 Du er en skat, Stine. Må jeg godt få lov til at låne Erik nogle timer i morgen, jeg vil gerne have, at han kommer over og hilser på far og mor, for det ved jeg, vil glæde dem.
 Stine smiler.

 Det er svært at sige nej til dig Erik, for jeg ved, at du kun vil Kurt noget godt. Jeg holder meget af Kurt, og det jeg har hørt her, har bestemt ikke gjort det mindre, snarere tværtimod.

 Lidt efter går Erik igen, efter at have aftalt, at han henter Kurt næste formiddag.

 Erik blinker til Stine.

 Du skal nok få ham tilbage igen.

 De sidder og snakker et par timer endnu, så siger faderen.

 Nu må vi hellere komme til køjs. Hvis drengene ikke opfører sig ordentligt, Kurt, så går du bare ind til Stine.

 Kurt bliver rød i hovedet, men kan alligevel ikke lade være med at smile lidt.

 Tusind tak, fordi I har taget så pænt imod en helt fremmed. Jeg føler mig langt bedre tilpas her, end jeg har gjort i mange år.

 Så ser han på Stine.

 Og tak fordi du ville tage mig med hjem. Det har været en dejlig oplevelse.

 Sven smiler.

 Giv du hende bare et kys og et knus. Det fortjener hun, fordi hun tog dig med. Jesper og jeg skal nok prøve at opføre os pænt mod dig, for det tror jeg, at du fortjener.

 Lidt røde i hovederne giver Stine og Kurt hinanden et kys og et knus.

 Så siger moderen.

 Får jeg også et.

 Og det gør hun selvfølgelig.

 Faderen smiler.

 Jeg nøjes med et knus, min ven, man skal jo heller ikke overdrive.

 Da de kommer ind på værelset, siger Sven.

 Du må selv vælge, hvilken en seng, du vil have.

 Kurt ser på ham og derefter på Jesper.

 Stine sagde, at hun havde et par dejlige brødre, og det tror jeg, at jeg vil give hende ret i. I må undskylde, at jeg ikke er morsom og fuld af sjov, det tror jeg, at I to er, men hvis vi ser mere til hinanden, kan det jo være, at det smitter lidt af.

 Jesper tager hans ene hånd.

 Jeg forstår dig godt. Jeg ved ikke, om Stine har fortalt dig, at vores mor begik selvmord, fordi far var gået fra hende, mens vi var på ferie her. Så overtog Svens forældre os, så nu har vi verdens dejligste far og mor. Sven og hans venner har gjort alt muligt for at glæde os og gøre os i godt humør, ja, de er endda også blevet vores venner. Nu er Sven så min storebror, og jeg er sikker på, at vi er enige om, at vi også vil gøre dig glad.

 Sven tager Kurts anden hånd.

 Det kunne ikke siges stort bedre.

 Kurts øjne bliver blanke.

 Den dag, da jeg mødte Stine, ser ud til at blive den bedste dag i mit liv.

 Sven smiler.

 Hende kan du roligt holde dig til, hun fås ikke ret meget bedre, og så følger vi andre med i købet, men det var sengen, vi kom fra. Du har ikke noget imod, at Jesper og jeg sover uden nattøj vel.

 Kurt ryster på hovedet.

 Jeg tager den seng i midten. Jeg plejer heller ikke at bruge nattøj, men jeg gør det på skolen af hensyn til min værelseskammerat, der ikke bryder sig om det andet.

 Da de er ved at tage tøjet af, siger Jesper.

 Skal jeg ikke give dig en gang massage, Kurt. Det giver Sven og jeg somme tider hinanden, når vi trænger til at slappe rigtigt af.
 Sven nikker.

 Det skulle du prøve, jeg tror, at du vil synes om det.

 For første gang efter at han er kommet, smiler Kurt rigtigt.

 Det lyder godt, det vil jeg gerne prøve, Jesper.

 Jesper ler.

 Du lægger dig på maven og slapper helt af, og så råber du højt, hvis jeg tager for hårdt.

 Kurt giver sig lidt et par gange, og Jesper siger.

 Du trænger godt nok til at få løst op for de spændinger, nogle steder er dine muskler hårde som sten. Har du ikke tit ondt i nakken og skuldrene.

 Jo, men jeg tror faktisk, at det her hjælper.

 10 minutter efter siger Jesper.

  Ja, så lægger du dig om på ryggen.

 Kurt ser lidt genert på ham, men Jesper ler bare.

  Vi tre behøver ikke at være generte overfor hinanden.

 Da han er færdig med at massere, siger Jesper.

 Nu kan du så massere Sven, så masserer han mig til sidst.

 Kurt rejser sig og ser fra Sven til Jesper.

 Det er fantastisk, man føler sig jo som et helt nyt menneske.

 Sven smiler.

 Ja, det hjælper en til at slappe af,. Og så sover man meget bedre.

 Da de andre også er færdige med massagen, siger Sven.

 Godnat lillebror og godnat svoger. Dig tror jeg ikke at jeg ville have noget imod at være ven med.
 Kurt ser alvorligt på ham.
 Det ville jeg bestemt heller ikke have noget imod, og det gælder jer begge to.

 Jesper ler.

 Jamen så er det en aftale. Fremover er vi tre venner. Godnat.

 Et øjeblik efter sover de alle tre.
 Næste morgen ser Kurt sig lidt forvildet rundt, da han vågner. Så ser han fra Jesper til Sven, som tilsyneladende sover fast begge to.

 Den her week-end tyder på at blive endnu bedre, end han havde turdet håbe på. Stine er dejlig, hendes forældre er utroligt søde, og hendes to brødre er bare herlige, og så skal han endda over og hilse på Eriks forældre også. Dem synes han også godt om,  hvis han havde vidst, hvor de boede, havde han måske endda turdet bede dem om at hjælpe ham, og nu skal så hen til dem. Det er helt utroligt, så heldig han har været.

 Han må nok hellere vente med at stå op, til de andre vågner. Han ved jo ikke, hvordan man gør her i huset om morgenen.

 Så opdager han, at Sven ligger og ser på ham. Uvilkårligt kommer han til at smile til ham.

 Sven sætter sig op i sengen.

 Nå, har du sovet godt.

 Fint, tak.

 Har du drømt noget, man siger jo, at det man drømmer, den første nat, man sover et nyt sted, går i opfyldelse, bare man ikke fortæller det til nogen.
 Kurt ryster på hovedet.

 Nej, jeg kan ikke huske, at jeg har drømt noget. Skal vi stå op nu.

 Sven smiler.

 Tror du, at ham den lille er vågen, eller skal vi vække ham.

 Jesper rejser sig op i sengen og kyler sin hovedpude over mod Sven.

 Hvis du med den lille mener mig, så er han vågen.

 Hovedpuden bliver returneret.

 Jamen du er da den mindste.

 Kurt ser fra den ene til den anden.

 Rolig nu, ingen slagsmål.

 Sven knækker sammen af grin.

 Der har vi fået en, der kan opdrage os begge to, Jesper. Til gengæld skal vi så lære ham at le. Kom Jesper, nu skal der kildes. De falder begge to over Kurt og begynder at kilde ham.

 Et øjeblik efter begynder han at le.
 Stop, det er nok.

 Jesper og Sven standser leende og forpustede, og Jesper slår armene om Kurts hals.

 Hjalp det ikke på humøret.

 Kurt ler.

 Jo, helt bestemt. Når man er sammen med jer to, kan man vist ikke være alvorlig.

 Sven ryster på hovedet.

 Jo, det kan man godt, men der skal altid være plads til smil og latter.

 Kurt fanger hans hånd.

 Hvor har jeg dog været heldig.

 Jesper klemmer om hans hals.

 Det er ikke held, for heldet følger de tossede og dem, som ingen kæreste har. Du er ikke tosset, og du har en kæreste, altså er det ikke held, men det går dig som fortjent.

 Sven smiler.

 Som sædvanlig har min lillebror ret. Det må du lære at affinde dig med, Kurt. Men nu må vi hellere komme op, jeg tror, at der er morgenmad om lidt. Vil du med i bad, det kan vi godt nå.

 Kurt smiler.

 Vi kan vel ikke være der alle tre på en gang.
 Jesper ler.

 Nej, gå I to i bad nu, så venter jeg til efter morgenmaden.

 Hurtigt kommer de i bad og skynder sig så ind og kommer i tøjet.

 Faderen smiler.

 Godmorgen, de herrer, morgenmaden er klar. Damerne kommer om lidt, skal jeg hilse og sige.

 Så ser han på Kurt.

 Her i huset er mændene de undertrykte, så jeg sørger for morgenmaden om lørdagen og drengene sørger for den om søndagen.

 Stine og moderen kommer i det samme i deres natkjoler.

 Det er ikke undertrykkelse, det er arbejdsfordeling. De andre dage er det nemlig mig, der må sørge for morgenmad, madpakker o.s.v. til gengæld vil jeg så fredes lørdag og søndag morgen.

 Kurt smiler.

 I morgen skal jeg nok hjælpe de to andre drenge med morgenmaden, gode regler skal man ikke ændre.

 Stine ser overrasket på ham.
 Hvor er det dog dejligt at se dig smile rigtigt, Kurt.

 Kurt ryster på hovedet.
 Det har jeg skam fået ordre på af de to der.

 Jesper ler.

 Ja, vi må jo opdrage lidt på ham, når han opdrager på os. Lige for lige. Han forhindrede, at en lille uskyldig pudekamp udartede sig til en regulær krig. Det måtte selvfølgelig straffes, så vi kildede ham, så han opdagede, at han både kunne smile og le.
 Moderen ryster på hovedet.

 Der er du vist faldet i røverklør.

 Kurts øjne bliver blanke, da han stille siger.

 Snarere blandt mennesker, rigtige mennesker.

 Da de er færdige med morgenmaden, siger Kurt.

 Nu klarer jeg opvasken, er der nogen, der har lyst til at hjælpe.

 Sven nikker.

 Det vil jeg gerne.

 Mens de står og vasker op, siger Sven.

 Jeg er så glad for, at du kom med Stine hjem. Stine trænger til en at støtte sig til.

 Jesper kan jeg bedre klare. Han nærer en ubegrænset tillid til mig. Det kan da være skræmmende, men det gør det også nemmere for os at tale sammen og forstå hinanden. Jeg tror, at Stine har fuld tillid til dig, kan du også vise hende tillid, så tror jeg at I to kan hjælpe og støtte hinanden fremover. Både mine forældre og Jesper og jeg er til rådighed, hvis I får brug for os, men det bliver jer to, der skal klare den med hinanden. Jeg kan tydeligt mærke, at mine forældre sætter stor pris på dig, trods det korte bekendtskab, men de har begge en høj grad af menneskekundskab.

 Kurt ser på ham.

 Jeg håber meget, at Stine og jeg kan hjælpe hinanden fremover., og nu ved jeg, at vi har nogle uvurderlige forbundsfæller.

 Jeg har også opdaget, at der både er alvor og sjov i dig. Dit venskab vil nok være noget af det, jeg  nødigst vil miste.

 Sven smiler og griber hans højre hånd og klemmer den.

 I lige måde, svoger.

 Et øjeblik efter kommer Erik fløjtende.

 Her har I mig igen, og nu bortfører jeg så sheiken. Jeg skulle hilse fra mor og sige, at I måske kunne få lov til at få ham igen i eftermiddag, men kun under forudsætning af, at I kom til middag kl. 12 alle fem.

 Sven smiler.

 Og hvis vi ikke kommer.

 Erik ser på ham med løftede øjenbryn.

 Vover du at trodse en kongelig ordre. Så beholder vi ham bare, til I kommer til fornuft.

 Faderen smiler.

 Godt, for Kurts skyld kommer vi. Kong Laban den første.

  Erik ler højt.

 De andre kalder mig ellers Erik Ejegod.

 Jesper rækker tunge.

 Ja tak, det var inden du gik ind i kidnapningsbranchen, nu tror jeg, at Laban den første passer bedre.
 Kurt smiler.

 Er det nu, jeg skal begynde at stifte fred igen.

 Stine ler.

 Godt, så tag ham da, men jeg vil have ham tilbage til middag.

 Erik smiler bredt.

 Du skal endda få lov til at få ham til bords.
 Da de kommer over til Eriks forældre til middag, bliver de budt velkommen med store smil.

 Eriks far giver Stine et ordentligt knus.

 Og det er så  vores svigerdatter.

 Stine ser forvirret over på Erik.

 Nej, det er da Kim.

 Eriks far ler højt.

 Ja, den ene, men den anden er da dig, så vidt jeg kan forstå på Kurt.

 Han blinker over til Svens far.

 Vi har jo taget ved lære.

 Kurts mor, Gunnel, vil gerne være fri for at tage sig af Kurt. Vi andre vil gerne have ham, så abra cadabra, nu er Kurt så vores plejesøn. Kurt ville godt gå med til det, Erik helt bestemt også, min kone ligeså, så manglede vi jo bare at spørge Stine, om hun kunne bruge os som svigerforældre. Kan du det min ven.

 Stine slår armene om halsen først på Eriks far og så på hans mor.

 Ja, åh ja, det er jo det bedste, der er sket Kurt i mange år.

 Erik ler højt.

 Det passer ikke. Kurt påstår, at det bedste, der er sket ham, er at han mødte dig, og jeg vil give ham ret, for ellers havde jeg ikke fået en dejlig storebror og en sød svigerinde.
 Sven står og smiler.

 Du aner ikke, hvad du går ind til, Erik. Kurt er allerede begyndt at opdrage på Jesper og mig.

 Svens far giver Kurt et klap på skulderen.

 Tillykke, min ven. Bedre forældre kunne du ikke få, og lillebroderen, nå ja, ham kan du vel vænne dig til.

 Kurt smiler glad.

 Stine er bestemt heller ikke snydt med de forældre hun har fået, og brødrene er heller ikke værst.
 Middagen går fint. Man snakker godt og hygger sig rigtigt. Da de rejser sig fra bordet, siger Erik.

 I dagens anledning må min storebror slippe for opvasken. Jeg foreslår, at han og Stine går hen og spørger Kim og hendes forældre, om de vil komme her hen til kaffe.

 Så ser han på Sven.

 Og af hensyn til min gamle ven her, må I nok hellere prøve at høre, om Dorte og hendes forældre også vil komme. Du ved jo, hvor de bor, Stine.

 Stine ser over på Eriks mor, der nikker.

 Jo, det er helt i orden, min ven. Det er da ikke hver dag, at man får sådan en stor og dejlig søn.

 Erik ser på Jesper.

 Hvad siger du, vil du godt hjælpe mig med opvasken, det er jo en lillebrors lod.

 Jesper ler.

 Ja, og vi gør det gerne for vores storebrødre, for din storebror er næsten lige så god som min.

 Erik smiler.

 Når han nu er så god en storebror, så lad os se, om han vil hjælpe os, så går det hurtigere.

 Sven blinker til ham.

 Jeg er jo også Stines lillebror, så lad gå, på en betingelse, du behandler din storebror godt, det trænger han til, og det fortjener han.

 Erik nikker.

 Det ved jeg, og det lover jeg meget gerne, men jeg ved også, at han har et par gode venner her, og tak for det, I to.

 Da de er færdige med opvasken kommer Stine og Kurt tilbage. Stine smiler glad.

 De lovede at komme alle sammen, da de hørte årsagen.

 Efter kaffebordet samles de voksne i den ene stue, mens børnene hygger sig i den anden stue. Lidt over fem tager de forskellige afsted. Kurt har lige hvisket noget til Erik, og så siger han højt.

 Jeg tager med Stine hjem nu, og så kommer jeg igen i morgen formiddag

 Så ser han på Stine med et smil.

 Det håber jeg da ikke, at du har noget imod, til gengæld har min nye far lovet at kører os begge op til skolen i morgen eftermiddag.

 Stine ser på sin far og mor.

 Det er da i orden, ikke.

 Faderen smiler.

 Selvfølgelig. Svigerforældre har vel også visse rettigheder.

 Da de sidder og snakker om aftenen, siger Kurt.

 Både Stine og jeg har besluttet at blive det her år på efterskolen, men så kommer vi nok hjem begge to. Nu har vi jo begge to et sted, vi kan kalde vores hjem. Men vi er enige om, at vi vil afslutte det, vi er begyndt på.
 Faderen smiler.

 Det lyder fornuftigt, men har I også tænkt på, hvad I vil gå i gang med efter skolen.

 Stine ryster på hovedet.

 Nej, det er netop noget af det, vi har snakket om, at vi måske finder ud af i løbet af det her år.

 Omsider bestemmer de sig for at gå i seng. Klokken er næsten tolv, men tiden er gået så hurtigt, at de slet ikke har bemærket det.

 Da drengene er kommet ind på værelset, klæder de sig af, og så siger Kurt.

 I aften er det min tur til at massere dig, Jesper, så kan du massere Sven og han kan massere mig. Hvem begynder.

 Jespers ansigt stråler.

 Vil du virkelig massere mig. Jeg følte mig lidt til overs i eftermiddag, fordi jeg ingen kæreste har, det har I andre jo.

 Kurt smiler.

 Ja, det kunne jeg godt mærke, så nu må du også ud og finde en, men du kan være sikker på, at der også nok skal være en pige, der falder for dig. jeg skal nok fortælle hende, at hun bestemt ikke bliver snydt, når du præsenterer mig for hende.

 Jesper ser alvorligt på ham.

 Var det for min skyld, at du tog med hjem i aften.

 Ja, min ven, men det må du ikke sige til Stine, for hun tror, at det var for hendes skyld.

 Jamen nu har du jo selv fået en lillebror og en dejlig far og mor.

 Rigtigt, og dem skal jeg være sammen med i morgen, men i aften ville jeg gerne give min lille svoger alle tiders massage, kan du så lægge dig ned.

 Med et strålende smil lægger Jesper sig på maven på sin seng.

 Kurt blinker til Sven, der ser glad på ham og nikker. Og så får Jesper rigtig en gang massage.

 Kurt puster.

 Det er hårdt det her, ja, så om på ryggen gamle dreng.

 Da de andre også er blevet masseret, ser Jesper fra Sven til Kurt.

 Selvom jeg ikke får en kæreste, så har jeg venner, der er parate til at gøre alt for mig, så jeg er ikke alene, hvor er det dog dejligt.

 Sven nikker.

 I dag fik Kurt forældre og en lillebror, men alligevel valgte han at tage hjem sammen med dig for din skyld, noget bedre bevis på sit venskab kunne han vist ikke have givet dig.

 Kurt smiler.

 Jeg ser dem jo i morgen. I aften følte jeg, at jeg havde en ven, der trængte til et bevis på mit venskab, og så syntes jeg da, at det var naturligt at give ham det.

 Sven ryster på hovedet.

 Dig får Stine aldrig lov til at slippe.

 Kurt begynder at le.

 Det vil jeg da heller ikke håbe, at hun har tænkt på.

 Jesper ser fra Sven til Kurt.

 Jeg elsker dig Kurt, lige så højt, som jeg elsker Sven.

 Lidt efter sover de alle tre.

 Næste morgen farer Kurt op med et sæt.

 Det er jo os, der skal lave morgenmad i dag. I må ud af fjerene, for jeg ved jo ikke, hvor de forskellige ting er.

 Sven sætter sig op i sengen.

 Av ja, fart på. Du sætter kaffemaskinen i gang, Kurt. Kaffen står i skabet over kaffemaskinen. Fire mål kaffe til otte kopper vand.

 Jesper, ned efter 12 rundstykker hos bageren, så dækker jeg bord.

 Så begynder han at grine.

 Tag lige bukser på, inden du løber til bageren, Jesper, ellers får de da et chock. Der ligger penge på køkkenbordet.

 Kurt og Sven har ikke givet sig tid til at tage tøj på, inden de gik i gang. Kurt hjælper lige med at sætte det sidste på bordet, da han hører en klukken.

 Stine står bag ved ham og ler.

 Der er nok nogen, der er kommet lidt sent op.

 Du behøver ikke at blive genert, du ser nok ikke så meget anderledes ud end Sven og Jesper. Ham har I måske sendt til bageren uden bukser.

 Sven ler.

 Nej, jeg nåede at fange ham, inden han var helt ude ad døren. Der kan du bare se, hvad vi er parate til, for at I ikke skal vente på morgenmaden. Nu skal vi nok iføre os en mere moralsk uangribelig påklædning, men stik os lige et knus og et kys forinden.

 Kurt rødmer, mens Sven smiler.

 Du kan lige så godt vænne dig til det, Erik er meget værre.

 Så kommer Jesper forpustet tilbage med rundstykkerne.

 Puha, det var hårdt, og så var jeg lige ved at tabe bukserne, fordi jeg fik dine på ved en fejltagelse, Sven.
 De får et hyggeligt og morsomt morgenmåltid med mange smådrillerier, og nu er Kurt også ved at vænne sig lidt til tonen, så han kan returnere nogle af drillerierne lynhurtigt.

Kurt går over til Erik ved titiden efter at have sagt farvel og på gensyn til de forskellige. Over middag siger Stine så farvel og går over til Kurt og Erik.

 Inden hun går, ser hun på de forskellige.

 Jeg er simpelthen så ubeskrivelig lykkelig. Jeg elsker jer, og er så glad for, at Kurt nu også har fået et dejligt hjem.

 Jesper ser alvorligt på hende.

 Du må aldrig kvitte Kurt, for så bliver du uvenner med både Sven og mig.

 Stine giver ham et knus.

 Det har jeg bestemt heller ikke tænkt mig, lillebror. Jeg er meget glad for, at I også synes så godt om ham.

 Den følgende morgen tager Erik, Sven, Jesper og Kims far ud og fisker.

 Det bliver en fin tur. Kims far nyder de tre drenges selskab, og drengene synes til gengæld, at han er herlig at have med på fisketur.

 Jesper er stolt som en pave, da han fanger sin første fisk. Det bliver ganske vist også den eneste fisk, der bliver fanget, men da de går hver til sit om eftermiddagen, er de helt enige om, at sådan en fisketur må de ud på jævnligt.

 Så en dag kom Jesper grædende farende hjem fra skole. Han smider skoletasken og løber ind på værelset. Da moderen forskrækket går ind til ham, for at høre, hvad der er galt, råber han.

 Nej, nej, jeg vil ikke se nogen, lad mig være.

 Hurtigt trækker hun sig ud af værelset igen. Hun er klar over, at der er noget, der er helt galt med Jesper. Heldigvis kommer Sven lidt efter. Hun forklarer ham, hvad der er sket, og så går Sven stille ind på værelset.

 Jesper sidder på gulvet henne i en krog og hulker.

 Da Sven stilfærdigt spørger, hvad der er galt og vil lægge en arm om Jespers skulder, ser Jesper vildt på ham.

 Lad mig være, gå, gå, nej rør mig ikke, gå og bliv væk. Jeg vil aldrig se dig mere.

 Forskrækket går Sven ud af værelset. Han ser fortvivlet på moderen.

 Der må være sket et eller andet forfærdeligt for ham. Vil du godt ringe til Erik og bede ham om at komme, så hurtigt han kan, sig, at der er et eller andet helt galt med Jesper, og at jeg har brug for hans hjælp. Det her kan jeg ikke klare alene.

 Så går han stille ind på værelset igen og sætter sig på sin seng. Han sidder og ser på Jesper, der stadig sidder henne i krogen og hulker.

 Forsigtigt begynder Sven.

 Jamen kære lillebror, hvad er der dog i vejen. Vil du ikke godt fortælle mig det, så jeg kan hjælpe dig. Husk, at du har lovet, at du vil sige det til mig, når du har det skidt. Vil du ikke godt fortælle mig, hvad der er sket.

 Jesper sidder og rokker frem og tilbage, hele hans krop ryster af gråd.

 Halvkvalt kommer det.

 Ingen kan hjælpe mig, lad mig være, lad mig dog bare være, jeg er ikke værd at hjælpe.

 I det samme kommer Erik.

 Moderen har lige kort forklaret ham, hvad der er på færde.

 Hurtigt ser han på Sven og siger så.

 Jesper hør nu her. Både Sven og jeg er dine venner, og Sven er endda din storebroder, jeg er det jo kun næsten, men vi tre har da lovet at hjælpe hinanden og vise hinanden tillid.

 Jesper hulker stadig.

 Jeg har ingen venner og ingen broder, og det fortjener jeg heller ikke, slå mig, slå mig ihjel, jeg er ikke bedre værd.

 Sven ser på Erik.

 Der må være sket noget i skolen. Vi må finde ud af, hvad det er, før vi kan komme videre.

 Erik nikker.

 Jeg prøver at finde et par af hans klassekammerater. De må kunne fortælle, hvad der er sket, men bliv hos Jesper, uanset, hvad han siger, han må ikke være alene.

 Hurtigt er han ude af døren.

 Sven ser på Jesper igen.

 Er der sket noget i skolen, vil du ikke godt fortælle mig det.

 Jesper virrer med hovedet, så falder han helt sammen.

 Sven går hen og løfter ham op og lægger ham på sengen. Han kan mærke, at han ryster over hele kroppen. Måske er det bedre at få fat på en læge. Han tager lige Jespers sko af og lægger dynen over ham. Så sætter han sig på sengekanten.

 Vil du hellere tale med mor, Jesper.

 Jesper bliver ligbleg og stønner.

 Nej, nej, hold din mor langt væk fra mig.

 Sven ryster på hovedet.

 Jamen hun er da også din mor, kære lillebror.

Jesper rejser sig op i sengen og skriger.

 Nej, nej, hold hende langt væk fra mig, hende må der ikke ske noget.

 Jamen kære ven, hvorfor skulle der dog ske vores mor noget, fordi hun snakkede med dig.

 Jesper falder helt sammen og hulker igen.

 Så kommer Erik farende ind ad døren.

 Nu har jeg en forklaring. Den satans knægt, ham kunne jeg godt have lyst til at kvæle efter at have brækket hvert eneste ben i kroppen på ham.

 En af Jespers klassekammerater sagde til ham.

 Jeg har hørt, at du har slået din mor ihjel, nu bliver det jo spændende at se, hvor længe din nye mor holder.

 Jesper var blevet ligbleg og sagde.

 Hvem har sagt det.

 Kammeraten grinede.

 Min mors veninde var jeres nabo, der hvor du boede før. Jeg hørte, at hun fortalte min mor, at din mor flere gange havde sagt. Den dreng ligner sin far, det tager livet af mig en skønne dag. Og er hun måske ikke død.

 Sven er dybt rystet.

 Forsigtigt tager han begge Jespers hænder mellem sine.

 Min egen kære lillebror. Tro dog ikke på sådan noget sludder. Det passer jo ikke. Du ved da, at din anden mor døde, mens du var her.

 Jesper hikker.

 Jamen derfor kan det jo godt være min skyld, at hun begik selvmord, men jeg kan da ikke gøre for, at jeg ligner min far, vel.

 Erik har sat sig på den anden sengekant og lægger en arm om skulderen på Jesper.

 Så prøver han at smile, mens han ser Jesper lige ind i øjnene.

 Kan du huske, at jeg sagde til dig, at man altid kan stole på det, din storebror siger. Det kan du stadig, gamle ven.

 Selvfølgelig kan du ikke gøre for, at du ligner din far, og selvfølgelig er du ikke skyld i din mors død. Mig kan du også stole på, det lover jeg dig. Vi tre er jo venner, og venner stoler på hinanden.

 Jesper ryster på hovedet.

 Hvordan skulle I kunne være venner med en morder, måske slår jeg også Svens mor ihjel, det er jo bare det, de venter på. Jeg elsker hende endda så højt.

 Erik ser på Sven.

 Gå ind og snak lidt med din mor. Jeg bliver hos Jesper.

 Moderen er dybt rystet, da hun får hele forklaringen. Hun sidder lidt og tænker sig om, så siger hun.

 Den klassekammerat må far hellere tage sig af. Du og Erik ville være tilbøjelige til at gennembanke ham. Det er fuldt forståeligt, men ikke særlig fornuftigt, og det løser ikke Jespers problem. Det er ham, vi først og fremmest skal hjælpe og tage os af.

 Jeg prøver at ringe til lægen for at høre, hvad han mener, at vi helst skal gøre, men jeg vil lige ind og snakke med Jesper, så han kan se, at jeg bestemt ikke er bange for, at han skal gøre mig fortræd. Det kan måske hjælpe ham lidt.

 Stille går hun ind til Jesper og sætter sig på sengekanten. Erik har sat sig over på den anden seng, og Sven står i døråbningen.

 Forsigtigt lægger hun armene om Jesper og trækker ham helt ind til sig. Så hvisker hun.

 Min egen elskede dreng. Prøv at tro på mig, når jeg siger, at du helt bestemt ikke har nogen skyld i din mors død. Tro også på, at jeg elsker dig lige så højt, som jeg ved, at du elsker mig.

 Selvfølgelig vil du aldrig gøre mig fortræd. Det ved jeg, og det skal du også tro på. Nogle mennesker siger dumme ting for at gøre sig interessante, det blive tingene ikke mere rigtige af. Nu går jeg lidt og lader Sven og Erik blive hos dig, men vil du snakke med mig,. Sender du bare en af dem afsted efter mig.

 Erik går lige ud sammen med hende.

  Må jeg godt lige ringe hjem og sige, at jeg bliver her indtil videre, det har du ikke noget imod, vel. Sven skal ikke være alene om at passe på Jesper, det kan han ikke klare, han er helt slået ud. I nat kan vi evt. skiftes til at sove og være vågen, så må vi se, hvordan det går i morgen. Jeg går i hvert fald ikke i skole,før både Sven og Jesper har det bedre, og det tror jeg heller ikke, at Sven skal. Han vil ikke få noget som helst ud af det. Han vil bare sidde og spekulere på, hvordan Jesper har det.

 Moderen lægger armene om Eriks hals og giver ham et knus.

 Du må bliver her lige så længe, du føler, at der er behov for det, med sådan en ven kan det aldrig gå helt galt for Sven og Jesper.

 Erik ryster på hovedet.

 En god vilje er ikke altid nok. Det var jo ved at gå galt for Jesper her i dag. Du ved godt, at han har fortalt Sven, at han tænkte på at begå selvmord, inden han kom her. Vi kunne jo risikere, at han havde gjort det i dag.

 Moderen nikker.

 Det ved jeg, og jeg er meget glad for, at det er lykkedes at afværge det i første omgang, men han må nok ikke være alene, det første stykke tid. Nu går jeg ind og ringer til lægen, og så kommer jeg med noget sodavand og kage til jer om lidt. Skal jeg ikke ringe til din mor og forklare hende det.

 Jo tak. Du kan nok forklare, hvorfor jeg synes, at jeg må blive her.

 Erik går ind på værelset igen.

 Jesper ser på ham.

 Er det rigtigt, at du stadig er min ven.

 Erik smiler.

 Ja, og det venskab slipper du ikke ud af, det er mere sikkert end noget fangenskab, selvom du måske synes, at det er galskab i øjeblikket.

 Ser du, et venskab fungerer ikke bare i solskin ovre på øen, det fungerer også, når en eller flere af os får problemer. Det er der, det viser sig, hvad venskabet er værd.

 Jeg ved, at min nye storebror gerne ville give dig et bevis på sit venskab og hvor meget du betød for ham. Men jeg kan godt love dig, at du bestemt ikke betyder mindre for Sven og mig. Nu er det så vores tur, og det betyder, at enten Sven eller jeg, eller vi begge to er hos dig hele tiden, indtil du har det godt igen. Og det gælder alle døgnets 24 timer. Resten af denne uge går ingen af os i skole. Vi kan være her, eller hos mig, eller på øen for den sags skyld, men du bevæger dig ikke et skridt uden en eller to bodyguards. Er du med.

 Jesper ryster på hovedet.

 Jeg forstår det ikke. Hvorfor gør I alt det for mig. Jeg er jo ikke noget værd, når folk tror på, at jeg har slået min mor ihjel.

 Sven ser alvorligt på ham.

 Sig mig, synes du, at jeg er meget dum.

 Jesper ser forbavset på ham.

 Nej, hvorfor skulle du dog være dum.

 Det må jeg da være, når jeg elsker sådan et uhyre, som du synes, at du er. Synes du, at Erik er dum, nej vel. Jamen han holder jo også meget af dig. Kærlighed skal man ikke forstå, den skal man bare tro på.  Hvem siger i øvrigt, at der er nogen, der tror på, at du har slået din mor ihjel, fordi der er en, der siger sådan noget vrøvl.

 Jesper prøver at smile, men så bliver ansigtsudtrykket igen forvredent. Jamen hvorfor siger Casper så sådan til mig, jeg ved da ikke af, at jeg har gjort ham fortræd.

 Sven ser alvorligt på ham.

 Jeg ved det ikke, og jeg forstår det heller ikke, men det vil far prøve at finde ud af.

 Moderen kommer nu ind med tre sodavand og noget kage. Hun nikker til Erik.

 Jeg har snakket med din mor, det er i orden. Jeg skulle sige, at I også gerne måtte være ovre hos jer, når I havde lyst.

 En halv time efter kommer faderen hjem. Han får lige forklaringen af moderen, inden han går ind til drengene.

 Da han kommer ind på værelset, går han hen til Jesper og løfter ham op og knuger ham ind til sig. Så hvisker han.

 Min egen kære dreng, du må aldrig være i tvivl om, at vi elsker dig og vil gøre alt, hvad vi kan, for at du kan få det godt igen. Prøv at bevare din tillid, så du aldrig er bange for at sige til med det samme, hvis der er noget galt.

 Så sætter han Jesper ned på sengen igen og nikker til Sven og Erik.

 Jeg ved, at I to vil passe godt på ham, og tak for det.

 De tre drengene spiser til aften sammen med forældrene, men går så ind på værelset igen, efter at Jesper har fået et knus af både faderen og moderen.

 De sidder og snakker lidt. D.v.s. det er mest Erik og Sven, der snakker. Jesper er meget tavs.

 Ved ottetiden siger Erik.

 Du kan lige gå ind og snakke lidt med din far og mor. Måske skal du også lige ringe til Dorte og Kim, og forklare, hvorfor vi ikke kommer i skole.

 Det giver et sæt i Jesper.

 Nu holder jeg jo jer væk fra Dorte og Kim, og så er det også min skyld, hvis de bliver kede af, at de ikke kan være sammen med jer.

 Erik nikker til Sven.

 Smut du bare.

 Så ser han på Jesper.

 Ser du, piger skal ikke forvænnes, så er de meget gladere for at være sammen med os, når de så er det. Så vidt jeg husker, blev vi enige om, at vi seks var venner, ja og så er min storebror, Kurt endda også kommet til, og så hjælper vi altså hinanden, så godt vi kan. Du får nok også din sag for en dag. Men du vil måske foretrække, at det var Kim og Dorte, der var hos dig i stedet for Sven og mig.

 Jesper prøver at smile, men det bliver kun til en grimasse.

 Nej, selvfølgelig ikke, jeg synes bare, at jeg ødelægger så meget for jer.

 Erik ser på ham.

 Ih ja, og du gør det bare for at skade og genere os mest muligt, er det det, du mener. Nej, gamle dreng, den kan hverken Sven eller jeg godkende, og det ved jeg, at pigerne heller ikke gør. Det er jo ikke din skyld, at du har det skidt i øjeblikket.

 Lidt efter kommer Sven ind igen.

 Jeg skulle hilse fra Dorte og Kim, og spørge, om de skulle komme og være hos dig i stedet for Erik og mig.

 Erik ler højt.

 Det har jeg netop foreslået, men Jesper vil godt beholde os, men de kan jo få en chance, hvis Jesper bliver træt af os to.

 Sven smiler.

 Far og mor kommer og siger godnat om lidt, og så tager vi en massagerunde, inden vi lægger os til at sove. Du ligger hos mig, Jesper, så kan Erik låne din seng.

 Forældrene kommer ind og siger godnat og giver alle tre drenge et knus, inden de går igen.

 Drengene klæder sig af og så siger Sven.

 Nu starter du med at give Erik massage, så giver han mig massage, og så slutter jeg med at give dig massage, så du er helt afslappet, når du skal sove.

 Man kan tydeligt mærke, at Jesper bestemt ikke er sig selv, så hans massage af Erik er så som så. Flere gange virker det, som om han er langt væk i tankerne, mens han bare forsigtigt stryger hen over Eriks hud. Da Erik så siger.

 Tag du bare ved, gamle.

 Er det ligesom man kan mærke, at Jesper tager sig voldsomt sammen og begynder at massere rigtigt.

 Pludselig ser han på Erik.

 Jo, du er virkelig min ven. Jeg holder jo lige så meget af dig, som jeg holder af Kurt og Sven.

 Så ser han over på Sven.

 Du er min bror, og din far og mor er også Stines og min far og mor. Jeg har ikke slået min mor ihjel, og jeg slår heller ikke vores mor ihjel. Jeg er ikke et uhyre. Jeg har venner, rigtige venner.  Det har du sagt til mig, og Erik siger, at man altid kan stole på, hvad du siger. Så det er altså rigtigt, og det skal jeg lære at tro på.

 Sven nikker.

 Det er rigtigt, det kan du være helt overbevist om.

 Erik masserer nu Sven og til sidst er det Jespers tur til at få massage. Han sukker dybt, da Sven slutter massagen af med et knus.

 Da de lidt efter er kommet i seng, knuger Jesper sig ind til Sven, og lidt efter sover de alle tre.

 De er dog alle tre vågne mange gange i nattens løb, når Jesper vågner og begynder at hulke. Så sætter de sig på sengen med Jesper i mellem sig og prøver at snakke beroligende med ham.

 Næste morgen kommer moderen ind til dem med morgenmad ved nitiden. Hun bliver inde og snakker lidt, mens de spiser. Da de er færdige, tager hun bakkerne med ud igen. Sven og Jesper går først i bad og da de kommer tilbage, går Erik i bad. Da de alle tre er kommet i tøjet, siger Erik.

 Nu foreslår jeg, at vi alle tre går over til mig i nogle timer.

 Ovre hos Erik er der mange spændende ting. Bl.a. har han en modeljernbane nede i kælderen, som de leger med. Jesper er godt nok med i legen, men gang på gang, stirrer han bare lige ud i luften og siger ingen ting.

 Til frokost går de op og spiser sammen med Eriks mor, men det er meget svært at få Jesper med i snakken. En times tid efter går de hjem til Sven igen. På vejen farer Jesper flere gange sammen og ser sig forskræmt og søgende omkring.

 Da faderen kommer hjem, kommer han lige ind og snakker lidt, og da han går, beder han Sven om lige at gå med.

 Erik nikker.

 Jeg bliver herinde hos dig, Jesper, jeg går ingen steder.

 Sven får en lang snak med sin far.

 Faderen ser alvorligt på ham.

 Tror du, at du og Erik kan holde til det her, eller skal vi få Jesper indlagt på sygehuset.

 Sven ser forskrækket på faderen.

 Nej, for alt i verden ikke.Han må kunne stole fuldt og fast på, at Erik og jeg er der og ikke svigter ham, det ville slå ham ihjel.

 Det er bare så hjerteskærende at se Jespers fortvivlelse og vide, at det er så lidt, vi kan gøre for at hjælpe ham. En gang imellem er det næsten, som om han kun er en tom skal uden livsvilje, kun besat af et frygteligt mareridt. Jeg aner ikke, hvordan jeg skulle klare det, hvis jeg ikke havde Erik.

 Fik du snakket med den her Casper.

 Ja, jeg fik skoleinspektørens tilladelse til at tale med hele klassen, og det er mit indtryk, at de fik en fornemmelse af alvoren i det Casper har sagt og dermed gjort mod Jesper. Jeg fik forklaret dem, at hvis det her får Jesper til at begå selvmord, så var det Caspers skyld. Denne gang var det ikke bare tom sladder, men meget alvorlig virkelighed. Det var en meget lille Casper, der gik med mig hjem til hans mor, og jeg tror også, at det lykkedes mig at få hende til at forstå alvoren.

 Senere på dagen ringede faderen til mig på arbejde og skældte mig hæder og ære fra, over at jeg beskyldte hans søn for sådan noget. Da han havde fået afleveret hele salven, spurgte jeg, om han nu måske bedre forstod, hvordan min søn havde det oven på hans søns beskyldninger.

 Så faldt han helt ned og undskyldte det, han havde sagt.

 Jeg tænkte på, skal vi prøve at få Kurt og Stine til at komme hjem på week-end. Måske kan Stine overbevise Jesper om, at det ikke var hans skyld, at moderen begik selvmord. Hun kender trods alt hele baggrunden bedre end os andre, og om ikke andet, kan du og Erik slappe lidt af, mens de to tager sig af Jesper.

 Sven ryster på hovedet.

 Måske, men jeg tror ikke, at jeg kan slappe af, før Jesper har det lidt bedre.

 Stille går Sven tilbage til værelset. Han tager sig vældigt sammen og smiler.

 Far fortalte lige, at Stine og Kurt kommer hjem på week-end, det bliver da hyggeligt, ikke.

 Jesper sukker bare. Så kommer det tonløst.

 Jo da.

 Lidt efter går de ind og spiser. Snakken går lidt trægt, men det lykkes dog at få Jesper til at le et par gange.

 Et par timer efter går drengene ind på værelset igen efter at have hjulpet hinanden med opvasken og derefter er gået en lille tur.

 Da de skal i seng, siger Erik.

 Vil du ligge hos mig i nat, Jesper.

 Jesper nikker og kravler op til Erik uden at sige noget.

 Først ligger han helt stille, så knuger han sig pludselig ind til Erik og begynder at græde.

 Da gråden omsider stilner af, kommer det stille.

 Det var meget bedre om jeg døde, så var I fri for alt det her besvær. Det kan I ikke holde ud at blive ved med. Jeg ødelægger jo jeres tilværelse fuldkommen.

 Erik sætter sig op i sengen med et sæt.

 Sig mig, vil du have en rigtig regulær endefuld. Hvordan tror du, at Sven og jeg ville have det, hvis du døde. Pragtfuldt, ikke. Vi ville skamme os resten af vores liv over, at vi ikke engang kunne hjælpe vores ven og lillebror, når han havde brug for det Hvordan tror du, at Stine ville have det, eller Kurt for den sags skyld, og Kim og Dorte. De kunne med rette sige. Han satte altså ikke mere pris på vores venskab, end at han foretrak at dø. Ikke særligt smigrende, vel. Hvad med dine forældre og mine forældre, og alle de andre, der holder af dig. Vil du virkelig bare skride fra os alle sammen i stedet for at tage kampen op og skridt for skridt prøve at blive den gamle Jesper igen. Vi vil jo alle sammen gerne hjælpe dig, men det kræver altså, at du vil hjælpes og ikke bare giver op.

 Så er der endelig Casper. Nå ja, han fortjente måske ikke bedre, men hvordan tror du, at han ville føle det, hvis du døde. Så vidste han, at det var hans skyld. Ikke bare tåbelig sladder, men regulær virkelighed. Hvis du skal være helt ærlig, synes du så ikke, at det er en lidt hård straf, for nogle dumme bemærkninger, og hvordan tror du, at hans forældre ville have det med det.
 Jeg ved godt, at du tidligere har talt om selvmord, men da blev du klar over, at det kunne du ikke være bekendt over for Sven. Synes du virkelig, at han er sådan en skiderik , som ikke fortjener bedre nu, og at alle vi andre heller ikke fortjener bedre.

 Sven er blevet ligbleg.

 Hvad går der dog af Erik, er han også ved snart at få et sammenbrud, lige som ham selv. Det kan han simpelthen ikke klare. Han vil lige til at springe ud af sengen for at hente sin mor og far, da han ser, at Jesper trækker dynen til side og vender enden i vejret og med et lille tyndt smil siger.

 Undskyld Erik. Den endefuld fortjener jeg.

 Så trækker han dynen af Erik og knuger sig ind til ham og hvisker.

 Hvor jeg dog elsker dig Erik.

 Så river han sig løs og kaster sig om halsen på Sven.

 Undskyld, min egen dejlige storebror. Nu skal jeg nok prøve at tage mig sammen. Jeg ved jo, at I elsker mig, jeg har bare så svært ved at forstå det og tro på det.

 Sven smiler og ser over på Erik, der lige tørrer sig over øjnene.

 Kom herover og få et knus af mig også, Erik. Det har du bestemt fortjent.

 Da Erik har fået et knus af Sven, ser han på Jesper, som nu sidder mellem de to andre.

 Var jeg for hård ved dig, min ven.

 Jesper smiler til ham med noget af sin gamle glæde i blikket.

 Nej, Erik, det var lige det, jeg trængte til. Jeg ved jo, at du sagde det, fordi du virkelig elsker mig og ikke vil af mig.

 Så smiler han til Sven.

 Og dig, min egen dejlige storebror. Undskyld, at jeg har været så umulig. Jeg har jo verdens bedste storebror. Så må jeg kunne tage mig sammen.

 Så ser han fra Sven til Erik.

 Kan vi godt lægge begge madrasser på gulvet, så jeg kan ligge imellem jer.

 Det er hurtigt gjort, og lidt efter sover de.

 Jesper vågner flere gange i nattens løb, men når han med sine hænder har følt, at begge de to andre er der, falder han i søvn igen.

 Da moderen kommer ind med morgenmad til dem ved nitiden, springer Jesper op og giver hende et ordentligt knus, da hun har sat bakkerne fra sig, og hvisker til hende.

 Jeg elsker dig så højt, lille mor.

 Moderen smiler og gengælder knuset og giver ham et kys på kinden.

 Har du det bedre nu, min dreng.

 Jesper nikker.

 Ja, nu tror jeg snart, at jeg er ved at være mig selv igen.

 Om formiddagen sejler de over til øen og sidder og snakker, og nu er Jesper også ved at kunne snakke igen. Det sker dog stadig, at han pludselig bliver fraværende, så Sven og Erik er klar over, at de ikke skal lade ham være alene endnu. Da de kommer tilbage fra øen, er Kurt og Stine kommet.

 Kurt smiler.

 Kan du nøjes med Stine og mig, så synes jeg, at vi skal give dine bodyguards fri i nogle timer.

 Jesper ser fra Erik til Sven.

 Det trænger de vist også til. Jeg har ikke været nem at have med at gøre, men de har haft en enestående tålmodighed med mig. De påstår, at det er fordi de elsker mig, og det har jeg valgt at tro på, for det er sådan en vidunderlig fornemmelse.

 Sven tager så over til Dorte efter aftensmaden og Erik går hjem. Kim har lovet at komme hen til ham.

 Jesper får en lang snak med Stine og Kurt inde på værelset. Ved nitiden går de ind i stuen til forældrene. Jesper ser på faderen.

 Du sagde, at jeg ikke var for stor til at sidde på skødet, mener du stadig det.

 Faderen nikker med et smil.

 Det kan du være helt sikker på, min dreng.

 Lynhurtigt er Jesper henne hos ham og sætter sig med en arm om faderens hals. Så sukker han.

 Åh, hvor har jeg det dejligt nu.

 De sidder og snakker en times tid, så kommer Sven hjem.

 Han ser på Jesper med et lille smil.

 Jeg skulle hilse dig fra Dorte og sige, at hun glædede sig til snart at se sin lille svoger igen.

 Ved ellevetiden går de i seng.

 Da drengene er kommet af tøjet, siger Kurt.

 Nå Jesper, vil du sove hos Sven eller mig i nat.

 Jesper ser på Sven.

 Kan vi ikke sove på gulvet alle tre, lige som sidste nat. Det ville være så dejligt at kunne mærke jer begge to, hvis jeg vågner i nat.

 Sven blinker til Kurt.

 Jamen så gør vi det.

 Jesper vågner flere gange i nattens løb, men efter at have forvisset sig om, at begge de to andre er der, falder han hurtigt i søvn igen.

 Næste morgen kalder faderen på¨dem.

 Så er der morgenmad, drenge.

 Hurtigt får de et par bukser på alle tre og skynder sig ind til de andre.

 Snakken går helt godt under morgenmaden.

 Da de er færdige, går Kurt og Jesper i bad sammen, og da de er færdige, går Sven i bad. Han har siddet og snakket med Stine, mens de to andre er i bad.

 Stine giver ham et stort knus.

 Tusind tak for alt det, du har gjort for Jesper. Hverken han eller jeg kunne have fået en bedre broder.

 Sven smiler.

 Det var ved at være lidt hårdt til sidst, mest fordi der tilsyneladende ikke rigtig var noget, der hjalp. Det var godt, at jeg havde Erik til at hjælpe mig. Han har været enestående, og det var også ham, der fik løst op, så Jesper igen begyndte at tro på fremtiden. Jeg er ikke i tvivl om, hvor meget Erik også holder af Jesper. Jeg havde nok ikke turdet give Jesper den skideballe, som Erik gjorde, men der var ingen tvivl om, at han gjorde det af kærlighed til Jesper, og heldigvis virkede det.

 Stine smiler.

 Ja, den svoger får jeg nok heller ikke bedre. Jeg ved også, at det var Erik, der fik sin far og mor til at tage sig af Kurt, og det er jeg meget lykkelig for, og det er Kurt bestemt også. Han er blevet meget mere åben og glad.

 Ved ellevetiden kommer Erik.

 Med et stort smil siger han.

 Så er der vagtafløsning. Jeg skulle hilse fra far og mor og sige, at de håbede, at deres store søn tog svigerdatteren med, når han kom. Og så skulle jeg spørge fra Kims far og mor, om vi tre kom derhen i eftermiddag.

 Så ser han på Sven og ler.

 Jeg har en anelse om, at de også har inviteret Dorte.

 De har en fin eftermiddag og tager hjem til aftensmad.

 Ved ottetiden kommer Stine hjem, og så går Erik på opfordring af Jesper.

  Du skal da også have mulighed for at være sammen med din storebror, jeg ved jo, at du er lige så glad for ham, som jeg er for min storebror.

 Erik ler og giver ham et knus, ja og som jeg er for min næsten lillebror. Så kommer jeg over med min storebror i morgen over middag. Jeres far har jo lovet at køre ham og Stine tilbage til skolen

 Da Stine og Kurt er taget afsted om søndagen, sidder Erik, Sven og Jesper og snakker med moderen.

 Jesper har bestemt sig for, at han vil prøve at gå i skole om mandagen. Sven ser på ham.

 Det er din afgørelse, men lov mig, at hvis du synes, at du ikke kan klare det, så sender du bud efter mig, så jeg kan følge dig hjem. Synes du så, at vi skal give Erik fri fra i aften.

 Jesper nikker.

 Ja, for jeg tror, at han trænger til at slappe lidt af nu.

 Så smiler han til Sven.

 Du hænger jo stadig på mig, men du siger jo, at det ikke gør noget, og Erik siger, at jeg kan stole på alt, hvad du siger.

 Sven nikker.

 Ja, og det her er bestemt ingen undtagelse, lillebror.

 Erik begynder at le.

 Jeg var ellers lige ved at føle mig hjemme i familien her, men det kan jo godt være, at far og mor ikke vil af med mig, når det kommer til stykket.

 Moderen smiler til ham.

 Jeg ville såmen heller ikke have noget imod at beholde dig, men det ville nok være lidt uretfærdigt mod din far og mor, for de har trods alt førsteret til dig.

 Ved nitiden tager Erik så hjem, og lidt efter går Sven og Jesper ind på værelset for at gå i seng, efter at have givet begge forældrene et godnatknus.

 Da de er kommet af tøjet, ser Jesper på Sven.

 Jeg må godt ligge hos dig i nat, ikke.

 Sven smiler.

 Ja, det slipper du ikke for.

 Jesper er meget nervøs den næste morgen, da han følges med Sven i skole, så Sven følger ham helt hen til klassen. Der er meget stille i klassen i den første time, men undervisningen kører som sædvanlig. Da det bliver frikvarter, rejser Jesper sig og går hen til Casper, så ser han på læreren.
 Må vi godt blive i klassen, når de andre går, jeg vil gerne tale alene med Casper.

 Læreren nikker og genner de andre ud af klassen og går selv ud og lukker døren efter sig.

 Casper ser på Jesper.

 Jeg ved ikke, hvad du vil sige, men jeg vil gerne sige undskyld, fordi jeg kom til at gøre dig sådan fortræd, det var bestemt ikke meningen. Det, din far sagde, fik mig til at tænke mig om, og så kunne jeg godt se, at jeg aldrig burde have sagt sådan til dig. Til gengæld lover jeg, at jeg nok skal prøve at tænke mig bedre om en anden gang, inden jeg siger noget.

 Med et lille skævt smil fortsætter han.

 Min søster var ved at flå mig levende, da hun hørte det, så jeg tror ikke, at jeg bliver populær hos hende foreløbig.

 Jesper begynder at smile.

 Jeg var så hunderæd for at skulle se dig og snakke med dig i dag, det var der jo slet ingen grund til. Takket være min bror og hans og min gode ven, har jeg det godt igen nu. Skal vi ikke slå en streg over det, der er sket og se at komme bedre ud af det med hinanden fremover, måske vi endda kan blive venner.

 Måske kan jeg formilde din søster. Det er ikke rart at være uvenner med sine søskende.

 Casper ser overrasket på ham.

 Jeg tror, at jeg var lige så ræd for at skulle snakke med dig, men det behøvede jeg jo slet ikke at være, du er godt nok ikke helt almindelig. Det kan endda være, at du kan formilde Stine, hvis du virkelig vil prøve. Hun er ganske vist ikke min rigtige søster, men hendes mor giftede sig med min far, og vi har da før kunnet komme ud af det med hinanden.

 Jesper begynder at le.

 Min søster hedder også Stine, men er det Stine her fra klassen, der er din søster.

 Casper nikker.

 Jesper rækker hånden frem.

 Skal vi ikke i første omgang være enige om, at vi fremover ikke generer hinanden, og hvis det lykkes mig at formilde din søster, kan vi jo prøve, om vi kan blive venner hen ad vejen. Er det en aftale.

 Casper griber den fremstrakte hånd og klemmer den.

 Meget gerne, vil du prøve at snakke med Stine i næste frikvarter.

 De når lige at komme ud i skolegården, inden det ringer ind igen, og Jesper får lige vinket til Sven, der har holdt skarpt udkig efter ham.

 Da Sven går ind i klassen, hvisker han lige til Erik.

 Jeg tror, at det går godt nu, Jesper vinkede lige til mig.

 Erik smiler.

 Nu kan vi vist begge to bedre koncentrere os om tingene.

 I næste frikvarter følges Jesper med Casper hen til Stine, der står lidt for sig selv.

 Casper ser på hende.

 Jesper vil gerne tale med dig.

 Stine bliver lidt rød i hovedet og Casper skynder sig at gå.

 Jesper smiler.

 Casper sagde, at du var meget sur på ham. Jeg var slet ikke klar over, at du var hans søster, men du skal ikke være sur på ham for min skyld. Takket være min broder og hans og min gode ven, er jeg ved at være helt i orden igen, og Casper og jeg er endda blevet enige om, at vi vil prøve at blive venner.

 Stine ser overrasket på ham.

 Jamen jeg synes, at det var så ondt, det han gjorde mod dig, og så synd for dig. Da din far fortalte om, hvordan du havde det, sagde jeg til Casper, at hvis du døde, ville jeg aldrig tilgive ham.

 Jesper smiler.

 Jamen jeg er ikke død, og nu har jeg heller ikke lyst til det mere. Jeg indrømmer, at der var et stykke tid, hvor jeg syntes, at det var den eneste løsning, men det er jeg kommet over nu.

 Søskende skal støtte hinanden, alt det de kan, det har mine gjort, og Casper har også brug for din hjælp. Lov mig, at du ikke vil være sur på ham mere.

 Så blinker han til hende.

 Lover du det, skal du få et kys, for jeg synes, at du er sød. Du ligner min søster, hun hedder også Stine, men hun er næsten 4 år ældre end mig.

 Stine bliver lidt rød i hovedet, men så begynder hun at le.

 Hvem kan stå for sådan et tilbud, godt jeg lover det, for jeg synes også, at du er sød, meget endda.

  Jesper giver hende et hurtigt kys og smiler.

 Hvis du er rigtig sød fremover, kan du måske få flere.

 Stine ler.

 Det ville jeg da ikke have noget imod.

 Klokken ringer og de følges ad ind i klassen.

 Da Jesper kommer hjem fra skole, farer han hen og slår armene om halsen på moderen.

 Åh mor, jeg er så glad. Det gik godt i skolen. Jeg fik snakket med Casper og vi blev enige om, at vi vil prøve at blive venner. Jeg snakkede også med hans søster. Hun hedder Stine, lige som vores Stine. D.v.s. de er sådan set ikke rigtige søskende, men Caspers far har giftet sig med Stines mor, og Stine går også i vores klasse. Stine havde været så vred på Casper efter det far havde sagt til klassen, fordi hun syntes, at det var synd for mig. Hun lovede mig at prøve at blive gode venner med Casper igen. Jeg synes, at hun er meget sød.

 Moderen smiler.

 Det lyder jo godt, det må du endelig fortælle Sven, når han kommer hjem. Det vil han blive glad for at høre.

 Sven begynder at le, da han har hørt hele Jespers fortælling.

 Nåda lillebror, der har du måske reddet dig en kæreste.

 Jesper bliver lidt rød i hovedet, og så smiler han.

 Det ville ikke være så tosset, for jeg synes, at hun er virkelig sød.

 Den næste dag kommer Casper hen til Jesper i frikvarteret.

 Det er fantastisk. Stine er slet ikke til at kende igen. Hun lovede mig, at hun godt ville hjælpe mig med dansk, hvis jeg hjalp hende med matematik, som hun har svært ved. Hun sagde, at du havde sagt til hende, at søskende altid burde hjælpe og støtte hinanden. Jeg kan godt love, at hun er helt vild med dig.

 Jesper bliver rød i hovedet, men så ler han.

 Det lyder da dejligt, ikke mindst det sidste, for mig altså. Jeg synes nemlig også, at Stine er meget sød.

 I efterårsferien har Jesper 12 års fødselsdag, og da har han fået lov til at invitere Stine og Casper, som han efterhånden også er kommet til at synes virkelig godt om. De kommer om eftermiddagen.

 Casper ser undersøgende på Sven.

 Vil du godt prøve at tilgive, hvad jeg gjorde mod din lillebror.

 Sven ser alvorligt på ham.

 Erik og jeg havde mest lyst til at gennembanke dig den dag, men det ville jo ikke have hjulpet Jesper, så det opgav vi. Nu har du forhåbentlig lært, at man skal tænke sig om, før man siger noget, der kan medføre så uhyggelige konsekvenser.

 Så begynder han at smile.

 Da Jesper nu imidlertid siger, at du faktisk er en virkelig flink fyr, så kan jeg ikke indse, at jeg skulle gå og bære nag til dig. Men gør du ham fortræd med vilje, så falder der brænde ned, kan du tro.

 Så rækker han en hånd frem.

 Skal vi så ikke blive enige om, at vi også kan blive gode venner. Det er jeg nemlig sikker på, at du aldrig vil gøre, nu hvor du kender ham.

 Så ler han.

 Og du vil sikkert heller ikke være uvenner med din søster igen.

 Casper griber hans hånd og knuger den.

 Tak Sven.

 De har en virkelig hyggelig eftermiddag, og til aftensbordet kommer både Erik, Kurt, Kim og Dorte, Stine er der jo allerede.

 De bliver enige om at sige store Stine og lille Stine, for ikke at tage fejl af, hvem der menes.

 Casper har været meget stille og genert i starten. Det er første gang, han er henne hos Jesper, mens Stine har været der et par gange.

 Da Erik hilser på ham, siger han.

 Vi lader fortidens synder være glemt. Fejltagelser skal man lære af, men de må aldrig ødelægge ens tilværelse og fremtid. Jeg ved, at du aldrig vil gentage den fejltagelse, så lad os være venner fremover.

 Casper griber taknemligt hans hånd.

 Tak skal du have, nu har jeg det meget bedre. Sven har også tilgivet mig og lovet, at vi skal være venner.

 Da han hilser på Jespers far, siger han stille.

 Jeg skal aldrig nogensinde glemme det, du lærte mig den dag. Du var simpelthen fantastisk.

 Faderen smiler.

 Jeg tror slet ikke, at du er så tosset, når man lærer dig rigtigt at kende, og det synes Jesper åbenbart heller ikke. Kan I to blive rigtige venner, så tror jeg, at det kan blive til gavn og glæde for jer begge to. Man skulle da også helst være gode venner med sin svoger.

 Casper smiler glad.

 I begyndelsen af december har Jesper en dag fulgt Stine og Casper hjem. Stine er på vej op mod huset, mens Casper og Jesper står og snakker uden for havelågen. De skal have aftalt, hvornår de skal mødes senere på dagen for at løbe på skøjter.

 Der kommer en bil med ret stor fart på vejen. Pludselig udstøder Casper et hyl og giver Jesper et kraftigt skub, så han falder ind i hækken. Bilen er ved at skride ud, fordi det er meget glat., det er det, Casper har opdaget, men han når ikke selv væk. Han bliver ramt af bilen og bliver slynget flere meter væk.

 Jesper kommer fortumlet på benene og ser så, at Casper ligger et stykke henne ad vejen.

 Det er omsider lykkedes manden at få standset bilen, og han kommer nu løbende tilbage. Jesper råber til Stine om at ringe efter en ambulance med udrykning og skynder sig så hen til Casper, der ligger helt stille uden at røre sig.

 Man kan hurtigt se, at hans ene ben er brækket, for det vender helt skævt. Der er ved at brede sig en blodplamage på Caspers jakke. Med hjælp fra manden i bilen får de løsnet jakken så meget, at de kan se, at Jesper bløder meget, og hvorfra blodet kommer.

 Manden ser hurtigt på Jesper.

 Prøv at standse blodet ved at presse din knyttede hånd hårdt mod såret, så henter jeg nogle tæpper i bilen.

 Et øjeblik efter er manden tilbage med tæpperne. Et af dem ruller han sammen og lægger det forsigtigt under Caspers hoved. Det andet lægger han hen over Casper for at varme ham lidt.

 Uden en lyd har Jesper presset sin hånd mod såret, og det er næsten lykkedes at standse blødningen helt, der siver kun ganske lidt blod ud.

 Manden ser på Jesper.

 Det klarer du vel nok fint. Vi må hellere lade ham ligge til ambulancen kommer. Vil du tage med ham ind på sygehuset, så bliver jeg her og venter på politiet sammen med pigen, er det din eller hans søster.

 Jesper nikker.

 Det er Caspers søster Stine.

 Så ser han op på Stine.

 Vil du godt ringe til mine forældre og sige, at jeg tager med Casper på sygehuset, så kan de måske

hente mig der. Kan du selv klare at fortælle det til din far og mor, så kan I måske tage ind på sygehuset, når de kommer hjem.

 Casper begynder at mumle.

 Jesper, det gør så ondt, men der skete vel ikke dig noget.

 Manden bøjer sig ned over ham.

 Nej, min ven, du reddede han liv ved at få ham skubbet væk. Jeg er meget ked af, at jeg kom til at ramme dig. Bilen skred ud for mig, så jeg kunne intet gøre. Nu kommer ambulancen om et øjeblik, og forhåbentlig slipper du fra det uden varige men.

 Casper er igen blevet bevidstløs.

 Jesper ser op på Stine.

 Fortæl også lige dine forældre, at Casper reddede mit liv.

 Så kommer ambulancen. Casper bliver forsigtigt lagt på en båre og skubbet ind i ambulancen. Den ene redder skynder sig at lægge en trykforbinding på det blødende sår, så Jesper kan få sin hånd fri. Og så går det ellers med fuld udrykning til sygehuset.

 Redderen ser på Jesper.

 Var det dig selv, der fandt på at stoppe blødningen på den måde.

 Jesper ryster på hovedet.

 Nej, det var manden fra bilen, der fik mig til det, mens han hentede tæpper i bilen.

 Redderen smiler.

 Han var måske bange for at få blod på sig,  til gengæld kan jeg så fortælle dig, at du har reddet din kammerats liv ved at standse blødningen så hurtigt og godt, nu skal han nok klare den. Hvis du ikke havde gjort det med det samme, var han måske forblødt.

 Jesper ser alvorligt på ham.

 Jamen Casper reddede jo mit liv ved at skubbe mig væk, så jeg ikke blev ramt af bilen, til gengæld nåede han så ikke selv at komme væk.

 Redderen nikker.

 Det lyder rart, at I har reddet hinandens liv. I to vil nok aldrig mere kunne blive ligegyldige over for hinanden. Man siger jo, at når man redder et andet menneskes liv, har man ansvaret for vedkommende resten af livet.

 Da de kommer ind på sygehuset, kommer Casper direkte på skadestuen og en sygeplejerske tager sig af Jesper, der har blod over det hele. Han siger dog, at han intet fejler, og får så lov til at vaske blodet af hænderne og ansigtet, tøjet må vente, til han kommer hjem.

 En halv time efter kommer Caspers far og mor og Stine.

 Jesper forklarer dem, hvordan det hele gik til og slutter med at sige.

 Casper reddede mit liv.

 Faderen nikker.

 Stine fortalte os det, og jeg tror, at Casper er meget glad for, at han på den her måde har betalt lidt af på sin gæld til dig.

 Jeg har en lille bøn til dig. Må Stine godt komme over til dig og være, til vi kommer hjem igen, for min kone og jeg vil gerne blive her, til vi ved, hvordan det kommer til at gå med Casper.

 Selvfølgelig må hun det. Jeg regner med at far kommer og henter mig om lidt, og så kører du bare med os hjem, Stine.

 Moderen nikker.

 Vi ringer, når vi ved, hvordan det går. Hvis det bliver sent, kan Stine så evt. sove hos jer.

 Helt bestemt. Jeg synes, at Stine under alle omstændigheder skal blive hos os til i morgen tidlig. Men derfor vil jeg alligevel gerne have, at I ringer, når I ved hvor meget, der er sket og hvordan det går.

 Jespers far kommer nu, og efter at have snakket lidt med Stines og Caspers forældre, kører han hjem med Jesper og Stine.

 Da de kommer hjem, sidder de og snakker et par timer, så siger moderen.

 Nu tror jeg, at I hellere må gå i seng. Du låner store Stines værelse i nat. Jeg kalder og fortæller, når der er nyt fra dine forældre. Kniber det med at sove, kommer du bare ind i stuen. Jeg går ikke i seng, før de har ringet.

 Så smiler hun og blinker til Stine.

 Eller hvis du foretrækker det, smutter du ind til Jesper og Sven.

 Stine bliver lidt rød i hovedet, men så smiler hun.

 I har været så søde mod mig, tusind tak. Må jeg godt give jer et knus, inden jeg går i seng.

 Faderen smiler.

 Det vil jeg i det mindste ikke have spor i mod, og jeg er nær ved at tro, at de andre også kan overtales.

 Lidt efter er både Stine, Jesper og Sven gået i seng.

 Jesper og Sven ligger og snakker lidt efter at de er kommet i seng.

 Jesper siger bl.a.

 Det er mærkeligt at tænke på, at Casper var parat til ar ofre sit liv for min skyld.. Jeg håber, at han kommer godt igennem det her, for det fortjener han vel nok.

 Sven nikker.

 Helt bestemt. Noget bedre bevis på sit venskab, kunne han vist ikke have givet dig.

 Jamen hvorfor er alle parate til at gøre så meget for mig. Jeg er da ikke noget særligt.

 Sven smiler.

 Jo, du er lillebror. Du fortjener, at alle gør for dig, hvad du er parat til at gøre for os andre. Men tror du ikke, at du lige skal smutte ind og se, om Stine er faldet i søvn. Det kan jo godt være, at hun trænger til at snakke lidt, for jeg tror faktisk også, at hun er kommet til at holde meget af Casper.

 Jesper nikker.

 Jo, det har du da helt ret i.

 Hurtigt er han ude af sengen og på vej ind til Stine.

 Sven smiler uvilkårligt.

 Det gik stærkt, han glemte helt at få noget tøj på, nå skidt med det, det ikke engang sikkert, at Stine lægger mærke til det, hvis hun i det hele taget er vågen.

 Ti minutter efter kommer Jesper listende tilbage.

 Hun lå og græd, så jeg satte mig lidt på sengekanten og snakkede med hende, og det tror jeg nok hjalp.

 Sven smiler.

 Det er jeg sikker på, opdagede hun i øvrigt, at du ikke havde tøj på.

 Jesper ser forskrækket ned ad sig.

 Åh nej, det tænkte jeg slet ikke på.

 Bare rolig gamle dreng, det har Stine sikkert heller ikke skænket en tanke. Det hjalp hende sikkert at få snakket med dig, det er det vigtigste.

 Lidt efter sover de.

 Kl. seks ringer Caspers far.

 Jeg er lige kommet hjem nu. Jeg syntes ikke, at der var grund til at forstyrre jer i nat. Casper har det efter omstændighederne nogenlunde. Det højre ben er brækket to steder og er lagt i gips. Den højre arm er brækket tre steder, og der er nogle større og mindre skrammer andre steder på kroppen. Han har også fået en hjernerystelse. Men det alvorligste var det åbne benbrud på armen, hvor pulsåren var blevet beskadiget.

 Havde det ikke været for Jesper, var han sandsynligvis forblødt. Jesper fik stoppet blødningen så meget, at det ikke blev katastrofalt. Det er muligt, at Casper reddede Jespers liv, men det modsatte var altså også tilfældet. Hils ham i første omgang fra min kone og mig og sig ham tak. Min kone vil gerne blive inde hos Casper på sygehuset, til han har det lidt bedre.

 Det er Sven og Jespers mor, der taler med ham, og hun foreslår, at Stine bare bliver hos dem, til  moderen kommer hjem, og det er faderen meget glad for.

 Moderen spørger så, hvornår Casper må få besøg, for Jesper vil sikkert gerne ind og se til ham.

Hun får besked om, at der er besøgstid om aftenen.

 Da hun har lavet morgenmad, kalder hun på de forskellige og fortæller om sin samtale med Stines far.

 Stine ser på Jesper.

 Jamen det har du jo slet ikke fortalt.

 Jesper ryster på hovedet.

 Jamen det var jo ikke mig, der fandt på det, det var manden i bilen, der sagde, at jeg skulle gøre det.

 Stine rejser sig og går over og lægger armene om Jespers hals og giver ham et kys.

 Det fortjener du, for jeg er kommet til at holde meget af Casper, og det er din skyld.

 Så bliver hun rød i hovedet og ser på de andre.

 Det gjorde vel ikke noget.

 Faderen smiler bredt.

 Ikke, hvis mor og jeg også får et af vores svigerdatter, og for ikke at gøre svogeren misundelig, må han også hellere få et. Dorte ser det jo ikke.

 Stine begynder at le.

 Du er forfærdelig drillesyg, men jeg synes nu, at du er sød alligevel, så lad gå da.

 Henne i skolen fortæller Stine, hvorfor Casper ikke er i skole og hvad der er sket.

 Efter skoletid følges hun så med Jesper hjem, og om aftenen er de inde og besøge Casper.

 Han har en del smerter, men er alligevel meget glad for at se dem.

 Hans raske hånd famler hen over dynen, og så hvisker han.

 Tak fordi du reddede mit liv Jesper.

 Jesper smiler og tager forsigtigt hans hånd.

 Jamen det kunne jeg jo ikke have gjort, hvis du ikke havde reddet mit liv først. Jeg ved jo, at jeg aldrig får en bedre ven end dig.

 Caspers øjne falder til. I det samme kommer der en sygeplejerske ind på stuen.

 I må hellere gå nu, han skal have meget ro de første dage.

 Stine bøjer sig lige over ham og giver ham et forsigtigt kys, inden hun går.

 Ude på gangen spørger de om, hvornår man regner med, at Casper kan komme hjem.

 De bliver henvist til en læge, der siger.

 Den første uge skal han have helt ro, men hvis han kan blive passet der hjemme, er der ikke noget i vejen for, at han kan komme hjem efter den uge, men I må være klar over, at det er meget lidt, han kan klare selv de første par uger., så han skal have hjælp til næsten alt. Han skal have hjælp til at komme i og af tøjet. Han kan ikke vaske sig selv eller klare toiletbesøg. Han kan ikke selv komme rundt, selvom han får en kørestol. Han kan spise selv, med lidt hjælp i starten, men det er stort set alt, og han skal helst ikke være alene ret længe ad gangen.

 Om seks – syv uger kan vi nok fjerne gipsen og så skal han genoptrænes, det bliver hårdt, for det kommer til at gøre ondt.

 Lidt efter kører de hjem.

 Jespers og Svens far foreslår, at de andre tager med hjem til dem og får en kop kaffe, inden de tager hjem, og det siger de gerne ja tak til.

 De diskuterer lidt, hvordan det skal klares, når Casper kommer hjem.

 Så smiler Sven.

 Jeg har et forslag. Hvis I kan gå med til det, så kan vi skiftes til, at en af os er hos ham hele tiden, når I ikke er hjemme, og har I brug for hjælp, ringer I bare. Når han kommer hjem, er der ikke så lang tid til juleferien, så vi kan godt på skift tage en fridag fra skolen.

 Jesper nikker.

 Ja, og måske Erik også vil være med. Jeg vil i hvert fald gerne komme et par timer hver dag og snakke og læse lektier med ham, når han får det bedre.

 Caspers far smiler.

 I skal være meget hjerteligt velkommen. Både min kone og jeg er meget taknemlige over, at Stine og Casper har fået sådan nogle venner. Casper har i perioder været noget vanskelig, men det tror jeg, at han er ved at være ovre. I har jo vist ham, at I regner ham for en ven, og jeg er klar over, at han vil gøre meget for at leve op til at være en god ven.

 Dig Jesper skylder vi en særlig tak, som jeg ikke rigtig ved, hvordan vi kan give udtryk for i øjeblikket.

 Så smiler han.

 Det kan Stine måske bedre.

 Stine bliver lidt rød i hovedet, da de andre begynder at le.

 Lidt efter tager hun og forældrene så hjem efter at have aftalt, at Jesper tager med dem ind for at besøge Casper på sygehuset næste dag.

 Den næste dag kommer en af pigerne fra klassen hen til Stine.

 Vil du godt hilse Casper fra mig og give ham den her æske chokolade og ønske ham god bedring, når du besøger ham næste gang.

 Stine ryster på hovedet.

 Nej, Maria, tag selv med ind på sygehuset i aften og giv ham den. Det vil gøre ham meget glad. Han har været så ked af, at du har holdt dig på afstand af ham siden den affære med Jesper, men han ville ikke have, at Jesper eller jeg snakkede med dig om det. Det er ikke mere end en uges tid siden, at jeg snakkede med ham om det igen, fordi jeg vidste, hvor ked af det, han var. Så sagde han. Maria skal ikke snakke med mig igen, fordi du eller Jesper overtaler hende til det. Det skal være, fordi hun selv synes, at jeg er det værd.

 Maria ser alvorligt på hende.

 Hvis du virkelig mener, at det kan gøre ham glad, vil jeg godt tage med ind og besøge ham.

 Stine giver hende et knus.

 Tusind tak, Maria. Jeg ved, at han vil blive meget glad.

 Om aftenen tager de så ind og ser til Casper. Da han ser Maria og hun rækker ham chokoladen, får han tårer i øjnene. Stille hvisker han, mens han rækker den raske hånd frem mod hende.

 Du aner ikke, hvor glad jeg er over, at du kom, så har du altså tilgivet mig.

 Maria bøjer sig over ham og giver ham et kys på kinden.

 Helt og fuldt, Casper. Det er hverken Jesper eller Stine, der har overtalt mig til at tage med her ind.

 Jesper smiler til Maria.

 Casper er nok glad for at se os andre, men i aften var du den, der glædede ham mest, og jeg er ikke spor misundelig, for den glæde fortjente han.

 Et kvarter efter går de igen, så kan Casper ikke rigtig klare mere.

 Da de kører hjemad, siger Stine.

 Vi er blevet enige om at skiftes til at være hos Casper, når han kommer hjem. Jesper, hans bror Sven, deres ven Erik og jeg, vil du også være med i en turnus, så han ikke skal være alene hjemme.

 Maria nikker.

 Det vil jeg meget gerne, jeg spørger ad derhjemme.

 Jesper smiler.

 Dorte og Kim har også lovet at hjælpe, hvis der bliver brug for det. Min storesøster, Stine og Kurt vil sikkert også godt, mens de er hjemme på juleferie.

 Maria ser på Jesper.

 Jeg har været godt dum, at jeg ikke for længst var blevet gode venner med Casper igen. Det kan jeg se nu, men forhåbentlig kan jeg så gøre lidt for ham nu.

 Casper kommer hjem den 15. december. De første dage bliver han liggende i sengen. En sygeplejerske kommer og vasker ham om morgenen, og Jesper sover hos ham den første nat. De følgende dage kommer de forskellige på skift om morgenen, og bliver til hans forældre kommer hjem. Efter skoletid er Jesper derovre et par timer hver dag. Da juleferien begynder, er Jesper der ovre mindst tre – fire timer hver dag. Store Stine og Kurt tager også en tur derovre. Juleaftensdag er Jesper derovre til kl. 4 om eftermiddagen, før han tager hjem.

 Casper er nu så vidt, at han kan sidde i kørestolen. Jesper og Stine har om morgenen vasket ham og fået ham i tøjet og har så løftet ham over i kørestolen.

 Han var lidt genert ved det, men Stine lo bare og sagde, at det kunne vel ikke være værre, end når sygeplejersken vaskede ham. Jesper sagde med et glimt i øjet.

 I morgen kommer Maria og hjælper Stine med at vaske dig.

 Casper ser forskrækket på ham.

 Åh nej, ikke Maria, Stine er da trods alt min søster.

 Stine ler højt.

 Det overlever både du og Maria nok, skal du se.

 Det går da også fint, selvom Maria er lidt rød i hovedet i begyndelsen, og Casper ikke mindre.

 Da Casper er kommet i tøjet, giver Maria ham et kys. Og så bliver han løftet over i kørestolen og kørt ind til morgenmaden.

 Faderen smiler.

 Tak skal I have piger, det klarer I jo fint, ikke sandt Casper.

 Casper nikker.

 Helt bestemt, det var næsten professionelt, men når vi nu har spist, synes jeg, at vi skal give de to sygeplejersker fri. Kurt og Store Stine kommer herover et par timer i eftermiddag og Jesper og Sven har lovet at komme og lægge mig i seng. I morgen tidlig kommer Erik og Kim og tager mig op, og så tager de afsted igen efter morgenbordet. De skal til familiekomsammen, så resten af dagen regner jeg ikke med gæster, så da bliver der kun os tre, for Stine er også blevet inviteret til den familiekomsammen, ved jeg.

 Moderen smiler til ham.

 Så må vi jo se, om vi kan klare det lige så godt som alle dine forskellige hjælpere.

 Casper tager hendes hånd og giver den et lille klem.

 Det er jeg sikker på lille mor. Jo, jeg synes, at du er min rigtige mor nu, lige som Stine er min rigtige søster.

 Moderen ser på ham.

 Det er dejligt at høre, min dreng. Jeg synes også, at du er min rigtige søn, som jeg ikke selv kunne have lavet bedre.

 I dagens løb har Casper ikke de store problemer mere.

 Når han skal tisse har han en flaske, som ganske vist skal tømmes en gang imellem, men når han skal rigtigt på toilettet, må han have hjælp af to, fordi han er bange for at falde.

 En af dagene i juleferien, hvor vejret er godt, tager Stine og Jesper ham med ud en tur i kørestolen.

 Så begynder Stine at le.

 Vi ligner et ægtepar, der er ude og køre med vores barn i barnevogn.

 Casper knurrer.

 Barnevogn, ha, vent du bare, til jeg selv kan gå igen, så skal du få tur i barnevogn, kan du tro.

 Jesper klapper ham på skulderen.

 Tag det ikke så tungt, gamle dreng, vi kører dig hen til Maria, det har vi lovet hende.

 Casper smiler.

 Godt, så glemmer vi det med barnevognen.

 Marias forældre tager godt imod dem, og snart sidder de og snakker hyggeligt.

 Efter nytår er Casper nået så langt, at han han selv kan klare at komme på toilettet. Hans far har lavet et hejseværk, så han selv kan trække sig fra kørestolen over på toilettet. Faderen hjælper ham lige de første par gange, til han er sikker på, at han selv kan klare det.

 Jesper kommer stadig to – tre timer hver dag og læser lektier sammen med Casper og snakker. Maria kommer også et par gange om ugen. Stine hjælper ham med at blive vasket og komme i tøjet om morgenen, sammen med moderen eller faderen.

 Af og til dukker Erik og Sven også op og sidder og snakker.

 Den første februar skal Casper have gipsen af., og Jesper har fået lov til at tage med ham på sygehuset. Lægen ser lidt på ham, men går så med til, at han ser på, at gipsen bliver taget af. Efter at gipsen er blevet fjernet bliver Casper lige røntgenfotograferet for at se, om bruddene er i orden, og det lader det heldigvis til, at de er.

 Casper bliver så henvist til fysiurgen, der viser, hvordan han skal genoptræne armen og benet. Jesper følger nøje med i det hele for at kunne hjælpe Casper med genoptræningen.

 Så ser Jesper på fysiurgen.

 Vil det ikke være en god ide, hvis han får musklerne masseret lidt efter at have arbejdet med træningen med de forskellige øvelser.

 Fysiurgen ser overrasket på ham.

 Jo, det vil da være en virkelig god ide, ved du, hvordan man gør.

 Jesper nikker.

 Ja, en af mine venner har lært mig at give massage.

 Fint, lad mig se, hvordan du vil gøre det, så kan Casper måske slippe for at tage herind tre fire gange om ugen.

 Jesper går forsigtigt i gang med at massere Casper, mens fysiurgen interesseret ser på det. Han retter lige et par småting og siger så med et stort smil.

 Det har du bestemt evner for. Hvis du masserer ham på den måde, når han har gjort sine øvelser, så kan jeg nøjes med at se ham om fjorten dage og om en måned for lige at kontrollere, om det er i orden og om det går, som det skal. Jeg kan se, at du er klar over, at du ikke skal tage for hårdt fat i starten. Kom med herind om fjorten dage. Jeg tror, at det vil gå fint.

 Jesper stråler over hele hovedet.

 Så er det altså godt nok.

 Fysiurgen smiler bredt.

 Lad mig sige det sådan. Jeg kan ikke gøre det bedre.

 Så ser han på Casper.

 Der er du heldig. Hvis din ven fortsætter på den måde, skal du nok snart kunne løbe og bruge din arm normalt igen. Du skal bare selv sige til ham, når han skal tage hårdere fat. Det må godt gøre lidt ondt, men ikke for meget. Når du har din egen massør, gør det ikke noget, om det varer lidt længere, før du er helt i orden.

 Da Caspers far kommer og henter dem, siger Casper.

 Du far, jeg har fået min egen private massør, ham her.  Han er så god til det, at jeg kun skal komme til kontrol om fjorten dage og om en måned, er det ikke skønt. Jeg slipper for at skulle herind tre – fire gange om ugen.

 Faderen ler.

 Det lyder godt. Det er åbenbart et godt bekendtskab.

 Casper nikker.

 Ja, det bedste bekendtskab, jeg nogensinde har gjort.

 En uges tid efter begynder Casper at kunne gå lidt rundt med et par krykker. Stine kører ham i skole i kørestolen, og så kommer han rundt på skolen ved hjælp af sine krykker.

 Efter den første skoledag er han meget træt og får så en god gang massage af  Jesper, og det hjælper ham til at slappe rigtigt af.

 En dag, da Jesper er i gang med at massere ham efter de forskellige øvelser, siger Casper.

 Jeg tror godt, at du må tage lidt hårdere fat nu.

 Da de er inde på sygehuset efter de første fjorten dage, smiler fysiurgen til dem begge.

 Det går jo over al forventning, så du behøver ikke at komme her mere, hvis I fortsætter på den måde, så kan du gå uden krykker om fjorten dage. Du må bare ikke overanstrenge dig den første måneds tid.

 Det er Jespers far, der henter dem, så de tager hjem til ham og sidder og snakker en times tid, inden Casper bliver kørt hjem.

 De fortsætter stadig med øvelserne og massagen hver dag. En dag er Stine inde og se på, at Casper bliver masseret.

 Så ser hun på Jesper og ler.

 Sådan en gang massage må du da også gerne give mig en dag.

 Jesper bliver rød i hovedet, mens Casper ler.

 Jamen det kan han da gøre, når han er færdig med mig om lidt.

 Jesper ser på Stine.

 Mente du det.

 Stine ler også.

 Ja, men du tør måske ikke. Far og mor er ikke hjemme, hvis det er det, du er bange for.

 Godt, så tag tøjet af, jeg er færdig med Casper nu.

 Han giver ham et klap bagi.

 Værsågod, næste kunde.

 Hvor meget tøj skal jeg tage af.

 Det bestemmer du selv, men du kan jo se, hvor meget Casper har på.

 Casper ser på ham og begynder at tage tøjet på, Jesper hjælper ham lidt

 Det troede jeg ikke, at du turde.

 Jesper prøver at se overlegen ud.

 Massage er vel massage, det var da værre, hvis Stine ville massere mig.

 Stine ler højt.

 Hvem ved, det vil jeg måske bagefter.

 Stine har lagt sig på maven. Hun har beholdt trusserne på.

 Jesper smiler lettet, mens Casper drillende siger.

 Nå, du er nok alligevel lidt genert, lille søster.

 Hun ryster på hovedet.

 Ikke nær så genert, som da Maria og jeg vaskede dig, store bror.

 Casper smiler.

 Jeg overgiver mig og ser  på behandlingen, måske jeg kan lære det.

 Stine klukker ned i puden.

 Du vil måske øve dig på Maria.

 Jesper prøver at holde sig alvorlig, da han siger.

 Ti nu stille og slap af min blomst.

 Da Jesper er færdig med at massere, sætter Stine sig op.

 Jamen det var jo dejligt, det fortjener du et kys for.

 Jesper smiler og gengælder glad kysset.

 Casper nikker.

 Det synes jeg også, selvom det gør lidt ondt af og til. Bare jeg ikke bliver så afhængig, at jeg bliver nødt til at få massage hver dag resten af livet.

 Jesper ler.

 Så skal jeg måske lære Maria det.

 Casper ryster på hovedet.

 Nej tak, det klarer jeg selv, når du har fået mig i form igen.

 Nogle dage senere kommer Erik over, mens Jesper er ved at massere Casper.

 Erik smiler.

 Det var da godt, at jeg fik lært dig at give massage, det har du jo fået god brug for. Jeg tror nok, at Casper foretrækker din behandling frem for at skulle ind på sygehuset flere gange om ugen.

 Jeg tror endda, at han snart har fået dig helt i form igen. Du halter næsten ikke mere, og armen ser det da også ud til at gå godt med.

 Casper er rullet om på ryggen.

 Ja, den svoger kunne jeg ikke ønske mig bedre.

 Erik klapper Jesper på skulderen.

 Ja, min storebror er også godt tilfreds med den svoger, men nu også med den anden.

 Jeg kom ellers for at høre, om I to ville låne øen i forbindelse med pinsen, hvis vejret bliver godt. Måske kunne I finde to, der godt ville med derover. Tror I, at de unge damer kan få lov.

 Der er selvfølgelig nogen tid endnu, men det er jo rart at have noget at glæde sig til.

 Så begynder han at le.

 Troede du, at det var Sven og mig, der ville med, Casper. Vel, vi finder nok en week-end, hvor vi fire kan tage derover. Det var nu Stine og Maria, jeg tænkte på.

 Caspers øjne stråler.

 Det lyder pragtfuldt, men jeg vil bestemt også gerne derover med Sven, Jesper og dig, for I er vel nok nogle herlige fyre.

 Erik nikker.

 Jeg smutter igen. Jeg ville bare se, om troldmandens lærling arbejdede godt nok, og det ser det jo ud til. Jeg finder selv ud igen, for der er ingen hjemme.

 Nej, far og mor og Stine er ude og handle og kommer først hjem om et par timer, men du må da gerne blive.

 Erik ryster på hovedet.

 Nej tak, jeg har en aftale med Kim, og hun kan ikke lide at blive brændt af. Hej med jer, vi ses.

 Jesper er begyndt at massere underbenene. Musklerne er meget ømme på det dårlige ben, for Casper har trænet meget hårdt, så han giver sig lidt et par gange.

 Jesper ser på ham.

 Gør det for ondt, skal jeg stoppe.

 Casper ryster på hovedet.

 Nej, fortsæt bare, du kan evt. tage låret og så vende tilbage til underbenet om lidt.

 Mens han masserer Caspers lår, siger han.

 Tror du, at pigerne får lov til at tage med os over på øen. Det er så sjovt at være derovre. Første gang jeg var der ovre, havde jeg glemt mine badebukser, men Sven sagde, at jeg bare kunne bade uden, og det gjorde han så også. Min søster Stine og Dorte var med, og om eftermiddagen badede de også uden badedragt. Det virkede bare helt naturligt. Ingen af os var generte over for hinanden efter ganske kort tids forløb.

 Da Jesper omsider er færdig med at massere Casper, går de begge i bad og nu kan Casper næsten selv komme i tøjet, så et kvarter efter sidder de inde i stuen og snakker.

 Da Stine og forældrene kommer hjem, tager Jesper afsted. Da han går siger han.

 På gensyn i morgen over middag, da er det jo lørdag.

 Da han kommer næste dag, trækker faderen ham lidt til side.

 Sig mig engang Jesper, bliver du aldrig træt af at hjælpe Casper. Du har jo efterhånden brugt mange timer på ham.

 Jesper smiler.

 Jamen man tæller da ikke de timer, man er sammen med en ven. Desuden er det da pragtfuldt at kunne se resultatet af den hjælp, jeg giver ham. Det går jo bedre dag for dag, og nu hvor han kan mærke det, bliver han ikke nær så let utålmodig. Ikke fordi han har været utålmodig over for mig, men jeg har jo kunnet mærke, at han var ked af at være så hjælpeløs. I går kunne han selv gå ud under bruseren uden hjælp, og da han skulle i tøjet, var det kun den ene sok, han ikke selv kunne klare at tage på. Det synes jeg da, at man kan kalde fremskridt.

 Faderen ryster på hovedet.

 Jeg er så glad over, hvad du gør for Casper og dermed også for os. Jeg synes bare, at jeg står i så dyb en gæld til dig for alt det, du har gjort, at jeg ikke aner, hvordan jeg nogensinde kan få den afdraget.

 Jesper smiler og fanger faderens hånd og giver den et klem.

 Det venskab Stine og Casper viser mig er mere end rigelig belønning. Sådan et par venner kan ikke købes, uanset hvor mange penge, man så havde.

 Faderen smiler.

 Du har nok ret. Det venskab vindes nok kun ved at vise det venskab, du gør. Du og Stine er jo ikke så gamle endnu, så I kan måske hver især finde en anden, I falder for, men jeg ville bestemt ikke have noget imod at få dig som svigersøn en gang med tiden. Til gengæld tror jeg aldrig, at du mister Caspers venskab. Dertil er I to kommet for tæt ind på livet af hinanden.

 I to skylder jo hinanden jeres liv, og det er godt nok, for I er begge to for reelle til nogensinde at udnytte det.

 Min kone og jeg skal i byen i eftermiddag og kommer først sent hjem i aften. Men jeg ved, at jeg roligt kan overlade jer til jer selv. Stine har fået besked på at sørge for mad til jer, og hvis du har lyst, må du gerne blive her til i morgen. Du kan jo bare ringe hjem.

 Da forældrene er taget afsted, går Casper og Jesper i gang med træningsprogrammet, mens Stine ser på.  Lidt senere, da Jesper har masseret Casper, bliver de enige om, at Jesper også skal have en gang massage, og det får Stine så lov til at prøve.

 Hun smiler.

 Det er faktisk også en rar fornemmelse at give massage, man føler, at man kommer virkelig tæt på den anden.

 Jesper nikker.

 Det kan jeg mærke. Du er god til at finde de ømme punkter, så det må du godt gøre igen en anden gang.

 Da de alle tre har været i bad og er kommet i tøjet, sætter de sig ind i stuen og snakker. En times tid efter kommer Maria lige forbi. Hun vil gerne se, hvordan det går med Casper, og hun bliver meget imponeret over, hvor meget han kan nu. I skolen prøver han at lave så lidt som muligt, for ikke at risikere noget, men herhjemme kan han efterhånden næsten klare alt.

 Stine spørger, om Maria ikke bliver og spiser med, og det vil hun gerne, så pigerne går ud og laver mad. Jesper ringer lige hjem og spørger, om det er i orden, at han sover hos Casper i nat, og det er helt i orden.

 Mens de sidder og spiser, fortæller Jesper så om invitationen til at tage over til øen i pinsen.

 Maria ser på Stine.

 Tror du, at vi to får lov til det.

 Stine ler højt.

 Det er jeg næsten helt sikker på, at jeg gør, men hvis du gerne vil have det, får jeg min mor til at ringe til din mor, så r jeg næsten sikker på, at du også får lov.

 Så ser hun fra Casper til Jesper.

 Og vi behøver ikke at tage P-piller med, vel.

 Jesper ser alvorligt over på Casper.

 Tjah, til den tid er du vel helt oppe på mærkerne igen.

 Så smiler han bredt.

 Bare rolig, jeg har lovet Caspers far, at han ikke bliver bedstefar foreløbig.

 Da de har spist og vasket op, sætter de sig ind i stuen igen og snakker og diskuterer, men de hører noget musik.

 Så siger Maria.

 Casper har fortalt så meget om, hvordan du masserer ham, når I har gennemgået hans træningsprogram. Må jeg godt se, hvordan du gør.

 Jesper ser over på Casper.

 Det må du vist hellere tage stilling til kammerat.

 Stine ler højt.

 Lad du bare Maria se, hvordan Jesper gør, du har jo alligevel ikke noget, Maria ikke allerede har set.

 Casper smiler.

 Ok. Så tager vi en ekstra træning for Marias skyld. Jesper snakkede også om at lære Maria at give massage, så hun kunne overtage det, når vi blev gift. Til gengæld vil jeg så massere dig Maria, når jeg er helt i orden igen.

 Stine ler.

 Det kan  du roligt sige ja til, Maria. Jesper har også masseret mig. Det er en dejlig fornemmelse, og man føler sig så dejlig afslappet bagefter.

 Casper og Jesper er lige gået ind på værelset og er trukket i træningsdragter.

 Maria følger meget nøje med i træningsprogrammet.

 Lidt efter ligger Casper så på maven og Jesper masserer ham grundigt. Casper brummer.

 Nu gør underbenet ikke ondt mere, det skulle nok bare have en ekstra omgang efter at have hvilet lidt.

 Jesper slutter med at give ham et lille klask bagi.

 Ja, så er det om på ryggen og ligge kammerat.

 Jesper koncentrerer sig især om den dårlige arm, inden han fortsætter ned til benet.

 Lidt efter går drengene så i bad og kommer i tøjet igen. De sidder og snakker endnu en times tid, så skal Maria hjem.

 Hun smiler til Casper.

 Vil du have et godnatkys.

 Casper ler.

 Gerne, lige her på munden, ikke.

 Og det får han så.

 Ved halvellevetiden bliver de enige om at gå i seng. Stine får et godnatknus af begge drenge, inden de går ind til sig selv.

 Jesper ser på Casper.

 Lad mig så se, om du selv kan komme af alt tøjet.

 Casper smiler.

 Det tror jeg godt, at jeg kan nu, det er en dejlig fornemmelse. Det føles næsten, som om jeg er helt i orden nu, men jeg skal jo nok fortsætte en månedstid endnu, før de sidste problemer er helt væk. Jeg kommer nu til at savne din massage.

 Jesper smiler.

 Du kan jo få Stine eller Maria til at fortsætte. Nej, helt ærligt. Den første måned fortsætter jeg hver dag, så kan vi evt. sætte det ned til hver anden dag og så til en gang om ugen, for at slutte med kun at gøre det ved særligt festlige lejligheder, eller også kan du gå i gang med at give mig massage

 Lidt efter sover de begge to godt.

 I april bliver Erik, Sven, Dorte og Kim konfirmeret, og det bliver rigtig fejret.

 Den anden maj skal Casper til den sidste undersøgelse inde på sygehuset. Han og Jesper er blevet enige om at tage bussen denne gang.

 Lægen smiler, da han ser dem komme gående.

 Det lader jo til, at alt fungerer perfekt. Du er måske endda begyndt at dyrke sport, Casper.

 Casper nikker.

 Vi startede med bordtennis, og nu er vi i gang med at cykle og spille badminton.

 Lægen begynder at le.

 Det kan være, at vi skulle ansætte dig, Jesper, for det her har du vel nok klaret fint.

 Jesper ryster på hovedet.

 Uden at Casper selv havde villet, havde min indsats været spildt.

 Lægen ser alvorligt på ham.

 Jeg er nu sikker på, at du ikke bare har masseret og set på, mens han gjorde sine øvelser. Du har i høj grad også motiveret ham, er det ikke rigtigt, Casper.

 Casper nikker.

 Helt bestemt. De her fire måneder har været en stor oplevelse. Den første måned, mens jeg var i gips, var de alle sammen parate til at vise mig deres venskab. Men i de sidste måneder har der ikke været en eneste dag, hvor Jesper ikke har givet mig hele turen en, sommetider endda to gange om dagen. De andre er stadig dumpet ind nu og da, og det var da skønt, men Jesper var der bare hele tiden. Det har været helt fantastisk, og ikke en eneste gang har han tabt tålmodigheden med mig.

 Lægen ser fra Jesper til Casper.

 Se, nu har jeg et forslag til jer to, så kan I jo tænke lidt over det.

 Jeg skal til en lægekonference i Wien den første uge i juni, og da ville jeg meget gerne have jer to med. Dels for at vise, hvordan I to har arbejdet sammen, og dels for at I kan besvare spørgsmål fra mine kollegaer fra stort set hele verden. Jeg tror nemlig, at jeres indsats kan bruges mange andre steder. Det er nemmere for en jævnaldrende kammerat at opmuntre og motivere, end det er for en voksen. En af jeres fædre kan tage med, og I kommer til at bo på et første klasses hotel med alt betalt. Det bliver kun to af dagene, jeg skal bruge jer. Resten af tiden har I fri, så I kan gøre Wien usikker. Jeg skriver lige til jeres forældre om det, men jeg vil gerne lige høre jer, om det kunne være noget, I kunne have lyst til.

 Opholdet i Wien kunne så være en lille belønning for jeres indsats.

 Drengene ser på hinanden. Det lyder da spændende, men mon deres forældre vil gå med til det, og hvad med skolen.

 Jesper ser på lægen.

 Jamen hvad med skolen, og hverken Casper eller jeg kan tale ret meget engelsk eller tysk.

 Lægen smiler bredt.

 Det med skolen skal jeg nok klare, og der vil være tolk til rådighed, så det bliver heller ikke noget problem, men har I lyst.

 Begge drenge nikker ivrigt.

 Helt bestemt.

 Fint, så skriver jeg til jeres forældre.

 Det bliver Caspers far, der tager med dem til Wien, og det bliver en meget stor oplevelse for dem.

 Den første dag skiftes de til at fortælle om ulykken og om hvordan de fik muligheden for at prøve at klare genoptræningen selv. Lægen fortæller om de forskellige lægelige aspekter og viser forskellige billeder, dels røntgenbilleder, men også almindelige billeder af skaderne. Så siger han.

 De to drenge havde, som I hørte, reddet hinandens liv. Da jeg så hørte, at Jesper havde lært at give massage, besluttede jeg at prøve, om det var en god løsning. Jeg så lige Jesper prøve at massere, og bad dem så om at komme fjorten dage efter, så jeg kunne kontrollere, hvordan det gik.

 Det gik langt bedre end forventet. Nu har de så arbejdet med træningsprogrammet og massagen i 3 – 4 måneder. Casper kan nu cykle og spille badminton. Den motivation de to venner har givet hinanden, har været altafgørende for det gode resultat. Som I kan se, går Casper uden den mindste halten, og armen fungerer også så perfekt, som om den aldrig havde været skadet. Kort sagt, det har været en succes, som jeg varmt kan anbefale andre at bruge.

 Jeg må nok anføre, at hverken Casper eller Jesper efter min mening er helt almindelige, men jeg tror, at det her kan være med til at vise vejen for andre.

 Nu lader vi dem lige gennemgå træningsprogrammet, og så viser Jesper, hvordan han har masseret.

 Da de er færdige med det, bliver der stillet en masse spørgsmål, som drengene besvarer så godt de kan. Det gør det lidt vanskeligt, at både spørgsmål og svar skal tolkes.

 En amerikaner spørger bl.a. om vennerne og familierne, og hvordan de har hjulpet.

 Jesper svarer med et stort smil, at uden deres venskab med de forskellige, og uden familiernes positive holdning til alle vennerne, havde det nok ikke været nemt at gennemføre.

 Vi vidste jo begge, at både vores familier og vores venner støttede os 100 % og var parat til at hjælpe, når der var brug for det.

 Den sidste dag er der så en stor pressekonference, hvor drengene og Caspers far også er med.

 Dagen efter at de er kommet hjem, kommer der en stak udenlandske aviser til både Casper og Jesper med billeder og interview, og dem er de selvfølgelig stolte af.

 En lille uge efter kommer der brev til Jesper fra den amerikanske læge, der også¨er professor ved universitetet i San Francisco. Han skriver for at spørge, om Jesper og hans venner kunne tænke sig at deltage i en sommercamp for børn, der var under genoptræning efter trafikulykker. Han fortsætter.

 Så vidt jeg forstod, var I ti særligt gode venner, og nogle af jer var søskende. Jeg forstod også på dig, at de fleste af jer kunne give massage, resten kan måske nå at lære det. Måske dine forældre vil tage med og ” holde styr” på jer. Hvis I kan komme fra d. 10. – 24. juli, ville det være meget fint. Vi betaler selvfølgelig alle udgifter i forbindelse med rejsen og opholdet. Vi vil gerne have jer til hver især at tage jer af et par stykker på lejren, træne, massere og opmuntre. I får ikke løn, men I skal nok få lommepenge alle sammen. Dine forældre får et værelse, og drengene og pigerne får hver deres værelser i henholdsvis drenge og pigeafdelingen på lejren. Men I kan selvfølgelig være sammen den tid i ikke ”arbejder” . Tænk over det og snak med dine forældre og dine venner om det, men jeg vil gerne have svar fra dig snarest muligt.

 Venlig hilsen Andrew York.

 Jesper har siddet og stavet sig igennem brevet, så rækker han det til Sven, der netop er kommet ind på værelset. Med lidt rystende stemme siger han.

 Prøv lige at læse det her brev.

 Da Sven er kommet igennem brevet, smiler han til Jesper.

 Det kommer der af at være en international berømthed, men hvad tror du, at far og mor og de andre siger. 14 dages gratis ferie i U.S.A. det lyder da af noget. Vi må nok hellere lade far og mor snakke med de andres forældre, men jeg tror nu ikke, at nogen af de andre ville have noget imod sådan en tur.

 Både faderen og moderen sidder inde i stuen, da Jesper lidt bleg kommer ind i stuen sammen med Sven. Han går hen til faderen og rækker ham brevet.

 Vil du godt læse det højt far, så mor også¨kan høre det.

 Faderen tager smilende mod brevet.

 Nåda, fra et universitet i Californien, har du søgt ind derovre, er det ikke lidt tidligt.

 Så begynder han at læse højt, idet han oversætter det til dansk.

 Da han er færdig, ser han på de andre.

 Ja, det er da noget af et tilbud, du der har skaffet os, Jesper. Hvad siger I, drenge.

 Jesper er stadig meget bleg, da han siger.

 Det lyder da utroligt spændende, men hvad siger I, og hvad tror I, at de andre siger.

 Moderen smiler.

 Ja, spørgsmålet er nok, om de andre forældre tør lade os tage ansvaret for deres håbefulde poder. Lad lige far og mig snakke om det og tænke lidt over det. Så kan vi snakke om det til aftensbordet, men lad hellere være med at sige noget til de andre, før vi evt. har talt med deres forældre.

 Sven nikker.

 Kom Jesper, lad os gå en tur, så har far og mor fred og ro til at snakke.

 Jesper er meget fraværende, selvom han prøver at svare, når Sven spørger ham om noget.

 Ved aftensbordet siger faderen.

 Nu har mor og jeg så snakket om det, og vi er blevet enige om, at vi fire i hvert fald kan tage af sted. Når vi har spist, ringer jeg rundt til de andre forældre og spørger, hvad de mener om det. Jeg tror ikke, at der bliver problemer med at få Kurt og Erik med, og Casper bliver der nok heller ikke problemer med. Store Stine vil sikkert også gerne med, men om de andre piger får lov og har lyst, kan jeg ikke garantere, men lad os nu se.

 Under alle omstændigheder har Jesper fortjent den her tur, det er mor og jeg helt enige om.

 De eneste, der er lidt forbeholdne er Marias forældre, men da de hører, at de andre piger har fåët lov, giver de også deres samtykke.

 I løbet af den næste time dukker de forskellige op hos Jesper og Sven, og de får selvfølgelig lov til at læse brevet alle sammen.

 Lille Stine ser på Jespers og Svens far og mor.

 Tror I nok, at I kan klare at have ti børn i 14 dage.

 Faderen smiler og blinker til hende.

 Jeg går sandelig ud fra, at alle hjælper med at holde styr på hinanden.

 Erik ser på ham.

 Har I ringet og snakket med store Stine og Kurt.

 Moderen nikker.

 Ja, det fik jeg lov til, og de har tilsyneladende ikke spor imod at tage med, selvom jeg sagde, at de skulle hjælpe far og mig med at styre jer.

 Den næste dag i skolen, bliver der rigtig snakket. Det er ikke fri for, at nogle er misundelige, men sådan vil det jo nok altid være.

 Jesper får skrevet til Andrew York og fortalt, at de kommer alle sammen. Han skriver også, at han nok skal sørge for, at de alle får lært at massere rigtigt og kender træningsprogrammet godt, inden de kommer.

 Vi glæder os meget alle sammen, også mine forældre. Jeg håber meget, at vi kan hjælpe nogle af de børn på lejren, så de får det bedre.

 Jesper ringer også ind til lægen på sygehuset og fortæller ham om invitationen.

 Han kan næsten mærke, at lægen smiler, da han siger.

 Den tur fortjener både du og Casper. Jeg tror, at det bliver alle tiders oplevelse for jer.

 Den niende juli står de alle klar i Kastrup Lufthavn, og så går turen ellers til Californien.

 Da de lander og kommer ud fra lufthavnen holder der en bus, der kører dem ud til lejren.

 Turen varer næsten tre timer, så de er godt trætte, da de ankommer. De får lige noget mad og får så anvist deres værelser

 Lejrchefen smiler til dem.

 Jeg håber, at I kan finde jer til rette. Her i USA deler vi sådan en lejr op i en pigeafdeling og en drengeafdeling, og der er ikke adgang til værelserne for det andet køn.

 Udendørs kan I selvfølgelig være sammen. Det håber jeg, at I kan acceptere.

 Professor York kommer i morgen og præsenterer jer for børnene og personalet. Jeg regner med, at I kan lidt engelsk, så I kan gøre jer forståelige og forstå de andre. Ellers varer det sikkert ikke mange dage, før det går fint.

 Jeg foreslår, at I går ret tidligt i seng i aften, så I kan få hvilet ud oven på rejsen.

 Næste morgen spiser de morgenmad, og så kommer professor York. Han hilser først på Casper og Jesper med et stort smil.

 Jeg er meget glad for, at I ville komme. Jeg glæder mig til at hilse på dine forældre, Jesper og dine venner. Vil du præsentere de forskellige for mig.

 Da præsentationen er overstået, beder professor York lejrchefen om at sammenkalde alle børn og hele personalet.

 Nogle af børnene kommer i kørestole, nogle kommer på krykker og nogle bliver båret.

 Da alle er samlet, siger professor York.

 Jeg var til en lægekonference i Wien i sidste måned., og der mødte jeg et par drenge, som jeg gerne vil præsentere jer for og fortælle lidt om.

 Professoren fortæller så om Caspers og Jespers baggrund, og hvorfor de var inviteret med til Wien.

 Så fortsætter han, men de har begge søskende og venner, der har været med til at hjælpe med at få det til at fungere. Dem har de taget med herover for i fælleskab at kunne hjælpe jer. Jespers forældre er også taget med for at støtte dem, som de også gjorde der hjemme i Danmark.

 Nu får hver af de unge danskere tildelt et par stykker af jer, som de så skal lære at kende. I skal snakke sammen og lære at forstå hinanden, selvom de ikke er perfekte til engelsk. Husk, de er jo vant til at tale dansk og ikke engelsk.

 De skal hjælpe jer med nogle træningsprogrammer og noget massage og opmuntre jer til selv at fortsætte, når de ikke er her mere. De bruger 14 dage af deres ferie på at hjælpe jer, så tag godt imod dem.

 Under spøg og latter bliver de forskellige fordelt, og man går så i gang med at lære hinanden at kende og fortælle om, hvilke skader der er, og hvad der hidtil er gjort.

 Der er en halv snes stykker, der ikke er nogen til at hjælpe.

 Jesper går hen til professor York, der står og taler med hans forældre.

 Undskyld, men vi kan godt tage en mere hver, så alle kan komme i gang.

 Jeg vil gerne have ham den mørke der. Jeg har set, at han har kigget sådan efter mig, hver gang han blev skubbet til side af en af de andre, og det synes jeg er synd for ham.

 Professor York smiler glad til ham.

 Dig ville jeg bestemt ikke have noget imod at beholde, men det vil dine forældre nok ikke gå med til, og det forstår jeg godt. Kan I klare tre hver, vil det være meget fint, og du skal nok få ham der.

 De næste par timer går med at sidde og snakke med sit hold og prøve at forstå hinanden.

 Pigerne er gået over i pigeafdelingen, og Svens og Jespers mor er gået med dem for at se, om der er noget, hun kan hjælpe med. Faderen bliver i drengeafdelingen.

 De begynder så hver især at vise træningsprogrammet på en i deres gruppe, og lader så de andre prøve det også. Da de har arbejdet en halv times tid på nogle skumgummimadrasser, får de besked om at tage tøjet af og kun beholde underbukserne på. Og så får de massage en efter en, mens de andre ser på.

 Da de er færdige, hjælper de dem med at komme i tøjet igen, og så er der frokost. Danskerne sidder hver især sammen med deres gruppe, og nu går snakken helt godt, selvom der af og til er ting, der skal forklares flere gange.

 Så kommer børnene hen for at hvile en times tid, og imens kan danskerne så hygge sig sammen.

 De er enige om, at det er lidt vanskeligt at forstå en del af det, der bliver sagt, men de er næsten sikre på, at det vil hjælpe i løbet af et par dage. De børn de har fået tildelt er tildelt efter den størrelse, der passer bedst til danskernes størrelse. Men der er ingen af danskerne, der er utilfredse med fordelingen.

 Store Stine smiler.

 Så må vi jo håbe, at børnene også er tilfredse.

 Efter at have fået en eftermiddagsdrik, samles de forskellige hold igen, og denne gang er medhjælperne også i gang med at gennemgå træningsprogrammerne, så de kan fortsætte med dem, når danskerne er rejst hjem igen.

 Da de når til massagen igen, kan de huske hinandens navne og er også begyndt at kunne forstå hinanden bedre. Danskerne gør meget ud af at forklare, hvordan de masserer og hvor der skal masseres af hensyn til de forskellige skader. Da de er færdige og de forskellige er kommet i tøjet igen, ser den lille mørke fyr forsigtigt på Jesper og hvisker.

 Tak, that´s danish, isn´t it.

 Jesper smiler stort og giver ham et stort knus.

 That´s absolute right. Og så får de andre også et knus.

 Da de andre ser, at Jesper giver sine folk et knus, gør de selvfølgelig også.

 Børnenes øjne stråler af glæde, og snakken går meget bedre.

 Efter aftensmaden har danskerne fri, så de går en tur sammen to og to og snakker. Så samles de uden for forældrehuset og snakker med dem, indtil de bliver enige om at gå i seng. De er trods alt også ved at være godt trætte.

 Professor York er taget afsted igen, men har lovet at komme tilbage om en uge for at se, hvordan det går. De kommende dage går fint, og nu forstår de fleste hinanden godt. Det er blevet en tradition, at når massagen er overstået, giver man hinanden et knus. Det får de fleste af børnene til at stråle af glæde, og man er bestemt ikke i tvivl om, at danskerne er populære.

 De finder også på mange ting for at få børnene til at bevæge sig så meget som muligt mellem træ-

ningsprogrammerne og massagen, og for fleres vedkommende er der allerede sket en mærkbar forbedring.

 Lejrchefen er meget imponeret. Den dag, da Jesper har foreslået, at man holder en olympiade, inden danskerne tager afsted, begynder han at le højt.

 Sig mig, er alle danskere lige så fine som jer.

 Jesper ler også.

 Ok nej, men der er også mange, der er meget finere.

 Ind imellem de almindelige træningsaktiviteter træner man nu også med forskellige ting til en ”olympiade” og det går børnene meget op i. Nogle af dem må ganske vist have lidt ekstra massage, fordi de tager lige lovlig hårdt fat. Der er ingen tvivl om, at de alle vil yde det bedste, de kan.

 Da professor York kommer efter den første uges forløb, kan han med det samme mærke den positive stemning, der hersker i hele lejren.

 Han fanger lige Jesper, da han kommer løbende.

 Hov troldmand, har du lige to minutter.

 Jesper ler højt.

 Til dig har jeg altid tid, professor.

 Professoren smiler.

 Tag og kald mig Andrew fremover. Sig mig var det din ide, med den olympiade, jeg har hørt om.

 Tjah, joh, mere eller mindre, men de andre går skam også vældig op i det.

 Godt, jeg skal ikke forstyrre dig mere, jeg kan se, at du har travlt, men fang mig lige, når du får tid. Jeg bliver her til i aften, og jeg vil meget gerne snakke lidt med dig.

 Ok Andrew, så ses vi senere.

 Og så løber han videre.

 Lidt senere møder professoren Sven, der også er travlt optaget.

 Sig mig engang, har I alle sammen lige så travlt hele tiden.

 Sven ler højt.

 Ja, min lillebror er en hård arbejdsgiver, han siger, at vi har travlt, når vi skal nå så meget på fjorten dage.

 Den lillebror kan du være stolt af.

 Det er jeg også, og så er han samtidig en af mine bedste venner. Sådan en lillebror kunne jeg godt ønske, at der var mange, der havde.

 Professoren smiler.

 Jeg vil ikke risikere, at du får ballade med ”chefen”, fordi jeg har sinket dig, men er der overhovedet nogen her på lejren, der ikke har travlt.

 Sven smiler bredt.

 Hvis du finder nogen, så send dem bare hen til Jesper eller mig, men der er pause, når vi spiser frokost kl. 12.

 Professoren går leende videre.

 På turen rundt i lejren kan han se, at alle er travlt beskæftiget, uanset hvor lidt eller hvor meget de kan klare. Han sætter sig ind på lejrchefens kontor og ser tankefuldt ud ad vinduet.

 Lidt efter kommer lejrchefen pustende ind og tørrer sveden af panden.

 Pyha, professor. Det her er den skrappeste lejr, jeg nogensinde har været med til. Men hvor er det dog herligt at se, at alle knokler løs med smil på læben. Alle er i godt humør, man hører sang og latter alle steder.

 De danskere er simpelthen ubetalelige. Men ham Jesper og hans ven Casper er nok noget af det bedste, jeg nogensinde har mødt. Jeg har aldrig før op levet to 12 – 13 årsdrenge der i den grad var i stand til at sætte en lejr på den anden ende. Jeg har ikke set en sur mine hos en eneste af personalet, siden de to drenge tog magten, og børnene, ja de tror jo, at de er havnet i paradis. Mindst ti af dem har gjort fantastiske fremskridt og alle har det væsentligt bedre i løbet af bare en uge, så sig ikke, at der ikke sker mirakler mere.

 Professoren smiler.

 Nej, det har du fuldstændig ret i. Bare jeg vidste, hvordan jeg kunne belønne den lille krudtugle til Jesper, for jeg tror nu nok, at det er ham, der trækker alle de andre med. Ingen af dem vil jo stå tilbage for de andre.

 Ved frokosten sætter professoren sig mellem Jesper og Casper.

 Nå drenge, er det ikke helt rart med en lille pause.

 Casper smiler.

 Jo, med den chef jeg har, er der ikke mange pauser i dagens løb, til gengæld sover man usædvanlig godt om natten.

 Jesper knurrer.

 Jeg er ikke mere chef end alle I andre er. Det er jo netop det, der er så pragtfuldt ved venskab. Alle gør tingene til bedste for de andre, og jo dermed også for sig selv.

 Godt, men hvis I nu kunne få et stort ønske opfyldt, hvad skulle det så være.

 Jesper skeler til ham.

 Skal det være rimeligt, eller må det godt være urimeligt.

 Ok lad mig bare høre begge ønsker, så får du også to ønsker, Casper.

 Jesper ryster på hovedet.

 Det mest urimelige er nok, at jeg ville ønske, at ingen børn kom til at sidde i kørestol resten af deres liv, fordi der ikke er penge nok til at få dem genoptrænet. Det gælder både her i Amerika, men nok i højere grad i resten af verden.

 Professoren nikker.

 Det lyder måske nok urimeligt, men det er også min drøm, men hvad er så det andet ønske.

 Jesper smiler.

 At den her lejr har været med til, at de børn her fra lejren i hvert fald kommer i gang igen, så de kan klare sig selv frem over.

 Professoren ser alvorligt på ham.

 Det tror jeg, at jeg kan love dig. Takket være dig og din familie og venner, vil de her børn have fået det skub, der kan hjælpe dem videre. Alle medhjælperne har også lært en masse af jer., og det kan blive til gavn for andre børn fremover.

 Og hvad så med dig Casper.

 Casper smiler bredt.

 Jeg er ikke nær så samfundsbevidst, men jeg kan helt tilslutte mig Jespers andet ønske. De børn her er jo også kommet til at betyde meget for mig, nu hvor jeg har lært dem rigtigt at kende.

 Det andet ønske tør jeg kun sige, fordi du sidder mellem Jesper og mig, for ellers risikerer jeg, at han banker mig.

 Lad mig bare høre, jeg skal nok prøve at beskytte dig.

 Casper ser alvorligt på professoren.

 Jo, jeg ville ønske, at Jesper fik overrakt en medalje af jeres præsident, for det synes jeg, at han ærligt har fortjent, og det tror jeg at alle andre her på lejren er helt enige med mig i.

 Jesper farer op.

 Jeg skal ikke have en medalje på bekostning af jer andre.  Det der er lavet her på lejren, er lavet af os alle. Hvis du er færdig med at spise, så kom bare i gang igen, der er meget vi skal nå i dag, før vi kan tillade os at holde fri.

 Lidt senere ser professoren, at Jesper sidder helt stille og snakker med negerdrengen, Sam.

 Tårerne ruller ned ad Sams kinder, mens han siger.

 Jeg vil komme til at savne dig sådan, Jesper. Du er det første hvide menneske, der har vist, at du brød dig om mig. Jeg ved godt, at du har travlt, der er så meget, du skal have lavet, men jeg trængte sådan til at snakke med dig og føle, at du stadig var her.

 Jesper siger stilfærdigt.

 Jeg har ikke mere travlt, end at jeg altid har tid til at snakke med dig, når du har brug for det, Sam, så længe jeg er her.

 Så tager han begge Sams hænder og holder dem mellem sine et minuts tid, inden han siger.

 Hvis du nu får et lille knus, vil du så hjælpe mig at få det her lavet.

 Sams øjne stråler, og lidt efter har han travlt med at hjælpe Jesper.

 Professoren er stille listet væk, uden at drengene har lagt mærke til ham.

 Olympiaden bliver afholdt en af de sidste dage, inden danskerne skal rejse. Professoren er kommet for at overrække præmierne.

 De forskellige dicipliner er selvfølgelig afpasset de muligheder, de forskellige børn har haft. Der er sket store forandringer med stort set alle børnene. Mange af dem kan nu næsten klare at gå selv, selv om de sad i kørestol knap 14 dage tidligere. De andre problemer med arme o.s.v. er også i god bedring. De fleste af børnene skal blive på lejren i fjorten dage endnu, så med det træningsprogram, som medhjælperne nu har lært, er der håb om, at stort set alle kan klare at få den sidste genoptræning derhjemme.

 Da præmierne er uddelt, fortsætter professoren.

 Jeg siger vist ikke for meget, når jeg siger, at alle her på stedet har fået ændret deres liv i en positiv retning, efter at vores danske venner dukkede op.. Jeg tror, at der er opstået venskaber, der kan få breve til at flyve frem og tilbage over Atlanten. Vi har alle lært noget om rigtigt venskab og dets betydning. Personligt håber jeg, at Casper og Jesper regner mig som en ven, uden at forklejne nogen af jer andre, men det var jer to, der åbnede mine øjne for, hvad børn kan gøre for andre børn, når bare vi voksne giver dem lov.

 Jeg håber, at det venskab kan holde til, at jeg her står med en invitation til Det hvide hus. Vores præsident vil gerne hilse på jer og sige jer tak for den indsats I har ydet her.

 Så smiler han til Jesper.

 Det er ikke Caspers skyld, så bliv ikke sur på ham.

 Jesper smiler fra Andrew til Casper.

 Ja ja da, så lad gå, men hvornår skal det så være.

 Vi skal flyve herfra i morgen aften og er så i Washington tidligt om morgenen. Vi skal være i Det hvide hus kl. 13. og så kan I nå flyveren til København kl. 22. På den måde skulle I også kunne nå at se lidt af Washington.

 Der bliver holdt en stor afskedsfest om aftenen, og næste morgen har man så travlt med at sige farvel, men danskerne holder på, at træningsprogrammet og massagen om formiddagen skal overholdes.

 Der knibes mange tårer, men over middag kører bussen dem så til lufthavnen. Professoren fortæller og forklarer om det, de kører forbi.

 De sover heldigvis godt i flyveren, for de er meget trætte. Men de er også meget spændte på besøget i Det hvide hus.

 Det går dog over al forventning. De er nu så vante til det engelske, at de både kan forstå og tale det nogenlunde. Præsidenten giver hånd til alle og beder dem om at sætte sig ned.

 Professoren fortæller i korte træk om baggrunden for danskernes ophold på sommerlejren og fortæller også om de fine resultater, der er kommet ud af det.

 Præsidenten smiler.

 Nu vil jeg gerne høre, om Casper og Jesper kunne tænke sig et fotografi, hvor jeg står imellem dem.

 Begge drenge rødmer lidt og nikker, de er ikke i stand til at svare.

 Præsidenten sender nu bud efter en, der skal fotografere, så stiller han drengene op og ser lidt på dem.

 Jo, I ser da pæne ud, men skal vi ikke gøre det lidt mere festligt.

 Han går hen til skrivebordet og tager to medaljer, der hænger i blåt silkebånd. Dem hænger han om halsen på drengene og giver så deres hånd et fast tryk, idet han siger dem tak for deres indsats.

 Så stiller han sig mellem dem og lægger en hånd på deres skuldre, og så bliver billedet taget.

 Ja, det var så det, men af hensyn til resten, synes jeg, at vi skal tage et rigtigt familiebillede.

 Der bliver sendt bud efter præsidentfruen og så bliver de forskellige placeret efter størrelse, dog med præsidentparret i midten og forældrene med en på hver side af præsidentparret.

 Så bliver der taget afsked. Da præsidenten siger farvel til Casper og Jesper ser han over på Jespers forældre.

 Med sådan en ungdom skal Danmark nok klare sig.

 Ved udgangen får drengene en æske til at opbevare medaljen i. Fotografen har fået Jespers adresse og har lovet at sende billederne dertil, så der er et billede til hver.

 Da de kommer ud, smiler Jesper til professoren.

 Nå, vi overlevede jo, og det var da en kæmpeoplevelse. Det var også sjovt at mærke, at det slet ikke var svært at forstå, hvad der blev sagt.

 Da de endelig sidder i flyveren til København efter at have sagt farvel til professoren, sukker Casper.

 Det er nu godt, at vi er på vej hjem nu. Der bliver mange oplevelser at få på plads i hovedet, inden jeg i det mindste er klar til at begynde i skolen igen.

 De andre nikker.

 Kurt smiler.

 Det er nu også helt rart at kunne give og modtage et kys, uden at skulle se efter, om der nu er nogen, der får ondt af det.

 Sven nikker.

 Ja, vi er nok noget mere frisindede i Danmark i den retning.

 Faderen nikker.

 Nu tror jeg, at jeg vil sove, men forinden vil jeg godt sige jer alle sammen tak for en fin tur.  Hverken mor eller jeg har haft besvær med nogen af alle vores børn.  Til gengæld fortjener I en stor ros for jeres indsats. Mor og jeg har været stolte af jer alle sammen.

 Da de kommer hjem, går de hver til sit, men aftaler at mødes den næste eftermiddag.

 De forskellige får en varm velkomst derhjemme. Det er jo ikke fri for, at de har savnet ungerne, og de har masser at fortælle.

 Stine fortæller således ivrigt om besøget i Det hvide hus og om fotograferingen. Så siger hun til Casper.

 Hvis nu far og mor, hvad du og Jesper fik af præsidenten.

 Og så må Casper jo frem med sin medalje.

 Begge forældrene giver ham et stort knus, og faderen siger.

 Den medalje har I to ærligt fortjent.

 Casper ryster på hovedet.

 Jeg er så flov over, at jeg sagde til professoren, at jeg syntes, at Jesper fortjente en medalje for sin indsats, og det gjorde alle de andre på lejren også, for I kan lige tro, at han kunne sætte lejren på den anden ende. Alle knoklede som vilde, for at vi kunne nå mest muligt, inden vi skulle hjem. Der blev da også opnået helt utrolige resultater, sagde de forskellige, men det var jo ikke meningen, at jeg også skulle have en medalje.

 Stine smiler.

 Jo, det var det i høj grad, det var vi også enige om alle sammen, lige fra lejrchefen og nedefter, og det sagde professoren også til mig. I to arbejdede jo fantastisk godt sammen, og det var da også jer, der fik alle ideerne.

 Så begynder hun at le.

 Personlig er jeg da også stolt af, at jeg ikke alene er blevet fotograferet sammen med præsidentparret, men også over, at både min bror og min kæreste har fået overrakt medaljer af USA's præsident. For deres indsats.

 Casper ser på Stine.

 Snakkede du med professoren.

 Hun smiler.

 Ja, det var nu mere ham, der snakkede med mig. Han spurgte, om jeg ikke mente, at det ville være lettere at få Jesper til at modtage medaljen, hvis du også fik en, og det gav jeg ham selvfølgelig ret i. I øvrigt havde lejrchefen sagt til ham, at I begge to i høj grad fortjente det.

 Casper sukker.

 Godt det hele er overstået nu, så vi kan vende tilbage til en almindelig tilværelse igen Det har været spændende og sjovt, men også meget anstrengende. Guderne må vide, hvad de siger i skolen efter ferien, når de hører om al den opstandelse. Jeg kan forestille mig, at Maria ikke kan holde mund.

 Så blinker han til Stine.

 Og det kan du vel heller ikke.

 Det bliver nu overflødigt, for fotografen i Det hvide hus har sendt billederne til den danske presse samtidig med at han sendte billederne til Jesper.

 Så dagen efter er de på forsiden af de danske aviser og journalisterne ringer for at få interview.

 Da stormen er stilnet lidt af, ringer Jesper til Erik.

 Kan vi mandfolk ikke tage over på øen et par dage. Jeg synes, at det kunne være rart at komme lidt på afstand af pressen.

 Erik ler højt.

 Du kom mig i forkøbet. Jeg havde netop snakket med Kurt om vi ikke skulle tage derover sammen med Sven, Casper og dig, og det syntes han var en god ide. Skal vi sige, at vi tager afsted i morgen, så må pigerne klare pressen så længe, hvis vejret holder, foreslår jeg 2 – 3 dage.

 Jesper jubler.

 Du er en engel. Jeg skal nok give Stinerne og Maria besked, hvis du så giver Kim besked, beder jeg Sven om at give Dorte besked, det vil han nok helst.

 Fint, vi mødes i morgen kl. 10, du giver lige Sven og Casper besked også.

 Da de mødes næste dag, er de alle fem i højt humør.

 Jesper sukker dybt, da de sejler afsted i båden.

 Hvis jeg ser en journalist i løbet af de næste par dage, smider jeg ham i vandet.

 Kurt ler højt.

 Jeg troede ikke, at du var voldelig, lille svoger, men hvad nu, hvis det er en kvindelig journalist.

 Jesper ryster på hovedet.

 Så får du lov til at smide hende i vandet.

 De har nogle dejlige afslappende dage på øen. Da vejret er varmt, smider de tøjet og tager det først på igen, da de skal hjem.

 Den ene aften ser Jesper drømmende på de andre.

 Lejren i Amerika var en kæmpeoplevelse, som jeg nødigt ville have undværet. Vi følte jo alle, at vores indsats gjorde en positiv forskel for en del børn. Når man nu er kommet lidt på afstand af det hele og nyder tilværelsen her sammen med sine bedste venner, ja, så tænker jeg uvilkårligt på, om det mon er meningen, at jeg skal gå i gang med den slags arbejde, når jeg en gang bliver voksen.

 Andrew mente jo, at man i hvert fald i Amerika ville oprette flere af den slags lejre, fordi den her havde været sådan en stor succes.

 Så begynder han at le.

 Mern endnu er jeg heldigvis kun dreng. Kom Casper, nu skal de store kildes, det er god motion også for lattermusklerne. Og så tumler de alle fem rundt i mellem hinanden og kilder og griner.

 Da de lidt senere skal til at gå til køjs, siger Erik.

 Jeg vil gerne snakke lidt alene med dig Jesper.

 De går en tur. Erik har lagt en arm om skulderen på Jesper.

 Kan du huske, at du sidste år snakkede om, at det var bedre at du døde. Nu er du vel ikke mere i tvivl om, at der er brug for dig, mange steder endda.

 Den indsats du har gjort, har jo ændret livet for mange mennesker. Hvordan tror du, at deres liv havde set ud i dag, hvis du var smuttet den gang.

 Jesper ser ham lige i øjnene.

 Og hvem var det, der fik mig til at indse det. Du havde jo helt ret, selvom du vel trods alt ikke havde forudset alt, hvad der er sket siden. Den endefuld havde jeg fortjent, selvom jeg aldrig fik den.

 Så begynder han at smile.

 Er det ikke irriterende altid at have ret, Erik Ejegod.

 Erik giver ham et knus.

 Kun når I andre ikke vil erkende det, husk det.

 Javel Deres Majestæt.

 Lidt efter ligger de alle fem og sover.

 Da de kommer tilbage fra øen, giver de sig igen tid til at være sammen med pigerne.

 Den første dag i skolen efter sommerferien er lidt anstrengende, men ellers går det helt godt, og de glæder sig over, at deres engelsklærere roser deres store fremskridt.

 Stine og Kurt er begyndt i niende klasse og har begge bestemt sig for at fortsætte i gymnasiet efter niende klasse, uden at de dog har taget stilling til, hvad de vil være.

 Jesper fører en flittig korrespondance med Andrew, selvom de andre driller ham lidt og kalder ham professor.

 Jesper smiler bare og siger.

 Andrew er såmen lige så meget dreng som os andre, selvom han er ældre.

 Jesper har også skrevet til Sam et par gange, men brevene kommer retur med besked om at adressaten er flyttet, hvorhen vides ikke. Det er Jesper lidt ked af, for han føler næsten, at han har svigtet ham lidt.

 I oktober skriver Andrew.

 Jeg skal til en konference i København i slutningen af november, og min kone og søn vil absolut med. Har du lyst til at se os, kommer vi meget gerne forbi. Datoen finder jeg ud af senere.

 Efter at have snakket med forældrene, skriver Jesper.

 I skal være meget velkommen. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at du havde en kone og søn. Det har du jo aldrig omtalt før. Hvis de har lyst, må de meget gerne bo her hos os, mens du er til konference, skulle jeg sige fra far og mor. Til gengæld har jeg en lille bøn til dig. Vil du prøve at finde ud af, hvor Sam er flyttet hen, jeg har prøvet at skrive til ham, men brevene er kommet retur med besked om, at han er flyttet.

 Andrew skriver fjorten dage senere.

 De vil meget gerne bo hos jer. De glæder sig til at møde dig, men selvfølgelig også alle de andre.

Vi kommer til København den 16. november om morgenen, så lejer jeg en bil og kører dem ud til jer. Vi kan nok være der ved 14 tiden, hvis jeg kan finde det. Det er en fredag. Så tager jeg til København og deltager i konferencen, lørdag, søndag og mandag, og så kommer jeg og henter dem tirsdag, hvis det passer jer. M.h.t. Sam, så skal jeg nok prøve at se, hvad jeg kan finde ud af.

 Jesper er næsten lige kommet fra skole om fredagen, da bilen kommer.

 Da han ser bilen, farer han ud og giver Andrew et ordentligt knus, da han står ud af bilen. Så hilser han pænt på Andrews kone, der med et lille smil siger.

 Får jeg også sådan et knus.

 Og selvfølgelig gør hun det.

 Så kalder Andrew.

 Kom bare, han æder dig nok ikke.

 Ud af bilen kommer en bredt smilende Sam.

 Jesper giver et hyl, og så får Sam ellers også et ordentligt knus.

 Så ser Jesper på Andrew.

 Hør, det her kræver da vist en forklaring.

 Andrew ser drillende på ham.

 Det skal du også nok få, hvis vi da må komme ind i varmen. Der er lidt halvkoldt her i Danmark.

 Jesper ser brødebetynget fra Andrew til hans kone.

 Åh undskyld, kom endelig indenfor, men jeg gik jo helt i sort, da jeg så Sam.

 Hurtigt kommer de ind i varmen og får overtøjet af. Så kommer moderen og hilser. Hun ler, da hun hilser på Sam.

 Det var godt nok en overraskelse.

 Sam smiler.

 Ja, Jesper sagde, at han gik i sort, da han så mig, men jeg er jo også sort.

 Sven og Stine kommer nu og hilser, og et øjeblik efter kommer faderen og så sætter man sig til kaffebordet.

 Ved kaffebordet ser Jesper over på Andrew.

  Lad os så få den forklaring.

 Andrew smiler og ser på sin kone.

 Ja, sådan er han, men man kan vænne sig til det.

 Konen smiler.

 Hvis du og de andre bare er halvt så dejlige, som Andrew og Sam har fortalt mig,  så tror jeg godt, at jeg kan overleve nogle dage sammen med jer..

 Andrew nikker.

 Mary har nægtet at tro på Sam og mig, så nu må I overbevise hende. Godt, lad mig så forklare. Mary og jeg kunne ikke selv få børn. Sams far var død, og moderen kunne ikke klare fire børn alene, og så gik hun med til, at vi fik lov til at adoptere Sam.

 Han smiler til Sam.

 Og det gjorde Sam også.

 Mary var oppe på lejren den sidste uge og hjælpe til, og der blev hun og Sam gode venner, så i løbet af et par måneder lykkedes det at få papirerne i orden. Vi har bestemt ikke fortrudt, og det håber jeg heller aldrig, at Sam gør.

 Jesper smiler.

 Så kan jeg bedre forstå, at brevene kom retur, men tak Andrew, fordi du fandt ham. Nu da jeg kender adressen, skal du nok få brev fra mig, Sam. Så du er klar over, at jeg bestemt ikke havde glemt mig.

 Sam smiler.

 Det vidste jeg, at du ikke ville gøre, Jesper. Far fortalte også, at du havde bedt ham om at finde mig. Det gjorde mig meget glad, men dog ikke så glad, som jeg blev, da jeg så dig igen.

Vi har aftalt med de andre, at de kommer klokken fire. Vi gemmer dig lige inde på vores værelse, til de alle er kommet. Den overraskelse glæder jeg mig til at give dem.

 Jesper følger lige Sam ind på værelset, så smiler han.

 Det varer ikke så længe. Men hvor er jeg dog glad for, at du har fået sådan et par dejlige forældre.

 Sam nikker.

 Du var den første, der viste mig, at en sort dreng godt kan blive ven med en hvid. Det fik mig til at tro på, at min nye far og mor mente det, da de sagde, at de elskede mig. Far havde lagt mærke til, hvor meget du tog dig af mig, derfor havde han bedt mor om at lægge særligt mærke til mig i den uge hun var på lejren.

 Lidt efter kommer de andre, og så bliver der rigtig hilst. Andrew får et knus af alle pigerne, og det får Mary til at spørge, om hun så får af drengene.

 Kurt er den første, der giver hende et stort knus og siger.

 Du har en dejlig mand, men så vidt jeg kan se, fortjener du også det bedste, der kan fremskaffes i den retning.

 Og så er det Eriks og Caspers tur.

 Da Casper har givet Mary et knus, ser han sig om.

 Jamen hvor er jeres søn. Er han lille, så han er lagt hen og sove.

 Mary smiler.

 Nej, Jesper gemte ham, han vil nok beholde ham for sig selv.

 Jesper ler højt.

 Nej, nu skal I få ham at se, kom bare frit frem.

 Med et stort smil kommer Sam ind i stuen, og så er det hans tur til at få knus af de forskellige.

 Lidt før seks går de forskellige hjem. Kurt siger, at de alle er inviteret til middag hjemme hos dem næste dag.

 Andrew bliver lige og spiser til aften, inden han kører tilbage til København. Jespers forældre har tilbudt, at han også sagtens kan bo der, men han synes, at han er nødt til at være så meget sammen med sine kolleger som muligt, for at få mest muligt ud af konferencen. Til gengæld lover han så at blive en ekstra dag, når konferencen er slut.

 Mary snakker virkelig godt med Jespers og Svens forældre, så det bliver halvsent, før de kommer i seng.

 Sam nyder rigtigt at snakke med Jesper og Sven, og det er bestemt helt gensidigt.

 Der er sat en drømmeseng ind på drengenes værelse, og den insisterer Jesper på, at han tager, så Sam får hans seng.

 De har lige været inde og sige godnat og er kommet ind på værelset og er begyndt at klæde sig af, da Sven siger.

 I aften synes jeg, at Sam skal give Jesper en god gang massage, så giver Jesper mig massage og til sidst giver jeg Sam massage.

 De andre smiler, og Jesper siger.

 Du er den ældste, så du bestemmer.

 Sam masserer lidt forsigtigt i starten, indtil Jesper siger, at han gerne må tage bedre ved. Da de tre kvarter senere ligger i sengene alle tre, siger Sam.

 Det var dejligt at få massage igen, det får en til rigtig at slappe af, men det var også rart at kunne give dig massage, Jesper, til gengæld for alle de gange du gav mig massage.

 Lidt efter siger han.

 Det er utroligt. Jeg ligger i en seng i Danmark. Jeg har venner, der behandler mig som en broder på trods af min hudfarve. Jeg har fået et par dejlige forældre. Og alt det er sket i løbet af et halvt år.

 Sven smiler.

 Ja sommetider er virkeligheden bedre og mere fantastisk, end man kan drømme om.

 Næste morgen er Sam og Jesper først i bad, men Sven når det også lige inden morgenmaden.

 Snakken går fint, og da morgenmaden er spist, foreslår moderen, at de tre drenge klarer opvasken og Stine går med ind og snakker.

 Da de har siddet og snakket lidt, siger Stine.

 Jeg er så glad for at Jesper fik lært Andrew at kende. Det har betydet meget for ham at føle sig accepteret og værdsat. Hun fortæller kort om forældrenes skilsmisse og moderens død. Hun er også lige inde på problemet med Casper, som jo heldigvis blev løst på en god måde.

 Så smiler hun.

 Nu har Jesper og jeg så nogle dejlige forældre og en herlig storebror, foruden alle vores vidunderlige venner. Den lejr i Amerika gav Jesper noget, som intet andet kunne have gjort bedre. Han har fået selvtillid, han fik lov til at vise, hvad han virkelig indeholdt. Han var meget genert ved turen til Det hvide hus, men inderst inde tror jeg nok, at han alligevel var glad for den medalje.

 Han bryder sig ikke om ros, men er lykkelig, når han ser, at noget lykkes. Derfor er han også jublende glad for, at I har adopteret Sam, for han kom til at betyde meget for ham på lejren. Måske føler han en slags skæbnefællesskab med Sam. Ligegyldig hvor travlt Jesper havde på lejren, tog han sig altid tid til at snakke med Sam, når han havde brug for det.

 Mary smiler lidt og tager Stines hånd.

 Du elsker din lillebror meget højt, og det forstår jeg godt. Så kan jeg også godt fortælle jer, hvad han har betydet for Andrew og mig. For et års tid siden var vi ved at gå fra hinanden. Andrew elsker børn nu, og er somme tider selv et stort barn. Jeg elsker også børn, men vi kunne altså ikke få børn. På det tidspunkt syntes Andrew også, at børn bare var til besvær, så han nægtede pure at diskutere det emne, når jeg foreslog, at vi adopterede. Han havde travlt med sit lægearbejde og sit professorat på universitetet. Mig holdt han på afstand for at undgå diskussioner.

Til sidst var jeg nær ved at opgive. Så kom Andrew hjem fra konferencen i Wien. Og var fuldstændig forandret. Han talte begejstret om Casper og Jesper, og pludselig kunne vi begynde at tale rigtigt sammen igen. Han var i den syvende himmel, da det lykkedes at få jer til at komme over til den sommerlejr.

 Da han så gennem Jesper fik lært Sam at kende, var han slet ikke i tvivl mere. Jeg blev sendt op på lejren for at se på Sam, og da jeg kom hjem, indrømmede jeg blankt, at jeg også syntes, at vi skulle adoptere ham. Hvert eneste brev fra Jesper har gjort ham lykkelig, så da vi havde fået adoptionen på plads, skrev han så for at spørge, om han måtte tage os med til konferencen i København. Han ville ikke skrive, at det var Sam, der var vores søn, for han glædede sig som et lille barn til at se Jespers ansigt, når han så Sam, og han blev bestemt heller ikke skuffet.

 Nu fungerer vores ægteskab godt igen, og jeg nyder mine to store drenge, og ingen af dem lægger skjul på, hvor meget de holder af mig.

 Stine rejser sig og giver Mary et knus.

 Det fortjener du bestemt også, for både du og Andrew er nogle dejlige mennesker.

 Mary begynder at le.

 Selvom det plager mig, må jeg indrømme, at hverken Sam eller Andrew har overdrevet i deres beskrivelser af jer, snarere tværtimod. Vi har aldrig set hinanden før, men alligevel kunne vi allerede fra i aftes tale sammen, som om vi havde kendt hinanden i mange år.

 Lidt efter kommer drengene ind og deltager i snakken.

 Klokken halvtolv gør de klar til at gå over til Kurt og Erik og deres forældre.

 De sidder ved to borde og spiser. Et ungdomsbord og et forældrebord, og der går ikke længe, før snakken går fint ved begge borde.

 Til kaffetid kommer Kims forældre, Caspers og Stines forældre også. Dortes og Marias forældre er optaget, så de ikke kan komme. Til gengæld bliver Casper, Jesper og Sven inviteret hen til Marias forældre til kaffe om søndagen sammen med Mary og Sam.

 Om mandagen tager Jesper så Sam med i skole, så han kan se, hvordan en dansk skole fungerer. Han forstår ikke så meget, af det, der bliver sagt i timerne, men det morer ham, at flere af eleverne prøver at oversætte tingene for ham, når der er gruppearbejde.

 Tirsdag får han lov til at være med i Svens klasse. Tirsdag kommer Andrew tilbage og bliver til onsdag, hvor de skal med flyveren fra Kastrup kl. 22.

 Der bliver rigtig snakket og fortalt, og både Casper og Jesper har fået fri fra skole om onsdagen, så de kan være sammen med gæsterne.

 Da de skal afsted, er alle børnene henne for at sige farvel. Sam får et kys af hver af pigerne og både Mary og Andrew får et stort knus af de forskellige.

 Jesper ser drillende på Sam.

 Man kan jo slet ikke se på dig om du rødmer, hvis du bliver genert.

 Hvortil Sam smilende svarer.

 Jamen hvorfor skulle jeg dog blive genert.

 Andrew har sagt til Jesper, at han har talt en del med dr. Andersen fra sygehuset.

 Det var jo ham, der var årsag til, at jeg fik lært Casper og dig at kende. Jeg skulle hilse dig fra ham og sige, at han ville ringe til dig en af dagene. Der var noget, han gerne ville snakke med dig om, men han bad mig om ikke at sige, hvad det var.

 Mary ser på Jespers forældre.

 Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal få sagt jer rigtigt tak for de her dage. Det har været så dejligt at være her og snakke med jer. Jeg håber meget, at vi kan mødes igen. Enten her eller ovre hos os. Sam har været lykkelig for at være sammen med sin første hvide ven, men sandelig også de andre.

 Andrew ser på sit ur.

 Nu bliver vi nødt til at køre, for jeg tror ikke, at flyveren venter, men jeg vil også gerne sige jer tak for alt, hvad I har gjort for os. Både Sam, Mary og jeg skal nok skrive når vi kommer hjem.

 På gensyn.

 Og så kører de, mens de forskellige vinker ivrigt.

 Nogle dage efter ringer dr. Andersen og spørger efter Jesper.

 Han siger, at han gerne vil tale med ham. Om han kan tage bussen ind til sygehuset efter skoletid den næste dag, så skal han nok køre ham hjem til aften.

 Jesper spørger lige sin mor, og hun siger, at det er helt i orden.

 Da Jesper næste dag kommer ind på sygehuset, spørger han efter dr. Andersen, som kommer et øjeblik efter.

 Kom lige med ind på mit kontor først, så kører vi hjem til mig bagefter, inden jeg kører dig hjem.

Da Jesper har sat sig inde på kontoret, ser han spørgende på dr. Andersen, der med et lille skævt smil sætter sig ved skrivebordet.

 Det er lidt svært det her, men lad mig så kaste mig ud i det. Jeg talte en del med professor York på konferencen. Han fortalte bl.a. om jeres indsats på lejren i Amerika. Han mente godt, at jeg kunne være bekendt at spørge dig, om du ville prøve at hjælpe mig.

 Ser du, sagen er den, at jeg har en søn på nogenlunde din alder. Han havde børnelammelse for et par år siden, og han er stadig delvis lammet. Jeg ved, at han kan genoptrænes, men han nægter pure selv at gøre en indsats. Det fik hans mor til at forlade os for et års tid siden.

 Hun sagde rent ud, at hun kunne ikke holde ud at se på den jammer mere. Hvis drengen ikke gad gøre noget selv, måtte han hellere blive anbragt på en instution. Det kunne jeg under ingen omstændigheder gå med til, og så rejste hun altså. Jeg har så fået en husholderske til at tage sig af tingene derhjemme, og al den tid, jeg har til overs fra sygehuset, tilbringer jeg sammen med Bjørn. Jeg elsker jo den dreng. Men det er mig helt umuligt at nå ind til ham. Han har lukket sig inde i en skal og lader sig bare passe som en anden baby.

 Jeg tænkte på at snakke med Casper og dig om ham, men jeg syntes ærligt talt, at du havde haft det anstrengende nok med at få Casper i gang igen.

 Professor York mente imidlertid godt, at jeg kunne være bekendt at bede dig om hjælp nu. Vil du prøve at tale med Bjørn, måske du kan overtale ham til at gå i gang med genoptræningen igen. Jo længere tid det varer, før han får begyndt, jo længere tid vil det også vare at få ham genoptrænet. Musklerne svinder jo, når de ikke bliver brugt. Hvad siger du.

 Jesper sidder lidt og tænker sig om, så siger han lidt tøvende.

 Selvfølgelig vil jeg snakke med Bjørn, men det bliver vanskeligt for mig at hjælp ham med genoptræningen, for der vil jo gå meget tid med at tage frem og tilbage, og det er jeg ikke sikker på, at jeg kan klare måske i tre - fire måneder eller mere. Casper boede jo næsten ved siden af mig. Det tog mig ikke fem minutter at gå hen til ham, når jeg havde en ledig stund. Somme tider sov jeg endda hos ham, især i starten, hvor vi somme tider måtte være flere om at hjælpe ham, hvis hans forældre ikke var hjemme og kunne hjælpe.

 Dr. Andersen ser alvorligt på Jesper.

 Selvfølgelig skal du ikke tage frem og til bage hver dag i flere måneder, men hvis du kunne afse en times tid til ham hver eller hver anden dag, så kunne jeg komme med ham og tage ham med hjem igen. Skal du noget andet, stryger vi selvfølgelig den dag.

 Jesper begynder at smile.

 Med alt det, du er parat til at gøre for din søn, skulle jeg da være tosset, hvis jeg ikke ville prøve at hjælpe dig. Lad mig prøve at snakke med Bjørn og lad os se, om vi kan komme ud af det med hinanden. Så finder vi også en løsning på, hvad vi så gør.

 Der breder sig et stort smil over dr. Andersens ansigt.

 Det er længe siden, at jeg har været så nervøs for en samtale, og så kunne jeg helt have sparet nervøsiteten. Du er jo lige så ærlig og reel, som professoren sagde.

 De kører så hjem til dr. Andersen. Da han har præsenteret Jesper for Bjørn, siger han.

 Nu kan I jo snakke lidt sammen og så siger du bare til, hvis der er noget, Jesper.

 Da dr. Andersen er gået, beslutter Jesper sig for at gå lige til sagen.

 Nå, lad mig så høre, hvor meget, der er galt med dig. Så vidt jeg kan se, er det galt med benene og den venstre arm, men den højre kan du altså godt bruge. Giv mig et håndtryk.

 Bjørn ser lidt forvirret ud men rækker den højre hånd frem og giver Jesper et håndtryk.

 Hvad med at tisse og gå på toilettet i det hele taget, kan du selv klare det.

 Ja, når nogen hjælper mig over på toilettet. Det er kun mine ben og min venstre arm, jeg ikke kan bruge.

 Jesper nikker.

 Ja, og så hovedet.

 Hvad mener du med det.

 Ja, der må da være noget galt med hovedet, når du intet gør for at få det bedre. Synes du virkelig, at det er så dejligt bare at sidde der og glo og lade dig varte op i alle ender og kanter i stedet for at prøve at komme i gang med at bruge dine ben og den venstre arm. Hvorfor får du dem ikke fjernet, hvis du alligevel ikke gider bruge dem til noget.

 Din mor blev træt af, at du intet gjorde for at komme i gang igen. Hvad vil du gøre, hvis din far også bliver træt af det en dag. Har du virkelig tænkt dig at sidde i den kørestol de næste 5o – 6o åt og blive fed og umulig at være sammen med for andre mennesker. Sikken en tilværelse.

 Din far er læge, og han ved, at dine ben og din arm kan genoptrænes, men det kræver altså, at du gider gøre en indsats selv. Og ikke sidder der og drukner dig i selvmedlidenhedens tårer.  Det er bare så synd for mig, derfor har jeg ret til at blive behandlet som et råddent æg og blive passet op i hoved og røv som en anden baby, men ser du min fine ven, et råddent æg, der går hul på, får folk til at flygte, og hvem skal så passe den lille babybjørn.

 Så begynder Jesper at smile.

 Nu vil jeg vædde på, at du har lyst til at banke mig, for jeg har rørt ved nogle steder, der gør ondt.

 Fint, det får du lov til nu.

 Vi lægger din madras på gulvet. Der lægger jeg mig, og så er der frit slag, men du må selv komme ud af kørestolen. Til gengæld skal jeg nok få dig op i den igen, når du synes, at jeg har fået tæv nok.

 Bjørn har siddet målløs og lyttet til hele Jespers talestrøm.

 Så begynder han at le.

 Nej, du er bestemt ikke helt almindelig, det har far ret i. Men du har tabt væddemålet. Jeg har slet ikke lyst til at banke dig, for du har jo ret. Jeg er bestemt ikke vred, men meget flov.

 Jesper blinker til ham.

 Såmen er du ej, du er luddoven. Kom nu mand, giv mig nogle klø, eller lad os tage en brydekamp. Du påstår jo, at du kan bruge både hoved og højre arm, så nøjes jeg også med at bruge min højre arm. Kør kørestolen her hen til madrassen og lad dig glide ned på den, sådan ja.

 Jeg tager lige dine sko af, så du ikke sparker mig i hovedet. Jeg skal også nok tage mine af. Og så af med tøjet. Du kan beholde underbukserne på i første omgang, så gør jeg også. Urene tager vi også af. Ja, så bare mas på.

 Bjørn puster og stønner og prøver at klemme Jesper med sin højre arm, og efterhånden får han bedre fat, så han næsten kan holde ham.

 Et kvarter efter stopper Jesper.

 Nu lægger du dig på maven på madrassen, så skal jeg give dig en gang massage. Prøv lige, om du selv kan få underbukserne af, mens jeg går ud og beder din far om noget olie til at massere dig med.

 Bjørn stønner.

 Det kan jeg ikke.

 Prøv, du troede heller ikke, at du kunne klare en brydekamp, det gik da fint nok.

 Ude på gangen ser dr. Andersen overrasket på Jesper, der smiler stort.

 Har du noget olie, jeg kan bruge til at massere ham med. Vi har lige haft en lille brydekamp. Ham tror jeg godt, at jeg kan blive gode venner med, men vil du godt ringe hjem til mine forældre og sige, at jeg først kommer om et par timer, hvis du så vil køre mig hjem til den tid.

 Dr. Andersen finder noget olie og smiler glad til Jesper.

 Du er fantastisk. Jeg hørte Bjørn le før, det har han ikke gjort i flere år.

 Jesper smutter ind til Bjørn igen.

 Det er faktisk lykkedes ham at få underbukserne af.

 Der kan du bare se, kammerat, du kan meget mere, end du troede.

 Nu smider jeg også mine underbukser, så vi står lige. Prøv selv at rulle om på maven.

 Det varer lidt, men det lykkes, og så begynder Jesper at massere. Da han er færdig med nakken, ryggen, bagsiden af lårene og lægmusklerne, siger han.

 Så er det din tur til at bestille noget. Om og ligge på ryggen.

 Det er straks vanskeligere, men det lykkes. Så går Jesper i gang med at massere arme, bryst og mave, og så går han i gang med lårmusklerne, der er meget tynde, fordi de ikke har været brugt så lang tid.

 Da han er færdig med at massere siger han.

 Ja, nu burde du i grunden massere mig, men lad det nu vente et par uger. Vi skal jo heller ikke overdrive første gang vi mødes. Lad os så komme i tøjet.

 Jamen det kan jeg ikke selv.

 Vrøvl, det betyder, det vil jeg ikke. Du skal altid huske at sige, jeg kan, fordi jeg vil. Men i dagens anledning skal jeg så hjælpe dig lidt. Du har jo faktisk vist, at du kan en del selv. Hvis du vil blive ved med det, tror jeg godt, at vi to kan blive gode venner. For et årstid siden tænkte jeg alvorligt på at begå selvmord., fordi jeg ikke troede på, at nogen brød sig om mig, til trods for, at de sagde det adskillige gange. Så var der en af mine gode venner, der truede mig med en regulær endefuld, hvis jeg ikke slog den slags tåbelige tanker ud af hovedet. Der var folk, der havde brug for mig, lige som jeg havde brug for nogen, og de mennesker kunne jeg ikke bare tillade mig at svigte.

 Der er også folk, der har brug for dig og for at du prøver at gøre livet lidt lettere for dem. En af dem er din far. Han fortjener ikke et pjok, der intet gider, han fortjener en søn, der gør alt, hvad han kan for at glæde sin far og gøre livet lettere for ham. Er du med.

 Så er det op i kørestolen. Madrassen skal jeg nok lægge på plads i sengen, jeg skal endda rede den for dig. Sådan, højre hånd fat i håndtaget, og så trækker du til. Husk lige at kontrollere at den er bremset. Se, det gik jo fint, du kom selv op i kørestolen. Nu slår du bremsen fra og kører ind til din far.

 Jamen. Nå nej, det hedder jo javel, nu.

 Bjørn smiler bredt til Jesper.

 Jesper ler højt.

 Bravo, min opdragelse virker allerede.

 Dr. Andersen ser målløs på Bjørn, der selv vrikker sig ind i stuen i kørestolen.

 Jesper blinker til dr. Andersen.

 Jeg har lært Bjørn to vigtige ting i dag. Det ene er at lystre mig, og det andet er at sige jeg kan, fordi jeg vil.

 Husk nu Bjørn, at der ikke mere er noget der hedder: Jeg kan ikke, så hedder det, jeg gider ikke, og det kunne du da aldrig finde på at sige til din far, vel. Husk også, at du påstod, at hovedet fungerede godt nok.

 Bjørn ser på sin far med et stort smil.

 Det er flere år siden, at jeg har moret mig så godt som i dag. Jesper startede med at give mig alle tiders omgang, og den var nok desværre mere end velfortjent.

 Han troede, at han kunne gøre mig så gal i hovedet, at jeg ville slås, sagde han, men det passede slet ikke. Han ville bare have mig til at tage mig sammen og lade være med at have så ondt af mig selv. Så fik han mig til selv at komme ud af kørestolen og ned på min madras, som han havde lagt på gulvet. Noget af tøjet hjalp han mig med at få af, men noget af det måtte jeg selv klare. Så tog vi en brydekamp, og bagefter masserede han mig. Da vi var kommet i tøjet igen, fik han mig til selv at trække mig op i kørestolen igen og køre herind. Han sagde også, at du fortjente, at jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at glæde dig, og det har han også ret i.

 Det har du bestemt også gjort i dag min dreng.

 Jesper begynder at le.

 Hov, den går ikke. Hvis du allerede er tilfreds nu, har Bjørn jo ikke noget at stræbe efter.

 Både Bjørn og dr. Andersen ler hjerteligt, men der glimter et par tårer i dr. Andersens øjne.

 Jesper ser på sit ur.

 Nu må jeg hellere komme hjem. Jeg har en stil, der skal klares til i morgen. Det er som sædvanlig i sidste øjeblik. Men vi ses nok igen Bjørn. Hvis jeg ikke har skræmt livet helt af dig, vil jeg invitere på en cykeltur i påsken.

 På vejen hjem i bilen siger dr. Andersen.

 Andrew York har ret, du er noget af en troldmand, du kan jo næsten få folk til alt.

 Jesper ser alvorligt på ham.

 Det siger mor også, men hun siger også, at jeg aldrig må misbruge det, for så bliver vi alvorligt uvenner, og det ved jeg at hun mener, og hun er nok et af de mennesker, jeg elsker højst.

 Dr. Andersen smiler.

 Jeg tror nu heller ikke, at faren er så stor. Det hart du for godt et hjerte og for god en opdragelse til.

 Jesper ryster på hovedet.

 Opdragelsen er i det mindste god nok, for den har Sven fået ansvaret for, og noget bedre forbillede kan jeg ikke få. Men hvad gør vi med Bjørn. Nu er han ganske vist motiveret til at gå i gang med genoptræningen, men hvis det ikke går stærkt nok, mister han tålmodigheden og opgiver. Jeg tror, at han skal have et lille spark en gang imellem for at bevare gejsten. Lad mig lige tænke over det og snakke med de andre om, hvad vi bedst kan gøre for at hjælpe ham. Jeg ringer en af de første dage, hvis det er i orden.

 Det kan du tro, at det er. Foreløbig vil jeg sige dig tak for, hvad du har udrettet i dag, og så på gensyn.

 Vil du ikke lige med ind og hilse på mine forældre. Bjørn har ingen skade af at være lidt alene. Han har fået masser at tænke på i dag.

 Dr. Andersen bliver lige en halv times tid og snakker, og så tager han hjem igen.

 Da de har spist, får Jesper lige skrevet sin stil, og så tumler han i seng. Lidt efter siger han.

 Du Sven, jeg har et problem, jeg gerne vil diskutere med dig.

 Sven nikker.

 Jeg har et mere til dig. Casper kom her over og ville snakke med dig, men da du jo ikke var hjemme, måtte han tage til takke med mig. Det gik vist også meget godt, men han fanger dig nok i morgen i skolen, og så synes jeg lige, at du skulle være lidt forberedt. Sagen er den, at Maria og hendes forældre flytter til Nordjylland lige efter jul. Hendes far har fået en god stilling deroppe. Jeg tror, at det var i Frederikshavn.

 Jeg prøvede at trøste Casper med, at der var andre høns i hønsegården, men det syntes han vist ikke var morsomt. Det hjalp mere, da jeg lovede ham, at du nok skulle have tid til at snakke med ham i morgen.

 Jesper smiler.

 Ja og ifølge Erik kan man altid stole på, hvad min storebror siger, så det skal jeg nok Men hør så lige på mit problem.

 Han fortæller så om Bjørn og om sine spekulationer om, hvordan han bedst kan hjælpe ham.

 Sven tænker sig lidt om, så siger han.

 Jamen de to problemer kan måske hjælpe med at løse hinanden.

 Hvis du nu kunne få dr. Andersen til at overtage Marias forældres hus, evt. leje det et halvt år, eller købe det, hvis han kunne tænke sig at flytte her til. Der er da kun ca. 25 km. til sygehuset her fra.

 Så kunne Casper gå i gang med at genoptræne Bjørn hver dag, du kan jo afløse ham en gang imellem og hjælpe ham lidt i starten. Men hvis Casper føler, at det er hans ansvar, vil han gå så meget op i det, at han slet ikke får tid til at savne Maria, og så dukker der nok en anden pige op i løbet af det næste halve år.

 Jesper farer op af sengen.

 Sven, du er genial. Det er jo den perfekte løsning på begge problemer, nu skal der bare snakkes lidt med de forskellige, så tror jeg, at det falder i hak.

 Så ser han på Sven.

 Jeg er ganske vist vokset, men jeg er ikke for stor endnu, vel. Må jeg godt ligge hos dig i nat. Du er nok det menneske, jeg holder mest af, i hele verden.

 Sven smiler.

 Kom du bare lillebror. Jeg har det nok på samme måde med dig, men hvad tror du, at din Stine siger til det.

 Jesper smiler og knuger sig ind til ham.

 Hvis jeg skulle vælge mellem hende og dig, ville jeg afgjort vælge dig.

 Sven nikker.

 Og jeg ville også vælge dig frem for Dorte, men det behøver vi jo ikke at fortælle dem.

 Den næste dag efter skoletid følger Jesper med Casper hjem til ham. De sætter sig ind på Caspers værelse og snakker.

 Casper er temmelig ulykkelig over at Maria rejser, men der er jo ikke noget at gøre ved det.

 Jesper ser på ham.

 Det var da værre, hvis hun slog op med dig og blev her, så du skulle se hende hver dag, og måske endda blive drillet af de andre, og måske endda se hende falde for en anden fyr.

 I to er jo ikke uvenner. I kan stadig vedligeholde kontakten pr. brev eller telefon, måske kan I endda besøge hinanden.

 Casper nikker.

 Det har du selvfølgelig ret i, det havde jeg slet ikke tænkt på.

 Jesper smiler.

 I sådanne tilfælde tror jeg ikke, at man tænker så meget, men nu skal du høre, jeg har muligvis et job til dig.

 Og så fortæller han om sin samtale med dr. Andersen og sit møde med Bjørn.

 Da jeg snakkede med Sven om det i aftes, foreslog han,  at jeg prøvede at få dr. Andersen til at leje eller købe Marias forældres hus. Så er Bjørn lige i nærheden. Hvis du så genoptræner Bjørn, får du så travlt med det, at du ikke får ret meget tid til at savne Maria.

 Caspers ansigt lyser lidt op.

 Det kunne være spændende, men tror du ikke, at dr. Andersen foretrækker, at du gør det.

 Jesper ryster på hovedet.

 Nej, bestemt ikke. Vi hjælpes ad i starten, og jeg kan afløse dig, hvis du får brug for det, f.eks. hvis Maria kommer på besøg. Du har jo selv prøvet at blive genoptrænet, så du ved meget mere om, hvad man føler og tænker, hvis man ikke synes, at det går hurtigt nok. Hovedansvaret bliver dit, og det er jeg sikker på, at dr. Andersen er enig med mig i.

 Så smiler han bredt.

 Mens jeg husker det. Jeg inviterede Bjørn på en cykeltur i påsken, så nu ved du, hvor høje mine forventninger til jer er.

 Casper begynder at le.

 Tænk, jeg har det meget bedre nu. Maria har jo ikke slået op med mig, fordi hun ikke kan lide mig. Hun rejser ikke for at komme væk fra mig, altså er det ikke mig, der er noget galt med. Som Sven sagde i går. Der er andre høns i hønsegården.  Den gang syntes jeg ikke, at det var morsomt, det gør jeg nu. Han har jo ret. Det er nok ret sjældent, at man beholder den pige, man blev forelsket i som tolvårig, resten af livet. Men så dukker der gerne en ny høne op. Og nu har du så endda skaffet mig et spændende job, hvis dr. Andersen og Bjørn går med til det.

 Samme aften ringer Jesper til dr. Andersen. Han inviterer Casper og Jesper til at komme og spise til middag om lørdagen. Hvis de selv tager bussen ind til byen, skal han nok køre dem hjem igen.

 Han er bestemt ikke utilbøjelig til at gå ind på Jespers forslag om evt. at købe Marias forældres hus og flytte, så han vil kontakte dem allerede næste dag. Hvis de kan finde en passende pris, vil han så sætte sit eget hus til salg. Han har heller intet imod, at det bliver Casper, der får ansvaret for Bjørns genoptræning, og at Jesper bare hjælper til og afløser en gang imellem.

 Både Bjørn og hans far hilser på Casper og Jesper med store smil, da de kommer om lørdagen.

 Først får de en dejlig middag, afpasset, så Bjørn kasn spise selv uden hjælp, og så går de ind på Bjørns værelse for at snakke.

 Da de er kommet derind, ser Bjørn på Casper.

 Er du lige så barsk som Jesper. Har han fortalt dig om, hvordan han skældte mig ud.

 Casper ler højt.

 Nej, jeg er skam engleblid i forhold til Jesper. Vil du have et par eksempler.

 Hvis du nogensinde siger. Det kan jeg ikke, hvilket er en omskrivning af: Det gider jeg ikke, Så dunker jeg dig oven i hovedet, til du siger: Jeg kan, fordi jeg vil.

 Det er i orden at sige: Det kan jeg måske ikke endnu, men jeg prøver, er du med.

 Indtil jeg kender folk godt, går jeg altid ud fra, at deres intelligens ligger langt under min, derfor forklarer jeg altid grundigt, hvorfor jeg siger og gør de forskellige ting. Jespers tillid til folks intel-

ligens ligger på et langt højere plan, så han siger og gør, som det passer ham, og det accepterer folk, fordi  Jesper nu engang er den, han er.

 Vi er meget forskellige og gør tingene forskelligt, men en ting har vi tilfælles. Vi er overbeviste om, at venskab og kærlighed kan klare stort set alt, der ikke kan klares på anden måde.

 Nu har Jesper så bestemt, at jeg skal have ansvaret for din genoptræning, hvis de forskellige ting falder i hak, hvad jeg tror, at de gør. Og som troldmandens lærling gør jeg, som jeg får besked på. Det håber jeg så, at du kan acceptere.

 Jesper hjælper os i starten og afløser, hvis jeg bliver overanstrengt, men de lange sejge træk bliver det os to, der skal klare, kammerat. Du skal nok få lov til at se Jesper af og til, når han har tid til at lade sin glorie skinne over os, men du kommer altså til at lægge dit liv i mine hænder. Jesper siger, at han har inviteret dig på cykeltur i påsken, og den håber jeg, at jeg må komme med på.

 Lige en sidste ting. Bliver du sur på mig, så skæld bare ud, men det koster en brydekamp, og vinderen har ret.

 Bjørn smiler glad.

 Jeg tror nu ikke, at du bliver så vanskelig at komme ud af det med.

 Du siger, at du forklarer hvorfor og hvad du gør. Jesper og jeg havde en brydekamp den anden dag kun iført underbukser, og da han masserede mig bagefter, bad han mig om at tage underbukserne af og gjorde det også selv. Det føltes ikke spor forkert, men går du også ind for det, og i så tilfælde hvorfor.

 Casper smiler.

 Ja, det er en taktik, jeg har lært af Jesper. For det første er der en træning i at tage tøj af og på. For det andet er det vigtigt at være på helt lige fod med den, man træner. Du kunne kun bruge din højre arm, så brugte Jesper også kun sin højre arm.

 Man kommer meget tæt på hinanden, når man ikke har tøj på. Man kan mærke varmen fra den andens krop, man kan mærke hjertets banken og musklerne gennem huden, man bliver på en eller anden måde et med hinanden. Det får den enes kræfter til at fordeles over til den anden, ikke bogstaveligt, men i overført betydning.

 M.h.t. massagen, så er det vigtigt at kunne se og føle de muskler, man masserer og dermed blødgør. Det ville være lidt vanskeligt at massere en, der var fuldt påklædt med overfrakke, hat og støvler, ikke.

 Jesper begynder at le.

 Det har jeg slet ikke tænkt over, men det er jo helt rigtigt.

 Casper smiler.

 Nej, for du tænker ikke, du gør bare tingene, fordi du er et naturtalent. Men hvad mener du Bjørn, kan du acceptere min forklaring, eller har du flere spørgsmål.

 Bjørn nikker.

 Ja, et spørgsmål. Hvorfor er I to parate til at gøre alt det her for min skyld.

 Jesper smiler drillende.

 Det er sandelig ikke for din skyld, det er for din fars skyld. Han er alt for flink en mand til at have sådan en doven slubbert som søn, men tro mig, det skal Casper nok få pillet ud af dig.

 Casper ler.

 Hvis jeg har heldet med mig, har Jesper og jeg måske endda fundet en ven, der er værd at bruge lidt tid på, når vi ikke har andet at lave.

 Bjørn ser alvorligt fra Jesper til Casper.

 Jeg vil meget gerne gøre, hvad jeg kan for at kvalificere mig til at blive jeres ven.

 Casper nikker

 Det lyder godt. Jeg går lige ud for at få noget olie til massagen. Jesper lægger madrassen på gulvet og Bjørn går i gang med at tage tøjet af, og du hjælper ham ikke Jesper. Jeg vil se, hvor meget han selv klarer og hvor lang tid det tager, så jeg kan ser, hvor meget bedre han bliver til det fra gang til gang.

 Casper snakker lige lidt med dr. Andersen, da han henter olien.

 Jeg tror nok, at Bjørn vil acceptere, at det mest bliver mig, der tager mig af hans træning, for jeg tror, at vores mentalitet passer godt sammen. Alle falder jo for Jespers charme, mig er det lidt vanskeligere for, men jeg vil i hvert fald gå 100 %  ind for sagen, det lover jeg.

.Dr. Andersen ryster på hovedet.

 Det ved jeg, min ven, og jeg er overbevist om, at Bjørn, bogstavelig talt er i gode hænder hos dig

 Da Casper kommer tilbage, har Jesper lagt madrassen på gulvet. Bjørn har kørt kørestolen hen ved siden af den og bremset den. Han har fået blusen af og er i gang med at trække bukserne af.

 Casper nikker.

 Det går jo godt nok. Lad dig nu glide ned på madrassen, så er det nok lettere at få resten af tøjet af, og nu smider jeg så også mit tøj. Jesper har lige hjulpet Bjørn med at få skoene og strømperne af, men resten klarer han selv. Da han når til underbukserne, ser han på Casper, der nikker.

 Ja, bare af med dem også, det er der ingen af os tre, der tager skade af.

 Nu begynder jeg lige at massere dine muskler lidt, så de er varmet op, inden vi tager en brydekamp. Han gør meget ud af at vise Bjørn, hvordan han gør, mens han ligger på ryggen. Da han bliver bedt om at rulle om på maven, siger Casper.

 Nu kan du så ikke se, hvad jeg gør, men du kan føle det, og så skal jeg prøve at forklare det samtidig.

 Ti minutter efter siger Casper.

 Nu tager vi så en lille brydekamp.

 Bjørn kan huske, hvordan han gjorde mod Jesper og det hjælper ham, så han klarer sig helt godt.

 Fem minutter efter siger Casper.

 Nu stopper vi kampen for denne gang. Mens jeg nu puster lidt, går Jesper i gang med at kilde dig Bjørn, over det hele Jesper, ikke hårdt, men blidt og nænsomt, så alle nervespidserne bliver rørt.

 Jesper smiler.

 Du er god til forelæsninger hr. professor. Forventes det også, at jeg smider klunset.

 Ja, det kan du lige så godt gøre med det samme, for når jeg er færdig med anden massagetur, smider vi ham i badekarret, som jeg så ude i badeværelset, og da må vi nok hellere være to om ham, så vi ikke drukner ham. Men smut lige ud og spørg Bjørns far, om det er i orden, inden du smider tøjet.

 Et øjeblik efter er Jesper tilbage.

 Det var helt i orden. Din far kommer om lidt og ser på, hvordan vi arbejder.

 Hurtigt er Jesper også af tøjet, og så bliver Bjørn kildet over det hele, mens han ligger på maven, kan han jo ikke se noget, men da han kommer om og ligge på ryggen, kan han se, hvordan musklerne sitrer, når han bliver kildet.

 Bjørns far er stille listet ind og ser på, hvordan de to drenge kilder og forklarer muskelsammentrækningerne. Så retter Jesper sig op og ser smilende på Bjørns far.

 Ja, vi er jo ikke særligt påklædte, men det kan professor Casper give en god forklaring på bagefter. Bjørn og jeg har fået første udgave af foredraget.

 Men nu må vi hellere give ham fred til afslutningsmassagen.

 Casper gennemmasserer de vigtigste muskelpartier, og retter sig så op.

 Ja, så kommer vi til afslutningsceremonien. Vi skal have dig ud i badekarret.

 Dr. Andersen ser på dem.

 Skal jeg hjælpe.

 Casper ryster på hovedet.

 Nej, det skal Bjørn, men du må gerne se på.

 Først sætter du dig op. Så tager du fat i kørestolen med højre hånd, og så trækker du, alt hvad du kan for at få hele kadaveret op i stolen. Det kan du gøre bedre endnu. Jesper sagde, at sidste gang kunne du selv trække dig op i stolen, så kan du også nu.

 Efter en kraftanstrengelse sidder Bjørn i stolen.

 Casper smiler.

 Nu går jeg ud og hælder vand i badekarret, så kommer du med Bjørn, og du må godt hjælpe ham lidt. Vi skal jo ikke tage livet helt af ham, når hans far ser på det.

 Da de kommer ud i badeværelset, siger Bjørn.

 Jeg skal altså tisse nu.

 Casper nikker.

 Jamen det gør du bare. Det skal vi andre jo også en gang imellem, det er da meget naturligt.

 Jamen jeg skal lige have hjælp til at komme over på toilettet.

 Jesper smiler.

 Godt, højre arm om min hals, så letter vi og svinger fra stolen over på toilettet.

 Dr. Andersen ser på Jesper.

 Kan din ryg nok holde til det.

 Jesper ler.

 Hvis han havde siddet 10 – 15 år mere i den stol, havde jeg nok ikke kunnet klare det. Jeg har lært at bruge knæene og benmusklerne i stedet for ryggen, men ellers må han jo give mig massage, når vi har fået ham i form.

 Bjørn bliver så hjulpet over og sidde på badekarrets kant. Casper er hoppet op i badekarret, og ved fælles hjælp, lykkes det at få Bjørn op og sidde i badekarret.

 Så bliver han grundig vasket og skyllet.

 Jesper lukker vandet ud af badekarret, og så bliver Bjørn grundig tørret og frotteret og hjulpet op i kørestolen. De to andre drenge bliver også tørret og så ruller de ind på værelset og kommer i tøjet..

 En halv time senere sidder de alle tre inde i stuen og snakker med Bjørns far.

 Casper forklarer ivrigt, hvorfor han mener, at det er så vigtigt, at arbejde uden tøj under genoptræningen.

 Bjørn nikker.

 Det er helt rigtigt, hvad han siger. Jeg har jo kunnet mærke både Casper og Jesper så tæt på mig, som om de var en del af mig, eller jeg var en del af dem. Det var, som om jeg kunne føle kræfter og viljestyrke blive overført til mig på en eller anden måde.

 Da jeg prøvede genoptræningen på sygehuset, var det meget professionelt og sikkert også meget korrekt, men jeg fik ikke nogen fornemmelse af, at jeg i grunden ragede vedkommende. Han gjorde sit arbejde, for det fik han sin løn for, men interesse ud over det professionelle var der ikke noget af. Derfor opgav jeg den gang.

 Nu føler jeg, at der er nogen, der gør noget for min skyld.

 Han smiler til de to andre.

 Jeg ved godt, at I siger, at I gør det for fars skyld. Det er også godt nok for mig, for det fortjener du far. Du fortjener ikke at have sådan en doven slambert som mig som søn. Nu har jeg fået lyst til at gøre noget ved det. Jeg ved godt, at jeg hverken løber på ski eller skøjter i januar eller februar. Rom blev heller ikke bygget på en dag. Men med støtte fra de to der, vil jeg prøve at bevare tålmodigheden, og det tror jeg, at jeg kan, for nu vil jeg.

 Dr. Andersen ser fra Bjørn til de to andre.

 Da jeg for snart et år siden lod dig genoptræne Casper, var det efter en pludselig indskydelse. Jeg mærkede det stærke venskabsbånd, der var mellem jer. I havde jo faktisk også reddet hinandens liv. Så fik jeg den tanke, at vi professionelle, måske griber tingene forkert an. Jeg så det jo med Bjørn, og jeg tror, at jeg må give ham ret. For voksne mennesker er det måske i orden med det rent saglige og professionelle, men for børn betyder følelser meget. De skal være klar over, at man hjælper dem, fordi man holder af dem. Ikke bare fordi det er man nu engang ansat til.

 Så smiler han.

 Jeg har i formiddags talt med Marias forældre, og når jeg kører jer hjem, har jeg fået lov til at komme og se på huset. Har du lyst til at tage med, Bjørn.

 Bjørns øjne stråler.

 Sklal vi så flytte derud, så bliver der ikke så langt for jer, så kan I måske komme tit.

 Casper smiler.

 Jeg kommer nok og plager dig en times tid efter skole hver dag, og Jesper bliver afløser, assistent og hvad vi nu ellers kasn finde på at bruge ham til, hvis du kan gå med til det.

 Skal jeg så også gå i skole sammen med jer.

 Jesper nikker.

 Det vil da være mest praktisk. En af os henter dig om morgenen og en kører dig hjem, og så får du den store tur af Casper, når du er kommet hjem. For at gøre det lidt mere spændende kan det godt være at det sommetider er nogen af de andre, der henter og bringer. Vi er jo ti, eller nu bliver vi ni, når Maria rejser. Fem drenge og fire piger, der hjælper hinanden. Når du så er klar til at hjælpe, kan du så vælge at være på pigeholdet, eller også udvider vi drengeholdet og støver et par piger mere op. Så de ikke kommer til at føle sig underlegne, rent talmæssigt.

 En halv time efter bliver drengene så kørt hjem, d.v.s. Casper følger med hen til Marias forældre for at hjælpe Bjørn og hans far med kørestolen.

 Både dr. Andersen og Bjørn er meget begejstrede for huset. De er specielt glade for, at det  hele er i et plan, og at det er indrettet, så kørestolen kan komme rundt i hele huset, uden besvær.

 Marias far siger med et lille smil.

 Ja, vi nåede lige at få lavet boblebad og sauna. Det var færdigt en månedstid før jeg fik besked om det nye job. Men man siger jo ikke så gerne nej til et job, der giver 50  % mere i løn, og så har de endda lovet at skaffe et halvdagsjob til min kone, hvis hun er interesseret. Maria er nok den, der er mest træt af flytningen, men hun finder sig vel også venner deroppe nordpå.

 Bjørn smiler til Maria.

 Ellers må du da godt blive boende her.

 Casper smiler.

 Nej, det er for risikabelt. Vi risikerer jo, at du sætter hende til at lave alt det, du ikke gider.

 En halv time senere er de voksne blevet enige om prisen, og så kan de sætte deres advokater til at ordne skødeskrivning og det øvrige papirarbejde.

 Da de er kommet ud i bilen igen siger Bjørn.

 Her er jeg næsten sikker på, at jeg bliver glad for at bo.

 Hans far nikker.

 Det tror jeg også, at jeg gør.

 Julen nærmer sig.

 Jesper har allerede fået skrevet et par breve til både Andrew og Sam. Store Stine har skrevet til Mary og forældrene har også skrevet. Sven har bl.a. sendt julehilsen til lejrchefen.

 2.juledag er hele Amerikaholdet inviteret ind til Bjørn og hans far. Eriks og Kims forældre har kørt nogle af dem ind og Jespers forældre har haft resten med.

 Det bliver en virkelig hyggelig dag.

 Dr. Andersen har fået tilsendt en video fra Andrew, hvor han og Mary og Sam har indtalt julehils-

ner, men også fra alle de ansatte på lejren er der hilsner, hver enkelt har indtalt lidt, og endelig er der en halv snes stykker af børnene, der også er med på videoen.

 Bjørn hilste på de forskellige med et stort smil og sagde, at han glædede sig til at flytte, så så han på Maria.

 Det er bare synd, at det er på bekostning af dig.

 Maria smiler.

 Du tilbød jo, at jeg måtte blive boende hos jer, men jeg kommer nok også til at befinde mig godt i Frederikshavn, når jeg har vænnet mig lidt til stedet.

 Efter middagen siger dr. Andersen.

 Se, nu har jeg en lille overraskelse til de unge mennesker. Sammen med videoen var der nemlig også et brev, som jeg nu vil læse højt.

 Der står bl.a. at Andrew har sendt brevet og videoen til dr. Andersen, for at alle kan få beskeden samtidig.

 Det er et tilbud til hver enkelt af dem om et års collegeophold i Californien, med alt betalt, også rejsen. Tidspunktet vælger de selv. Det eneste krav/ ønske han har til gengæld, er, at vedkommende det år bruger 14 dage af sin sommerferie på en af handicaplejrene.

 De sidder alle ti helt tavse, så siger Kurt.

 Den mand er godt nok ikke helt almindelig. Jeg ved godt, at han ikke betaler af egen lomme, han skaffer vel sponsorer, men at taksere 14 dages sjovt og spændende arbejde til et års gratis ophold med alt betalt, det var der nu ikke mange andre, der kunne finde på.

 Dr. Andersen smiler.

 Så vidt jeg har forstået Andrew York, er I nu heller ikke helt almindelige. Hvor mange var der på den lejr, I var med på. Omkring 80 i alt, foruden jer. Se de firs mennesker har besluttet at lave 8 lignende lejre næste år. 10 fra jeres lejr vil danne grundstammen i hver af de otte lejre. Dels medhjælpere og dels børn, der takket være jer, nu er raske.

 Prøv at forestil jer, hvad det kan betyde, hvis det videreudvikler sig de kommende år.

 Jesper ser smilende på Casper.

 Skal vi to ikke tage Bjørn med der over til sommer og besøge de lejre, det kunne da være sjovt.

 Dr. Andersen ser alvorligt på ham.

 Det foreslår Andrew faktisk.

 Jesper bliver ligbleg.

 Jamen….jamen jeg sagde det jo kun i sjov.

 Dr. Andersen smiler til ham.

 Der skal heller ikke tages stilling til det nu, men hvis du ikke havde haft lyst, havde du sikkert ikke nævnt det.

 Jesper ryster på hovedet.

 Jeg må lære, at holde min mund, men du kan måske også se, hvad jeg tænker.

 Men kommer vi der over, skal der ikke bruges en dag på Det hvide hus, så skal al tiden bruges på børnene.

 Snakken glider nu over på andre emner.

 Lidt senere siger Casper til Bjørn.

 Nå, vil du have en brydekamp igen i dag, du må frit vælge, også mellem de andre, både damer og herrer.

 Bjørn smiler bredt.

 Jeg kender vist ikke de forskellige godt nok til at vælge en værdig modstander, men hvis en af jer vil blive her til i morgen, kan vi jo tage en kamp i morgen formiddag, inden han bliver kørt hjem.

 Jesper, der har hørt på, ler højt.

 Nå, du regner med, at det bliver en herre. Tror du ikke, at det ville være noget for lille Stine, Casper.

 Casper ler også.

 Tør du virkelig foreslå det. Det er kun den ene arm og benene han har problemer med, resten er skam intakt.

 Bjørn bliver rød i hovedet, men smiler så.

 I kan jo spørge hende, hvis I tør.

 Casper ryster på hovedet.

 Far påstår, at han ikke er gammel nok til at være bedstefar endnu, så jeg foreslår, at du nøjes med os to, hvis vi får lov. Vi kan da i det mindste ikke blive gravide.

 Den næste dag tager de så den helt store tur med massage, brydekamp og bad. Bjørn er meget træt, da de er færdige og sidder inde i stuen og snakker, men strålende glad.

 Efter jul går Casper og Bjørn så i gang med det rigtige træningsprogram, og i slutningen af januar kasn de allerede begynde at mærke fremskridt. Bjørn er begyndt at kunne bevæge både den venstre arm og begge ben, selvom han ikke kan bruge dem til noget endnu.

 De forskellige skiftes til at hente ham om morgenen og køre ham i skole, og da han er meget hurtig i opfattelse, går det snart fint med skolearbejdet, så han endda somme tider kan hjælpe de andre.

 Bjørn er også kommet til at sætte stor pris på de andre, ikke mindst p.g.a. deres store hjælpsomhed, og mange af dem snakker han fint med, ikke mindst Erik.

 En dag, da Casper skal noget andet og Jesper også er optaget, overtager Erik således træningen. Han er godt nok meget genert over, at Erik har taget Kim med. Men da Kim bare ler og siger, at hun bare nøjes med at se på, med mindre Erik får brug for hjælp, slapper Bjørn lidt af indtil Erik siger, at i dag starter de med en tur i saunaen for at varme musklerne lidt op, inden de går i gang med træningen.

 Bjørn ser på ham.

 Går Kim også med i saunaen

 Erik ler.

 Ja, med mindre du selv kan gå derind, jeg er nødt til at have en til at hjælpe med transporten, men bare rolig, Kim bider ikke.

 Det varer da heller ikke mange minutter, før Bjørn ikke skænker det en tanke, at Kim er en pige, og sidder sammen med dem i saunaen også uden tøj.

 Da Erik et kvarters tid efter går i gang med træningen, arbejder Kim med Bjørns benmuskler, mens Erik tager sig af armene

 Bjørn smiler.

 Det er I bestemt også gode til.

 Erik ler højt.

 Det er også mig, der har lært Jesper at massere, og for den sags skyld da også Kim. Jesper har så lært Casper og lille Stine det.

 Da de omsider er færdige, ser Bjørn på Kim.

 Det er sjovt. Det føltes ikke hverken flovt eller forkert, at du også masserede og arbejdede med mine ben, selv om du er en pige. Du er jo en ven. Lige som Erik og alle de andre.

 Erik smiler.

 Ja, men hun får ikke lov til at behandle dig alene, så ender det bare med, at hun en dag foretrækker dig for mig.

 Bjørn ser alvorligt fra Erik til Kim.

 Jeg ville aldrig drømme om at tage en pige fra en ven.

 Kim giver Erik et kys.

 Jeg tror nu, at jeg holder mig til dig, selvom Bjørn er ved at være en flot fyr. Ham må vi se at finde en pige til snart, så I andre kan føle jer lidt mere trygge.

 Da Casper kommer næste dag, smiler han.

 Jeg har taget lille Stine med i dag, Jesper har givet mig lov.

 Bjørn bliver rød i hovedet.

 Hvad er I ude på.

 Stine smiler.

 Vi arbejder alle på at blive dygtigere, for din far har truet med at bruge os, når der dukker andre børn op, der skal genoptrænes. For os piger bliver det nok mest piger, vi kommer til at arbejde med., men både Jesper og Casper siger, at du ser så nuttet ud uden tøj. Det syntes Kim også, og så gav Jesper og Casper mig lov til selv at se, om det passede.

 Casper smiler.

 Erik sagde, at I startede i saunaen i går. Det er nok en god ide, så lad os bare prøve det i dag igen.

 Da de er i gang med træningen, siger Stine.

 Må jeg godt prøve at kilde ham, og se, hvordan han reagerer.

 Casper ler højt.

 Jeg tænkte nok, at du ikke kunne nære det. Ok. To minutter, ikke mere.

 Da de en times tid senere sidder og snakker, siger Stine.

 Du er nu sød Bjørn. Jeg tror, at jeg har fundet den helt rigtige pige til dig.

 Casper brummer.

 Hvad så med mig, jeg ser nok ikke mere til Maria.

 Stine ler.

 Jeg arbejder på sagen, brormand.

 De næste dage kommer Casper og Jesper sammen, og så bliver der arbejdet hårdt.

 I slutningen af februar kan Bjørn stå op i næsten 2 minutter og han kan begynde at løfte lette ting med venstre hånd.

 I slutningen af marts kan Bjørn begynde at gå rigtigt, selvom det stadig er lidt usikkert. Han kan selv komme på toilettet og selv komme i og af tøjet, ja, han kan endda snøre sine sko.

 En aften lige efter aftensmad kommer Sven over.

 Jeg skulle spørge, om du havde lyst til at komme over til os og hygge dig. Dorte og Stine er der også.

 Bjørn ser fra Sven til sin far.

 Må jeg, og tror du, at jeg kan gå så langt.

 Faderen smiler.

 Du må gerne, og husk, hvad dine venner siger, hvis du vil, så kan du.

 Bjørns øjne stråler.

 Jeg vil meget gerne.

 Det sidste stykke vej må han lige støtte sig lidt til Sven, og han er lidt træt i benene, men meget lykkelig. De har en vældig hyggelig aften, og lidt over 10 følger Jesper ham så hjem.

 Bjørn ser på ham.

 Casper er alle tiders ven, men det er nu også dejligt at gå her og snakke alene med dig. Det var jo dig, der gav mig det første spark og fik mig til at indse, at jeg ikke bare kunne sidde og lade livet passere forbi mig uden selv at foretage mig noget. Jeg synes ikke, at jeg kan sætte en rækkefølge på, hvem jeg synes bedst om, og det er i grunden dejligt, for så var der måske nogen, der følte sig mindre værd end andre, og I er jo lige pragtfulde alle sammen. Tror du, at jeg kan begynde at cykle en af dagene. Der er jo ikke så længe til påske.

 Jesper ler.

 Du er umættelig, og det er dejligt. Jeg har fået fat i en cykel med støttehjul, så du bedre kan holde balancen i starten. M.h.t. Casper, så har du helt ret. Han er alle tiders ven. Jeg prioriterer heller ikke mine venner, selvom min bror nok ligger øverst, når det kommer til stykket.

 Casper trængte til at have et job og et ansvar, for at glemme, at Maria var rejst, men det har også fået helt nye sider frem i ham, som jeg ikke anede fandtes. Han er i stand til at forklare folk tingene, jeg gør det bare uden at tænke på, at det er vigtigt, at folk forstår, hvorfor man gør det. F.eks. det, at vi arbejder uden tøj. Jeg føler nok det samme, men Casper kan forklare det, så folk forstår det.

 Casper er ganske afgjort vokset med opgaven, og det er skønt. Det har også givet ham en selvtillid, han aldrig har haft før, og det kan have stor betydning for ham fremover.

 Bjørn smiler.

 Tænk, nu er vi hjemme, og jeg har slet ikke behøvet at støtte mig til dig.

 Jesper nikker.

 Fra i morgen begynder du at gå i skole. Hvem henter dig.

 Det gør Casper. Skal vi så prøve at cykle, når vi kommer fra skole. Casper, du og jeg.

 Det er i orden, jeg kommer med Casper og cyklerne kl. 15.

 Den kommende tid bliver det til mange cykelture. Foruden træningen med Casper, træner Bjørn nu også ivrigt selv.

 Da Stine, Jesper, Casper og Bjørn bliver konfirmeret, kan Bjørn gå frit og ubesværet, og til et par af de fester, han er med til, klarer han endda også at danse lidt.

 Cykelturene går også fint. En dag, da Jesper og Stine er i gang med at massere ham efter træningen, siger Stine.

 Man kan godt se, at dine lårmuskler er blevet meget større. Du er ikke helt på højde med Jesper og Casper endnu, men jeg tror ikke, at det varer længe.

 Jesper smiler.

 Ok giv ham så det kys, som belønning for hans indsats, men på munden, ikke andre steder.

 Bjørn bliver ildrød i hovedet, men smiler alligevel glad, da han får kysset.

 Da Casper den næste dag er ved at være færdig med at massere Bjørn, som er meget øm, fordi han har trænet ekstra hårdt, siger han.

 Det var nok meget godt, at Jesper var med i går, ellers er det ikke godt at vide, hvor Stine havde kysset.

 Så ler han.

 Hun kan være uberegnelig, men nu synes jeg, at du skal prøve at massere mig, så jeg kan se, hvad du har lært.

 Da Bjørn er færdig med at massere, nikker Casper anerkendende.

 Det er du slet ikke så tosset til, det må du gerne gøre igen en anden dag.

 Bjørn smiler.

 Det er faktisk også en rar fornemmelse at massere. Man føler næsten, at man giver lidt af sig selv., men modtager samtidig noget af den anden, en slags samhørighedsfølelse.

 De er netop kommet i tøjet begge to, da dr. Andersen kommer hjem.

 Han smiler til drengene.-

 Det går jo fint, ser det ud til, det havde du vist ikke drømt om for et halvt år siden, Bjørn.

 Bjørn ler højt.

 Nej, Casper og Jesper har gjort et fint stykke arbejde. Efter sommerferien tror jeg, at jeg begynder at gå til fodbold, eller måske tennis.

 Casper smiler lunt.

 Uden du selv havde villet, kammerat, havde vores anstrengelser været formålsløse. Du har ikke alene brugt vores træningsprogram, men også lavet ekstra styrketræning af både arme og ben, somme tider måske endda lige i overkanten, men det må en fagmand bedømme, vi andre går jo ud fra, at du selv stopper, når du føler, at du har nået grænsen.

 Dr. Andersen ser alvorligt på Casper.

 Uden I havde motiveret Bjørn til at gå i gang, var han aldrig kommet videre end til den kørestol.

 Casper nikker.

 Jesper og jeg har jo fået en god ven mere. Det vidste vi, at vi ville få, hvis vi bare fik ham til at tro på, at man kan, hvad man vil, men arbejde skal der til.

 Dr. Andersen smiler.

 Kan jeg lokke dig og Jesper til at komme herover i morgen eftermiddag efter skole og så blive her til henad kl. 21. Der er nogle ting, jeg gerne vil diskutere med jer, sådan kollegaer imellem.

 Casper ler.

 For mit vedkommende er det helt i orden, og jeg tror også godt, at jeg kan få Jesper med, men skal det være en konference på højeste plan.

 Dr. Andersen nikker.

 Ja, lad os bare sige det.

 Da de kommer næste dag, siger Bjørn.

 Jeg skulle hilse fra far og sige, at han kommer om en times tid, men vi kunne læse lektier, eller træne eller bare sidde og snakke.

 Jesper ser på Casper.

 Du sagde, at det blev en konference på højeste plan, så må vi nok hellere forberede os mentalt. Lad os tage et kvarter i saunaen og så et koldt styrtebad, så skulle vi være klare i hjernen.

 De to andre nikker, og Bjørn siger.

 Det lyder som en god ide.

 De har næsten lige sat sig ind i stuen, da dr. Andersen kommer hjem, sammen med en kollega, som han præsenterer som dr. Jørgensen. Så præsenterer han Jesper og Casper og til sidst Bjørn.

 Dr. Jørgensens øjenbryn ryger helt op, da han hilser på Bjørn.

 Det er da umuligt. Da jeg så dig sidst, sad du sur og tvær i en kørestol og nægtede pure at gøre noget af det, vi bad dig om.

 Bjørn ler.

 Ja, og nu er jeg glad, jeg kan hoppe og springe, jeg kan cykle og løbe, ja, jeg kan endda stå på hænder, se bare.

 Mirakelkuren hedder Casper og Jesper og deres søskende og venner.

 Dr. Jørgensen ser på dr. Andersen.

 Du har ret, de kollegaer vil jeg gerne snakke med, selvom jeg godt nok havde troet, at de mindst var 30 år ældre.

 Dr. Andersen smiler bredt.

 Nu tager vi lige en kop kaffe, og så holder professor Casper sit foredrag om, hvorfor og hvordan man træner og masserer. Derefter fortæller professor Jesper om, hvordan han fik Casper op af kørestolen og om den amerikanske lejr.

 Så viser de to herrer, hvordan de har arbejdet med Bjørn, og til slut får Bjørn lov til at fortælle om, hvordan han har oplevet tiden, fra han blev syg og til i dag. Men det venter vi med, til vi har spist til aften.

 Dr. Jørgensen ser fra Casper til Jesper.

 Har I noget imod, at jeg optager det hele på video, for det vil jeg gerne have, at andre får lejlighed til at opleve. I skal nok få lov til at se optagelserne, inden de bliver brugt, så I kan få noget klippet fgra, hvis I ønsker det.

 Drengene nikker.

 Det er helt i orden.

 De går lige ud og hjælper Bjørn med at gøre kaffebordet klar.

 Ude i køkkenet spørger Jesper om, hvem dr. Jørgensen er, for Bjørn kender ham jo åbenbart.

 Bjørn nikker.

 Han skulle være en af de dygtigste specialister m.h.t. genoptræning og fysiurgisk behandling her i Danmark. Derfor fik far ham til at se på mig i sin tid. Han var bestemt ikke imponeret af mig den gang, og jeg syntes bare, at han var endnu en af dem, der fortalte om alt det, de kunne.

 Casper nikker.

 Av, av, så er det åbenbart på højeste plan, måske den video kan redde os fra at skulle ud og holde foredrag i hele Danmark.

 Jesper ler højt.

 Tænk stort. Vi er jo internationale kapaciteter, så videoen bliver tekstet på alle verdens sprog og brugt ved lægeuddannelsen på samtlige universiteter i hele verden.

 Da de henad kl. 21 skal hjem, siger dr. Jørgensen

 Jeg har lært meget af at se og høre på jer i dag. Jeg sender jer hver en kopi af videoen og beder jer om at kommentere, hvad I evt. ønsker anderledes og så give mig besked. I kan bare aflevere kommentarerne til Bjørns far, så sørger han for det videre fornødne.

 Et par dage efter får de videoerne tilsendt. De gennemgår dem meget nøje, først hver for sig og så sammen. Der er ikke meget, der skal ændres, kun nogle få steder, hvor der er noget, de gerne vil have klippet fra. Ellers synes de selv, at de er sluppet helt godt fra det.

 Det var stort set kun de første fem minutter, de havde tænkt på, at der var kamera på. Resten af tiden havde de ikke skænket det en tanke.

 I begyndelsen af maj, får Jesper igen brev fra Andrew. De skriver som regel til hinanden en gang om måneden. Jesper har således også fortalt ivrigt om genoptræningen af Bjørn. Sam får han også tit brev fra, og der går sjældent mere end en uges tid, inden han skriver tilbage.

 Andrew fortæller i sit brev, at han har fået en kopi af videoen, som dr. Jørgensen havde optaget, og han er virkelig imponeret af den, og han har vist den til flere kollegaer

 Så fortsætter han.

 Det har imidlertid givet et lille problem. Flere af dem vil nemlig meget gerne tale med jer og have mulighed for at stille jer en række spørgsmål.

 Mit forslag er følgende.

 Casper, Bjørn og du prøver at få jeres forældres tilladelse til at rejse over og besøge Sam, Mary og mig i sommerferien. Hvis I kan få fri fra skolen d. 15 juni, kunne jeg arrangere en konference på

 2 – 3 dage, hvor I er med, også sammen med Sam. Resten af ugen holder I fri hos os.

 Hvis I så kan holde til det, kan vi måske tage en lille uges tid på fire forskellige sommerlejre og så tage hjem til os igen og holde et par dage fri, inden I rejser hjem igen.

 Det lyder måske som et ret hårdt program, men både Mary, Sam og jeg vil være sammen med jer hele tiden, så vi kan bremse lidt op, hvis det kommer til at gå for stærkt.

 Til gengæld lover jeg to ting.

 For det første skal jeg ikke foreslå flere sommerlejre for jer her ovre, bortset fra den, der er med i et evt. collegeophold. Det vil for resten også gælde Bjørn. Jeg forstår på hans far og dr. Jørgensen, at I igen har udført mirakler.

 For det andet kommer Sam, Mary og jeg til Danmark i sommerferien til næste år, og håber så at kunne være en del sammen med jer.

 Det er klart, at turen herover og opholdet herovre ikke kommer til at koste jer noget. Lommepenge på sommerlejrene bliver som sidst.

 Og endelig, I skal nok slippe for Det hvide hus denne gang.

 Snak med hinanden og jeres forældre om det. Jeg vil blive meget glad, hvis det lykkes. Det skulle jeg hilse fra Mary og Sam og sige, at de også ville blive. Sam skriver i øvrigt selv til dig en af de nærmeste dage. Mange hilsner, din ven Andrew.

 Da Jesper viser sin far og mor brevet, sukker moderen.

 Jeg ved, at du meget gerne vil, Jesper, og jeg ved også, at det kan have stor betydning for mange mennesker, jeg synes bare, at du er lidt for ung til så megen international berømmelse.

 Faderen brummer.

 Til gengæld tror jeg på, at du beholder begge ben på jorden. Du gør det jo ikke for at vise, at du er noget stort, men for at hjælpe andre, som du følte, at Sven og Erik hjalp dig. Men lad os snakke med Caspers forældre og Bjørns far og høre, hvad de mener.

 Da Jesper lidt senere snakker med Sven om det, siger han.

 Sig mig, storebror, synes du, at det er forkert af mig, at jeg gerne vil derover og deltage i de sommerlejre og få lejlighed til igen at være sammen med Sam.

 Sven ryster på hovedet.

 Nej, bestemt ikke, lillebror. Du må bare love mig, at du retter dig fuldstændig efter Andrew, hvis han bremser dig lidt. Der er mange, der har brug for dig rundt omkring, men det har far, mor, Stine og jeg også. Bare du vil huske det. Husk, du skulle gerne holde mindst 60 år endnu.

 Jesper smiler.

 Hvis jeg får lov, vil jeg glæde mig meget til turen, men jeg vil glæde mig mindst lige så meget til at komme hjem til jer igen.

 Og så standardspørgsmålet, når det hele er kaos omkring mig.

 Må jeg godt sove hos dig i nat igen.

 Sven ler.

 Som sædvanlig er svaret ja, meget gerne.

 Nogle dage efter kan Jesper skrive til Andrew og sige tak for invitationen fra dem alle tre.

 Erik og Kurt har inviteret dem med over på øen sammen med Sven, week-enden før de skal rejse.

Den tur nyder de i fulde drag.

 Bjørn føler sig som i den syvende himmel. Dels er han sammen med sine gode venner, og dels kan han nu stort set alt det, som de andre kan. Casper og Jesper har været lidt bekymrede for, at Lille Stine skal være alene hjemme i hele sommerferien, men Erik og Sven har lovet dem, at de nok skal få Kim og Dorte til at tage sig lidt af hende, og Store Stine har selv sagt til Jesper, at hun også vil tage sig lidt af hende.

 De bliver modtaget med åbne arme af Andrew, Mary og Sam. Sam og Bjørn kender jo ikke hinanden, men det varer ikke længe, før de også snakker fint sammen. Sam og Jesper kommer til at dele værelse, og det gør Casper og Bjørn også.

 De første par dage hygger de sig rigtig derhjemme, men så en morgen siger Andrew.

 Ja, nu begynder så den alvorlige del af festen. Det første møde starter kl. 10 og varer ca. 3 timer. Så er der frokost, og fra 15 – 18 bliver der stillet spørgsmål til jer.

 Husk nu, at I ikke er videnskabsmænd eller professorer. I er drenge, så I snakker bare lige ud af posen og siger, hvad I mener. Er der spørgsmål I ikke forstår, så sig bare, undskyld, må professor York lige forklare mig, hvad der menes.

 Hvis I føler jer gået for nær, så sig bare. Det ønsker jeg ikke at svare på, måske en af de andre gør.

 Bare bevar roen og husk, I kommer for at gøre dem en tjeneste, så spørgsmål og svar skal foregå på jeres præmisser.

 Kl. 10 holder Andrew en indledningstale, hvor han byder dem velkommen og fortæller om, hvordan han lærte Jesper og Casper at kende, og hvordan det så har videreudviklet sig til et varmt venskab.

 Der bliver vist en serie billeder af  Caspers brud på arm og ben, og hvordan han så ud, da gibsen blev fjernet. Så bliver der vist en serie billeder af Bjørn, fra han første gang opgav genoptræningen og hvordan han så ud, da Casper og Jesper startede genoptræningen af ham. Derefter har dr. Andersen jævnligt taget billeder af de ting, Bjørn nu kunne og også af musklernes udvikling under genoptræningen.

 Der er så en lille pause, hvor videoen bliver vist, og så er der en diskussion for og imod at behandle på den måde.

 Efter frokosten er drengene meget spændte på, hvordan de kan klare at besvare de forskellige spørgsmål. Det går dog helt godt, selvom der et par gange må lidt forklaring til af Andrew, når nogle af deltagerne bliver for videnskabelige.

 Et par gange bryder latteren ud i salen. Den ene gang er, da Casper bliver spurgt om, hvorfor de har arbejdet med genoptræningen og massagen uden tøj.

 Casper smiler.

 Jeg troede, at jeg havde forklaret det på videoen, men det spørgsmål overbeviser mig endnu mere om, hvor vigtigt det er at tage tilhørerens intelligens i betragtning, når man forklarer noget.

 På det tidspunkt er det, at latteren bryder løs.

 Casper tøver lidt og fortsætter så.

 Misforstå mig ikke. Men når ens offer, patient eller hvad man nu kalder ham, ikke forstår, hvorfor man gør de forskellige ting, hvorfor skulle han så tro på, at det hjælper.

  Når han ikke har tøj på, kan han se musklerne bevæge sig, når han arbejder med træningsprogrammet, eller når jeg masserer. Når jeg kilder, kan han se, at musklerne dirrer. Når jeg ikke selv har tøj på, kan han se forskellen på hans musklers og mine musklers reaktioner. Det følelsesmæssige aspekt har jeg vist gjort grundigt rede for, men ellers vil jeg gerne svare, hvis der er noget konkret, man gerne vil vide.

 Så smiler han.

 Til slut kan jeg så sige, at når man rigtig træner eller masserer, kan man godt holde varmen uden at have tøj på.

 Ny lattersalve.

 Da Jesper får stillet spørgsmålet.

 Ville du også arbejde uden tøj, hvis det var en pige, du skulle gernoptræne.

 Ja, så smiler han bredt til den kvindelige spørger ( han får senere at vide, at hun også er professor og er en af Andrews kollegaer) og siger.

 Ja, naturligvis. Piger er da også en slags mennesker og har derfor krav på at blive behandlet på samme måde som drenge.

 Så bliver han alvorlig og fortsætter.

 Det kræver fuld tillid mellem patient og behandler, uanset om den ene er af modsat køn eller begge er af samme køn, i øvrigt ville jeg nok få en pige til at behandle, hvis det drejede sig om en pige, men jeg ville selv gøre det, hvis det var nødvendigt.

 Bjørn får stillet spørgsmålet.

 Tror du, at det har haft betydning for dig, at din behandler selv har gennemgået en genoptræning.

 Bjørn tøver lidt.

 Det er svært at svare på. Casper vidste selvfølgelig noget om, at man gerne vil se hurtige resultater, ellers bliver man nemt utålmodig, men om det skyldes, at han selv er blevet genoptrænet, eller om det skyldes, at Casper nu engang er den han er, det ved jeg ikke.

 Sam får spørgsmålet.

 Hvad tror du har haft størst betydning for din genoptræning.

 Sam smiler.

 Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jesper viste fra den første dag, at han brød sig om mig. Han var en hvid dreng, der godt ville være ven med en sort. Han havde altid tid til at snakke med mig og holde mine hænder, når jeg havde brug for det, uanset hvor travlt han havde. Når han trænede og masserede mig, følte jeg helt tydeligt, at han gjorde det af kærlighed til mig.

 Da han rejste, arbejdede de andre videre med mig, det føltes ikke på samme måde, men det hjalp alligevel, for jeg havde svoret på, at jeg ville gøre alt, hvad jeg kunne for at blive lige så fint et menneske som Jesper. Efter hvad min nye far har sagt, var det også p.g.a. det venskab Jesper havde vist mig, at han og min nye mor besluttede at adoptere mig.

 Så smiler han.

 Jesper kunne de jo ikke få, men da de så, hvor meget umage jeg gjorde for at leve op til mit forbillede, gjorde det åbenbart udslaget.

 Andrew går hen og klapper ham på skulderen.

 Det har du helt ret i, min dreng.

 Der kommer endnu nogle spørgsmål til de forskellige.

 Da Jesper bliver spurgt om, hvad han vil være, når han bliver voksen, svarer han uden at blinke.

 Jeg håber at blive en voksen og ansvarsbevidst person, som mine forældre kan være tilfreds med.

 Da spørgsmålene er ved at ebbe ud, rejser den kvindelige professor sig og siger.

 Professor York havde lovet os en usædvanlig oplevelse, og jeg tror, at vi alle må indrømme, at han bestemt har holdt, hvad han lovede, hvad han nu for resten også plejer at gøre.

 Jeg er virkelig imponeret af jer fire drenge. Det kan være svært, også for os andre at skulle besvare så mange spørgsmål, og så endda på et andet sprog, men jeg synes, at I klarede det utrolig flot.

 Jespers svar til mig, var jeg selv ude om, der skal ellers noget til at gøre mig flov, men det lykkedes for dig.

 Caspers kommentar til spørgerens intelligens var simpelthen fantastisk

 Bjørn havde helt ret i, at Casper er den, han er. Hvordan han er blevet det, er en anden sag, men jeg tror, at både Bjørn og Jesper har været med til, at Casper har fået det frem, der gør, at de forskellige siger. Vi kan ikke få en bedre ven end Casper. Lige så god, ja, men ikke bedre.

 Sam, du gjorde det også godt. Jeg tror, at du overbeviste os alle om, at Andrew og Mary ikke kunne have valgt en bedre søn.

 Jeg vil gerne sige jer fire tak, ikke alene for en usædvanlig oplevelse, men for, hvad I har lært os i dag. Vi er ganske vist professorer og har mange høje embeder og titler, og før i dag var der nok mange af os, der sagde. Hvad kan sådan fire drenge lære os med de høje universitetsuddannelser.

 I har lært os, at uden at være kærlige mennesker, som I er, er alt det andet ikke noget værd. Der bliver virkelig noget at leve op til for os.

 Jeg giver Sam ret i, at det højner standarden, når man vælger de rigtige forbilleder.

 Vi skal bare have det forklaret, så det passer til vores intelligens, ikke sandt Casper.

 Ifølge Jesper er piger også en slags mennesker, men det giver os også en forpligtelse til at opføre os som mennesker, så andre får lyst til at bruge os som forbilleder.

 Til slut en varm takl til Andrew, fordi du fik de tre drenge herover. Bjørn sagde, at Jesper fik ham til at vågne op, da han gav ham den overhaling. Jeg kan godt love jer, at vi er også blevet vækket af jer.

 Hvis jeg må, vil jeg meget gerne med jer ud til en af sommerlejrene og se, hvordan I arbejder der.

 Jesper kan ikke dy sig, så han siger højt.

 Hvis du kommer, bliver du også sat i arbejde.

 De andre begynder at le, og så slutter Andrew af.

 Endelig kan de tage hjem.

 Casper sukker dybt.

 Så er det overstået, var du tilfreds Andrew.

 Andrew ryster på hovedet.

 Ikke helt.

 Bjørn ser forskrækket på ham.

 Andrew smiler bredt.

 Nej, for sådan en omgang burde alle voksne have, eller i det mindste de fleste.

 I klarede det meget fint. Jeg kunne tydeligt se, at flere af jeres svar bed., men det fremgik vist også af min kære kollegas tale. Hun er meget dygtig, men hun kan være meget strid. Det lykkedes dig virkelig at gøre hende flov, Jesper, det er der ikke mange andre, der har kunnet, så dig har hun virkelig fået respekt for. Hende kan du roligt sætte i arbejde, hvis hun dukker op på en af lejrene, mens vi er der, det vil hun have godt af, men jeg er næsten overbevist om, at hun nok skal gøre som du siger.

 De næste par dage holder de helt fri. De er ude og bade og få¨r rigtig slappet af.

 Om lørdagen tager de så ud til den første lejr.

 Casper, Jesper og Sam bliver modtaget med åbne arme af deres gamle bekendte, men det varer heller ikke længe, før Bjørn er ivrigt med i snakken, og snart er alle i gang med forskellige aktiviteter.

 Om mandagen kommer den kvindelige professor, der hedder Elisabeth Porter. Hun går rundt og ser på de forskellige aktiviteter. Lidt efter siger hun til Jesper, at hun gerne vil tale med ham.

 De sætter sig så et roligt sted og snakker.

 Så siger Elisabeth Porter.

 Vil du prøve at vise mig, hvordan du vil træne og massere en af pigerne.

 Jesper ryster på hovedet.

 Nej, hvorfor skulle jeg gøre det, det kan pigerne gøre meget bedre.

 Kunne du ikke gøre det for min skyld.

 Nej, for jeg synes ikke, at jeg skylder dig noget.

 Er amerikanske piger ikke lige så meget værd som danske piger.

 Jo, selvfølgelig, og hvis der var en pige, der havde brug for det, ville jeg gøre det for hendes skyld. Jeg kunne aldrig drømme om at gøre det for din skyld. Hvis du tror, at jeg står i gæld til dig, fordi du sagde noget pænt til mig og om mig på konferencen, så tager du helt fejl. Ord, som du åbenbart ikke engang mente har jo ikke kostet dig noget.

 Du kan ikke lide mig, vel.

 Nej, bestemt ikke. Du er ikke ærlig og reel, du prøver at give mig skyldfølelse, lige som min biologiske mor gjorde. Det var ved at drive mig til selvmord, og derud ønsker jeg bestemt ikke at komme igen. Hvis du ikke har andet at sige, foretrækker jeg at gå.

 Elisabeth Porter ser alvorligt på ham.

 Undskyld, hvis du føler, at jeg har gjort dig fortræd, det har bestemt ikke været min hensigt. Jeg er ikke god til at snakke med børn og unge mennesker, men vil du godt blive lidt endnu, så vil jeg forsøge at være helt ærlig over for dig.

 Jesper nikker.

 Godt, jeg kan regne ud, at du har villet prøve mig lidt af, inden du lukkede op for dit problem, og det er nok meget forståeligt. Hvis du er ærlig nu, så lad mig høre.

 Tak Jesper. Ser du, jeg har en datter på 15 år, som har store problemer. I mindst fem år trøstepiste hun, med det resultat, at hun kort før hun var 13 år vejede 90 kg. Da jeg så prøvede at overbevise hende om, at hun ville få det nemmere, hvis hun prøvede at slanke sig, hun kunne bedre få venner o.s.v. Ja, så gik hun i den anden grøft og holdt næsten op med at spise, med det resultat, at hun nu har en udpræget grad af anorexi. Hun vejer knap 40 kg. Nu. Når jeg prøver at snakke med hende afviser hun mig bare og siger.

 Du sagde selv, at jeg skulle slanke mig.

 Jesper sidder og spekulerer lidt, så siger han tøvende.

 Hvad siger hendes far.

 Jeg blev skilt for seks år siden og har været alene med Sheila siden.

 Jesper nikker.

 Jeg kender jo ikke Sheila, men jeg kan forestille mig, at hun måske har givet sig selv skylden for, at I blev skilt. Min mor brokkede sig tit over, at jeg ikke var til at holde ud, fordi jeg lignede min far. Min nye bror og mine nye forældre overbeviste mig om, at jeg ikke kunne gøre for, at jeg lignede min far og heller ikke var skyld i skilsmissen.

 Jeg tror ikke, at du har brugt tid nok på at tale med Sheila på hendes præmisser. Du har fortalt hende, at hun var blevet for tyk, men først da hun havde trøstespist i lang tid. For at gøre dig tilpas, begyndte hun så at slanke sig, og det kunne hun heller ikke styre, fordi du ikke brugte tid på at hjælpe hende, snakke med hende, når hun havde brug for det, trøste hende og vejlede hende med, hvordan hun skulle få en passsende vægt.

 Du synes måske, at jeg giver dig skylden, men når du er ærlig og beder om min mening, er jeg også nødt til at være ærlig over for dig.

 Du har haft dit arbejde, som Andrew siger, at du er meget dygtig til, men du har glemt, at du har en datter, der burde være vigtigere for dig end dit arbejde. Det er dig, der har sat hende i verden, det har hun ikke selv bedt om. Når faderen ikke er der mere, er din datter udelukkende dit ansvar, og det har du ikke lov til bare at løbe fra.

 Elisabeth Porter sidder og ser på Jesper, mens tårerne løber ned ad hendes kinder. Så siger hun stilfærdigt.

 Tænk, hvis Sheila havde haft sådan en ven som dig, der kunne have støttet hende. Vil du, ikke for min skyld, men for hendes, prøve og komme og snakke med hende, når I kommer tilbage fra lejrene, inden du rejser hjem.

 Jesper smiler.

 Ja, det vil jeg gerne, både for Sheilas, men også for din skyld, for jeg kan væsentlig bedre lide dig, nu hvor du er ærlig over for mig. Betingelsen er, at du fremover lader Sheila være det vigtigste i din tilværelse, at du viser hende, at du elsker hende højere end dit arbejde, og at du bruger enhver lejlighed til at rose et hvet fremskridt hun gør, og at du altid har tid til hende, når hun har brug for dig.. Det bliver hårdt den første tid, men du må ikke give op, vil du love mig det.

 Elisabeth Porter nikker.

 Jeg lover dig, at gøre det så godt, jeg kan.

 Jesper rækker hende en hånd og siger med et lille smil.

 Ingen er forpligtet til at gøre mere, men nu må vi hellere komme i gang med de børn, der er her. Jeg holder mig til drengene, og så kan du gå over og hjælpe til hos pigerne. Det er vigtigt at holde folk i gang, så de kan se, at der sker noget.

 Elisabeth griber hans hånd og klemmer den lidt, så smiler hun.

 Den her gang vil jeg ikke rose dig, bare sige TAK.

 Jesper ler højt.

 Det virker også meget bedre. Vi ses til frokost.

 Da lejrene er overstået, bruger Jesper en formiddag på at snakke med Sheila.

 Da de har snakket lidt, siger Sheila.

 Hvad er det dog, du har gjort ved mor. Hun er helt forandret. Hun har tid til at snakke, hun skælder mig ikke ud og fortæller mig om alt det, jeg gør forkert. Nu roser hun mig tværtimod. Jeg ved godt, at hun får travlt, når efterårssemestret starter, men hun har lovet mig, at vi altid kan spise morgenmad og aftensmad sammen, at hun så vidt muligt holder alle week-ender fri og mindst to aftener om ugen.

 Jesper smiler.

 Jeg ramte nok nogle ømme punkter, da jeg masserede din mor.

 Sheila ser målløs på ham.

 Har du masseret mor.

 Jesper ler højt.

 Nej, ikke bogstaveligt, det var med ord. Til gengæld må du så også prøve at leve op til din mors nye image. Vis, at du elsker hende, og gør forskellige ting for at glæde hende. Det er nok svært for dig at komme rigtigt i gang med at spise almindeligt, men tænk på, at hver mundfuld du spiser, vil glæde din mor, og samtidig vil det få dig selv til at føle dig bedre tilpas.

 Andrew har skaffet mig et stipendium til et års collegeophold om nogle år, så vil jeg gerne se en rigtig flot pige sammen med min gode ven Sam. Synes du ikke, at det kunne være en god ide.

 Sheila smiler.

 Jeg synes da, at Sam er en vældig sød fyr, selvom han er lidt yngre end mig, men jeg tror nu ikke, at han bryder sig om mig.

 Jesper ryster på hovedet.

 Når fugleskræmslet her først får lidt kød på kroppen, så falder Sam garanteret for dig, med mindre du har problemer med, at han er sort.

 Sheila smiler glad.

 Bestemt ikke, men i øjeblikket er jeg nok mere tiltrukket af dig.

 Jesper ryster på hovedet.

 Den går ikke. Jeg har en kæreste hjemme i Danmark, der hedder Stine, og hende svigter jeg ikke, ikke engang for dig.

 Da Elisabeth kommer hjem, ser hun smilende fra Sheila til Jesper.

 Nå, hvordan gik det med at snakke sammen.

 Jesper smiler.

 Jeg synes det gik helt godt, og Sheila har lovet mig, at når jeg muligvis kommer herover på et collegeophold om nogle år, så er hun lige så flot en pige som sin mor.

 Sheila ler.

 Du har ret mor. Jesper er en troldmand. Desværre har han allerede en kæreste i Danmark, men han foreslog, at jeg lagde billet ind hos Sam, når jeg havde fået noget mere kød på kroppen.

 Elisabeth smiler til hende.

 Det var nok en god ide. Sam er en prægtig dreng, men nu må jeg hellere køre Jesper hen til Andrew, så han ikke tror, at jeg beholder ham. Har du lyst til at tage med, Sheila.

 Meget gerne, mor.

 Da de kommer derhen, byder Mary på frokost, og bagefter hygger Sheila sig med Sam, Bjørn, Casper og Jesper et par timer, mens Elisabeth får sig en god snak med Andrew og Mary.

 Da de hen på eftermiddagen tager hjem, er Sheila i strålende humør, og om aftenen får hun en god snak med sin mor.

 Nogle dage efter,må de tre drenge så tilbage til Danmark. De har været glade for opholdet, men de glæder sig også meget til at komme hjem igen til vennerne og de vante forhold.

 Stine er en lille smule forbeholden over for Jesper, da hun hilser på ham. Hun har savnet ham meget, og synes, at han har forandret sig, men allerede næste dag er de fine venner igen.

 Jesper foreslår hende at skrive sammen med Sheila, efter at han har fortalt lidt om hende. Så siger han med et stort smil.

 Jeg foreslog hende at lægge sig efter Sam, når hun havde fået noget mere kød på kroppen, og det lod det ikke til, at hverken hun eller Sam havde noget imod.

 Så giver han Stine et ordentligt knus og et kys.

 Jeg har jo min Stinepige, og hende vil jeg bestemt ikke have skiftet ud. Jeg vil da heller ikke være uvenner med min svoger. Men hvad bliver det for resten til med pigerne til Casper og Bjørn.

 Stine ler højt.

 Det skulle vente, til I kom tilbage fra Amerika. Det kunne jo være, at de havde fundet nogen derovre, men da det ikke lader til at være tilfældet, har jeg aftalt med Kurt og Erik, at vi må låne øen i den kommende week-end. Casper og Susanne, Bjørn og Julie, og så os to. Lyder det ikke godt.

 Jesper smiler bredt.

 Du er genial, min skat. Har du også sørget for, at pigerne har fået lov og er forberedt lidt på, hvad de kan komme ud for på sådan en week-end.

 Stine nikker.

 Tilladelserne er i orden, og både Susanne og Julie er forberedt på, at der kan ske lidt af hvert, men jeg har lovet dem, at de ikke bliver gravide af den tur.

 Du har vel snakket med Casper. Er han indforstået..

 Selvfølgelig, snakker du lige med Bjørn.

 Det skal jeg nok, jeg tror, at vi får en sjov week-end.

 Bjørn er straks med på ideen. Hans far smiler.

 Ja, jeg så jo unægtelig mere til dig, da du sad i kørestolen, men jeg foretrækker det nu alligevel på den her måde.

 Bjørn ser på ham.

 Synes du, at jeg er for lidt hjemme.

 Faderen ryster på hovedet.

 Ja, jeg ville gerne sidde og holde dig i hånden hele tiden. Nej, min dreng, jeg glæder mig over at se dig nyde livet sammen med dine gode venner. Jeg ved jo, at du ikke holder mindre af mig, fordi du ikke sidder hjemme hos mig hele tiden. Men nu må du jo invitere svigerdatteren med hjem, så jeg også kan hilse på hende. Børnebørn vil jeg dog godt vente lidt med endnu.

 Bjørn smiler, men bliver så alvorlig igen.

 Måske skulle du begynde at se dig om efter en, du kunne være sammen med, når jeg ikke er hjemme, så du ikke bliver så alene.

 Faderen nikker.

 Jeg har overvejet det min dreng, ikke mindst her i ferien, hvor du var væk. Du bliver jo heller ikke boende herhjemme de næste 30 – 40 år, men hvor finder man den rigtige, som kan lide både dig og mig, og som vi også begge to kan lide. Nu skal vi måske ovenikøbet have svigerdatteren til at godkende hende også.

 Bjørn ler højt.

 Ja, det er mange ting, der skal passe ind, men lad mig så prøve at snuse en op til dig, det forhindrer jo ikke, at du også selv gør en indsats. Lad os se, hvem der kommer først med et godt forslag.

 De seks får en fin week-end sammen. De sejler derover i båden, og da den er trukket på land, siger Jesper.

 Her på øen har vi nogle helt specielle regler. Vi plejer således kun at have tøj på, når vi fryser. Det er med til, at vi hurtigere får lært hinanden rigtigt at kende.

 Susanne smiler.

 Stine havde forberedt os på det. Hvis nu drengene starter med at tage tøjet af, vænner vi andre os til at se jer uden tøj, og så tror jeg også godt, at vi kan klare at gå rundt uden tøj.

 En halv times tid efter går de en tur to og to og snakker, og nu er genertheden allerede væk.

 Da de kommer tilbage til hulen, siger Stine.

 Jesper og jeg tager os af aftensmaden, Susanne og Casper sørger for morgenmaden og Julie og Bjørn klarer frokosten i morgen.

 Mens de sidder og spiser, siger Julie.

 Jeg drømte ikke om, at der var sådan et lille paradis herovre. Her er så vidunderligt, men ikke mindst, fordi I er så pragtfulde at være sammen med.

 Da de er færdige med at spise spørger Susanne, om de ikke vil fortælle om nogle af deres oplevelser fra deres amerikatur, og det skiftes drengene til.

 De har en vældig hyggelig aften og da de omsider skal sove, bliver de enige om, at pigerne tager soveposerne og drengene tager tæpperne.

 Næste morgen bliver de vækket af en fløjten.

 Det er Erik og Kim, der står udenfor hulen. De er svømmet over i shorts og t-shirt, og det har de nu taget af og Erik beder så om et par håndklæder, så de kan blive tørret.

 Julie og Susanne ser lidt forskrækkede ud, men Erik ler højt.

 Kim og jeg ville bare over og se, hvordan I havde det. Vi har taget rundstykker og smør med, så regnede vi med, at I gav kaffen.

 Jesper ler højt.

 Javel Deres Majestæt.

 Så ser han på de andre.

 Ud af fjerene i en fart og gør kongeparret jeres opvartning. Må jeg præsentere Hans Majestæt Erik Ejegod og hans dronning Kim.

 Lidt efter sidder de så og drikker morgenkaffe og snakker hyggeligt.

 Erik smiler til Susanne og Julie.

 Jeg håber ikke, at det gjorde noget, at Kim og jeg kom og forstyrrede jer, vi skal nok snart smutte igen. Den her week-end skal I have lov til at have for jer selv, men et lille familiebesøg går vel an.

Jespers storesøster og min storebror er kærester, så det er da en slags familie.

 Julie smiler til Kim og derefter til Erik.

 Det var da en sjov måde at blive vækket på. Susanne og jeg var nok lidt generte, men det behøves jo slet ikke, for I er jo lige så dejlige som de andre. Stine havde sagt, at vi skulle være forberedt på, at der kunne ske lidt af hvert, men det her overgår langt min fantasi, men det er bestemt ikke negativt ment.

 Et kvarters tid efter tager Erik og Kim shorts og t-shirt på igen og svømmer tilbage.

 Da de har spist frokost sejler de hjem igen, helt enige om, at det har været en dejlig week-end.

 Både Casper og Bjørn synes godt om pigerne og det er heldigvis gensidigt.

 Bjørn har aftalt med Julie, at hun lige kommer hen til ham om aftenen og bl.a. hilser på hans far.

 Da hun går lidt før halvti, giver hun Bjørn et kys og et knus og siger.

 Tusind tak for en dejlig week-end. Jeg synes, at du er sød og dejlig, Bjørn, men jeg synes også vældig godt om din far. Han er jo slet ikke vanskelig at snakke med.

 Bjørn smiler.

 I lige måde. Jeg kunne i øvrigt også mærke på far, at han syntes virkelig godt om dig, og det synes jeg er dejligt.

 Julæie smiler.

 Efter den her week-end er der vist ikke ret meget vi ikke har set hos hinanden, men jeg synes godt om det hele.

 I lige måde min skat, du er bare pragtfuld.

 I den kommende tid spiller Bjørn og Julie tennis en gang om ugen, Jesper og Casper kommer også af og til, lige som Bjørn besøger dem, men to aftener om ugen har bjørn valæt at være sammen med sin far, og så sidder de og snakker og hygger sig.

 Casper og Susanne kommer også fint ud af det med hinanden, så Casper er kommet helt over, at Maria er rejst.

 Dorte har det ikke så godt, for hendes forældre er begyndt at skændes meget. Når hun har mulighed for det, tager hun derfor hen til Sven eller Kim. Det er økonomien, der halter. Faderen er blevet arbejdsløs, og så er han begyndt at drikke meget., og så bliver han ofte voldelig og direkte ondskabsfuld.

 Dorte prøver at skjule det så godt hun kan over for de andre, men Sven kan godt mærke, at det bliver værre og værre.

 Så en aften kommer hun grædende over til Sven.

 Jeg kan ikke holde det ud mere. I aften gennembankede han mor, og da jeg prøvede at blande mig, fik jeg besked om, at jeg bare kunne skrubbe af,. Han havde ikke bedt om min mening.

 Sven giver hende et lille forsigtigt knus og siger.

 Jeg får far og Eriks far til at gå over og se, hvad de kan gøre. Du bliver her hos os, til de har set, hvor meget der er sket ovre hos jer.

 En time efter kommer faderen tilbage sammen med Eriks far.

 Stilfærdigt fortæller de, at moderen er blevet kørt på sygehuset og faderen er blevet anholdt af politiet. Han var begyndt at slå ud efter dem med et stoleben, han havde brækket af en af stolene.

 Eriks far havde holdt ham fast, mens Svens far havde ringet efter politiet og en ambulance.

 Svens far ser på Dorte.

 Vi sagde til din mor, at vi nok skulle tage os godt af dig til hun kom hjem fra sygehuset igen. Du kan bo inde hos Stine, det er jeg sikker på, at hun ikke har noget imod, vel Stine.

 Nej, helt bestemt ikke. Kom Dorte, vi går ind til mig og snakker.

 Sven ser på sin far, da Stine og Dorte er gået.

 Var det meget slemt med Dortes mor.

 Faderen nikker.

 Ja, desværre. Det betyder til gengæld, at politiet beholder faderen, foreløbig i 14 dage. Hvornår moderen kan komme hjem, må vi snakke med sygehuset om i morgen, når de har fået hende grundigt undersøgt. Det varer nok et stykke tid, så vi må tage os ekstra pænt af Dorte i den kommende tid.

 Dortes mor kommer til at ligge på sygehuset i over fjorten dage og bliver så sendt på rekreation i en måned.. Faderen får 2 et halvt års fængsel, og moderen får skilsmisse.

 Da moderen kommer fra rekreation flytter Dorte hjem igen, men hun befinder sig ikke særlig godt med det. Moderen er meget nervøs og uligevægtig. Dorte er derfor glad for, at hun altid er velkommen både hos Sven og hos Kim.

 Ved juletid er forholdene hjemme hos Dorte dog væsentligt forbedret. Moderen har det meget bedre, så Dorte kan igen begynde at invitere vennerne med hjem.

 En dag, da Sven er der ovre, sidder han og snakker med Dorte og hendes mor om fremtiden. Sven foreslår, at hun prøver at finde en anden mand., nu da skilsmissen er i orden.

 Moderen smiler lidt vemodigt.

 Det er nok ikke så god en ide, hvem tror du kunne falde for sådan en som mig.

 Sven smiler.

 Du trænger til noget selvtillid. Det var jo ikke din skyld, at det ægteskab gik i vasken. Ingen mand har lov til at behandle en kvinde på den måde. Du skal se, der dukker nok en op en dag. Du er hverken dum eller grim. Når du giver dig selv lov til at slasppe lidt af, er du både sjov og har en fin form for humor, og tænk så også på, at din kommende mand får ovenikøbet alle tiders datter med i købet.

 Dorte ler.

 Ja, og en pragtfuld svigersøn.

 Sven begynder at le.

 Jamen så vil jeg gå på jagt efter en svigerfar, jeg synes om. Så er jeg nemlig sikker på, at det bliver den rigtige, overlad bare det til mig.

 Dorte giver ham et kys.

 Du kan i hvert fald sætte både mor og mig i godt humør, så klarer du nok også det andet til vores tilfredshed, tror du ikke mor.

 Moderen smiler.

 Jamen så afventer vi spændt dine sonderinger, men bliv nu ikke alt for skuffet, hvis han siger.

 Hende der, nej, Voherre bevares.

 Sven ryster på hovedet.

 Sådan en mand ville jeg aldrig foreslå.

 Da han er kommet i seng om aftenen, ligger han og snakker med Jesper.

 Så sukker han.

 Bare jeg dog kunne finde en ordentlig mand til Dortes mor. Hun trænger til at føle tryghed, og til at være sammen med et andet voksent menneske, der viser, at han sætter pris på at være sammen med netop hende. Hun har det ganske vist bedre nu, men hendes selvtillid kan ligge på kanten af et frimærke.

 Jesper ligger lidt og spekulerer. Så farer han op.

 Jeg har det, jeg har det. Det er en genial ide. Bjørns far, selvfølgelig. Han selvtillid er heller ikke særlig højt oppe, efter at hans kone forlod ham p.g.a. Bjørns sygdom. Han trænger også til et voksent menneske, han kan vise tillid og som vil vise ham tillid. Dortes mor er jo alle tiders. Tror du ikke, at de kunne passe fint sammen. Jeg er da også sikker på, at Dorte og Bjørn kan komme fint ud af det med hinanden.

 Dorte lærte da at sætte pris på Bjørn i den tid, hvor hun var med til at køre ham i skole. Jeg er helt sikker på, at Bjørn synes godt om Dorte, og den svoger og svigerfar kan du da også godt være tjent med.

 Sven begynder at le.

 Du er slet ikke så tosset, lillebror, for ikke at sige, at du er genial. Spørgsmålet er så, hvordan vi får solgt dem ideen.

 Du snakker med Dorte og jeg snakker med Bjørn. Hvis de begge to kan gå ind for ideen, så arbejder vi videre med den.

 De snakker lidt videre, så siger Jesper.

 Vi snakker med far og mor, og så inviterer du Dorte og hendes mor, og jeg inviterer Bjørn og hans far, så kan far og mor hjælpe dem lidt på vej, mens Dorte, Bjørn, du og jeg snakker sammen og hygger os.

 Sven nikker.

 Fint, du snakker med Bjørn i morgen, og jeg snakker med Dorte, kan de begge lide ideen, får vi far og mor med på den, og så skal du bare se, hvor det går.

 Tænk, nu har jeg det meget bedre. Lillebror, kommer du her over.

  Lynhurtigt er Jesper ovre hos ham. Da han har givet Sven et knus, klukker han.

 Jeg glæder mig allerede, for jeg tror, at det går godt. Men vi siger ikke noget til de andre, før vi ser, hvordan det går.

 Helt enig, men går det godt, sikke en fest vi så kan holde.

 Den næste dag snakker Sven med Dorte. Hun er lidt skeptisk. Mon moderen nu er noget for Bjørns far, men hun bliver ret hurtigt overbevist af Sven. Så smiler hun.

 På den måde ville Bjørn og jeg jo blive en slags søskende lige som Casper og Stine. Det går da vældig fint for dem, så må Bjørn og jeg vel også kunne finde ud af det. Jeg synes i hvert fald godt om Bjørn, så må vi jo håbe, at han også kan komme til at synes om mig.

 Sven ler.

 Det gør han allerede, det ved jeg, og jeg er sikker på, at I vil komme fint ud af det med hinanden. Bjørn er en fin fyr.

 Bjørn bliver meget begejstret, da Jesper snakker med ham.

 Jamen det er jo alle tiders ide. Så får jeg både en mor og en søster og en pragtfuld svoger. Dortes mor kender jeg ikke ret meget til, men Dorte er i hvert fald utrolig sød. Tror du virkelig, at det kan lykkes, så det kommer til at gå lige så godt som hos Stine og Casper.

 Jesper ler.

 Ja, hvorfor dog ikke.

 Sven er ved at præparere Dorte, og hvis I to gør en indsats, tror jeg også, at det kommer til at fungere. Din far er da både flink og rar, og det er noget af det, Dortes mor især trænger til. Jeg er også helt sikker på, at du vil komme fint ud af det med hende. Sven og jeg har snakket med far og mor om det, så på lørdag er du og din far hermed inviteret hen til os. Sven sørger for, at Dorte og hendes mor bliver inviteret.

 Bjørn smiler bredt.

 Du er vel nok alle tiders ven. Jeg lover dig, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan , for at det må lykkes. Jeg har sommetider lidt dårlig samvittighed over, at jeg ikke er mere sammen med far, men han påstår, at han bare er glad for, at der er kommet så meget liv i mig, at jeg flyver og farer omkring. Vi har flere gange talt om, at han skulle prøve at finde en ny kone, så han ikke bliver så ensom, når jeg en dag flytter hjemmefra.

 Hvis det her lykkes, så…. Nej, jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige…..Jeg tror, at jeg bliver splittertosset af lykke.

 Jesper ler.

 Det glæder jeg mig til at se. Jeg elsker at se glade mennesker.

 Om lørdagen sidder de voksne så og snakker, mens Dorte, Sven, Bjørn og Jesper sidder og hygger sig inde på drengenes værelse. Stine er ovre hos Kurt.

 Dorte ser på Bjørn med et smil.

 Ville du have noget imod at være min lillebror. Sven og Jesper påstår, at de er sikre på, at vi nok skal komme godt ud af det med hinanden.

 Bjørn ser alvorligt på hende.

 Hvis din mor og min far kan finde ud af det sammen, så kan jeg godt garantere, at du ikke kan få en lillebror, der vil gøre mere for at få det til at fungere. Jeg kender dig måske ikke så godt endnu, men jeg er næsten sikker på, at vi to vil kunne få lige så godt et søskendeforhold som Stine og Casper, for jeg tror ikke, at jeg kan få en bedre storesøster.

 Så smiler han.

 Og så får jeg endda også en pragtfuld svoger ovenikøbet.

 De kommende måneder kommer Bjørns far og Dortes mor en del sammen, det viser sig hurtigt, at deres mentalitet passer fint sammen. Ingen af dem er i tvivl om, at deres børn er parate til at gøre alt for at få det til at fungere.

 I slutningen af marts bliver de så enige om at gifte sig midt i april. De forskellige familier er selvfølgelig inviteret med til brylluppet, og det bliver en fin fest.

 Der kommer også en bryllupsgave fra Andrew, Mary og Sam.

 Andrew skriver bl.a.

 Bravo gamle ven, tillykke med det valg, og så fik du endda en datter med i købet. Hende kan du bestemt også godt være tilfreds med. Spørg Bjørn, om han ikke er glad for, at Jesper og Casper fik ham ud af kørestolen, så han rigtig kan nyde familieforøgelsen. Hav en rigtig god og festlig dag sammen med vennerne og mange gode år sammen fremover. Vi glæder os til at hilse på, når vi kommer til Danmark i sommerferien.

 Dorte er blevet meget glad for sin nye far, men også Bjørn kommer hun fint ud af det med. De elsker at drille hinanden, og Bjørn er bestemt ikke mindre begejstret for sin nye søster og mor.

 Julie har været lidt genert over for Dortes mor i starten, men det varer nu ikke længe. En dag siger hun således.

 Tænk, det føles jo næsten, som om I altid havde hørt sammen. Bjørn omtaler jer, som om han havde haft jer, helt fra han var lille.

 Moderen smiler.

 Ja, jeg kunne ikke have fået en bedre søn, og Dorte kunne ikke have fået en bedre lillebror, men jeg synes nu også at min svigerdatter er sød, meget endda.

 En dag, da Sven er ovre for at snakke med Dorte, kommer faderen netop hjem. Han ser med et smil fra Sven til Dorte og siger.

 Må jeg godt låne svigersønnen lidt, du skal nok få ham tilbage, min skat.

 Lidt efter sidder de så og snakker.

 Faderen ser på Sven.

 Jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg skal få sagt rigtigt tak til dig og Jesper, for alt hvad I har gjort for mig og min familie.

 Sven smiler.

 Jamen vi har da fået så rigeligt tak ved at se, hvor glade I er for hinanden. Både Dorte og hendes mor stråler jo af lykke, og så vidt jeg kan se, er Bjørn da også ovenud godt tilfreds. Du selv er da også blomstret op. Jeg har jo holdt af dig, fra du fik Jesper til at tage sig af Caspers genoptræning. Det gav hans liv en helt ny mening for ham. Jeg elsker min lillebror uendelig højt og er så glad for alle de gode oplevelser han har fået. Men trods al den internationale virak, er han stadig den samme dejlige dreng, og det er jeg så lykkelig over.

 Faderen ryster på hovedet.

 I og jeres venner er bare noget af det bedste, man kan ønske for noget menneske.

 Sven smiler bredt.

 Helt enig, og husk så lige, at du er også en af vennerne.

 Da Sven senere på aftenen er gået igen, banker Dorte på Bjørns dør.

 Han siger.

 Kom bare ind.

 Åh undskyld, jeg var ikke klar over, at du var gået i seng. Jeg ville bare have snakket lidt med dig.

 Bjørn ler.

 Kom du bare ind og sæt dig. Dig har jeg skam ikke noget imod at snakke med, men jeg kan da stå op, hvis du ikke kan lide, at jeg ligger i sengen.

 Dorte ryster på hovedet.

 Bliv du bare liggende, du er da trods alt min lillebror nu, ikke sandt Bamse.

 Bjørn smiler.

 Ja, og det er jeg endda meget glad for. Jeg tvivler stærkt på, at Casper kan holde mere af Stine, end jeg holder af dig. Du og din mor er jo noget af det bedste, der nogensinde er sket for far og mig. Men hvad er der galt, jeg kan jo se, at der er noget, der piner dig.

 Dorte ryster på hovedet.-

 Vi er åbenbart ved at kende hinanden så godt, at vi har svært ved at skjule noget for hinanden.

 Bjørn ser alvorligt på hende, idet han sætter sig helt op i sengen. Så klapper han på dynen.

 Her, sæt dig ved siden af mig, eller skal jeg lige tage et par bukser på først.

 Dorte sætter sig ved siden af ham i sengen og læner sig ind mod ham.

 Det behøver du ikke, det er lige meget. Bare jeg må sidde sådan her lidt.

 Bjørn lægger en arm om hendes skuldre og siger.

 Er der noget med Sven.

 Nej, nej, men jeg har prøvet at få det sagt til ham hele aftenen, men jeg vidste jo, at han skulle gå, så det ville ikke hjælpe.

 Du er her. Vil du godt prøve at hjælpe mig, jeg er så frygtelig bange.

 Bjørn ser alvorligt på hende og knuger hende så ind til sig.

 Fortæl mig det så, lille søster.

 Dorte begynder at græde, men tager sig så voldsomt sammen. Så ser hun Bjørn lige i øjnene.

 De tre sidste nætter har jeg drømt, at så snart min tidligere far blev løsladt, dukkede han op her og gjorde os fortræd alle fire, og nu er der mindre end en uge til, at han bliver løsladt. Men tænk, hvis han nu bliver løsladt før.

 Mens Sven var her tænkte jeg selvfølgelig på at fortælle ham det, men så syntes jeg alligevel, at det var for dumt, for det var jo nok bare min fantasi, der spillede mig et puds, så jeg tav.

 Jeg tror godt, at han var klar over, at der var noget galt, men han presser mig aldrig, han vil helst have, at jeg selv siger det, når jeg er parat til at fortælle ham tingene.

 Da han var gået og jeg var kommet i natkjolen og skulle til at gå i seng, gik der pludselig panik i mig ved tanken om endnu en nat med mareridt. Og i værste fald måske endda dødelig alvor.

 Jeg vidste, at du ville lytte til mig og prøve at hjælpe mig, derfor kom jeg ind til dig. Du er jo kommet til at betyde meget mere for mig, end jeg anede. Når jeg sidder her ved siden af dig med din arm omkring mig, er jeg slet ikke bange. Jeg føler jo, at du vil beskytte mig.

 Bjørn tænker sig hurtigt om og siger så.

 Vi snakker med far og mor om det i morgen tidlig, men først skal vi have den her nat overstået. Du kommer simpelthen ned under dynen her hos mig, det tror jeg ikke, at Sven vil misforstå, jeg vil selv fortælle ham det i morgen. Hvis du lige tager et par pyjamasbukser til mig ovre i kommoden, risikerer vi ikke noget.

 Dorte ser på ham med tårer i øjnene.

 Åh, hvor var det dog godt, at jeg gik ind til dig. Nu tror jeg, at jeg kan sove roligt i nat. Jeg ved, at min elskede lillebror vil passe godt på mig. Du behøver ikke at tage pyjamasbukser på for min skyld, for jeg ved, at du aldrig vil gøre mig fortræd, og jeg vil gerne kunne mærke dig helt tæt på mig, hvis jeg vågner i nat.

 Bjørn giver hende et kys på kinden og slår dynen til side.

 Jamen så kom du bare. Ingen eller intet må få lov til at gøre dig fortræd, hvis jeg kan gøre noget for at beskytte dig. Jeg elsker dig jo, min egen kære lille søster.

 Lidt efter sover de begge to.

 Dorte er vågen en enkelt gang, men da hun hører Bjørns rolige åndedrag, og har ladet sin hånd glide hen over ham, falder hun hurtigt i søvn igen.

 Næste morgen vågner Bjørn først.

 Han ser lidt forvirret på Dorte, der ligger helt tæt ind til ham. Så smiler han og giver hende et kys, da han kommer i tanke om baggrunden for, at hun ligger der. Så siger han.

 Har du sovet godt i nat, uden mareridt. Er det din eller min tur til at lave morgenmad.

 Dorte vågner og ser på ham og begynder så at smile.

 Jeg har sovet fint, tak. Jeg havde jo en bamse som sovedyr. Jeg skal nok lave morgenmaden. Det fortjener du, som tak for hjælpen i nat.

 Ved morgenbordet fortæller Bjørn så om Dortes mareridt, og også, at hun havde sovet inde hos ham i nat.

 Så ser han på moderen.

 Jeg håber ikke, at du synes, at det var forkert.

 Hun smiler til ham.

 Forkert, nej min dreng, jeg er så lykkelig over, at Dorte har fået sådan en dejlig broder. Jeg kunne ikke have elsket dig højere, hvis jeg selv  havde født dig.

 Så ser hun over på faderen.

 Men hvordan skulle du undgå at blive dejlig med den far.

 Sven smiler, da Bjørn fortæller ham, at Dorte har sovet i hans seng, og hvorfor hun havde gjort det.

 Du aner ikke, hvor glad jeg er over, at hun havde dig til at hjælpe sig i nat. Jeg var godt klar over, at der var noget galt, men vi har en aftale om, at vi ikke presser hinanden til at fortælle noget.

Jeg kunne jo heller ikke have ændret noget i det her tilfælde. Derfor er jeg ekstra glad for, at Dorte havde dig.

 Bjørn rødmer lidt.

 I morges kom jeg til at tænke på, at det måske var forkert over for dig, at Dorte sov hos mig. Derfor var det meget vigtigt for mig at få fortalt det til dig. Jeg elsker jo Dorte så højt, derfor tænkte jeg kun på, hvordan jeg bedst kunne hjælpe hende i nat. Jeg håbede jo på, at du ikke ville misforstå det, for du er jo en af mine bedste venner, som jeg bestemt ikke vil gøre fortræd.

 Sven ser ham lige i øjnene.

 Bjørn, du gjorde det helt rigtige. Du ville aldrig drømme om at gøre nogen fortræd med vilje. Dorte kunne aldrig have fået en bedre broder, og der ved jeg, at jeg er helt enig med Dorte.

 Spørgsmålet er så, hvad gør vi, hvis hendes fader dukker op. Måske skulle jeg få far til at undersøge, hvad kriminalforsorgen har tænkt sig med hans fremtid.

 Bjørn nikker.

 Det vil nok være en god ide. Men prøv selv at snakke med Dorte om det, jeg sagde til hende, at jeg selv ville fortælle det her.

 Sven smiler.

 Vi er heldige med svogrene i vores familie.

 Bjørn ler.

 Mon ikke det er fortjent. Jeg er også meget glad for min svoger, det kan jeg garantere dig for.

 To dage efter kommer Sven over til Dorte.

  Gode nyheder, min skat. Din far er blevet gift med en kvindelig fængselsbetjent, og de kommer til at bo i Horsens. Far fik brev fra ham i dag. Hvori han bl.a. skrev.

 Jeg skammer mig over min opførsel den gang. Jeg håber, at min forhenværende kone og Dorte vil tilgive mig. Jeg har ikke mod til selv at sige det til dem endnu, måske kommer det, men de skal i hvert fald ikke frygte noget fra min side mere.

 Jeg har lært meget i de sidste par år. Min nuværende kone påstår, at hun kan lide mig, til trods for, at hun kender min baggrund. Jeg håber at Dorte og hendes mor har det godt og vil prøve at glemme mig. Når jeg skriver til dig, er det fordi jeg husker, at din Sven og Dorte var gode venner. Måske du kan få ham til at lade dette gå videre, hvis I stadig har kontakt med dem.

 Sven smiler og fortsætter.

 Det var indholdet i store træk, så nu kan du roligt slappe af og nyde tilværelsen igen. Skal jeg fortælle det til din mor og far og Bjørn, eller vil du gøre det selv.

 Dorte giver ham et stort knus.

 Hvis du bliver og spiser med, kan du fortælle det til de andre.

 Sven giver hende et kys.

 Jeg ringer lige hjem og giver besked.

 Ved aftensbordet fortæller Sven så de andre om brevet. Han kan se, at moderen ånder lettet op. Hun har selvfølgelig også gjort sig sine tanker om, hvad der evt. kunne ske, når hendes eksmand blev løsladt, men nu behøver hun så ikke at spekulere mere over det.

 Bjørn smiler.

 Svogeren har gjort det igen, fjernet sten fra vores vej. Jeg har en ubeskrivelig lyst til at gøre et eller andet, ligegyldigt hvad, bare det kan gøre dig lige så lykkelig, som jeg er nu.

 Sven ler højt.

 Det tror jeg gerne, men du behøver såmen bare at blive ved med at være den samme dejlige ven, svoger og lillebror, som du har været hidtil, så er jeg ovenud godt tilfreds. Det minder mig om, at jeg skulle spørge fra Jesper, om du ville med ham og Casper over på øen i week-enden fra fredag eftermiddag, så kommer Kurt, Erik og jeg lørdag aften og så tager vi hjem søndag eftermiddag. Det skulle blive en rigtig mandfolkeweek-end, skulle jeg hilse og sige.

 Bjørn ser over på de andre.

 Det har I ikke noget imod, vel.

 Faderen smiler.

 Hvis vi har, bliver du måske hjemme. Nej, selvfølgelig må du tage med. Så foreslår jeg, at du inviterer de andre græsenker herover om lørdagen, Dorte, og så tager jeg alle damerne med i biografen lørdag aften. Lyder det ikke som en god ide.

 Dortes øjne stråler.

 Det lyder dejligt. Du er alle tiders far, er det ikke rigtigt, mor.

 Moderen nikker.

 Far og jeg må jo prøve at leve op til vores børns niveau.

 Bjørn smiler.

 Det gør I bestemt også begge to, så rigeligt endda. Der findes ikke bedre forældre. Ok Sven, lige så gode måske, men ikke bedre.

 Sven nikker.

 Jeg tror, at jeg må give dig ret, Bamse, og det samme siger de andre nok også.

 Bjørn ser overrasket på ham.

 Hvorfor kalder du mig Bamse.

 Sven blinker til ham.

 Det har jeg hørt, at Dorte somme tider kalder dig., det gjorde vel ikke noget, at jeg også sagde det. Jeg synes jo også, at du er en dejlig Bamsebjørn.

 Bjørn begynder at le.

 Godt, så får du også lov til at kalde mig det, men ikke i skolen, der trækker jeg grænsen. Den aftale har jeg også lavet med Julie og Dorte.

 Sven ser alvorligt på ham.

 Selvfølgelig gør jeg det ikke andre steder, kun her i familiens skød, eller hvis vi to er alene sammen.

 Da Sven skal til at gå, siger Bjørn, at han lige følger ham hjem.

 De går tavse lidt, så siger Bjørn stilfærdigt.

 Jeg håber sådan, at du og Dorte en dag bliver gift, men gør I ikke, håber jeg ikke, at det får indflydelse på vores venskab.

 Sven rækker ham hånden.

 Det venskab vi seks drenge har med hinanden, må aldrig blive ødelagt. Uanset om vi skifter kærester en eller flere gange inden vi en dag bliver gift, så er det venskab alt for værdifuldt for os alle til, at noget må få lov til at ødelægge det. Selvom vi i perioder ikke kan være sammen af den ene eller anden grund, tror jeg, at vores venskab kan fortsætte resten af vores liv, fordi vi alle ønsker det.

 Om fredagen sejler Erik lige Bjørn, Jesper og Casper over på øen, men sejler tilbage med det samme igen efter at have aftalt at han kommer igen til aftensmad lørdag sammen med Sven og Kurt. Han skal nok have aftensmaden med.

 Jesper blinker til ham.

 Bliver det hot dogs.

 Erik ler højt.

 Vent og se.

 Et kvarter efter at Erik er sejlet, har de tre smidt tøjet og er hoppet i vandet. En time efter sidder de og steger en høne på spid over et fint bål, som de havde tændt, inden de hoppede i vandet, så det var klart, da de var blevet tørret.

 Snakken går fint og ubesværet. De nyder alle tre samværet.

 Jesper ser drømmende frem for sig, så siger han.

 Det er i grunden mærkeligt. Vi har alle tre en dejlig familie, vi er godt tilfredse med vores forældre og søskende, og alligevel er der noget helt specielt ved, at vi tre sidder her. Vi er ikke i familie, men alligevel føler vi os næsten nærmere knyttet til hinanden, end hvis vi bare var brødre.. Kan en af jer give en fornuftig forklaring på, hvordan det kan være. For jeg tror, at I føler det på samme måde som mig.

 Casper nikker.

 Det tror jeg, at du har ret i. Måske skyldes det, at vi alle tre har mistet vores oprindelige mødre, men alle tre har fået nye mødre, der aldrig lægger skjul på, hvor højt de elsker os. Det er jo noget, vi har til fælles. Bjørn og jeg har fået et par dejlige søstre, og du har endda både en dejlig broder og søster.

 Men mest er det nok, at vi altid ved, at vi altid kan snakke med de andre om alt, vi ved at ingen af os misforstår noget, de andre siger eller gør, fordi vi stoler 100 % på hinanden.

 Bjørn sidder lidt, så siger han tøvende.

 I to har jo reddet hinandens liv, og i fælleskab har I på en måde også reddet mit liv. Hvis I ikke var dukket op, havde jeg uden tvivl stadig siddet i kørestolen og bare været en plage for mine omgivelser. Jeg er stort set den eneste, der ikke har gjort noget for nogen, men alligevel føler jeg mig tættere knyttet til jer end til nogen andre mennesker. Jeres venskab betyder mere for mig, end jeg selv kan forstå eller forklare, og jeg håber aldrig, at jeg kommer til at miste det.

 Jesper smiler.

 Du har måske ikke reddet vores liv, Bamse, men du har da i allerhøjeste grad været med til at give det en positiv mening, og det er da ikke mindre vigtigt.

 Bjørn ser overrasket på ham.

 Hvorfor kalder du mig Bamse.

 Casper begynder at le.

 Se dig selv i et spejl, gamle dreng. Du er jo en Bjørn og ligner alletiders rare Bamsebjørn, så Bamse er det helt rigtige kælenavn til dig, men bare rolig, det bliver mellem os tre.

 Bjørn smiler.

 Jeg troede, at I havde hørt Julie eller Dorte kalde mig det, men er I to så Kylling og Ælling.

 Jesper ryster på hovedet.

 Det var nu ikke den Bamse, jeg tænkte på, men en Bamse, der gør sine omgivelser trygge og gode. Sven har fortalt mig, hvordan du hjalp Dorte, og jeg er overbevist om, at får vi andre brug for hjælp, vil du heller ikke tøve et sekund, men være klar med det samme.

 Da de er færdige med at spise, sidder de og snakker endnu en times tid, inden de bliver enige om at gå i vandet igen.

 Da de er kommet op igen og er blevet tørret, sætter de sig ved bålet og ser ind i ilden.

 Lidt efter siger Bjørn stilfærdigt.

 Det føles næsten, som om vi sidder og udveksler tanker, selvom ingen af os siger noget.

 Jesper nikker og ser over på Casper.

 Du har det lige som Bjørn og mig, ikke sandt.

 Casper smiler lidt.

 Jo, jeg tror aldrig, jeg har været tættere på noget menneske end jeg er på jer to i øjeblikket, og det er en vidunderlig fornemmelse.

 Det bliver sent, inden de omsider bliver enige om at gå til ro.

 Da de vågner næste morgen, tager de lige en dukkert, inden de laver morgenmad. Mens de sidder og spiser går snakken. Da de har spist, bliver de enige om, at de vil prøve at fange nogle fisk til middagsmaden. Fiskestængerne bliver gjort klar, og så vader de ud i søen og kaster snørerne ud.

 Det bliver kun til et par fisk, men lige nok til at de bliver mætte.

 Ved femtiden kommer Kurt, Erik og Sven. Da de har fået tømt båden, siger Erik.

 Hvis I andre nu gør maden klar, går jeg lige en tur med Bjørn, der er noget, jeg gerne vil snakke med ham om.

 Bjørn ser lidt overrasket ud, men følges så med Erik, der har lagt en hånd på hans skulder.

 Da de har gået lidt, siger Erik.

 Vi to er måske dem, der kender mindst til hinanden, men jeg stoler fuldt ud lige så meget på dig, som på de andre. Sven fortalte mig, hvor godt du havde hjulpet Dorte, derfor besluttede jeg at bede dig om hjælp. Du kender jo de andre helt til bunds, måske bortset fra Kurt, så du er måske den, der kan hjælpe mig bedst.

 Han tøver lidt og fortsætter så.

 Kurt ved det, men jeg har ikke været i stand til at fortælle de andre det, ikke engang Sven.

 Bjørn nikker.

 Du er syg, ikke sandt, er det alvorligt.

 Erik standser brat og smiler uvilkårlig lidt.

 Ja, Bjørn. Du var altså klar over det. Det er begge mine nyrer det er galt med. Jeg skal begynde at gå i dialyse i næste uge, og så kan jeg kun håbe på, at der bliver en ledig nyre, inden det bliver for sent. Det er altså sidste gang, jeg kommer her på øen, hvis der ikke viser sig noget i tide.

 Det jeg gerne vil have dig til at hjælpe mig med er dels, at når jeg fortæller de andre det i aften, så hjælper du mig med at få dem til at forstå, at jeg ikke ønsker medlidenhed, men at jeg gerne vil have, at tingene bare fortsætter som de plejer, så længe jeg nu kan klare det. Dels vil jeg gerne have, at du hjælper Dorte med at få det fortalt til Kim.

 Det er nok lidt fejt af mig, men jeg vil altså meget gerne have Dorte og dig med, når jeg fortæller hende det. Jeg vil gerne have Dorte til at støtte Kim fremover og bede dig om at hjælpe hendes forældre. De mistede jo Kims tvillingebror for nogle år siden.

 Stilfærdigt lægger Bjørn sine arme om halsen på Erik og knuger ham ind til sig.

 Jeg skal nok prøve at gøre alt, hvad jeg kan for at hjælpe dig, så godt jeg kan. Det skylder jeg både dig og de andre. Jeg er meget glad for, at du viser mig så stor en tillid. Jeg ville godt have givet dig et andet bevis på mit venskab, men nu må det så blive på denne måde. Jeg kan også roligt garantere, at Dorte vil gøre, hvad hun kan, det kender jeg hende godt nok til.

 Erik smiler lidt.

 Du behøvede nu ikke at give beviser på dit venskab, det har jeg aldrig været i tvivl om. Du er nok den roligste, i hvert fald udad til. Jeg håber ikke, at dette kommer til at gøre dig fortræd.

 Bjørn ryster på hovedet.

 Det skal du bestemt ikke bekymre dig om. Det vigtigste er at hjælpe dig, så du ikke mister humøret og troen på, at der nok skal dukke en nyre op til dig. Lad du nu mig om at fortælle de andre det, når vi har spist. Ingen af os vil undvære Erik Ejegod, så problemet løser sig, det er jeg sikker på. I har jo selv vist mig, at ingen skal være alene om at løse sine problemer, og det skal du bestemt heller ikke.

 Erik ser lidt på ham.

 Vi to er vist kommet hinanden nærmere, end jeg troede, at det var muligt. Jeg valgte at fortælle det til dig, fordi jeg troede, at det ville være nemmere for dig, fordi du ikke kendte mig så godt, at det måske ville gøre lidt mindre ondt, og så opdager jeg, at du er mindst lige så tæt på mig, som de andre. Det var en positiv overraskelse, men til gengæld ved jeg også nu, at jeg valgte rigtigt. Tak Bjørn, den her aften vil jeg aldrig glemme dig for.

 De følges ad tilbage til hulen, og lidt efter sidder de og spiser, mens snakken går.

 Da de er færdige ser Bjørn fra Erik til Kurt, og så begynder han at fortælle. De andre ser skiftevis fra Bjørn til Erik, og da han stopper, siger Sven stilfærdigt.

 Hvorfor valgte du at lade Bjørn fortælle os det.

 Erik ryster på hovedet.

 Jeg valgte at fortælle Bjørn det, fordi jeg troede, at det var lettest for ham at takle det og bakke mig op, når jeg fortalte jer det. Ham har jeg trods alt ikke kendt så længe, men jeg opdagede, at han var kommet lige så tæt på mig som jer andre, og derfor sagde jeg ja, da han insisterede på at fortælle det. Det var måske forkert af mig, men så må I prøve at tilgive mig, det er i hvert fald ikke Bjørns skyld.

 Jesper ser på Kurt.

 Du vidste det også godt, ikke sandt.

 Kurt nikker.

 Ja, og jeg ville hellere end gerne have givet ham min ene nyre, men den passser desværre ikke til ham. Jeg synes, at Bjørn fortalte det på en god måde, og ikke mindst var jeg glad for, at du bevarede optimismen, Bjørn. Du har helt ret, ingen af os vil af med Erik, så der dukker en nyre op en dag, og sikke en fest vi så skal holde. I første omgang skal resten af aftenen gå med sjov og hygge. Alvoren gemmer vi til efter week-enden.

 Og så er der ellers sjov og fest.

 Da de omsider skal til ro, siger Sven til Bjørn.

 Jeg var lidt skuffet over, at Erik ikke viste mig den tillid, men nu er jeg klar over, at han valgte den rigtige. Jeg håber bare ikke, at du får problemer med det, det ville jeg have fået, er jeg blevet klar over, og det ville Kurt helt afgjort også.

 Bjørn smiler skævt.

 Så ved jeg i hvert fald, hvem der vil hjælpe mig, min ven. Du må også hjælpe mig med at støtte Dorte, for hun får en meget svær tid, når hun skal prøve at støtte og hjælpe Kim.

 Pigerne bliver meget rystede, da de hører det om mandagen, selvfølgelig især Kim, men også hendes forældre, de synes jo næsten, at Erik er en del af familien.

 De andre familier gør, hvad de kan for at støtte deres børn. Sven og Jesper inviterer også flere gange Kims far med ud og fiske, og deres forældre gør, hvad de kan for at hjælpe Eriks forældre. Stine er også god til at snakke med Kurt, og det hjælper ham meget.

 En aften, hvor Dorte er ovre hos Kim, sidder Bjørn og snakker med sin far og mor. Pludselig udbryder han.

 Jeg har tænkt meget over det. Man kan godt klare sig med en nyre, ikke sandt. Erik behøver altså kun en nyre.

 Faderen nikker.

 Ja, det er rigtigt. Problemet er at finde en, der passer, du ved jo, at Kurts ikke passede, bl.a. fordi de ikke er biologiske brødre.

 Jamen man behøver vel ikke at være biologiske brødre, kunne du ikke få undersøgt, om min ene nyre evt. kunne bruges. Jeg vil hellere end gerne give den, hvis det kan redde en ven.

 Faderens øjne bliver blanke.

 Hør her, min dreng, jeg er stolt over, hvad du er parat til at gøre for din ven, men er du helt sikker på, at du virkelig vil.

 Bjørn ser på ham med tårer i øjnene.

 Ja far, helt sikker. Det er jo ikke bare for Eriks skyld. Ingen af os synes jo, at vi kan undvære ham.

Casper og Jesper har reddet hinandens liv, det var ikke planlagt, de gjorde det bare, og de fik mig op af kørestolen. Sven og Jesper var medvirkende til, at jeg fik en vidunderlig mor og en dejlig søster. Erik viste mig en enestående tillid, og sådan kunne jeg blive ved. Jeg skylder dem jo at gøre, hvad jeg kan for at vi kan beholde Erik., hvis jeg har en mulighed for det. Hvis min ene nyre kan bruges, skal Erik have den, men ingen af de andre må få noget at vide om det, før vi ser om det lykkes. Jeg vil ikke have, at der skabes falske forhåbninger.

 Faderen nikker og ser over på moderen.

 Godt, du får din vilje. Tag med ind på sygehuset i morgen og lad os få taget de prøver.

 Moderen smiler.

 Jeg vil gerne have lov til at fortælle Dorte det, hvis din nyre kan bruges. Jeg skal nok sige til hende, at hun ikke må sige noget til nogen af de andre, før operationerne er overstået.

 Bjørn blinker en tåre væk.

 Du vil gerne have, at jeg har en at snakke med om det, og jeg kan ikke få nogen bedre end min dejlige storesøster, tak mor.

 En uge efter kommer faderen hjem en aften.

 Ja, min dreng, din nyre kan bruges. Eriks forældre og Erik får i morgen at vide, at vi har fundet en nyre til ham, og at transplantationen kommer til at foregå på torsdag.

 Bjørn ser på ham med tårer i øjnene.

 Tak far, fordi du gav mig lov. Nu håber jeg bare inderligt, at det lykkes.

 Moderen ser på ham.

 Det fortjener du i hvert fald, Bjørn.

 Faderen smiler.

 Vi har tirsdag i dag. Du bliver indlagt i morgen, men ikke på samme stue som Erik. Når operationerne er overstået, får I lov til at ligge på samme stue.

 Da Bjørn omsider er kommet i seng, ligger han og spekulerer på, om han skulle gå ind og snakke lidt med Dorte. Det kniber ham at falde til ro, nu hvor det hele er så tæt på.

 Han har ikke fortrudt, bestemt ikke, men hvordan vil det mon gå, vil det lykkes at redde Eriks liv.

 I det samme kommer Dorte stille ind på hans værelse. Hun går hen og sætter sig på sengekanten og tager hans ene hånd. Han kan se, at hun har tårer i øjnene.

 Han smiler til hende og lægger en arm om hendes hals.

 Tak, fordi du kom herind,. Jeg har lidt svært ved at falde til ro, tankerne kører rundt i hovedet på mig. Det er bare så dejligt, at du sidder her hos mig, det får mig til at slappe lidt af.

 Dorte ser ham lige i øjnene.

 Er du ikke bange.

 Nej, egentlig ikke bange, men meget spændt på, hvordan det går. Jeg håber jo sådan, at det lykkes.

 Dorte giver ham et kys på kinden.

 Det fortjener du i hvert fald, Bamse.

 Bjørn smiler glad.

 Hvis det går godt, skal vi holde alle tiders fest, ikke.

 Det går godt, lillebror. Jeg glæder mig til at fortælle de andre, hvad det er for en lillebror, jeg har.

 Bjørn bliver rød i hovedet.

 Vent nu lige, til vi ser resultatet.

 Dorte ryster på hovedet.

 Uanset resultatet, så har du i hvert fald givet så tydeligt et bevis på, hvad venskab betyder for dig, at alle vi andre er glade for at have sådan en ven. Men selvfølgelig går det godt, det er jeg overbevist om. Skal jeg blive herinde hos dig i nat, hvis du trænger til at snakke.

 Bjørn ryster på hovedet.

 Nej tak, storesøster. Jeg vil gerne prøve at overbevise mig selv om, at jeg ikke er bange for at være alene.

 Hvis det ikke lykkes, kommer jeg måske ind til dig senere, hvis jeg må.

 Selvfølgelig må du det. Men så smutter jeg ind til mig selv og ber en lille bøn for et godt resultast på torsdag. Men lov mig, at du kommer ind til mig, hvis du får brug for det.

 Det skal jeg nok. Tak fordi du kom ind til mig. Nu tror jeg, at jeg klarer den.

 Den næste dag ringer Sven til Dorte, for at fortælle, at han har hørt, at Erik får en ny nyre om torsdagen.. Dorte lader, som hun er overrasket, men meget glad. Da Sven spørger efter Bjørn, siger hun, at han er inde på sygehuset for at besøge en gammel bekendt. Sommerferien er jo lige begyndt, så han har talt om at blive der inde et par dage.

 Sven er nok lidt overrasket, men siger så, at han kommer over til hende næste eftermiddag, måske kan Erik tåle at få besøg, så kan de evt. tage Kim med derind.

 Dorte siger, at det lyder da som en god ide.

 Da Sven kommer over næste dag, smiler Dorte.

 Far har lige haft ringet. Operationen er tilsyneladende gået godt. I løbet af et par dage kan man så kontatere om den nye nyre kommer til at fungere og ikke bliver afstødt.

 Sven ser på hende.

 Der var noget galt med din forklaring om Bjørn i går, er der sket ham noget. Jeg ved jo, at Erik også betyder meget for ham.

 Dorte ler glad.

 Ja, det kan man vist roligt sige. Jeg måtte ikke fortælle noget, før operationen var overstået. Det er jo Bjørn, der har givet Erik sin ene nyre.

 Sven sætter sig ned og ryster på hovedet.

 Ja, så forstår jeg det bedre. Hvor længe har du vidst det.

 Dorte smiler.

 Jeg fik det at vide i tirsdags, da undersøgelsen viste,at Bjørns nyre kunne bruges. Mor syntes, at det var vigtigt, at Bjørn havde en at snakke med, hvis han fik brug for det. Han klarede det storartet. Han forlangte bare,at jeg ikke måtte sige noget til nogen, før operationen var overstået. Jeg tror såmen, at han ville have foretrukket, at ingen fik noget at vide om det. Jeg fik far til at sørge for, at Erik og Bjørn kunne komme til at ligger på samme stue efter operationen. Så nu kan vi besøge dem samtidig. Erik skal ganske vist blive liggende længere, men de kan da have glæde af hinanden, til Bjørn må komme hjem.

 Sven smiler.

 Jeg tror, at du er lige så glad for din lillebror, som jeg er for min, men de er nu også et par pragteksemplarer begge to.

 Da de kommer hen på sygehuset, er både Erik og Bjørn vågnet af narkosen.

 Erik var ikke rigtig klar i starten og kunne derfor ikke forså, hvorfor Bjørn lå i sengen ved siden af ham.

 Bjørn smiler.

 Jeg syntes, at det var synd, at du skulle ligge alene herinde.

 Erik ser på ham.

 Jamen hvad fejler du.

 Jeg fejler ikke noget, jeg er bare lidt øm i ryggen, og så er det jo rart, at man har en far, der er læge.

 Tror du, at vi får besøg.

 Tjah, Dorte lovede da at komme sammen med Sven og Kim.

 Et øjeblik efter kommer Dorte, Sven og Kim ind på stuen.

 Kim går hen og giver Erik et kys, så ser hun over på Bjørn.

 Du skal også have et kys, for det fortjener du vel nok.

 Erik ser forvirret på de andre.

 Hvorfor det.

 Sven smiler bredt.

 Nå, har han ikke fortalt dig det, nej, det tænkte jeg nok. Ser du gamle dreng, den nyre du har fået, har tidligere tilhørt Bjørn. Det er derfor, at han også ligger her.

 Erik ser målløs over på Bjørn, så kommer det hæst.

 Sig det er løgn. Har…har du givet mig din ene nyre, jamen hvordan kunne du finde på det.

 Bjørn smiler til ham.

 Du havde brug for en, og jeg havde en, jeg ikke behøvede. Du sagde den aften, at du syntes, at du var kommet meget tæt på mig, nu er det i hvert fald rigtigt. Jeg sagde jo, at vi ikke ville af med Erik Ejegod, og at jeg ville gøre, hvad jeg kunne, for at det ikke skete. Jeg har bare prøvet at holde mit ord til dig, og det har jeg også tænkt mig at gøre fremover.

 Dorte giver ham også et kys.

 Tak skal du have, min egen dejlige lillebror.

 Sven giver hans hånd et lille klem.

 Det var der vist ikke andre end dig, der kunne have fundet på.

 Bjørn skærer en grimasse.

 Såmen var der så. Kurt var jo blevet undersøgt, men hans nyre kunne ikke bruges, det var det, der gav mig ideen. Somme tider er det ikke nok at snakke om et problem, så må man gøre noget ved det. Det gjorde jeg så, så enkelt var det.

 Lidt efter bliver de kostet ud af en sygeplejerske, Erik og Bjørn trænger til ro.

 Da de andre er gået, siger Erik stilfærdigt.

 Tænkte du slet ikke på, at du satte dit liv på spil for min skyld.

 Bjørn ryster på hovedet.

 Jeg havde snakket det meget grundigt igennem med far. Han sagde, at risikoen for mig var minimal. Nu håber jeg bare, at du får gavn af den nye nyre, så kan du jo tænke på mig fremover, når du skal tisse.

 Det bliver nok ikke det eneste tidspunkt jeg kommer til at tænke på dig. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal få sagt dig tak.

 Bjørn ryster på hovedet.

 Lad endelig være med at bruge kræfter på at spekulere over det. Tænk på, at du vil være rask i en fart, og bliv så ved med at være den gode gamle Erik Ejegod, så er jeg fuldt ud tilfreds.

 Eriks forældre og Kurt kommer lige på et kort besøg om aftenen.

 De ser overraskede på Bjørn , og Kurt siger.

 Jamen er du også på sygehuset, hvad fejler du.

 Erik smiler.

 Han kunne noget, du ikke kunne storebror, selvom det bestemt ikke skyldtes manglende vilje hos dig. Det er ham, der har givet mig den ene af sine nyrer.

 Forældrene ser målløse fra Erik til Bjørn, og Kurt er mindst lige så overrasket.

 Bjørn ryster på hovedet.

 Det er da ikke noget at snakke så meget om. Kurt fortalte jo, at hans nyre ikke kunne bruges, og så måtte vi jo finde en anden. Da mine kunne bruges, var det naturligt, at han fik en af mig. Nu håber jeg bare, at den kommer til at fungere.

 Faderen ser alvorligt på Bjørn.

 For os er det noget at snakke om, meget endda. Du har givet os muligheden for at få lov til at beholde vores dreng. Jeg er klar over, at du prøver at slå det hen, fordi du ikke bryder dig om ros, det respekterer jeg, men en varm tak fra min kone, Kurt og mig slipper du ikke for. Hvordan du vil afregne med Erik, overlader jeg til jer to at afgøre.

 Bjørn har fået tårer i øjnene.

 Jamen jeg har jo lært af Erik og de andre, at for en ven skal man være parat til at gøre alt, og ingen af os kan jo undvære Erik.

 Moderen bøjer sig over ham og giver ham et kys på panden.

 Det ideal om venskab har du i højeste grad levet op til.

 De kommende dage kommer de andre også på besøg. Bjørn er lidt træt af de forskelliges kommentarer, men som Dorte siger til ham en dag.

 Du har selv været ude om det, Bamse. De roser dig ikke for at genere dig, men fordi de ville ønske, at de havde haft mod til at gøre det, du har gjort. Men bare rolig, en skønne dag stilner det af, og så regner de dig igen bare for den gode gamle ven, man altid kan stole på.

Erik smiler.

 Vi er nok nogle stykker, der aldrig glemmer din indsats. I dag fungerede nyren perfekt, så Kurt, mine forældre og jeg vil nok aldrig glemme den dag, hvor du gav mig livet igen. Men bare rolig, jeg skal nok lade være med at gå og minde dig om det, hver gang jeg skal tisse. Vi nøjes med at tage emnet op ved særligt festlige lejligheder.

 Et par dage efter bliver Bjørn udskrevet, men han og Erik har nydt de dage, hvor de har kunnet ligge og snakke sammen.

 Bjørn er ikke helt i form, da han kommer hjem, men han maser på, selvom han har fået at vide, at han skal tage det lidt med ro i starten.

 Ugen efter kommer Erik også hjem. Det tager ham noget længere tid at komme i gang, men der er altid nogen, der er parat til at besøge ham.

 En måned efter at Erik er kommet hjem, er han ved at være helt i orden igen, og så inviterer hans forældre vennerne og deres forældre til en stor fest.

 Under middagen rejser Erik sig op for at holde tale.

 Så smiler han kredsen rundt.

 Når jeg kan stå her i dag skyldes det jo, at Bjørn gav mig en nyre. Det har han fået ros for, så vi fortsætter med at finde ud af, hvordan Bjørn dukkede op. Det var Jesper og Casper, der fik hevet ham op af kørestolen og slæbte ham med ind i vennekredsen.

 Jesper og Casper, ja, de reddede hinandens liv og takket være dem, kom vi en tur til Californien. Jesper og Store Stine blev Svens søskende, og Store Stine slæbte Kurt med hjem fra efterskolen, og så blev han min storebror, så der har været sammenhæng i tingene.

 Vores piger har også været på banen og hjulpet og støttet os på enhver tænkelig måde, og så er der vores forældre. De har støttet os, har vist os en kolossal tillid. De lod os tage over til øen adskillige gange, uden masser af formaninger. De konstaterede bare, at de ikke var gamle nok til at blive bedsteforældre. De lod os tage til Amerika med Svens forældre, og vi har altid følt os velkommen, uanset hvilket hjem vi var i. Jeg tror somme tider nogle af vores forældre har talt på fingrene, for at se, om der var for få eller for mange, når de nåede sengetid.

 Vi drenge har somme tider talt om, at vi kendte hinanden så godt, at vi næsten kunne læse hinandens tanker. Sommetider måske, men bestemt ikke altid. Jeg havde således ikke drømt om, at Bjørn kunne finde på at give mig en af sine nyrer, og jeg troede ellers, at jeg havde lært ham at kende til bunds, den sidste aften vi var på øen.

 Den aften sagde jeg vist noget om, at jeg ikke havde troet, at det var muligt at komme så tæt på et andet menneske. Jeg tog fejl. Du er jo en del af mig nu, bogstaveligt talt. Du benægter, at du er en bedre ven end nogen af de andre. Det accepterer jeg og vil derfor slutte med at sige. Lad os skåle med hinanden og ønske, at vores venskaber må holde resten af vores liv, og det gælder jo alle de tilstedeværende. Vi bliver måske ikke gift med vores nuværende piger, selvom vi synes, at det ville være dejligt, men vores venskab vil intet kunne ændre på.

 Skål alle sammen.

 Kims far rejser sig.

 Jeg vil også godt lige sige et par ord. Da min kone, Kim og jeg kom her til byen for nogle år siden, var vi meget spændte på, hvordan vi mon ville falde til her.

 Allerede dagen efter var Kim og Erik oppe at slås, en rigtig brydekamp, men de blev nu hurtigt enige om, at det var sjovere at være venner. Erik opdagede så, at Kim faktisk var en pige, men det blev venskabet tilsyneladende ikke ringere af. Dagen efter fik vi så lov til at hilse på svigersønnen, der samtidig viste sig at være tvilling med Kim. På den måde fik vi også en slags erstatning for Kims afdøde tvillingebroder.

 Det udviklede sig til et godt venskab med Eriks forældre, og Erik og Sven inviterede mig med på fisketur. Ja, og sådan er det så gået slag i slag siden. Min kone og jeg har aldrig været i tvivl om, at vi kunne have fuld tillid til alle Kims venner. De har også altid været klar, når man havde brug for dem. Da Erik blev syg, tog det også meget på os, vi genoplevede jo den tid, hvor vores søn Walter var syg og døde. Men Dorte, Sven og Bjørn var klar til at hjælpe os, trøste os og støtte os på enhver tænkelig måde. Nu ved jeg så, hvad Bjørn havde i baghovedet, da han prøvede at overbevise mig om, at Erik nok skulle blive rask igen. Efter min mening et ganske enestående venskab. Tak til alle Kims og vores venner.

 Eriks far rejser sig, da Kims far har sat sig.

 Han ser sig smilende rundt.

 Er det ikke dejligt at være blandt venner. Se Bjørn og jeg har jo snakket sammen nogle gange i den sidste tid.. Han er i grunden en flink fyr, selvom han er pokkers stædig. Han holder på, at han ikke fortjener ros for det, han har gjort for os. Se vi sætter jo pris på, at vi stadig har vores sønneke her hos os, selvom noget i ham har tilhørt den stædige kamel der før i tiden. Vi må så håbe, at det ikke smitter.

 Kun hvis man er en rigtig ven, fortjener man at få en rigtig ven. Da Erik tilsyneladende vader rundt i rigtige venner, så må han åbenbart også være en rigtig ven. Men se, en rigtig ven kan både give og modtage.

 Med et smil går han hen og rækker Bjørn en æske.

 Da den bliver åbnet, viser det sig at være et flot ur.

 Bjørn siger først tak til faderen og så til moderen, der med et glimt i øjet siger.

 Teksten bagpå var Eriks ide.

 Bjørn vender uret om. Der står.

 Tik-tak Bamse, fra Erik + familie.

 Bjørn bliver rød i hovedet, men kan så alligevel ikke lade være med at le.

 Lidt efter rejser han sig og slår på sit glas.

 Jeg er måske en stædig kamel, men så er vi nogle stykker.

 Han ser over på Eriks far.

 Du siger, at man skal både kunne give og modtage for at være en god ven.. Indtil for nylig synes jeg da ikke, at jeg har holdt mig tilbage, når der skulle modtages. Jeg fik en ny tilværelse og et par dejlige venner, da Casper og Jesper vippede mig ud af kørestolen., og snart stod folk næsten i kø for at tilbyde mig deres venskab.

 Jeg fik en vidunderlig mor og en pragtfuld søster, og siden jeg fik dem, har min far været så glad som aldrig før Ovre på øen viste Erik mig en enestående tillid.

 Så blev det endelig min tur til at give lidt. Jeg gav en nyre til en enestående god ven, ja, og heldigvis kom den til at fungere, straks vælter det ned over mig med roser og nu også det her ur, selvom der står til Bamse. Ja, så er det jeg spørger, hvem er det der har givet mest og hvem har fået mest.

 Jeg vil ikke nedvurdere Erik. Jeg har selv sagt, at ingen af os ville undvære ham,  men skulle jeg have kvittet alt det, jeg har fået indtil dato for at beholde Erik i live, så er jeg ikke sikker på, om jeg kunne have klaret valget. Heldigvis blev det ikke aktuelt, men tænk lige over, om I kunne have truffet sådan et valg. Jeg valgte at give en nyre. Det er ret risikofrit. Jeg er ikke en helt, jeg er bare en ganske almindelig god ven, og det har jeg tænkt mig at blive ved med at være.

 Efter middagen sidder man og snakker i smågrupper. Jesper trækker lige Bjørn til side.

 Det var i grunden barsk, det du sagde, men du har jo ret. Jeg tror ikke, at andre end ens forældre kan træffe sådan et valg.

 Bjørn smiler.

 Jeg var måske lidt hård, men jeg ville gerne have folk til at forstå, at jeg ville gå langt for at redde Eriks liv, men når jeg regnede på alt det, jeg havde fået og vejede det op mod det, jeg gav, så syntes jeg, at det var så lidt, selvom det reddede Eriks liv.

 Jesper nikker.

 Man skal nok ikke føre så nøje regnskab med hvad man giver og hvad man modtager. Man giver, når man mener, at der er behov for det, i den udstrækning, man kan og man modtager, når det er noget, man gerne vil have, og man ved, at det kan glæde nogen.

 Lidt senere har Sven fat i Bjørn.

 Han ser på ham og siger med et smil.

 Jeg tror, at du har det lige som Jesper, da han fik sin medalje i Det hvide hus.. Han ville ikke fremhæves på andres bekostning. For ham var glæden ved at se resultatet af lejren af langt større betydning end medaljen.

 Jeg tror, at glæden ved at se Erik frisk og rask igen betyder langt mere for dig end det ur, du fik. Om det så havde været af rent guld og besat med diamanter, kunne det ikke opveje glæden ved at se et positivt resultat af sin indsats.

 Men jeg ser at Jesper sommetider sidder og betragter sin medalje, men så er det ikke præsidenten og Det hvide hus, han tænker på. Så er det oplevelserne fra lejren og ikke mindst Sam.

 Nå du ser på dit ur, vil du også tænke tilbage på den dag, hvor du fik lejlighed til at vise Erik, hvor meget han var kommet til at betyde for dig. At du reddede hans liv er en ting, men du ved, at han aldrig vil komme i tvivl om, at du mener dit venskab alvorligt. Det går han rundt med et bevis på inden i sig selv. Uret er ikke for at hædre en helt, men for at minde om et venskab. Det er nok også derfor, at Erik ville have, at der skulle stå Bamse.

 Bjørn smiler og nikker.

 Tak Sven, den forklaring kan jeg godkende fuldt og helt. Jeg synes, at den sidste tid har været noget forvirrende, men nu synes jeg, at tingene er ved at falde på plads for mig.

 Sven smiler.

 Jeg kunne jo mærke, at min kære svoger havde svært ved at acceptere det ur, men lov mig, at du også vil tage pænt mod det, Kurt vil sige til dig. Det vil betyde meget for ham, at du modtager det på den rigtige måde.

 Bjørn ser alvorligt på ham.

 Ham vil jeg bestemt ikke såre, hvis jeg på nogen måde kan undgå det.

 Lidt efter kommer Kurt hen til Bjørn og lægger en hånd på hans skulder.

 Går du lige med en tur ud i haven, jeg vil gerne snakke lidt med dig.

 Bjørn smiler.

 Ja, selvfølgelig.

 Lidt efter siger Kurt.

 Jeg har været sur på dig og vred. Jeg syntes, at det var uretfærdigt, at du kunne redde min brors liv, når jeg ikke kunne. Tænk, hvis det fik ham til at holde mere af dig end af mig. Nej, vent lige med at sige noget, til jeg er færdig.

 Da Erik kom hjem fra sygehuset, hældte jeg det hele ud over hovedet på ham. I stedet for at blive sur, gal i hovedet eller ked af det, ja så begyndte han at le. Så sagde han.

 Kurt dit store fjols. Du er jo min bror. Tror du, at jeg havde holdt mere af dig, hvis du havde reddet mit liv.Jamen det kan jeg jo ikke mand. Bjørn har reddet mit liv, ja, han er en pragtfuld ven, men det gør ham da ikke til min bror. En jeg kan blive sur på, kan være rygende uenig med, skælde hæder og ære fra, men alligevel elsker betingelsesløst, simpelthen, fordi det er min bror.

 Ingen af os ville jo drømme om at udsætte en ven for det, vi udsætter en broder for. En ven kan man skrotte, men en broder skrotter man aldrig. Tag du nu en snak med Bjørn og få klaret begreberne. Jeg har snakket meget med ham, mens vi lå sammen på sygehuset. Han er alle tiders ven, ja, men han er hverken guddommelig eller min bror. Jeg har kun én bror, og det er dig.

 Kurt smiler skævt.

 Jeg er ked af, at jeg kunne få mig til at tro, at du kunne prøve at komme til at betyde mere for Erik end mig. Det skyldes måske, at han i sin tid valgte mig som broder, så var jeg bange for, at han også kunne vælge mig fra og vælge en anden, der var kommet til at betyde mere for ham. Du har jo da ingen skyld i, at jeg har opført mig tåbeligt. Hovedsagen var, at Eriks liv blev reddet, det var jo bedøvende ligegyldigt, hvem der gjorde det. Vil du godt tilgive mig, at jeg kunne tro, at du ville tage Erik fra mig.

 Bjørn ryster på hovedet.

 Du har intet at bebrejde dig, Kurt. Du har helt ret i, at det er bedøvende ligegyldigt, hvem der reddede Eriks liv. Det eneste, der betyder noget, er at han lever. Der har været alt for meget fokus på min indsats, derfor er jeg glad for, at Erik har bevaret sin sunde fornuft, og at det lykkedes ham at overbevise dig om, at en ven kan udskiftes, det kan en broder ikke, og da slet ikke en, man selv har valgt.

 Kurt smiler og lægger begge sine hænder på Bjørns skuldre.

 Du sagde, at venner kan udskiftes, men ham her vil jeg bestemt ikke have udskiftet.

 Bjørn nikker og ser ham lige i øjnene.

 Det vil jeg bestemt heller ikke. Husk lige, at tunge tanker har ikke godt af at overnatte. Jo ældre de bliver, jo tungere bliver de. Snak med din bror i tide, det er det, du har ham til. Han tager ingen skade af det, og det gør du bestemt heller ikke.

 Kurt begynder at le.

 Erik påstår ganske vist, at du ikke er guddommelig, det er et af de punkter vi ikke er helt enige om, men godt, så lad os nøjes med at sige, at du har en guddommelig måde at udtrykke dig på.

 Da de forskellige omsider skal afsted, siger Erik.

 Her til slut vil jeg gerne sige tak til jer alle sammen, fordi I støttede mine forældre, Kurt og mig i de forløbne måneder. Jeres optimisme og gode humør var med til, at vi kunne bevare troen på, at det nok skulle gå godt.

 Der går nu nogle år.

 Flere af dem har været på collegeophold i Californien med tilhørende sommerlejrophold. Casper, Jesper og Bjørn har endda deltaget i to sommerlejre, med fjorten dage hvert sted.

 Til især Jespers store glæde, har Sam og Sheila også været med på disse lejre, og så har de lovet at komme til Danmark det følgende år, så de kan være med til Kurt og Stines bryllup.

 Andrew og Mary har også været på besøg på lejrene, dog kun nogle få dage, men de har også lovet at komme til Danmark til brylluppet.

 Da drengene skal til at rejse fra Californien, dukker Elisabeth Porter op. Hun smiler til de andre og giver så Jesper et knus og et kys, idet hun siger.

 Jeg ville gerne lige sige tak til min lille danske troldmand for sin hjælp til Sheila og mig, og så er han næsten et hoved højere end mig nu, men det er han nu ikke blevet ringere af.

 Jesper ler og gengælder kysset og knuset.

 Tænk, jeg troede, at du kom for at få massage.

 De andre ler højt og glemmer næsten, at det er afskedstid.

 Da drengene kommer hjem, skal de have gjort deres studentereksamen færdig. De mangler 3.g. men de har allerede besluttet, hvilket studie, de vil gå i gang med. Bjørn vil være læge, Jesper vil studere teologi og Casper vil være jurist.

 Kurt læser til lærer og Stine er i gang med en sygeplejeuddannelse. Erik er gået i gang med en ingeniøruddannelse for til sin tid at kunne overtage faderens firma, og Kim har også valgt at læse til ingeniør.

 Sven og Dorte er begge begyndt på medicinstudiet. Lille Stine har fået tilbud om et års ophold som au pair hos nogle af Andrews og Marys gode venner i Californien. Hun holder sig stadig til Jesper, mens både Susanne og Julie er faldet fra til fordel for nogle andre drenge, imens Casper og Bjørn var på collegeophold i Amerika.

 Det har nu ikke været noget stort problem for hverken Casper eller Bjørn, og de kan stadig snakke fint med både pigerne og deres nye kærester, når de mødes.

 Den følgende sommer bliver Kurt og Store Stine så gift, og året efter bliver Erik og Kim gift, samme dag som Sven og Dorte, så da bliver der rigtig festet.

 Da de er kommet tilbage fra deres bryllupsrejse, inviterer Erik de fem andre med over på øen på en mandfolkeweek-end.

 Allerede fredag aften sejler de over til øen i højt humør. Da de har været i vandet, har spist til aften og bagefter sidder og hygger sig ved bålet, siger Erik.

 Vi har haft mange dejlige ture over til øen i de forløbne år. Jeg har regnet på, at det vel er ca. ti år siden, at vi for alvor begyndte at opdage dette lille paradis. Vi har haft det sjovt herovre og har fået mangen en alvorlig snak sammen

 På en eller anden måde har den her ø nok været med til at styrke vores venskab og sammenhold. Vi er jo stort set voksne nu alle sammen, tre af os er gift, og I andre følger vel trop også på det område, men husk nu, at et ægteskab, der ødelægger et venskab, holder ikke.

 Vi tre gamle har jo kendt vores koner i snart mange år, og vi har lært hinandens stærke og svage sider at kende i årenes løb. Der vil måske stadig dukke nye og overraskende ting op i vores samliv, men generelt tror jeg ikke, at vi ændrer os væsentligt mere. Vores koner vidste, hvad de fik, og det har de tilsyneladende været tilfredse med, og det forstår man jo godt.

 Når jeg inviterede jer herover, var det dels for, at vi kunne opfriske gamle minder fra vores ture herover, og hvor vi nu ellers har været, men også for at vi kan overbevise os selv og hinanden om, at det venskab, der er mellem os aldrig kan dø eller bare svækkes, dertil har vi betydet for meget for hinanden. I de senere år har vi ikke været så meget sammen, som vi var før i tiden, der har måske været kilometerafstand mellem os rent fysisk, men mentalt tror jeg, at afstanden har været minimal.

 Inden vi fortsætter med næste punkt på programmet, foreslår jeg, at vi lige tager musketereden. En for alle og alle for en. Den synes jeg, at vi har levet op til hidtil, så lad os blive ved med det.

 De rejser sig og lægger deres højre hænder ovenpå hinanden hen over bålet.

 Da de har sat sig igen, siger Kurt.

 Ville det ikke være en god ide, om vi seks samledes her på øen hvert femte år på den her dag.

 Bjørn smiler.

 Åh ja, det var den 1.juni, du troede, at du var herovre for sidste gang Erik. Den aften kan jeg godt huske, men kan vi ikke prøve at mødes ind imellem også, fem år er lang tid.

 Sven begynder at le.

 Selvfølgelig skal vi ses mere end hvert femte år, men hvert femte år, mødes vi her, det kan vi godt blive enige om. Og lad os så høre, hvad næste punkt på programmet er, Erik Ejegod.

 Erik smiler bredt.

 Vi går nu i gang med at iføre hinanden galladragterne, prøv om I kan huske jeres tidligere galladragt. Jesper har prøvet det flere gange, men Kurt har vist ikke, så ham tager jeg mig personligt af.

 Under spøg og latter går de nu i gang med at male hinanden. Pludselig siger Casper.

 Ifølge kalenderen er vi vel ved at være voksne, men det er nu dejligt, at vi alle seks også kan være drenge ind imellem.

 Jesper ler.

 Ja, nogle af os er jo blevet store, men vi har forstået at blande livsglæde, ansvarsfølelse og venskab på en måde, så drengetidens tossestreger kan begejstre og more os. Det er den her body painting da et godt bevis på.

 Kurt nikker.

 Vi er nok lidt specielle på mange måder, bare det, at vi mer eller mindre er i familie alle sammen, gør måske også sit til, at vi har lettere ved at opretholde den nære kontakt med hinanden. Vores koner har jo også altid været med i vores venskab.

 Casper, der er i gang med at male Bjørn, brummer lidt.

 Ja, i den retning er Bjørn og jeg jo lidt handicappede. Vi måtte jo ud på det frie marked, fordi der ingen søstre var til os. Det har givet problemer at få en pige uden for vores kreds til at forstå vores specielle sammenhold. Selv Julie og Susanne, der dog ellers var med et stykke tid, kunne ikke acceptere, at vi begge fastholdt, at et evt. ægteskab, aldrig måtte komme til at ødelægge vores venskab. Så indtil vi finder sådan et par damer, der forstår det, eller i det mindste prøver at forstå det, er der ikke bryllup i sigte for vores vedkommende.

 Bjørn nikker.

 Jeg er enig med Casper. Vi har talt om det flere gange, men en dag dukker der vel også en pige op til os.

 Jesper smiler.

 Stinerne, Kim og Dorte har nok haft bedre forudsætning for at forstå vores venskab, fordi de selv har været med fra begyndelsen, og bortset fra Kim har haft brødre med i sammenholdet, men bare rolig, en skønne dag dukker der to damer op, der er parat til at gå med på alt, bare de får lov til at være sammen med jer. Tænk på skuespillet, Der var en gang… Casper Røghat og prins Bjørn af Danmark. Ikke mindst, hvis de så jer i de her kostumer.

 Det bliver sent, inden de kommer til ro. Dels sidder de og snakker sammen alle sammen, men af og til går de en tur sammen to og to.

 Erik og Bjørn er bl.a. gået ud for at tisse samtidig. Det får Erik til leende at sige.

 Nå, dine nyrer vil nok følges ad, selvom jeg efterhånden regner den jeg fik af dig for min egen.

 Bjørn ler også.

 Det tænkte jeg faktisk slet ikke på i øjeblikket.

 Erik bliver alvorlig.

 Jeg tænker heller ikke på det mere, hver gang jeg tisser nu, som jeg gjorde de første måneder, men tro mig, jeg glemmer det aldrig.

 Bjørn nikker.

 Man siger jo, at når man redder et menneskes liv, har man ansvaret for ham, så længe man lever. Det forhold vi har til hinanden er svært at forklare en pige., og det er i hvert fald svært at få hende til at acceptere det. Jeg kan acceptere, at min kone vil være nr. 1. i min tilværelse, men ikke, at hun vil være den eneste. Der går jo ikke noget fra hende, fordi jeg også elsker andre mennesker, tværtimod kan det da også være en berigelse for hende, hvis hun lærer at holde af mine venner.

 Erik spekulerer lidt og siger så.

 Jeg tror, at I måske skulle lade Dorte og Stine fortælle pigerne, hvordan vi har det med hinanden. De to kender jer jo godt, de elsker jer, og de forstår begge fuldt ud det specielle forhold vi venner har til hinanden, og hvordan vi har fået det sådan.

 Lidt efter sidder de inde i hulen og diskuterer med de andre igen.

 De bliver enige om at beholde galladragterne på til næste dag, da det er blevet for mørkt til at se at få al malingen vasket af.

 Næste morgen farer Erik op med et sæt. Han har hørt noget pusle uden for hulen. Lynhurtigt konstaterer han, at de andre fem alle sover. Forsigtigt lister han sig ud af hulen og bliver modtaget med en høj latter af Kim, Dorte, de to Stiner samt yderligere to unge piger.

 Kim ser på de andre og ler stadig, da hun siger.

 Ser min mand ikke sød ud i det kostume.

 Kan du nu smutte ind og få dine undersåtter ud i dagens lys. Vi har skam kaffe og rundstykker med, men kaffen drikkes altså herude, og de herrer er kun iført deres galladragt.

 Smilende kommer de andre ud af hulen og giver deres koner et kys. Jesper får sit kys af lille Stine. Så ser Dorte fra de to unge piger til Casper og Bjørn.

 Ja, ham der er altså min broder, Bjørn, og den anden er lille Stines broder, Casper. Det her er så Lise og Rikke, to af mine bedste venner fra medicinstudiet, ja Sven kender dem jo også. Jeg har fortalt dem om den her familie og det venskab, vi har haft i snart mange år, og så blev vi altså enige om, at vi seks piger kunne tage herover nu til morgen og drikke morgenkaffe sammen med jer. Bare rolig, jeg har forberedt Lise og Rikke på, hvordan I er, og hvor store drenge I stadig er. Jeg har da ikke overdrevet, vel piger.

 Lidt efter sidder man og drikker morgenkaffe og snakker hyggeligt sammen. Både Lise og Rikke falder tilsyneladende hurtigt til og er hurtigt med på drillerierne.

 Da morgenkaffen er drukket, ser Kim på Erik.

 Hvad siger Deres Majestæt, må dronningen og hendes hofdamer blive, hvis vi nu lover at lave mad til middag.

 Erik ser på de andre.

 Tjah, hvad siger I, skal vi give dem lov.

 Da de andre nikker, fortsætter han.

 Godt, I har vores tilladelse, men kun, hvis I også smider kludene, så vi er på samme niveau, til gengæld kan I måske få lov til at hjælpe os af med galladragten, når vi skal i vandet om lidt.

 Da de en times tid senere plasker rundt ude i vandet, hjælper Lise Bjørn og Rikke hjælper Casper med at få malingen af.

 Lise lader en finger glide langs med arret på Bjørns ryg og siger stilfærdigt.

 Dorte har fortalt mig om det, men hun har også fortalt meget andet om dig. Mon du er helt klar over, hvor højt hun elsker dig. Selvfølgelig elsker hun sin mand Sven, men hun har fortalt så meget om det venskab I seks drenge har med hinanden, og om hvor stor betydning det også har for hende, Kim og de to Stiner, fordi de føler, at de er med i jeres venskab.

 Da jeg spurgte, om ingen af jer nogensinde blev jaloux, lo hun højt og sagde. Jamen hvem skulle vi blive jaloux på, vi elsker jo hinanden alle sammen.

 Bare her, mens vi spiste morgenmad, kunne jeg mærke den stemning. Vi piger kom og forstyrrede jeres mandfolkeweek-end, men der var ingen sure miner overhovedet. Alle gik med på spøgen med det samme.

 Bjørn smiler.

 Det gjorde du og Rikke jo også. Jeg skal nok ikke allerede fri til dig i dag, men jeg er i hvert fald glad, meget glad endda fordi jeg endelig har mødt en pige, der forstår vores lidt ejendommelige familie og venskabsforhold. Dorte har jo ret, det har hun nu for resten næsten altid. Vi elsker jo hinanden alle sammen. Det har Casper og jeg haft problemer med at forklare de piger, vi hidtil har mødt, og uden at en pige kan forstå det, kan det ikke blive til noget for hverken Caspers eller mit vedkommende. Vores venskab hverken kan eller vil vi kvitte.

 Lise smiler.

 Jeg tror ganske vist på, hvad Dorte siger, men jeg vil også gerne selv lære dig rigtigt at kende, for jeg tror nemlig, at om ikke andet, kan vi i hvert fald blive venner. Hvis vi en dag bliver enige om andet og mere, kan jeg love dig, at jeg aldrig vil forsøge at skille dig fra dine venner, hvis du til gengæld vil lade mig være sammen med dig i jeres venskab.

 Bjørn giver hende et kys.

 Du lyder helt afgjort som en, jeg meget gerne vil lære nærmere at kende, men hvordan tror du, at Casper og Rikke vil komme ud af det, for du kender vel Rikke.

 Lise ler højt.

 Åh jo, helt godt, vi er faktisk tvillinger, dog ikke enæggede, men jeg lover dig, at Rikke har helt den samme indstilling til jeres venskab, som jeg har.

 Bjørn smiler bredt.

 Endnu en familiekombination, det tyder godt. Men havde Dorte regnet ud, hvem hun skulle pudse på hvem, eller fik I selv lov til at vælge.

 Lise ryster på hovedet.

 Dorte har flere gange fortalt om jer begge to, og i går aftes slog vi så plat og krone om, hvem der skulle have hvem.

 Så smiler hun.

 Nej, selvfølgelig har vi selv valgt ud fra, hvad Dorte har fortalt om jer. På mange måder har jeg indtryk af, at du og Casper ligner hinanden en del, selvom du er en stor Bamse og han er noget mindre og mere spinkel. Heldigvis fandt Rikke og jeg ud af, at mens jeg foretrak en stor varm bamse, så foretrak hun en fyr på Caspers størrelse.

 Bjørn ser på hende.

 Er det Dorte, der har fortalt, at hun sommetider kalder mig Bamse.

 Nej, men du er jo en bamse, og du hedder da også Bjørn, så det er da helt naturligt.

 Bjørn smiler.

 Godt, jeg overgiver mig, men nu er al malingen vist efterhånden også gnedet af, det sidste må jeg nok hellere klare selv, indtil vi kender hinanden lidt bedre.

 Casper og Rikke har også snakket fint, mens hun har hjulpet ham med at få malingen vasket af.

 Casper morer sig, da han hører, at Rikke og Lise er tvillinger, så siger han.

 Er det Dorte, der har bestemt, hvem der skal have hvem, for jeg kan regne ud, at hun har villet prøve at finde et par piger til Bjørn og mig. Jeg forstår godt, at hun har lagt et ord ind for Bjørn, han er jo hendes broder, men hvordan kom jeg ind i billedet.

 Rikke smiler.

 Dorte har været meget fair, hun har ladet os selv vælge, men hun har heller ikke lagt skjul på, hvor meget hun holder af Bjørn, men som hun også sagde. I vores venskab er alle lige. Vi elsker jo alle hinanden, derfor opstår der heller aldrig jalousi, så det er en af de ting, du må acceptere, hvis du vil have en chance hos Casper.

 M.h.t. dig, fortalte hun om en dreng, der dels reddede en vens liv, selvom det kostede ham en brækket arm og et brækket ben. Samme dreng var i høj grad også medvirkende til, at Bjørn ikke sidder i kørestol i dag. Så vidt jeg har forstået på Dorte, har du i høj grad været med i det fællesskab I har. Hun har vist endda også fortalt en historie om Det hvide hus.

 Jo, Dortes opfattelse af dig er jeg ikke i tvivl om, men jeg vil jo godt danne mig mit eget indtryk af dig, inden vi sender bryllupsinvitationer ud.

 Casper ser alvorligt på hende.

 Jeg vil bestemt heller ikke have noget imod at lære dig bedre at kende, men har Dorte også fortalt om en dreng, der var ved at drive en kammerat til selvmord, med nogle dumme sladderhistorier.

 Rikke nikker og giver ham et kys.

 Ja, min ven, men hun har også fortalt, hvor meget han fortrød det, og hvor meget han siden har betydet både for den kammerat og for de andre. Jeg sagde jo, at Dorte havde været fair i sin omtale af både Bjørn og dig. Fortiden kan måske lære os noget, men hvis vi kan finde ud af det med hinanden, bliver det nutiden og fremtiden, vi skal satse på.

 En af dine fornemste opgaver vil være at få mig til at føle mig hjemme i og som en del af jeres venskab, så jeg kan føle, at jeg bliver fuldgyldigt medlem.

 Casper smiler bredt.

 Når du har den indstilling, vil det ikke blive svært. Hvis mit førstehåndsindtryk ikke er forkert, så tror jeg godt, at vi to kan komme ud af det med hinanden. Du er ganske vist lidt ældre end mig, så jeg kommer nok under tøflen, men det tror jeg godt, at jeg kan leve med.

 De snakker alle sammen fint med hinanden, mens de spiser til middag, og bagefter siger Kim så.

 Nu tager dronningen og hendes hofdamer så hjem. Jeg går ud fra, at kongen og hans trofaste liv-

Vagter kommer i morgen formiddag. På gensyn de herrer.

 Da pigerne er taget afsted, ser Sven fra Casper til Bjørn.

 Nå, hvad siger I så gutter, synes I ikke, at min kone har gjort en god indsats.

 Casper smiler.

 Hvorfor har jeg en fornemmelse af, at du har været indblandet, og at du endda havde en anelse om det her besøg.

 Bjørn ler højt.

 Fordi du er tankelæser, gamle dreng.

 Så ser han på Sven.

 Du har jo allerede skaffet mig en mor og en søster, der ikke findes bedre, hvorfor så ikke også en kone. Nå du har skaffet hende, bliver hun nok heller ikke så vanskelig at have med at gøre.

 Jesper ser fra Casper til Bjørn.

 De to piger lyder fornuftige, og Dorte har fået dem til at forstå betydningen af at være med i vores venskab. De er tvillinger, og så ser de ikke engang så tosset ud heller. De brød må I gerne bage videre på, dem kan vi andre godt acceptere, ikke sandt Erik og Kurt.

 I eftermiddagens løb går snakken stadig godt, men da de er ved at spise til aften, begynder det at øsregne, så omsider bliver de enige om at tage hjem.

 Når der er week-end, bor Erik gerne hos Kims forældre, Stine og Kurt bor hos hans forældre. Sven og Dorte bor hos hans forældre, og det gør Jesper også. Casper og lille Stine bor hjemme og i denne week-end bor Rikke der også. Bjørn bor også hjemme og Lise bor på Dortes gamle værelse.

 Rikke sidder og snakker med lille Stine og hendes forældre, da Casper kommer hjem. Da han har fået tørt tøj på, sætter han sig ind og hygger sig med de andre.

 Lise sidder og snakker med Bjørns forældre, da han kommer hjem. Fredag aften havde Dorte haft Lise med hjem, så hun kunne få lært forældrene at kende, inden Dorte og Lise så tog over på øen. Da de var kommet tilbage, var Dorte taget over til svigerforældrene, mens Lise var blevet hos hendes forældre.

 Bjørn skal også lige have skiftet tøj, for han er helt gennemblødt, men snart sidder han inde i stuen og snakker med de andre.

 Pludselig siger Lise.

 Det er fantastisk, det føles jo næsten, som om jeg havde kendt jer i mange år. I er jo så hyggelige og dejlige at snakke med. Jeg skal villigt indrømme, at jeg var lidt beklemt i går,.da vi skulle afsted.

 Dorte havde jo selvfølgelig fortalt en del om jer, og Rikke og jeg kender jo både Sven og Dorte godt. Men da hun så fortalte, at jeg skulle bo alene hos hendes forældre og præsenteres for hendes broder, som helt sikkert ville være noget for mig, så indrømmer jeg, at jeg begyndte at ryste lidt på hænderne. Og så var min nervøsitet helt overflødig. I går traf jeg jer for første gang, og en time efter snakkede vi, som om vi var gamle bekendte.

 Da vi sejlede over til øen, var vi trods alt seks piger sammen, og inden vi så os om, var Bjørn og jeg i gang med at snakke sammen, ikke bare almindelig snik-snak, men om, hvad der betød noget for os, hvad vi troede på og sådan noget.

 Da vi kom tilbage i eftermiddags, følte jeg mig slet ikke fremmed mere, det var jo som at komme hjem. Jeg har siddet og snakket med jer, og så kommer Bjørn ind, som om han lige har været et smut henne hos en af de andre og spørger, om han skal lave kaffe.

 Faderen ler højt.

 Bravo Lise, du er pragtfuld. Forstod du hentydningen, Bjørn.

 Bjørn ser et øjeblik målløs på Lise, så brister han i latter.

 Helt i orden. Den kaffe har du ærligt og redeligt fortjent, ikke også mor. Selvom jeg nok kommer til at fortryde, at jeg allerede springer på hendes mindste vink.

 Moderen smiler glad.

 Hold du ham bare i ørerne, Lise. Dig tror jeg godt, at jeg kan bruge som svigerdatter. Vi har jo lært af de unge mennesker at holde lige meget af alle, og det er slet ikke så svært, for de holder jo også alle sammen af os, uanset om det er vores egne eller andres børn.

 I løbet af søndagen bliver det aftalt, at Casper og Bjørn skal besøge Lise og Rikke og deres forældre den følgende week-end.

 Pigerne har ikke fortalt ret meget om deres forældre. Lise har med et smil sagt.

 Det skal være en overraskelse, forhåbentlig positiv. Far kan måske virke lidt bøs, men han mener ikke noget ondt med det.

 Da Casper og Bjørn dukker op om lørdagen, bliver de modtaget med åbne arme af pigerne, og moderen byder dem også hjerteligt velkommen. Så kommer faderen.

 Nå, hvad er det så for et par fyre, I har slæbt med hjem den her gang.

 Så stopper han overrasket op og ser fra Casper til Bjørn.

 Det er da løgn. De to herrer der og en af deres mange venner har kostet mig et professorat.

 Både pigerne og drengene ser forskrækket på ham. Så gisper Bjørn.

 Dr. Jørgensen.

 Lise ser fra faderen til Bjørn.

 Kender I to hinanden, ja, det gør I åbenbart.

 Så begynder faderen at le højt.

 Ja, min tøs, de to der kender jeg, og sjældent har jeg budt nogen velkommen med større glæde.

 Så giver han både Casper og Bjørn et stort knus.

 Kom, lad os sætte os ind i stuen.

 Så ser han drillende på pigerne.

 De to får I ikke lov til at beholde for jer selv hele tiden, men nu kan jeg så starte med at fortælle, hvordan jeg lærte dem at kende, og hvad det har betydet for mig.

 Første gang jeg så Bjørn, sad han sur og tvær i en kørestol og ville bare passes som en lille forkælet baby. Han havde haft børnelammelse og hans venstre arm og benene skulle genoptrænes, men hverken hans far eller jeg kunne overtale ham til selv at yde den mindste indsats.

 Bjørns far havde imidlertid lært Casper og Jesper at kende, da han i et lykkeligt inspireret øjeblik lod Jesper genoptræne Casper. Det medførte en konference i Wien, hvor Jesper og Casper lærte professor Andrew York at kende, men det har I sikkert hørt om.

 Andrew York fik Bjørns far til at kontakte Jesper for at høre, om han ville prøve at genoptræne Bjørn. Det gik Jesper og Casper så i gang med. Casper stod for det meste af genoptræningen, men med hjælp og støtte af vennerne.

 Bjørns far inviterede mig til at se resultatet af genoptræningen. Da jeg kom, mødte jeg en stor glad dreng, der kunne cykle, løbe, spille badminton og endda stå på hænder. Jeg fik hele historien og fik lov til at optage den på video sammen med genoptræningsøvelserne og massagen.

 Videoen blev sendt rundt til flere lande. Andrew brugte den bl.a. og fik de tre herrer derover til en konference. I Amerika bruges den med stor succes,. Lige som lejrene for trafikskadede børn stadig kører med stor succes.

 Her i Danmark blev videoen stoppet. Sundhedssstyrelsen fandt det ikke videnskabeligt bevist, at det var bedre at lade børn hjælpe børn med genoptræningen. Det var det, der kostede mig professortitlen her i Danmark. Jeg fik nok sagt nogle ting, der gjorde mig upopulær. Til gengæld har jeg fået tilbudt professortitler i både England, Tyskland og USA.

 Men stædig som jeg er, det har tøserne for øvrigt ikke arvet, fortsætter jeg med at prøve at overbevise de høje herrer. Jeg har lige for nylig modtaget materiale fra Andrew, der siger, at ud af femhundrede tilfælde, er de firehundrede ogtreogtyve stort set helt i orden nu. Resten har det væsentligt bedre efter behandlingen. Der har ikke været et eneste tilfælde, hvor patienten har fået det værre af behandlingen. Jeg håber, at det måske kan overbevise dem om, at jeg har ret.

 Bjørn smiler.

 Jeg skal ganske vist først til at begynde på medicinstudiet nu, men jeg vil i hvert fald bakke dig 100 % op, når jeg når så langt, at nogen vil høre på mig, og det ved jeg, at både Sven og Dorte også vil.

 Faderen ser på ham.

 Vil det sige, at Jespers bror og din søster også……. Vel, jeg forstår. Det er herligt.  Hvad skal du i gang med Casper og hvad med Jesper.

 Casper smiler.

 Jeg begynder på jura, og Jesper går i gang med teologi her til efteråret. Jesper er jo forlovet med min søster Stine, og hun vil også i gang med teologien.

 Moderen kommer nu og beder dem om at gå til bords. Snakken går fint. Så siger Rikke.

 Kan vi ikke få lov til at se den video, når vi har spist, den kan sikkert fortælle os en del om Casper og Bjørn, og privat må den vel godt vises, selvom vi er medicinstuderende.

 Faderen nikker.

 Fopr min skyld gerne, hvad siger de herrer.

 Bjørn smiler.

 Jesper er her ganske vist ikke, så vi kan spørge ham, men jeg tror ikke, at han ville protestere. Vi er jo blevet noget større siden den gang. Det må vel være omkring otte år siden.

 Da de har set videoen, siger Lise.

 Nu foreslår jeg, at vi går en tur to og to. Der er meget at snakke om, ikke mindst på baggrund af den video. Vi er tilbage, så Rikke og jeg kan lave aftensmad. Drengene skal da ikke tro, at vi altid snyder os fra arbejdet her hjemme.

 Moderen ler højt.

 Jeg tror nu, at de har gennemskuet jer.

 Så ser hun fra Casper til Bjørn.

 Men de kan nu også være meget flinke til at hjælpe til her hjemme.

 Faderen smiler lunt.

 Det plejer mor at sige til alle de fyre, som tøserne slæber med hjem. Men de her to vil jeg godt beholde, så opfør jer nu pænt, piger.

 Ved attentiden er de tilbage, og drengene og pigerne hjælpes så ad med at gøre aftensmaden klar.

 Snakken går fint om alle mulige emner, og det viser sig også, at de har mange fælles interesser.

 Da de skal i seng om aftenen, er de enige om, at de har haft en hyggelig og indholdsrig dag.

 Casper og Bjørn sover sammen inde på gæsteværelset.

 Næste dag aftaler man, at pigerne og deres forældre kommer på besøg hos Bjørn og hans forældre den følgende week-end. Så bliver Stine og Casper også inviteret sammen med deres forældre og Dorte, Sven og Jesper.

 I efterårsferien holder man tredobbelt bryllup

 De har i fælleskab fundet frem til en lille etageejendom med seks lejligheder. Den trænger til at blive gjort i stand, men de bruger al deres fritid på at få den renoveret. På den måde kan de komme til at bo tæt sammen, men da hvert par har egen lejlighed, kan man også være sig selv. Når man har brug for det.

                                                                             Tilbage til toppen