Tilbage til E-bøger

MARTIN

 

 Martin sad og skumlede, mens de spiste aftensmad.

 Hvorfor skal alting være så kedeligt. Den ene dag ligner den anden til forveksling. Op om morgenen, i skole, hjem og læse lektier og så er det meste af den dag gået, uden at man har oplevet noget, der bare var den mindste smule spændende. Måske er der et eller andet i fjernsynet om aftenen, men som regel er der heller ikke noget ved det.

 Hans far ser over på moderen og smiler så.

 Tjah, du kunne jo evt. prøve at finde nogle kammerater, gå til fodbold eller spejder eller sådan noget. Man kan ikke nøjes med bare at sidde og vente på, at tingene kommer til en, uden at man også selv vil gøre en lille indsats.

 Moderen nikker.

 Jeg ved godt, at det aldrig er morsomt at komme til et nyt sted, hvor man ikke kender nogen, men som far siger. Man må selv gøre noget for at lære nogen at kende. Er der f.eks. ikke nogen af dine klassekammerater du synes om, så må du da gerne invitere dem med hjem.

 Martin ser overrasket på hende.

 Mener du det.

 Så ryster han på hovedet.

 Det nytter nok ikke. Jeg er sikkert ikke fin nok. Det er en rigtig snobbeskole. De andre går kun i mærkevaretøj, og ser ned på dem, der ikke har råd til det.

 Faderen ser alvorligt på ham.

 Du ville måske også gerne gå i mærkevaretøj.

 Martin smiler uvilkårligt.

 Ja, en gang imellem kunne det da være helt rart, men det bliver man da ikke en bedre kammerat af.

Der er kun en af de andre drenge, der heller ikke går i mærkevaretøj.

 Han er klassens klovn og nok lidt af en rod. Men jeg kan ikke blive klog på, om han bare spiller klovn for at dække over, at han ikke har råd til dyrt tøj.

 I går, da vi var i bad efter gymnastiktimen, gik han hen til den mest snobbede dreng i klassen, hvis far er et eller andet stort, lagde sin højre arm om skulderen på ham og sagde. I øjeblikket kan man da ikke se på os to, hvem af os der er mest værd. Vi ku´ jo være tvillinger, men som skrædderen sagde: Klæder skaber folk, så når vi er kommet i tøjet, kan man godt se, at du nok er mindst 10 gange så meget værd som mig, rent tøjmæssigt.

 De andre grinede som sædvanligt, når Christian siger noget, undtagen ham, det gik ud over. Erling.

Han så bare storsnudet på Christian.

 Jeg ville da hellere gå uden tøj end at gå i sådan noget som dit.

 Med et bredt smil snuppede Christian hans tøj.

 Værsågod, nu får du chancen for at vælge. Mit tøj ligger der.

 Så smuttede han ind på toilettet og låste døren.

 Erling var lige ved at tude, selvom han da næsten er 14 år.

 De andre grinede endnu mere.

 Den var du selv ude om Erling, men han kommer nok snart ud igen. Skal vi gemme hans tøj, eller gøre det vådt.

 Så sagde en af de andre.

 Det ville jeg nu ikke gøre. Christian er hoppet ud af vinduet og er på vej over skolegården, kan jeg se her oppe fra.

 Rasende måtte Erling så tage Christians tøj på, mens han hvæsede.

 Det skal blive ham en dyr spøg. Jeg klager til skoleinspektøren og så skal min far nok sørge for, at den proletar bliver smidt ud af skolen.

 En af de andre spyttede på gulvet.

 Føj for Søren, kan lille Erling ikke tåle en spøg. Christian kan da ikke gøre for, at hans forældre ikke har råd til at købe lige så dyrt tøj som dine forældre. Du var selv ude om det, for du sagde, at du hellere ville gå uden tøj end at gå i sådan noget som hans. Men det var måske også en spøg. Lad være med at gøre dig selv helt til grin, ved at blande skoleinspektøren og din far ind i det. Så kunne det nemlig godt være, at pigerne i klassen fik hele historien, og så ville den snart være ude over hele skolen.

 En af de andre nikkede.

 Tag det humoristisk. Spørg, om han føler, at han er mere værd, og føler sig bedre tilpas, nu hvor han har dit tøj på, for så har du da råd til at forære ham det. Af hensyn til pigerne har du taget hans tøj på, så de kunne se, at han var den samme, uanset hvilken slags tøj han havde på, nemlig skolens flotteste fyr.

 Da de kom over i klassen lidt efter, lo Christian.

 Nå du valgte alligevel at prøve, hvordan det var at være i mine sko og endda i mit tøj. Føler du dig så som et ringere menneske.

 Erling smiler og ryster på hovedet.

 Hvad med dig, føler du, at du er et bedre menneske,  for så må du godt beholde tøjet.

 Christian ryster på hovedet og ser alvorligt på ham.

 Hvis vi skynder os, kan vi godt nå at bytte tøj, inden det ringer ind.

 Erik lo.

 Så skynd jer, jeg holder døren, så pigerne ikke kommer ind, før I er kommet i tøjet.

 To minutter efter ringede det, men da var de kommet i det andet tøj.

 Faderen smiler.

 Og så siger du, at du ikke oplever noget. Hvordan tror du, at Christian og Erling kommer ud af det fremover.

 Det ved jeg ikke. Næste gang er det nok en af de andre, det går ud over. Jeg tror ikke, at Christian vil genere Erling igen, i det mindste ikke foreløbig.

 Moderen ser på Martin.

 Prøv at invitere Christian med hjem på fredag efter skole, hvis du kunne tænke dig at lære ham bedre at kende.

 Martin smiler glad.

 Det vil jeg meget gerne.

 Bare han nu må for sine forældre.

 Næste dag kommer Martin glad fra skole.

 Christian vil meget gerne komme med hjem fra skole på fredag, for hans far, der er fængsels- betjent, er på vagt fra fredag middag til lørdag middag, ellers skulle han være alene hjemme, for hans mor er flyttet sammen med en anden, som ikke bryder sig om Christian, så han bor alene sammen med sin far.

 Faderen ser på ham.

 Jamen hvad så med at foreslå ham, at han bliver her til lørdag middag, så han ikke skal være alene hjemme.

 Martins øjne stråler.

 Det kunne være alle tiders.

 Faderen begynder at le.

 Der kan du bare se, når man letter sig lidt fra stolen, så begynder tingene at ske.

 Da Martin kommer hjem fra skole om fredagen, har han så Christian med. Han hilser lidt genert på Martins mor, der med et smil siger.

 Ja, mig kalder du bare Grethe, er det i orden med dig.

 Christian rødmer.

 Jamen kan jeg godt det.

 Grethe ler højt.

 Ja, hvorfor dog ikke, det hedder jeg jo. Om en times tid kommer Martins far hjem, han hedder Hans og er IT-mand, så ham kan du også roligt kalde Hans.

 Christian smiler, så glimter det i hans øjne.

 Ja, så forstår jeg bedre, at jeg er med i et eventyr, når I hedder Hans og Grethe. Det er første gang, at nogen har inviteret mig med hjem, og så siger Martin endda, at jeg må blive her til i morgen, så jeg ikke skal være alene hjemme.

 Grethe smiler.

 Martin surmulede over, at der aldrig skete noget, efter at vi var flyttet hertil., hvortil hans far sagde, at man også selv måtte gøre en lille indsats. Vi blev så enige om, at han skulle prøve at invitere en skolekammerat. Han siger ganske vist, at du er klassens klovn og en rigtig rod, men vi vover altså forsøget alligevel.

 Martin bliver ildrød i hovedet.

 Åh mor, det kunne du ikke være bekendt at sige.

 Christian smiler.

 Hvorfor dog ikke, det passer jo.

 Så bliver han alvorlig.

 Men jeg kan altså også godt opføre mig nogenlunde pænt.

 De går nu ind på Martins værelse for at snakke, til Hans kommer hjem, for så er der kaffe.

 Da de kommer ind på værelset, ser Christian på Martin.

 Det var meget godt, at du havde advaret din far og mor.

 Så smiler han.

 Så gør det jo ikke så meget, hvis jeg glemmer at opføre mig helt korrekt. Men sig mig en gang, hvordan fandt du på lige at invitere mig. Du virker da som en meget stille fyr.

 Martin ser alvorligt på ham.

 Der var flere årsager til, at det blev dig. For det første går du heller ikke med mærkevaretøj. For det andet, den måde du klarede Erling på den anden dag. Det var pragtfuldt, han var lige ved at tude og truede med at melde det til skoleinspektøren. Så sagde Erik, at han selv havde været ude om det. Hvis han meldte det, ville han blive helt til grin, for så ville Erik fortælle hele historien til pigerne i klassen, og snart ville hele skolen vide besked.

 Christian ryster på hovedet.

 Der for en lille djævel i mig. Sommetider bliver jeg så træt af, at de ikke regner en for det skidt, de træder på. Erling er ikke engang den værste, men nu blev det altså ham, der fik ørerne i maskinen den her gang, og så har han måske lært lidt af det.

Men er der flere årsager.-

 Martin ser ham lige i øjnene.

 Ja, og det er måske endda den vigtigste. Du er måske en rod over for dem, der ikke behandler dig ordentligt, men jeg tror, at jeg har set bag klovnens maske, en dreng, der trænger til en oprigtig ven, lige som jeg gør. En man kan tale med om alt, uden at det kommer ud til andre. En man har fuldstændig tillid til. En man tør vise sine følelser over for, også selvom der ruller en tåre bag klovnemasken.

 Christians øjne bliver blanke.

 Vil du virkelig være sådan en ven for mig, så lover jeg dig, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at du aldrig kommer til at fortryde det venskab.

 Så ryster han på hovedet.

 Ja, det er et eventyr, det her kan ikke være virkelighed.

 Martin klemmer hans hånd.

 Det er muligvis eventyrligt, men det er virkelighed, for nu kan jeg høre, at Hans kommer hjem til pandekagehuset.

 Christian smiler.

 Jamen så må jeg jo prøve at opføre mig pænt igen. Men kan jeg virkelig godt sige Hans til din far.

 Ja, hvorfor dog ikke, når han nu hedder det.

 Jamen du siger da ikke fornavn til din far og mor.

 Martin begynder at le.

 Jamen vil du hellere sige far og mor til dem, så gør du bare det.

 Da Christian hilser på Hans, siger Martin.

 Christian er genert ved at kalde jer ved fornavn, så jeg foreslog, at han også kaldte jer far og mor, lige som jeg gør. Det har I ikke noget imod, vel.

 Hans blinker til Christian.

 Tjah, når man kan have flere børn, kan man vel også have flere mødre og fædre. Hvad siger du mor.

 Grethe smiler og ser fra Martin til Christian.

 Ja, så skidt da, men opdragelsen overlader vi til din anden far, den vil jeg ikke have ansvaret for, men jeg vil til gengæld have et knus af min nye søn.

 Med et glad smil giver Christian hende et stort knus.

 Så siger Grethe.

 Ja, så er der kaffe og pandekager, vi må da prøve at leve op til eventyret.

 Ved kaffebordet sidder de og snakker hyggeligt alle fire.

 Christian er i starten lidt tilbageholdende, så siger Hans med et lille smil og et glimt i øjet.

 Har Martin sagt til dig, at du skulle opføre dig eksemplarisk, for ellers ville du blive smidt ud.

 Christian smiler bredt.

 Jeg er muligvis en rod og en klovn, som Martin åbenbart havde sagt til jer, men derfor behøver jeg jo ikke også at være dum. Jeg vil da ikke være uvenner med min nye far og mor, før jeg har lært dem rigtigt at kende og har regnet ud, hvor meget de kan tåle.

 Hans ler højt og ser over på Martin.

 Ham må du godt tage med hjem en anden gang, den broder kunne mor og jeg vist ikke have lavet bedre selv.

 Christian smiler.

 Der er jo noget, der hedder begynderheld, det er ikke altid, at nr. 2 bliver lige så god.

 Martin kommer til at le.

 Hvem af os er i grunden ældst, for vi er jo nogenlunde lige gamle, jeg bliver 14 år d. 4. september.

 Christian nikker.

 Det gør jeg også, og det gør Erling faktisk også, det var derfor jeg sagde, at vi lignede et par tvillinger.

 Grethe ser på ham.

 Jamen hvem af jer er så født først. Martin blev født fem minutter over 12 om middagen.

 Jeg ved ikke, hvad tid jeg blev født, men skal vi ikke sige, at Martin er den ældste. Jeg tror nok, at han er en lille smule større, det var derfor, jeg talte om begynderheldet. Jeg havde set i protokollen på skolen, at vi var tvillinger.

 Hans ser fra Christian til Martin og bliver alvorlig.

 Jeg tror, at vi har været lige heldige med vores tvillinger, selv om vi først har fået nr. 2. i dag.

 De rejser sig nu fra kaffebordet, og helt automatisk begynder Christian at hjælpe med at bære ud.

 Grethe smiler til ham.

 Plejer du at stå for opvasken der hjemme.

 Christian nikker.

 Ja, køkkenet er min afdeling, madlavning, opvask og den slags. Far tager sig af tøj, vask og rengøring.

 Grethe giver ham et kys på kinden.

 I dag holder du fri, min ven. Gå I to nu ind og få en snak sammen på Martins værelse, så kan vi to gamle måske være med i en snak i aften, eller hvad vi nu kan finde på.

 Da de kommer ind på værelset, siger Martin.

 Du kan roligt regne med, at du kan sno mor og far om din lillefinger fremover, de er begge faldet pladask for dig.

 Så smiler han.

 Men det kan jeg nu godt forstå, lillebror. Nu kan du roligt slappe af og opføre dig helt, som du har lyst til.

 Christian har sat sig ned i en stol, så gemmer han ansigtet i hænderne og begynder at græde.

 Martin ser først lidt usikkert på ham, så sætter han sig på armlænet af den stol, Christian sidder i og lægger en arm om skulderen på ham.

 Sådan sidder de lidt, så kan Martin mærke, at Christian tager sig voldsomt sammen. Han snøfter lige en gang, så kommer det stilfærdigt.

 Undskyld, at jeg tudede, det var ikke meningen.

 Martin griber hans ene hånd og klemmer den.

 Det gør bestemt ikke noget, men hvis du har lyst, så prøv at fortælle mig, hvorfor du gjorde, måske kan jeg hjælpe dig, jeg vil i hvert fald gerne. Husk nu, at vi to fremover kan stole 100 % på hinanden.

 Det er bare så svært at snakke om, men jeg tror på, at jeg kan stole på dig, og at du ikke svigter min tillid, for det ville jeg have meget svært ved at klare. Men det er en længere historie.

 Martin klemmer hans hånd lidt igen.

 Jeg ville ikke kunne leve med det, hvis jeg nogensinde svigtede din tillid. Lad os sætte os over på sengen, ved siden af hinanden, og fortæl så bare, så lidt eller så meget du har lyst til, bliver du ikke færdig nu, kan du bare fortsætte, når vi er kommet i seng i aften.

 Christian tøver lidt, da de har sat sig over på sengen, så tager han stille Martins ene hånd og begynder at fortælle.

 Jeg har været godt 8 år, da mor fandt en anden mand og flyttede hjemmefra midt i december. Det var alle tiders jul, kan du tro. Ham hun flyttede sammen med, brød sig ikke om at få mig med i købet, så det blev bestemt, at jeg skulle blive hos far. Siden har jeg ikke set noget til mor. Når hun bare valgte mig fra, syntes jeg ikke, at der var nogen grund til at opretholde forbindelsen, og i det stykke har far ladet mig selv vælge.

 Far er alle tiders rare menneske. Han har aldrig sagt et ondt eller ufordelagtigt ord om mor, eller beklaget sig over, at mor bare stak af og lod ham om at tage sig af mig. Men han virker aldrig rigtig glad. Vi kommer meget fint ud af det med hinanden, og kan også snakke sammen om mange ting, men alt, hvad der handler om følelser, lukker vi begge af for, det kan vi hverken vise hinanden eller tale sammen om.

 Han er den eneste familie jeg har, for mor har jeg jo intet med at gøre mere. Somme tider bliver jeg grebet af panik ved tanken om, hvordan det skal gå mig, hvis far gik hen og døde.

 Martin klemmer hans hånd.

 Nu har du et ekstra sæt forældre og en storebror, husk det, næste gang du kommer til at tænke på det.

 Christian smiler skævt.

 Det var jo kun i sjov.

 Martin ryster på hovedet.

 Nej, bestemt ikke. Du vil aldrig komme til at stå alene, så længe mine forældre og jeg lever, det er lige så sikkert som amen i kirken.

 Så fortsætter han.

 Men har du aldrig haft venner før, du har kunnet snakke med.

 Christian nikker.

 For ca. 3 år siden havde jeg alle tiders ven, troede jeg. Vi kunne snakke sammen om alting, og da far samtidig var begyndt at komme sammen med en af vores lærere fra skolen, så det hele så lyst og dejligt ud, syntes jeg. Hun var utrolig sød og jeg kom fint ud af det med hende, også i skolen. Desværre syntes min ven åbenbart, at hun gjorde forskel på os, så han begyndte at blive misundelig.

 Han begyndte at sætte sladderhistorier i gang. Ting som han og jeg havde snakket om, forvanskede han. Pludselig en dag hørte jeg en historie, der gav mig kuldegysninger.

 Tilfældigt hørte jeg to af pigerne fra klassen stå og snakke.

 Den ene sagde.

 Har du hørt, at Christian flere gange har været i seng med frk. Jensen, når det hed sig, at hun var henne for at besøge hans far, men de skiftedes måske. Det er nok derfor, at hun altid er så flink mod ham i timerne.

 Ude af mig selv løb jeg hen til frk. Jensen efter skoletid for at snakke med hende.

 Hun så koldt på mig, da hun lukkede op og lod mig ikke komme ind.

 Jeg hører, at du praler over for de andre på skolen af dine erobringer, bl.a. mig. Det synes jeg godt, at du kunne have forskånet mig for. Jeg synes altid, at jeg har behandlet dig pænt, og det er vel heller ikke særlig hensynsfuldt imod din far.

 Du kan hilse ham og sige, at jeg ikke sætter mine ben i hans hus mere, og gå så, jeg har ikke mere tid at bruge på dig. Jeg rejser i morgen, for jeg har fået nok af stedet her.

 Jeg så skrækslagen på hende.

 Jamen jeg har aldrig nogensinde sagt noget i den retning til nogen.

 Hun så lidt mere mildt på mig.

 Jeg håber, at det er rigtigt, men når først sådan en sladderhistorie er sat i gang, kan man aldrig blive renset helt. Lidt snavs vil der altid blive hængende ved en. Folk vil sige, sådan en historie dukker ikke bare op lige ud af den blå luft, der har nok været noget om det alligevel.

 Det var en tung gang at gå hjem til far og fortælle ham hele den historie. Han tog det dog utrolig pænt og sagde til mig.

 Selvom både dit og mit navn er brugt i den her historie, ved vi begge to, at det passer ikke. Det er det vigtigste. Det er bare synd, at det skulle gå ud over hende også.

 Om natten spekulerede jeg som en gal på, hvordan den historie kunne være dukket op, og hvem der kunne have sat den i gang.

 Næste dag meddelte skoleinspektøren, at frk. Jensen var rejst. Han tav lidt efter den meddelelse og fortsatte så.

 Jeg beklager dybt, at vi mister en dygtig lærer, og så på den baggrund.. Ondsindet sladder, som bevisligt er usand. Jeg fatter ikke, at nogen kan finde på sådan en historie, men lige så ufatteligt er det, at så mange har haft travlt med at fortælle den videre. Hvad ville man opnå, at få fjernet en dygtig lærer. Så vil jeg sige tillykke til vedkommende, for det er lykkedes. Men vedkommende, der har sat den historie i gang skal ikke ønske at møde mig en mørk nat, hvis jeg bliver klar over, hvem han eller hun er. Det er ikke sikkert, at vedkommende ville bryde sig om at sidde eller ligge de første par uger.

 Det ville nok give mig en fængselsstraf og jeg ville miste mit job, men det ville det være værd, hvis jeg fik mulighed for at gennemtæve ham eller hende, så vedkommende aldrig fik lyst til at fortælle flere sladderhistorier.

 Ja, gå så til jeres klasser.

 I et af de følgende frikvarterer blev jeg kaldt ned til inspektøren.

 Han sad og så lidt på mig, så sagde han.

 Jeg snakkede med frk. Jensen i aftes. Hun sagde, at hun var sikker på, at det ikke var din skyld, for hun kunne se på dig, da du var derhenne, at du om muligt var endnu mere rystet over beskyldningerne, og desuden vidste hun, hvor meget pris din far satte på hende, så det ville du ikke ødelægge.

 Så fortsætter han.

 Men har du nogen anelse om, hvem der kan have sat det her i gang.

 Jeg rystede på hovedet.

 Der var ikke ret mange, der vidste, at frk. Jensen kom hjemme hos os, medmindre de da har holdt specielt øje med hende. I øjeblikket kan jeg ikke komme i tanker om andre end Kaj, der flere gange har været der, når hun kom. Men det er helt utænkeligt, han og jeg har været venner i flere år og har kunnet snakke med hinanden om alting. Vi har altid stolet på hinanden.

 Så gav det et ryk i mig.

 Men han kom med en bemærkning den anden dag. Han kaldte mig frk. Jensens lille kæledægge. Det har han aldrig gjort før. Jeg blev da ked af det, men tænkte så ikke mere over det.

 Vel, du må godt gå, men send lige Kaj ned til mig.

 Senere på dagen gik rygtet, at Kajs forældre havde været og hente ham på skolen. Han var blevet bortvist, fordi det var ham, der havde sat rygterne i gang om frk. Jensen af bare misundelse.

 Det varede vel ikke så længe, før de fleste havde glemt denne episode. Men jeg var blevet såret så dybt, så jeg fra den tid holdt folk på afstand med ironi og klovnerier. Jeg turde simpelthen ikke vise nogen tillid igen, for jeg vidste, at jeg ikke kunne klare at blive såret så dybt en gang til.

 Så inviterede du mig med hjem. Dine forældre virkede åbne og reelle, og du gennemskuede mig.

 Da jeg begyndte at tude før, var det hele historien om Kaj, der passerede revy for mig igen.

 Jeg overgiver mig og stoler på dig, fuldt og helt. Jeg kan ikke andet. Jeg ved ikke hvorfor, men dig har jeg fuld tillid til.

 Martin klemmer hans hånd lidt igen. Så ser han alvorligt på ham.

 Vi har nok begge et lige stort behov for at have en, vi kan have fuld tillid til, og det har vi så begge fundet nu.

 Christian smiler.

 Klovnen og roden har fået sig en storebror og et ekstra sæt forældre, og så siger man, at der ikke sker mirakler mere.

 Ved aftensmaden går snakken fint, og Christian er begyndt at slappe af, og det viser sig, at han kan snakke fornuftigt med om mange ting. Da de rejser sig fra bordet, siger Martin.

 Nu hjælper jeg lige mor med opvasken, så kan du sidde og snakke med far så længe. Mor lovede jo, at du måtte holde fri i dag.

 Christian smiler og ser over på Hans.

 Ja, men så lader vi to dem arbejde, der er skabt til det, ikke far.

 Hans ler højt.

 Glimrende ide, vil du have en cigar sønneke.

 Christian ryster på hovedet.

 Nej tak, det er jeg vist ikke gammel nok til endnu.

 Du kan også få en cerut eller en cigaret, hvis du hellere vil have det.

 Så siger han henvendt til Martin.

 Ja, og så kan I godt lave kaffen og tage den med ind, når i er færdige med opvasken.

 Christian fisker en lille cerut, og snart sidder han og snakker fint med Hans.

 Pludselig ryger det ud af ham.

 Det er fantastisk. For nogle timer siden havde jeg aldrig mødt dig før, og nu kan jeg sidde og snakke med dig, som om jeg havde kendt dig i flere år. Hvordan kan det dog lade sig gøre.

 Hans smiler, men bliver så alvorlig igen.

 Jeg tror, at det skyldes, at du har fået tillid til Martin, den overfører du ubevidst til Grethe og mig også.

 Fordi du har tillid til os, har du også meget nemmere ved at snakke med os. Du har glemt alt om, hvordan du nu skal opføre dig for ikke at støde eller genere os. Du er begyndt at være dig selv og slappe af. Derfor kan du snakke om det, der falder dig ind, og svare på det vi siger, uden at spekulere på, om det nu er det, vi forventer, at du siger.

 Jeg kan kun sige, at jeg tror ikke, at Martin kunne have valgt en bedre ven og lillebror.

 Det sidste bliver sagt med et lunt smil.

 Lidt efter kommer Grethe og Martin ind igen. Martin slår ud med hånden.

 Så er kaffen serveret, er der andet, vi kan gøre for herskabet, eller kan det tillades, at slaverne også tager plads.

 Hans ser på Christian med et smil, så nikker han nådigt.

 Send en ansøgning i tre eksemplarer, så skal vi tage det under overvejelse.

 Grethe ler højt.

 Nej tak, nu kan det være nok. Hvis du vil have ansøgninger kan du selv skrive dem i lige så mange eksemplarer, som du har lyst. Ellers laver vi revolution og så kommer der til at rulle hoveder.

 Christian nikker til Hans.

 Vi må nok hellere overgive os. Mod Jeanne d`Arch  og Spartacus kan vi vist ikke klare os, med mindre vi griber til magtanvendelse.

 Hans ryster på hovedet.

 Godt, vi overgiver os, men et kys vil vi have til at besegle ikkeangrebspagten. Mor kysser Christian og så nøjes jeg med et kys af Martin.

 Leende bliver kyssene givet og modtaget, og så går snakken ellers fint igen.

 Da klokken er halvtolv, siger Hans.

 Så er det vist snart ved at være sengetid.

 Grethe smiler.

 Med mindre I da har lyst til at tage med ud og bade.

 Christian giver et gisp.

 Ud at bade nu. Jamen jeg har ikke badebukser med.

 Martin begynder at le.

 Det er da alle tiders ide mor.

 Så ser han på Christian.

 Du kan bade i underbukser eller uden, så gør jeg det samme. Hvis du får brug for det, kan du låne nogle tørre underbukser af mig. Det er jo mørkt, så vi får sikkert stranden for os selv, så der er ikke noget at blive genert over.

 Et kvarter efter kører de.

 Da de kommer ud til stranden, er det helt stille. En lille stump måne skinner ude over vandet, der næsten er helt blankt uden en krusning. Uvilkårligt står de alle fire helt stille og nyder synet.

 Så siger Hans.

 Nå, skal vi se at komme i vandet.

 Martin ser på Christian.

 Skal vi smide det hele, eller skal vi beholde underbukserne på.

 Christian ser uvilkårligt fra Hans til Grethe, der smiler.

 Det er helt op til jer selv, gør som I har lyst.

 Martin smider underbukserne, og så gør Christian også, idet han siger.

 Når du kan, kan jeg også.

 Et øjeblik efter plasker de rundt i vandet. De tager også lige en hurtig tagfat, hvor det gælder om, hvem der hurtigst kan fange de tre andre.

 Så går Hans og Grethe ind og bliver tørret, mens drengene bliver ude lidt endnu. Så kalder Hans på dem og siger, at hvis de vil med hjem, kører han om fem minutter.

 Da de kommer ind på strandbredden, siger Grethe.

 Nå Hans, hvem af de to tvillinger synes du er mest værd.

 Hans smiler.

 Det er et af de spørgsmål, der er lette at besvare. De er jo lige meget værd, for jeg har set, at Christian ikke har guldplomber i munden, og det har Martin jo heller ikke.

 Hurtigt bliver drengene tørret og kommer i tøjet, og et øjeblik efter kører de hjem.

 Da de skal til at sige godnat, siger Hans med et glimt i øjet til Martin.

 Nå, min ven, synes du stadig ikke, at der sker noget.

 Martins ansigt stråler af glæde.

 Jo, det har været en helt igennem pragtfuld dag.

 Christian giver Hans et knus, som bliver varmt gengældt, så ser han på Grethe.

 Må jeg også give dig et knus.

 Grethe smiler.

 Selvfølgelig skal lillebror da også have et godnatknus.

 Da hun også giver ham et kys på kinden, begynder han at græde.

 Forskrækket ser Grethe på ham.

 Stille siger Martin.

 Det er fordi han ikke har haft en mor, der gav ham godnatkys i snart seks år.

 Grethe stryger Christian over håret og siger stille.

 Somme tider letter det lidt at græde, så det kan du roligt gøre her hos os, når du har brug for det. Hvis jeg så også en gang imellem må se et glad smil, lover jeg dig til gengæld et godnatkys, hver gang du sover her.

 Christians gråd er standset. Han tørrer sig over øjnene og prøver at smile.

 Undskyld at jeg tudede, og det er endda anden gang i dag.

 Så ser han på Martin.

 Det er også din skyld. Du lovede at være min ven, efter at have taget mig med hjem til nogen af verdens dejligste forældre, men du fortjener dem nu, og så har jeg endda fået lov til at låne dem lidt en gang imellem. Tusind tak for en vidunderlig dag alle tre.

 Lidt efter er drengene inde på værelset. Hans har sat en drømmeseng ind ved siden af Martins seng.

 Da de er kommet af tøjet, siger Martin.

 Bruger du nattøj, det gør jeg ikke på den her årstid, det er for varmt, synes jeg.

 Christian ryster på hovedet og smiler.

 Nej, det gør jeg heller ikke.

 Martin sætter sig på drømmesengen.

 Nu tager jeg den her i aften, så sover du i min seng. Næste gang kan vi så bytte.

 Christian ser overrasket på ham.

 Næste gang, mener du……

 Martin ler.

 Ja, du hørte jo, at mor lovede dig et godnatkys, hver gang du sover her, og det kan du jo gøre, når din far har nattevagt. Der er da ingen grund til, at du skal være alene hjemme, når der er plads nok her.

 De snakker lidt endnu, men er lige ved at sove, da Martin ruller ud af drømmesengen, fordi et af benene har bøjet sig.

 Forskrækket tænder Christian sengelampen.

 Der er vel ikke sket dig noget.

 Martin ligger og roder rundt på gulvet midt i sengetøjet. Så begynder han at le ved at se Christians forskrækkede ansigt.

 Bare rolig, det var kun sengen. Et af benene kunne ikke klare det mere, men tror du ikke, at der kan blive lidt plads til mig oppe hos dig, lillebror.

 Christian rykker sig hurtigt.

 Selvfølgelig, du slog dig vel ikke.

 Martin kravler op i sengen og klemmer sig ind mod Christian.

 Nej, det var kun forskrækkelsen plus et bøjet ben på sengen.

 Et øjeblik efter ligger de begge med en arm om  hinanden og sover godt.

 Næste morgen vågner Christian ved syvtiden. Han ligger og kigger på Martin, der stadig sover. Han har stadig den ene arm om ham, men tør ikke trække den til sig for ikke at vække ham.

 Uvilkårligt kører oplevelserne fra i går som en film for hans indre blik. Han har endelig fået en ven, som han stoler helt på. Denne ven har nogle dejlige forældre, som han allerede holder meget af, og heldigvis lader det til at være gensidigt.

 Martin har han ganske vist gået i skole med i tre uger, men hans forældre har han først truffet i går, og alligevel føles det, som om han havde kendt dem og stolet på dem i mange år. De mennesker må hans far simpelthen lære at kende. Han trænger til at være sammen med andre voksne mennesker uden for sit arbejde.

 Uvilkårligt flyver hans tanker tilbage til frk. Jensen. Hvis Kaj ikke havde ødelagt det, havde hun måske været hans mor i dag.

 Men sket er jo nu engang sket. Heldigvis ser det så ud til, at der er positive ting undervejs nu.

 Forsigtigt prøver han at trække sin arm til sig og frigøre sig fra Martins arm, for han skal faktisk på toilettet.

 Så lyder der en brummen fra Martin.

 Vil du stikke af fra mig.

 Så lukker han øjnene op og smiler, idet han klemmer Christian ind til sig.

 Christian vrider sig.

 Hvis du klemmer mere, bliver du våd. Jeg skal skynde mig ud, inden det går galt.

 Martin ler og giver slip. Christian skynder sig ud på badeværelset og kommer lidt efter tilbage igen.

 Det lettede. Hvornår skal vi stå op.

 Martin smiler.

 Det haster ikke, bare skynd dig ned under dynen igen.

 Lynhurtigt er Christian oppe i sengen igen og borer sig ned under dynen. Så kommer hans hoved til syne ved siden af Martins.

 Så sætter han sig pludselig op med et sæt og ser rædselsslagen på Martin.

 Jeg kom til at tænke på de skrækkelige historier, det her kunne blive til, hvis nogen fik noget at vide om, at vi to ligger i den samme seng, og endda uden tøj.

 Martin smiler.

 Tror du, at jeg gør dig gravid. Det kan jeg vist ikke.

 Så bliver han pludselig alvorlig.

 Undskyld, min ven, jeg havde helt glemt, hvad du har været ude for. Vores venskab og forhold i det hele taget bygger på fuld tillid. Prøv at stole lige så meget på mig som på dig selv. Ville du nogensinde drømme om at fortælle nogen, at vi to lå her, nej vel. Det ville jeg bestemt heller ikke.

Grunden til, at vi kunne sove så godt i nat og ligge så trygt sammen her til morgen, er jo netop den, at vores tillid til hinanden bygger på, at vi begge ved, at den anden aldrig vil gøre en fortræd, lige så lidt som vi vil gøre ham fortræd. Det er noget med at have respekt for sine medmennesker.

 Hvis du havde været en pige, ville jeg nok have haft vanskeligere ved at ligge så stille ved siden af dig, men du er da en dreng, har jeg set, så op med humøret, gamle ven.

 Christian smiler, men bliver så alvorlig igen.

 Undskyld, men du må nok bære lidt over med mig i starten. Jeg skal lige vænne mig til, at jeg ikke skal se en frafalden ven i enhver. Men hvis ikke du og dine forældre kan lære mig det, er det vist håbløst.

 Martin nikker.

 Godt lad os ligge i ti minutter og slappe af, inden vi står op og bliver vasket og kommer i tøjet.

 De ligger med en arm om nakken på hinanden og snakker. Så siger Martin.

 Jeg har aldrig før haft sådan en ven som dig, og så er vi endda også tvillinger, det føles næsten, som om jeg havde haft dig helt fra vi var små.

 Jeg har det nok på samme måde med dig og dine forældre. Det er fulstændig, som om jeg havde kendt og elsket jer i mange år. Det lyder måske dumt eller forkert, men jeg elsker jer virkelig meget højt. Selvfølgelig holder jeg da af min far, men jeg føler ikke mere for ham, end jeg gør for jer.

 Mens de er i bad, siger Christian.

 Det har været fantastisk at være her hos jer, og så tog dine forældre os endda med ud og bade i aftes, for at vi skulle have det sjovt. Det bliver noget af en nedtur at komme hjem til en træt far, men så kan jeg da tænke på de pragtfulde timer, jeg har haft her.

 Mens far hviler, kan jeg så læse lektier, og måske kan jeg få lokket ham til et eller andet søndag, og mandag ses vi jo igen i skolen. Måske skulle jeg begynde at spille dydsmønster og duks i stedet for klovn og rod, det ville da sætte gang i historier. Noget med, at da fanden blev gammel, gik han i kloster. Men det bliver jo nok svært for mig at skifte image. De senere år har folk jo været vant til, at de ikke vidste, hvor de havde mig, så de tænker nok, at det bare er oplæg til et nyt klovnenummer. Men det var da måske en ide at prøve at bruge lidt tid på det alligevel.

 Så tøver han lidt.

 Jeg vil prøve at snakke med far, om jeg må invitere dig med hjem en af dagene, måske det kan få ham til at tro lidt bedre om sine medmennesker igen, lige som mig. Vil du godt komme, hvis far siger ja.

 Martin smiler.

 Selvfølgelig vil jeg det, men lad os nu gå ind og få morgenkaffe. Jeg hørte, at mor foreslog far, at han skulle gå ind og vække os. Det slipper han så for.

 Drengene bliver modtaget med store smil af både Hans og Grethe.

 Nå, har I sovet godt.

 Martin nikker.

 Fint, d.v.s. det ene ben på drømmesengen lagde sig ned, så jeg kæntrede, men heldigvis kunne der blive plads til mig i sengen hos lillebror, og så sov vi fint begge to, ikke Chris.

 Christian smiler.

 Du behøver ikke at sparke mig over skinnebenet, jeg skal nok sige ja alligevel.

 Hans ler.

 Husk hellere at tage benskinner på næste gang, men det var da nok meget godt, at det ikke var en veninde, du havde inviteret med hjem, så kunne jeg jo komme til at tro, at hun var årsag til det brækkede ben.

 Grethe dasker til ham. Så ser hun på Christian.

 Far og jeg snakkede om at invitere din far og dig her hen og spise til middag i morgen. Så kan han nå at få hvilet ud, og du slipper for at lave mad for en gangs skyld.

 Christians ansigt stråler af glæde.

 Jeg vil meget gerne, og jeg håber, at jeg også kan overtale far. Han trænger sådan til at se, at der findes mennesker som jer. Men jeg kommer selvfølgelig kun, hvis far vil med. Jeg ringer, så snart jeg har snakket med ham.

 De sidder nu og snakker fint et par timer, og så må Christian afsted hjem.

 Han knuger Martins hænder, så omfavner han Hans og slutter med at give Grethe et ordentligt knus og et kys.

 Med blanke øjne kommer det stilfærdigt.

 Tusind tak for denne gang, det har været så vidunderligt.

 Hen på eftermiddagen ringer Christian.

 Far er gået med til at tage med hen til jer i morgen middag, da han blev klar over, hvor meget det ville betyde for mig. Jeg håber sådan, at det må lykkes at gøre ham rigtig glad.

 Efter at jeg kom hjem og tænkte igennem, alt det jeg havde oplevet hos jer, er jeg om muligt kommet til at elske jer endnu højere. Den kærlighed, jeg mærkede hos jer, har jeg ikke mærket magen til i mange år. Jeg tror da nok, at far holder af mig, men det er mange år siden, at han har turdet vise sine følelser, både over for mig og over for andre, dertil havde mor såret ham for dybt.

 Jeg er allerede begyndt at glæde mig til i morgen. Tusind tak for invitationen.

 Middagen om søndagen går godt.

 Christian er i strålende humør, faderen er lidt stiv og stille i starten, men han tøer dog ret hurtigt op.

 Da de er færdige med at spise, insisterer drengene på at vaske op og rydde til side, så de tre voksne kan sidde og snakke sammen.

 Da drengene er færdige med opvasken, går de ind på Martins værelse, for de kan høre, at samtalen går let og ubesværet inde i stuen.

 Lidt over tre stikker Grethe hovedet ind til dem.

 Så er der kaffe, drenge, kom bare ind til os andre.

 Da de kommer ind i stuen, ser Christians far på ham og smiler.

 Jeg havde svært ved at tro på alt det gode, Christian fortalte om jer, men jeg må nok erkende, at han ikke har overdrevet m.h.t. forældrene. Tvillingebroderen håber jeg at få lært bedre at kende inden så længe, men han er nok heller ikke værst.

 Se, nu går Christian og jeg, når vi har drukket kaffen, men måske kunne Martin så tage med Christian hjem fra skole en af de første dage, så vi også kunne få lært hinanden at kende. Hvad mener I om det drenge. Din far og mor har godkendt det, Martin.

 Christians ansigt stråler af glæde.

 Det er alle tiders, ikke Martin, tusind tak, fordi vi må låne ham, for du vil da godt, ikke.

 Martin ler.

 Jo da, helt bestemt.

 Det bliver om tirsdagen, at Martin tager med Christian hjem. De har en vældig fin eftermiddag og aften. Om eftermiddagen laver de lige lektier sammen og sidder så og snakker på Christians værelse. Da han går i gang med maden, sidder Martin og snakker med hans far, der hedder Michael.

 Efter maden sidder de igen og snakker et par timer, og så må Martin hjem, men de er helt enige om, at det ikke er sidste gang, at Martin er på besøg der henne.

 Michael er livet rigtigt op, og flere gange ler han hjerteligt.

 Den næste dag i skolen siger Christian.

 Det er muligt, at dine forældre synes godt om mig, men jeg kan godt love dig, at far bestemt ikke er mindre begejstret for dig. Det er mindst seks år siden, at jeg har set far så glad og afslappet.

 Drengenes fødselsdag falder på en fredag. Hans og Grethe har inviteret Christian og Michael til at fejre fødselsdagen henne hos dem.

 Christian skal så følges med Martin fra skole. Michael kommer kl. 18. og bliver til han skal på asrbejde kl. 23., og Christian bliver der så til næste dag.

 Henne i skolen ønsker de Erling tillykke, da de kommer hver for sig. Han smiler og siger i lige måde. I den første time har de deres klasselærer. Han ser ud over klassen og smiler.

 Det er vist ret usædvanligt at have et hold trillinger i en klasse, så det må vi da fejre, hvad foreslår I.

 En foreslår.

 De skal have et kys hver af den kønneste pige i klassen.

 Klasselæreren ler højt.

 Det lyder fint, men hvem er så den kønneste, vi skal måske starte med en skønhedskonkurrence først.

 En af de andre siger.

 Jeg synes, at de skal have et kys hver af alle ni piger.

 Klasselæreren nikker.

 Det lyder endnu bedre, og så er det meget nemmere at administrere.

 Nu sætter vi trillingerne her foran katederet med front mod klassen, og så kommer pigerne herop efter tur og giver hver trilling et kys. Er det i orden.

 Et øjeblik efter er pigerne så i gang med at kysse, mens drengene hepper og hujer.

 Trillingerne sidder og bliver mere og mere røde i hovederne.

 Nogle af kyssene er meget våde for at drille. Nogle rammer på munden, nogle på kinden, øret eller i panden.

 Da alle pigerne har været turen igennem, lyder der høje klapsalver, og så siger klasselæreren smilende.

 Ja, så blev den fødselsdag da vist fejret godt og grundigt. Nu må de tre fødselarer hellere komme på plads, så vi kan komme i gang med arbejdet.

 Så sprutter han ud i et kæmpegrin, han er kommet til at se på de tres ansigter.

 Men måske skal de tre ungersvende lige have lov til at se sig selv i spejlet først.

 Helle klassen jubler højt og ler. Da de tre drenge ser sig selv i spejlet, kan de heller ikke lade være med at le. Deres ansigter har tydelige mærker af alle kyssene, for pigerne havde aftalt det i forvejen og havde taget ekstra meget læbestift på alle sammen. Derfor var der heller ikke to piger, der havde kysset samme sted.

 Det lykkes at få tørret det meste af læbestiften af, men alle tre drenge er stadig lidt røde i hovedet.

 Et par timer senere har drengene fodbold. Da de kommer ind for at gå i bad efter timen, går gymnastiklæreren som sædvanlig, fordi han er gårdvagt. De ved, at de bare skal være klar, inden den næste klasse kommer, så der opstår sjældent problemer.

 Christians drilleri af Erling var en engangsforeteelse, og i øvrigt har alle i klassen bemærket, at Christian er blevet mere stille og ivrig efter at have sine lektier i orden. Han kan da stadig lave narrestreger, men de går som regel ikke ud over andre end ham selv.

 Da Christian og Martin kommer ud fra bruserne og er ved at tørre sig, kommer de til at se på deres tøj. I stedet for deres almindelige bluser, ligger der en hvid Gant poloshirt hos dem begge. Erling ser smilende på dem.

 Far syntes, at vi tre trillinger skulle se ens ud i dag, derfor skulle jeg give jer de bluser fra ham.

 Så fortsætter han.

 Jeg fortalte far om den dag, hvor jeg dummede mig sådan ved at spille storsnudet. Jeg troede, at han havde stukket mig en på skrinet. Han så alvorligt på mig.

Måske det kan lære dig at tænke dig bedre om en anden gang, siden du ikke engang var mandfolk til at gøre, hvad du havde sagt. Følte du dig så mindreværdig, da du havde taget Christians tøj på.

 Jeg nikkede.

 Ja, for jeg var flov over, at jeg bare havde slynget noget ud, som jeg ikke var i stand til at gøre. Jeg følte pludselig, at Christian havde haft ret.

 Man er ikke noget i kraft af det tøj man går i, men den måde man opfører sig på.

 Så smilede far og sagde.

 Husk, at alle mennesker er født lige, men alle får ikke de samme opvækstbetingelser. Det gør ikke nogen mere værd end andre, og den dag vi dør, er vi lige igen, for der er vist aldrig nogen, der har kunnet tage noget med herfra.

 For et par dage siden fortalte jeg så far, at I to havde fødselsdag samme dag som mig, så lo han.

 Tag så og giv dem hver en hvid poloshirt magen til din fra mig.

 Christian fortjener den for den lærestreg han gav dig, og Martins far arbejder hos mig, og med den far kan sønnen kun være fin- fin. Kunne du skaffe dig sådan et par kammerater, var du godt hjulpet, men sig nu til dem, at de bluser er ikke fedtepenge. Deres kammeratskab må du selv gøre dig fortjent til, det kan du ikke købe, det er jeg helt sikker på.

 Christian begynder at smile. Så rækker handen frem og giver Erling et kraftigt håndtryk.

 Hils din far og sig mange tak, sig også, at med sådan en far kan sønnen heller ikke være helt tosset.

 Martin rækker også hånden frem og giver Erlings hånd et klem.

 Jeg siger også mange tak.

 Så smiler han bredt.

 Når din far mener, at jeg er god nok ud fra sit kendskab til min far, så kan jeg kun gøre det samme, og så må du bestemt også være god nok.

 De skynder sig nu over i klassen. Pigerne diskuterer ivrigt de nye bluser, til Erling siger.

 Tvillinger og trillinger går jo tit i ens tøj, derfor blev vi også enige om det, men vi ventede med at tage dem på til efter kyssene, der skulle jo ikke så gerne være pletter af læbestift på dem, når vi kom hjem.

 Da de går fra skole, følges Christian og Martin ad, for de skal jo hen til Martin.

 Erling kommer lige hen til dem.

 Her er en pose med de andre bluser. Det gør vel ikke noget, at de er i den samme pose, jeg har jo lagt mærke til, at I to er blevet gode venner og kommer meget sammen.

 Så tøver han lidt.

 Hvis jeg nu spurgte, om I ville komme hen og besøge mig på søndag eftermiddag, ville I så sige ja.

 Martin ser på Christian, der begynder at smile.

 Du kan jo prøve.

 Vil det sige, at I godt vil komme.

 Erlings ansigt lyser op i et stort smil.

 På søndag har husholdersken fri, så der er kun far og mig. Det ville vel nok være dejligt, hvis I virkelig kom.

 Martin nikker.

 Bare rolig, vi skal nok komme, men undskyld at jeg spørger dumt. Har du ikke en mor.

 Der glider en skygge over Erlings ansigt.

 Nej, hun døde for fem år siden. Vores husholderske er skam vældig flink og dygtig, men far og jeg kan bedst lide bare at være os selv. Vi er jo nødt til at have en, der kan tage sig af forretnings- middage og sørge for, at huset bliver holdt og den slags. Men når vi bare skal hygge os, får fru Andersen fri.

 Martin ser alvorligt på ham.

 Undskyld, at jeg spurgte, det var bestemt ikke for at genere dig.

 Erling smiler.

 Helt i orden, det ved jeg godt. Vil I så komme på søndag kl. 14. Tag lige badebukser med, måske vi kan lokke far med ud at bade..

 Christian slår ham på skulderen.

 Vi ses på søndag, trilling. Tak for blusen og invitationen.

 Da Martin og Christian kommer hjem til Martin, fortæller de Grethe om deres dag henne i skolen, om kyssene og årsagen til, at de har de fine bluser på og om invitationen til Erling.

 Grethe ler højt.

 Nå Martin, synes du stadig, at der ikke sker noget spændende.
 Martin smiler.

 Nej, nu er det næsten helt overvældende.

 Christian ler også.

 Det er nu ikke nemt at gøre dig tilpas.

 Dagen går fint, og de hygger sig rigtigt. Michael er også i fint humør, da han kommer. Da han omsider skal på arbejde, siger han.

 Det er fantastisk at være sammen med jer. Den atmosfære I skaber omkring jer, gør en så glad og godt tilpas. Jeg har ikke været så glad i mange år, men mest glad er jeg for at se, at Christian befinder sig som en fisk i vandet her hos jer.

 Den kærlighed I viser ham, har han ikke følt fra andre i mange år. Ikke engang fra mig, fordi jeg ikke har turdet vise mine følelser for nogen, ikke engang for ham. Takket være jer, er jeg igen begyndt at turde vise mine følelser, og det håber jeg, at Christian også vil kunne sætte pris på hen ad vejen.

 Grethe giver ham et knus.

 Find dig en god kone, så skal du bare se, hvor det går.

 Michael ryster på hovedet.

 Så langt er jeg vist ikke nået endnu, men skal jeg have en kone, skal hun i hvert fald ligne dig, men mindst lige så vigtigt, hun skal kunne elske Christian lige så højt som mig, eller kan det ikke gå.

 Da drengene omsider er kommet i seng, ligger de og snakker om alt det, de har oplevet i dagens løb.

 Pludselig siger Christian.

 Du så på mig, da Erling inviterede os. Var du bange for, om jeg måske helst ville være fri.

 Martin nikkede.

 Jeg ville ikke risikere, at du bare sagde ja af hensyn til mig.

 Christian smiler.

 Takket være dig, er jeg også begyndt at kunne vise andre tillid. Jeg tror faktisk, at Erling er god nok, og i dag blev jeg i hvert fald klar over, at han har brug for et par gode venner. Det kunne så evt. være os to. Jeg tror nemlig, at Erling har skjult sig bag sit snobberi, ligesom jeg gjorde bag mine klovnerier.

 Martin ser tankefuld ud.

 Jeg har heller ikke lagt mærke til, at han snakker rigtigt med nogen andre fra klassen. Jeg tror også, at han spiller overlegen for at holde andre på afstand. Tror du f.eks. at han havde inviteret nogen til sin fødselsdag i dag.

 Christian sætter sig op i sengen.

 Nej, det tror jeg ikke. Men ved du hvad jeg synes, at vi skal give ham, når vi kommer derhen på søndag.

 Martin ler.

 Vores bluser fra i dag. Det må være rimeligt, som tak for de bluser vi fik af ham.

 Christian nikker.

 Vi er allerede nået så langt, at vi er begyndt at tænke ens. Jeg kunne se på ham, at han faktisk gerne ville have beholdt bluserne, fordi det gav ham en slags samhørighed med os. Men foruden bluserne vil jeg også godt have, at vi tilbyder ham vores venskab, er du med på den.

 Martin rækker en hand frem.

 Helt enig, og bluserne skal ikke vaskes, han skal kunne mærke, at det har været vores.

 Lidt efter falder de begge i søvn.

 Næste morgen vågner Martin først.

 Han ligger lidt og kigger over på Christian, der ligger på drømmesengen, som er blevet lavet i orden igen. Det er simpelthen så dejligt at have fået sådan en ven., og så er der endda mulighed for, at de begge bliver gode venner med Erling også. Christian har sikkert ret i, at Erling har gemt sig bag sin overlegenhed og sit snobberi, fordi han har været bange for at komme for tæt på andre og så måske blive såret. Han har åbenbart kun haft sin far, siden moderen døde, lige som Christian har været alene med sin far.

 Hvor er det dog skønt, at han selv både har en dejlig far og en pragtfuld moder. Bare han dog kunne skaffe Christian en moder.

 Pludselig slår en ide ned i ham.

 Moster Mette, hans mors søster. Hun ville være den helt rigtige til Michael. Hun er nok fire – fem år yngre end ham. Hendes mand døde for to år siden.

 Før i tiden var hun et rigtigt livstykke, men siden mandens død kom hun meget lidt ud mellem andre mennesker. Hun havde en lille datter på otte år, men det kunne Chris og hans far vel også klare.

 Helt ivrig sætter han sig op i sengen. Det må han prøve at snakke med sin mor om, måske kan hun invitere moster Mette til at komme en dag, hvor Chris og hans far også kommer. Hvis hun da synes, at det er en god ide.

 Da hun havde foreslået Michael at finde en kone, havde han jo sagt, at så skulle hun ligne hende, og det gør moster Mette da. Mon han skal snakke med Chris om det. Nej, han skal nok vente, i hvert fald til han ser, om hans mor synes, at det er en god ide. Ellers bliver Chris bare skuffet, og det vil han i hvert fald ikke være årsag til.

 Men derfor kan han jo godt vække ham. Klokken er ganske vist ikke så mange, men så kan de jo ligge og snakke.

 Stille lister han sig ud på badeværelset og hælder lidt vand i et tandkrus, nu skal han drille lidt.

 Meget forsigtigt løfter han Christians dyne og hælder lynhurtigt det lunkne vand fra navlen og nedefter. Så slipper han dynen, så den også dækker Christians hoved, hopper op i sin egen seng som et lyn og trækker sin egen dyne over hovedet.

 Der kommer et grynt fra Christian.

 Martin letter en anelse på sin dyne for at se, hvordan Christian reagerer.

 Han har sat sig op i sengen og har taget dynen til side, så ser han forbavset på sin våde mave og den våde plet på lagenet.

 Martin er ved at omkomme af latter og prøver forgæves at undertrykke en fnisen.

 Lynhurtigt er Christian over ham. Martins dyne ryger på gulvet, selvom han klamrer sig til den. Han bliver helt forskrækket, da han ser Christians ansigt. Han ser virkelig vred ud, da han hvæser.

 Hvis du absolut skal gøre en seng våd, kunne du så ikke nøjes med din egen.

 Christian har sat sig overskrævs på Martins mave og holder begge hans arme med et fast greb.

 Lidt forknyt kommer det.

 Jeg ville jo bare lave lidt sjov med dig.

 Christian knurrer.

 Synes du så, at det var sjovt.

 Nej, bestemt ikke, når du ikke synes det.

 Så breder der sig pludselig et stort smil på Christians ansigt, han lader sig falde forover, slår armene om Martin og knuger ham ind til sig.

 Jamen det synes jeg, under forudsætning af, at jeg må ligge her hos dig, til vi skal op. Hvis du ikke vil ligge sammen med mig, må du overtage den våde seng, synes du ikke, at det lyder rimeligt.

 Der farer en trækning over Martins ansigt, så slår han armene om Christian.

 Du må aldrig mere gøre mig så forskrækket, jeg blev så bange for, at jeg havde gjort dig vred eller ked af det, det ville have været endnu værre, for så kunne alt jo være ødelagt.

 Christian ryster på hovedet.

 Det ved jeg jo, at du aldrig vil gøre med vilje. Hvis vi to driller hinanden, vil det altid være for sjov. Nu samler jeg dynen op, vil du så blive hos mig, eller vil du hellere over i den våde seng.

 Martin smiler glad.

 Jeg tror, at jeg bliver hvor jeg er. Jeg vil hellere ligge sammen med min lillebror end i en våd seng.

 Christian ler højt.

 Næste gang behøver du ikke at gøre sengen våd. Du kan da bare sige til, hvis jeg skal komme over til dig og holde dig i hånden.

 De ligger og snakker en halv times tid, inden de står op.

 Christian ryster på hovedet.

 Jeg har aldrig før været ude for, at nogen har drillet mig, det har jo altid været mig, der drillede de andre. Nu ved jeg så, hvordan det føles at blive drillet. Det er sjovt, når det er en, man kan lide, der driller, ellers er det måske ikke så sjovt.

 Christian skal hjem i formiddagens løb, for der er forskellige ting, han skal have ordnet. Både han og Michael er inviteret til middag om søndagen, selvom drengene nu skal hen til Erling kl. 14., det er jo først kommet til senere, men så kan Michael jo blive og snakke om eftermiddagen.

 Da Christian er taget afsted, snakker Martin med sin mor og foreslår, at moster Mette og hendes datter Maria også bliver inviteret til middagen næste dag.

 Grthe smiler, så ser hun tankefuldt på Martin.

 Ja, det var måske slet ikke så tosset en ide, det vil jeg lige snakke med far om.

 Hen under aften ringer hun så til Mette og inviterer hende og Maria, så de kan være med til at fejre Martins fødselsdag. Da Både Mette og Maria godt kan lide Martin, siger Mette ja tak til invitationen. Grethe har ikke fortalt, at Christian og Michael også kommer.

 Mette bliver derfor noget overrasket, da hun og Maria kommer og så bliver præsenteret for Christian og Michael.

 Hans siger med et smil.

 Ja, Chris der er Martins tvilling, men han har også en far mere, og det er så Michael.

 Mette hilser lidt genert og går så ud i køkkenet til Grethe for at spørge, om der er noget, hun kan hjælpe med.

 Da døren er lukket, ser hun alvorligt på Grethe.

 Sig mig, hvad er meningen. Hvorfor sagde du ikke noget om, at der kom flere. Du ved jo, at jeg ikke kan klare at være sammen med andre mennesker endnu.

 Grethe giver hende et knus.

 Det her er ikke fremmede mennesker, og i øvrigt er du nødt til at komme videre med dit liv. Ikke mindst af hensyn til Maria. Det er synd for hende, at du bare murer dig inde.

 Chris er en af Martins klassekammerater, en utrolig fin og sød fyr, som vi er kommet til at sætte stor pris på. Han og Martin havde begge fødselsdag i fredags, så de er jo en slags tvillinger. I eftermiddag er de endda inviteret hen til en klassekammerat, der havde fødselsdag samme dag. Det viste sig endda, at Erling, som jo så må være trilling med de to andre, er søn af Hanses chef. Han er en meget tiltalende mand, siger Hans.

 Christians far lærte vi at kende gennem sønnen, og han er også utrolig flink. Han har været her henne et par gange, og Martin har været henne hos ham og Chris nogle gange. Ham vil du ikke få besvær med at snakke med. Han er lidt stilfærdig, indtil man lærer ham rigtigt at kende.

 Inde i stuen går snakken godt. Maria er en meget livlig pige, og hun nyder at være på besøg. Det sker ikke så tit, og så er hun endda meget glad for Martin.

 Lidt efter spørger hun, om hun må spille et spil på hans computer, og så går både Martin og Chris med hende ind på værelset.

 Michael ser på Hans.

 Sig mig, er Grethe i gang med at lege Kirsten Giftekniv, eller er det tilfældigt, at vi er inviteret herhen sammen.

 Hans ser på ham med et glimt i øjet.

 Det må du nok hellere spørge Grethe om, eller måske snarere Martin, det var vist hans ide. Mette mistede sin mand for et par år siden af kræft, og hun har det stadig svært med at være sammen med andre mennesker. Grethe har flere gange sagt til hende, at hun skulle prøve at komme lidt ud mellem andre. Det er jo også synd for Maria, at Mette murer sig inde.

 Michael nikker.

 Det er jo tit børnene, det går ud over, når vi voksne er ved at drukne i vores selvmedlidenhed, men så må vi jo prøve, om vi kan muntre hende lidt op, så hun får lyst til at være sammen med andre igen.

 Inde på værelset er Maria, Martin og Christian i gang med et computerspil, og helt automatisk hjælper Christian så Maria lidt, for hun er ikke helt så hurtig som drengene. Lidt efter går de to så sammen mod Martin.

 Da de bliver kaldt ind til bordet, er det lige lykkedes dem at vinde over Martin.

 Maria stråler over hele hovedet, da hun ser på Christian.

 Tak for hjælpen. Dig kan jeg godt lide, for du er sød. Det er første gang, jeg har vundet over Martin, og det gjorde jeg kun, fordi du hjalp mig.

 De følges ad ind til middagsbordet.

 Maria sætter sig ved siden af Christian, så ser hun over på sin mor og ler.

 Du kan lige tro, at Christian er flink. Han hjalp mig med at vinde over Martin.

 Mette smiler til hende.

 Jamen så var det jo nok meget godt, at vi kom herhen i dag.

 Maria nikker ivrigt.

 Helt bestemt.

 Så ser hun på Martin.

 Du sagde, at du og Christian var tvillinger, men det passer da ikke. Skal man ikke have de samme forældre for at være tvillinger.

 Martin ler højt.

 Jo, men far og mor synes så godt om Chris, at de er gået med til, at de godt vil være hans forældre, så nu har Chris en mor og to fædre.

 Så smiler han til Michael.

 Og da Michael også kan lide mig, har jeg også en mor og to fædre.

 I eftermiddag skal Chris og jeg så hen til vores trilling, for vi har alle tre fødselsdag den samme dag og er altså lige gamle, selvom jeg kalder Chris for min lillebror. Til gengæld må du så bruge min computer i eftermiddag, så du kan øve dig, måske kan du så slå mig næste gang, uden at Chris hjælper dig. Hvis der er noget, du ikke kan finde ud af, kan du spørge far eller Michael. Jeg tror nemlig også, at han er god til computerspil.

 Michael smiler.

 Det tror jeg nu ikke, men måske kan du så lære mig det, Maria.

 Efterhånden lykkes det også at få Mette med i snakken ved bordet, så alle hygger sig.

 Klokken halvto gør drengene sig klar til at gå.

 De har taget de nye bluser på og har pakket de to andre bluser i en pose, som de tager med sammen med en pose med deres badetøj.

 Da de kommer hen til Erling, er det ham, der tager imod dem.

 Hans øjne er lidt blanke, da han stilfærdigt siger.

 I aner ikke, hvor glad jeg er for, at I ville komme. Det er første gang siden mors død, at jeg har fødselsdagsgæster.

 Christian smiler og rækker ham posen med de to bluser.

 Værsågod, vi gættede på, at du måske havde lyst til at få de her to bluser af os, som et lille minde om vores fælles fjortenårsfødselsdag.

 Erling vender lige hovedet væk et øjeblik og tørrer sig over øjnene, så prøver han at smile.

 Tusind tak begge to, det er alle tiders.

 Martin smiler.

 Jamen det er skam ikke det hele. Hvis du synes om ideen, har vi nemlig tænkt os at foreslå,  at vi trillinger fremover er venner, sådan rigtig for alvor, med alt hvad et rigtigt venskab indebærer.

 Vi stoler på hinanden og har fuld tillid til hinanden, vi driller kun hinanden for sjov, og er altid parate til at hjælpe hinanden, hvis der bliver brug for det. Kan du finde på flere væsentlige ting, er vi også med på det.

 Erling ser på dem et øjeblik, så sætter han sig ned på trappen og begynder at græde.

 Christian lægger en hånd på hans skulder og siger stilfærdigt.

 Og vi har altid lov til at vise hinanden vores følelser, uden at nogen gør nar. Det var noget Martin lærte mig.

 Erling tager sig voldsomt sammen. Så rejser han sig op og rækker begge sine hænder frem mod Martin og Christian, mens der breder sig et stort glad smil på hans ansigt.

 Tusind tak, begge to. Jeg lover, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at leve op til det venskab, I tilbyder mig. Jeg tror, at det er den bedste dag i mit liv. Jeg har fået to vidunderlige venner.

 Men nu må I ind og hilse på far, han glæder sig meget til at møde jer.

 Da de kommer ind i huset, kommer Erlings far, Arne,  hen til dem og hilser på dem med et stort smil.

 Erling ser glædesstrålende på sin far.

 Tænk, de har lovet, at vi tre skal være venner fremover, er det ikke dejligt.

 Arne smiler.

 Og hvad har du så gjort for at fortjene det.

 Christian smiler bredt.

 Det var de to bluser, vi ikke kunne stå for.

 Så bliver han alvorlig.

 Selvfølgelig var det ikke det, men tak for dem alligevel, det var nok snarere, at vi to blev klar over, at vores trilling gerne ville have et par rigtige venner, og hvad var så mere nærliggende end, at vi trillinger blev venner.

 Arne nikker tankefuldt.

 Så ser han på posen, som Erling står med.

 Og hvad er det så, I har med til ham.

 Martin smiler.

 Da vi fik et par bluser af Erling, syntes vi også, at han skulle have et par bluser af os, det var da ikke mere end rimeligt. De er ganske vist ikke nye og de er heller ikke blevet vasket, siden vi havde dem på, men vi havde på fornemmelsen, at Erling gerne ville have dem, som de var.

 Arne ser fra Martin til Christian og så på Erling, der står og smiler lykkeligt.

 Jeres fornemmelse var vist rigtig, ikke Erling. Jeg har kun en betingelse, nej, snarere et ønske. At jeg også må være jeres ven.

 Jeres slags træffer man ikke så tit, men det varmer en, hver gang man gør. I har gjort mig mindst lige så glad som Erling, det kan I være helt sikre på.

 Christian ser på ham med et lille smil og et glimt i øjet.

 Vil du høre vores betingelser for at være med i venskabet. Man skal kunne stole på hinanden og have fuld tillid til hinanden. Man driller kun for sjov, og man har lov til at vise sine følelser for de andre, uden at nogen gør nar ad en. Og endelig er man altid parat til at hjælpe en ven, der har brug for det.

 Arne nikker.

 Må jeg komme med en tilføjelse. Man skal kunne tilgive en ven, der kommer til at såre en imod sin vilje.

 Martin ler.

 Den kan vi godt godkende. Jeg tror også roligt, at vi kan være venner med dig. Du virker som en fin og reel mand. Far har ikke været så længe i dit firma endnu, men han befinder sig godt, og det skyldes nok ikke mindst den personalepolitik, der føres.

 Jeg har ikke så meget forstand på den slags endnu, men far er meget forbavset over, at han ikke har hørt en eneste ufordelagtig ting om dig, tværtimod. Det er der vist ikke mange chefer, der kan klare.

 Arne smiler.

 Når jeg altid får de bedste medarbejdere, så skulle jeg da være ualmindelig tåbelig, hvis jeg ikke behandlede dem godt, og tog mig tid til dem, når de  har brug for det.

 De sætter sig nu ved et pænt dækket bord, hvor der er forskellige sodavand at vælge imellem, og der er også flere slags kage.

 Efter at have siddet og snakket fint en halv times tid, siger Christian.

 Nu blander jeg mig i noget, der ikke kommer mig direkte ved, men jeg henholder mig til den sidste paragraf, du fik indføjet i vores venskab.

 Har du tid nok til at tage dig af Erling, og hvad skal der blive af ham, hvis du går hen og dør. Du er ikke gammel, men det sker jo også, at yngre mennesker dør. Skal han så nøjes med jeres husbestyrerinde, til han bliver voksen.

 Erling har bestemt ikke beklaget sig, men du siger, at du må tage dig tid til dine medarbejdere, når de har brug for det. Tager du dig altid tid til Erling, når han har brug for det.

 Erling fortalte om jeres samtale i forbindelse med vores tøjbytteri, og da fik jeg et billede af en dreng, der elsker sin far, og en far, der er der fuldt og helt, når han har tid. Men har du aldrig sagt til Erling.

 Det må vi vente med at tale om til week-enden, før har jeg ikke tid.

 Arne ryster på hovedet.

 Du er ikke helt almindelig, Christian. Den omgang vil jeg gerne tygge lidt på, før jeg svarer dig. Men jeg ved i hvert fald, at jeg kunne ikke ønske Erling bedre venner, for det findes simpelthen ikke.

 Hvis I har lyst, synes jeg, at vi skulle tage ud til vandet og bade. I har taget badebukser med, ikke. Hvis I ikke har, kan i hoppe i svømmebassinet nede i haven, der kan I bade uden, hvis I har lyst. Der er der ingen, der kan se jer.

 Martin smiler.

 Erling mente, at han kunne lokke dig med ud og bade, så vi har taget badebukser og håndklæder med. Så kan vi evt. snuppe svømmebassinet en anden dag, hvis I skulle have lyst til at se os igen.

 Erling ler.

 Lige så meget I har tid og lyst, ikke far.

 Arne smiler.

 Jo, min dreng. Den tid de venner vil bruge på os, vil vi glæde os over, men samtidig skal vi også huske, at de også hver især har en familie, de har en forpligtelse over for. Det var jo netop noget af det, Chris var inde på før. Jeg kalder dig også Chris, det har du ikke noget imod, vel. Måske jeg hellere med det samme må sige, at du sårede mig ikke Chris, men du gav mig noget at tænke på, og det skal jeg lige have tid til at fordøje, inden jeg snakker med jer tre om det, for jeg går ud fra, at I foretrækker det på den måde.

 Christian nikker.

 Jeg er meget glad for, at du opfattede det positivt, og jeg synes helt bestemt, at det er vigtigt, at vi fremover er sammen, når vi snakker om den slags ting. Vi er enkeltindivider, men vores venskab er noget vi er fælles om at udvikle og gøre bedre, til gavn for os alle fire.

 Lidt efter er de på vej ud til bilen. Den er virkelig lækker og ser også temmelig dyr ud, men hverken Arne eller Erling praler af, hvor dyr den er, eller hvor meget den kan. For Arne er den et transportmiddel, der bare altid skal fungere 100 %, når han har brug for den. Overfor sine nye venner føler Erling slet ikke trang til at prale eller være overlegen. De kan jo lide ham, som den han er, så nu kan han bare slappe af og nyde deres venskab.

 Da de kommer ud til vandet, kommer de hurtigt i badebukserne, og snart plasker de rundt i vandet.

En halv times tid efter kommer de op af vandet igen og smider sig på stranden ved siden af hinanden og snakker. Omsider må de dog se at blive tørret og komme i tøjet, så de kan køre hjem.

 Da de holder uden for villaen, siger Arne.

 Vil I med ind, eller skal jeg køre jer hjem nu. Det var vist det tidsrum, der var aftalt i denne omgang, men jeg vil meget gerne bede jer om at komme herhen igen,  Kan vi sige på onsdag. Hvis I så vil følges med Erling hjem fra skole, kan I læse lektier sammen, eller hvad I nu ellers kan finde på. Så spiser vi kl. 18, og bagefter snakker vi så, bl.a. om det du sagde til mig, Chris. Så kører jeg jer hjem, så I er hjemme ved 21 tiden. Er det i orden med jer, og tror I, at I kan få lov til det.

 Christian griber Arnes hånd.

 Tusind tak for i dag. Vi giver Erling besked i skolen i morgen, om det er i orden med vores forældre, men det tror jeg da bestemt, at det er, hvis de ikke lige har lavet et andet arrangement, men vi går hjem nu, det varer ikke mere end ti minutter.

 Martin får også et fast håndtryk af Arne.

 Erling får et klap på skulderen af både Christian og Martin, der siger.

 Farvel så længe trilling. Mange tak for en dejlig eftermiddag, vi ses i skolen i morgen.

 De følges ad hen til Martin for at se, om Michael er der endnu. Det er han, og han sidder og snakker fint med Mette inde i stuen. Grethe er gået ud for at lave aftensmad, og Hans er gået ind på Martins værelse sammen med Maria for at hjælpe hende med et nyt spil.

 Da Martin og Christian ser, hvor godt Michael og Mette snakker, lister de ud af stuen igen. De andre har ikke engang opdaget, at de havde været derinde. Drengene smutter så ud til Grethe i køkkenet.

 Martin ser på sin mor.

 De snakker vel nok godt sammen, de lagde ikke engang mærke til, at vi kom ind i stuen.

 Grethe smiler.

 De opdagede, at de havde mange fælles interesser, da de først kom til at snakke rigtigt sammen. Mette er livet rigtig op, og det lader da også til, at din far synes godt om at snakke med Mette, Chris.

 Christian smiler glad.

 Det håber jeg, at de kan blive ved med, for din søster ligner dig vel nok meget. Er der noget, vi kan hjælpe med.

 Nej tak, gå I bare ind til Maria og Hans, de er inde på dit værelse, Martin. Hans er ved at vise hende et nyt computerspil. Men hvordan gik det i øvrigt henne hos Erling.

 Det gik mægtig fint. Vi blev enige om, at vi trillinger ville være venner fremover, og det venskab ville hans far gerne være med i. Han er simpelthen alle tiders, og så blev vi inviteret derhen på onsdag efter skole, så vi kunne læse lektier sammen, og så ville Arne, det er Erlings far, gerne have,

om vi kunne blive til kl. 21., for han ville gerne snakke rigtigt med os, og så kører han os hjem, det må vi da godt, ikke.

 Grethe smiler.

 Ja, jeg kan jo kun give dig lov, Martin, men jeg tænker da heller ikke, at Michael har noget imod, at du tager der hen, Chris. Men det kan jo være, at han har andre planer, så spørg ham ved aftens- bordet.

 Michael har ikke spor imod det. Så ser han fra Martin til Christian.

 Men vil I så til gengæld være barnepige for Maria på lørdag, for da har jeg inviteret Mette til opera i Det kgl. Det har du vel ikke noget imod, Maria.

 Maria ler.

 Nej, det er da fint, for jeg synes, at både Martin og Christian er søde, så vi skal nok få det sjovt.

 Christian smiler bredt.

 Ja, det vil jeg tro. Skal vi sige ja, Martin.

 Martin ler også.

 Selvfølgelig, den ene tjeneste må være den anden værd.

 Så ser han over på Mette med et stort smil.

 Nu fandt du så en, du kunne slæbe med til opera, det er da alle tiders.

 Om mandagen siger de så til Erling, at de gerne vil komme begge to, og det bliver han meget glad for.

 Onsdag følges de så ad hjem til Erling efter skoletid. Husholdersken har stillet noget smørrebrød og nogle sodavand frem til dem. Da de har spist, går de ind på Erlings værelse for at læse lektier. Mens de er i gang med det, siger Martin.

 Jeg har fået alle tiders ide.

 Christian smiler.

 Lad os bare høre, dine ideer plejer slet ikke at være så tossede.

 Erling nikker.

 Med et stort smil siger Martin.

 Kan vi ikke blive enige om, at det er meget sjovere at læse lektier, når vi er sammen og kan hjælpe hinanden. Hvad om vi læste lektier sammen fremover på skift hos hinanden. I dag er vi hos Erling, i morgen kan vi være hos mig og på fredag hos Chris. Hvad synes I om den ide.

 Erling begynder at le.

 Jeg giver Chris helt ret, dine ideer er slet ikke så tossede, den her er i hvert fald god. Til gengæld foreslår jeg så, at vi hopper i svømmebassinet, når vi er færdige med lektierne i dag. Hvad siger I så til det.

 Christian nikker.

 Ja, I er smækfyldte med gode ideer, men jeg har nu ikke badebukser med i dag, jeg ved ikke, om du har Martin.

 Martin ryster på hovedet.

 Nej, det har jeg heller ikke, men Erlings far sagde jo, at her hjemme i haven kunne vi godt hoppe i uden, er det ikke i orden med jer.

 Erling ler.

 Selvfølgelig, vi kender da hinanden både med og uden tøj, og der kommer jo ikke andre.

 Christian nikker.

 Godt, jeg bøjer mig for flertallet, for jeg går ud fra, at du har håndklæder, så vi ikke skal lufttørres.

 Erling ler stadig.

 Det kan du tro, og så foreslår jeg, at den dag vi læser lektier her, hopper vi i vandet bagefter.

 Martin nikker.

 Det lyder godt, men hvad så, når det bliver koldt.

 Erling ler endnu højere.

 Vi bliver da ved, til vi ikke kan slå isen i stykker mere, og begynder igen, når isen er til at få hul på igen. Når det bliver rigtig koldt, kan vi starte i saunaen, det har far og jeg sommetider gjort. Det er lidt barsk, men også sjovt, især bagefter. Når man er rigtig varm, smelter isen lettere.

 Christian ser fra Erling til Martin.

 Jeg tror minsandten, at han mener det, hvad siger du.

 Jeg siger selvfølgelig ja, kan Erling klare det, kan vi vel også.

 Christian nikker og rækker en hånd frem, som de to andre griber.

 En for alle og alle for en.

 Da de er færdige med lektierne, følges de ad ned til svimming-poolen. Erling har taget tre badehåndklæder med.

 De begynder at tage tøjet af, så siger Erling.

 Hvem kommer først under.

 Lynhurtigt smider de alle tre det sidste tøj og er næsten samtidig i vandet.

 De svømmer lidt rundt, prøver at fange hinanden og dykker efter hinandens fødder. Så siger Christian.

 Skal vi prøve, om vi kan lave synkronsvømning.

 Det er de andre med på med det samme. I starten går det ikke så godt, men snart begynder de at komme i takt. De er så optagede af det, at de slet ikke har lagt mærke til, at Arne er dukket op og står og ser på dem med et stort smil. De opdager ham først, da han siger.

 Det ser slet ikke så tosset ud, det kunne I godt tage ud og optræde med.

 Da drengene hører hans stemme, stopper de op og svømmer ind til kanten og ser op på ham.

 Martin er lidt rød i hovedet, da han siger.

 Vi havde ikke taget badebukser med i dag, men du sagde jo i søndags, at vi godt kunne hoppe i uden her hjemme i haven.

 Arne begynder at le.

 Ja, og det mener jeg da stadigvæk er helt i orden. I ser da ikke meget anderledes ud end Erling, og han og jeg svømmer tit rundt her hjemme uden tøj. Han har måske endda fortalt jer om vores vinterbadning.

 Christian smiler.

 Ja, og vi har aftalt, at vi tre fremover læser lektier sammen på skift hos hinanden, og når vi er her henne, hopper vi i vandet, når vi er færdige med lektierne, og skyller hovederne fri for matematiske formler og grammatik og slige ting.

 Erling ser op på sin far.

 Vil du ikke også i vandet og skylle arbejdet af.

 Arne ser på Martin og Christian.

 Hvad siger I, har I noget imod det.

 Christian begynder at le.

 Hvis du ikke skynder dig, hopper vi op og skubber dig i. Du ser vel ikke så forfærdelig ud, at vi får mareridt af det.

 Martin nikker.

 Jeg synes, at du er alle tiders, du er jo næsten lige så meget dreng som os. Lad os nu se, hvor hurtig du er.

 Et øjeblik efter er Arne også i vandet, og så pjanker de rundt og fanger hinanden og har det vældig sjovt.

 Et kvarter efter siger Arne.

 Nu må vi hellere se at komme op og blive tørret og komme i tøjet, der er mad om tyve minutter.

Da de kommer op af vandet, siger Arne.

 Du henter lige et håndklæde til dig selv, Erling, jeg snupper dit.

 Martin ryster på hovedet.

 Det behøves da ikke. Vi tre kan godt nøjes med to håndklæder, jeg venter bare med at tørre mig, til en af de andre er blevet tørret.

 Arne smiler og lægger en hånd på Martins skulder og klemmer lidt, så ser han på Erling.

 De to gutter der kan du lære meget af, og det har jeg fundet ud af, at jeg også kan. Lad os skynde os at blive tørret, så Martin også kan få et håndklæde.

 Et øjeblik efter er de i tøjet alle fire og følges så ad ind til aftensbordet.

 Da de har spist, går de ind i den anden stue og sætter sig.

 Arne sidder og ser lidt på drengene.

 Man siger så meget negativt om ungdommen. Jeg har somme tider spekuleret på, hvorfor man fokuserer så meget på den lille gruppe, der laver ballade i stedet for på alle de andre, de pragtfulde drenge og piger, som gør livet værd at leve for den ældre generation, simpelthen fordi de viser, at fremtiden bestemt ikke bliver ringere, end det vi har drevet det til.

 Du fik mig til at tænke mig grundigt om, Chris. Det gør jeg vel også somme tider uden din hjælp, men du ramte et ømt punkt, nemlig mit forhold til Erling.

 Siden min kones død, har vi nok mere været kammerater end far og søn, vi har jo kun haft hinanden. Det har været nok for mig, men nu er jeg ved at være klar over, at Erling har haft brug for mere. Han har aldrig beklaget sig, måske for ikke at gøre mig ked af det.

 Han har aldrig haft kammerater, før I to dukkede op i billedet, og det skylder både Erling og jeg jer en stor tak for. I er nemlig sådan et par kammerater, som han har brug for.

 Du snakkede om, hvordan Erling skulle klare den, hvis jeg gik hen og døde. Det er nok en af de ting, jeg aldrig har ønsket at spekulere over, men du har helt ret, Chris. Netop jeg burde jo vide, at det er nødvendigt også at gennemtænke det. Min kone døde jo netop i en meget ung alder, og jeg har selvfølgelig heller ingen garanti for, at jeg bliver gammel og ikke dør, før Erling er blevet voksen og har fået kone og børn.

 Nu ved jeg i hvert fald, at han har et par venner, der ikke vil lade ham i stikken, men vil hjælpe ham alt det I kan, hvis det skulle ske. Men I kan jo hverken være far eller mor for ham.

 Jeg har nok været temmelig egoistisk, for jeg har haft mit arbejde og Erling, og det var nok for mig, men jeg har glemt at tage hensyn til Erlings behov. Jeg har nok mere eller mindre valgt at betale mig fra mine problemer. Jeg har en husbestyrerinde, der tager sig af alt det praktiske her hjemme, og jeg har vel også mere eller mindre betalt mig fra Erlings behov, ved at give ham alt det, han pegede på. Når jeg så viste ham min kærlighed, mente jeg, at jeg havde gjort, hvad der kunne forlanges af mig.

 Jeg har tit udskudt en snak til week-enden, så jeg havde tid, og når Erling ikke brokkede sig, mente jeg ikke, at der var noget forkert i det. Jeg glemte, at når Erling ikke brokkede sig, var det, fordi han mente, at mit arbejde var vigtigere end ham. Han vidste jo, at jeg elskede ham, og så affandt han sig med det, for ikke at gøre mig ked af det. I øvrigt fik han jo alt det, han pegede på, så mente han ikke, at der kunne være mere til ham.

 Erling ser på ham med tårer i øjnene.

 Åh far, du har da gjort alt, hvad du kunne for mig.

 Nej, min dreng, jeg har forsøgt at betale mig fra det væsentligste. At jeg altid havde tid til dig, når du havde brug for mig, eller skaffe dig en moder, der kunne tage over, når jeg ikke var der. Selvfølgelig kan jeg ikke være sammen med dig altid. Det er heller ikke det, du har brug for. Der skal bare altid være en til rådighed, når du har brug for det.

 Fru Andersen er flink, men hun er ikke en du kan snakke med om alting, det ved jeg godt. Hun er fin til at tage sig af alt det praktiske, men det er nu engang ikke det væsentligste.

 Nu lover jeg dig imidlertid, at jeg vil arbejde på at finde en bedre løsning, mens dine to venner hører på det, for det er dem, der har åbnet mine øjne, så det er dem, du kan takke for det, hvis det lykkes.

 Sådan et par venner er ikke noget, det kan købes, uanset hvilken pris man ville give.

 Lidt efter sidder de og snakker om andre ting. Da klokken er blevet lidt over halvni, siger Arne.

 Nu kører jeg så jer to hjem, for jeg vil gerne lige hilse på din far, Chris, og dine forældre, Martin.

 Chris ryster på hovedet.

 Far er på arbejde i aften, så jeg overnatter hos Martin. Det var en aftale vi traf, da Martins forældre hørte, at jeg var alene hjemme, når far var på arbejde, så de er lidt min far og mor også, blev vi enige om.

 Arne smiler.

 Det er ikke så ringe at have et ekstra hold forældre, men så kører jeg jer hjem til Martin, så hilser jeg på din far en anden dag, Chris.  Din far kender jeg jo fra arbejdet, Martin, men jeg vil også gerne hilse på din mor.

 Så ser han på Erling.

 Jeg bliver ikke så længe væk, nok kun en halv times tid. Så kan vi måske invitere både Martins forældre og din far, Chris, her hen en aften, så vi kan få lært dem bedre at kende., synes du ikke, at det ville være en god ide.

 Erlings ansigt stråler af glæde.

 Helt bestemt.

 Så ser han på Martin.

 Skal vi så læse lektier henne hos dig i morgen.

 Martin nikker.

 Ja, og hos Chris på fredag. Lørdag skal Chris og jeg være babysittere for min kusine, henne hos min moster, for Chris` far har inviteret min moster til en operaforestilling.

 Så ler han højt.

 Nu må vi så se, hvad det kan udvikle sig til, for min moster er enke.

 Da Arne afleverer drengene henne hos Martin, går han lige med ind for at hilse på Hans og Grethe. Han bliver der dog kun et kvarter, for han har jo lovet at komme hurtigt hjem igen.

 Han giver Hans et fast håndtryk, da han skal køre.

 Jeg håber, at vi kan finde en aften, hvor I kan komme hen til mig, men mind mig lige om, at der ikke må snakkes arbejde den aften.

 Så smiler han til  Grethe.

 Ellers må du jo holde os i ørerne. Sådan en kone som dig, kunne jeg godt bruge.

 Grethe ler.

 Jeg tror nu ikke, at jeg bliver træt af Hans, men ellers skal jeg da huske dit tilbud, hvis du ikke finder en anden i mellemtiden.

 Da drengene er kommet i seng, siger Christian.

 Sig mig en gang, er det dig, der står bag ved det med din moster og min far.

 Martin smiler.

 Ville det være så slemt. Mor og jeg blev enige om, at det måske kunne være en god ide. Du sagde jo, at du gerne ville have en mor, der lignede min mor, og det gør moster da. Det lader da også til, at din far kommer helt godt ud af det med hende. De har jo åbenbart også flere fælles interesser.

 Så begynder han at le.

 Du får ganske vist også en lillesøster, men det så da ud til, at hun var helt vild med dig, så det kan I vel også klare.

 Christian smiler, men bliver så alvorlig igen.

 Hvis det virkelig lykkes, ville det være dejligt for far, men jeg tror også, at jeg kunne blive meget glad for den familieforøgelse. Din moster virker flink.

 Så begynder han at le.

 Maria kunne da blive alletiders lillesøster, hun er utrolig sød og sjov, selvom jeg ikke har haft meget med piger at gøre før.

 Martin smiler.

 Lad dem nu få lidt tid. Hvis det lykkes, må vi se, om vi også kan finde en kone til Arne. Men det skal være en, der ikke tager ham for pengenes skyld, men fordi hun holder af både Arne og Erling, ellers ville det være utrolig synd for dem.

 Christian smiler.

 Du vil måske starte et ægteskabsbureau.

 Martin ler.

 Så skal vi være sammen om det, men vi skal nok være lidt ældre, før vi går i gang med andre end familie og venner.

  Christian nikker.

 Det må vi nok hellere sove på, Giftekniv.

 Martin smiler.

 Godnat lillebror.

 Næste morgen vågner Christian først.

 Han ligger og spekulerer på, hvordan det mon vil gå med hans far og Mette. Mon det virkelig skulle lykkes at få en rigtig lille familie igen. Der er da dejligt her hos Martin, og han føler sig jo også næsten som en rigtig søn her. Men det ville nu også være dejligt at have sin egen familie. Maria er jo også vældig sød og sjov. Hvis det bliver aktuelt, skal han måske overveje at begynde at bruge pyjamas, hvis Maria skulle komme ind for at vække ham, og dynen er gledet på gulvet, som den er for Martin nu.

 Han går lige ud og henter en vaskeklud, som han gør våd med vand fra den kolde hane, den klasker han ned på Martins mave.

 Martin vågner med et spjæt.

 Uh, hvorfor gjorde du det.

 Christian ler højt.

 Dels for at vække dig og dels lidt gengæld, og så fik det mig til at tænke på, hvordan jeg måske så ud, hvis Maria en dag kom og vækkede mig, så måske skal jeg til at bruge pyjamasbukser, hvis det bliver til noget.

 Martin knurrer.

 Du kunne da bare have lagt dynen over mig igen. Men da du nu er begyndt at vaske mig, så lad os bare stå op.

 Er du sur.

 Nej da, jeg fik andet, end jeg havde fortjent, og du sørgede endda for, at sengen ikke blev våd.

 Efter skoletid følges Erling så med de to andre hen til Martin.

 Grethe tager imod dem i døren.

 Hun giver hver af drengene et lille knus. Så ser hun på Erling og smiler.

 Et særligt velkommen til vores tredje trilling. Jeg har lige smurt lidt mad til jer, som I kan spise, inden I går i gang med lektierne.

 Da de har spist, går de ind på Martins værelse og går i gang med lektierne. Lidt før fem er de færdige, og Christian og Erling går så lige ind for at sige farvel, inden de tager hjem.

 Grethe smiler til Christian.

 Du har ikke noget imod at være babysitter sammen med Martin, vel.

 Christian ryster på hovedet.

 Nej, bestemt ikke. Det skal nok blive sjovt, for Maria er da både sød og sjov.

 Så ser Grethe på Erling.

 Skal vi ikke lave den samme aftale med dig, som vi har lavet med Christian. Hvis du skal være alene hjemme, fordi din far skal på forretningsrejse eller sådan noget, så kan du bare komme her hen. Vi finder nok en plads til dig, selvom Chris måske også er her, og så kan Hans og jeg jo også være lidt reserveforældre for dig, hvis du bryder dig om det.

 Erling ser overrasket på hende, men så breder der sig et stort smil på hans ansigt.

 Om jeg gør, det ville jo være helt vidunderligt.

 Martin smiler.

 Hils hjemme og sig tak for sidst.

 Lørdag tager Martin og Chris hen til Mette, så de er der kl. 5 som aftalt, for Mette og Michael skal ud og spise, inden de skal i teateret.

 Mette hilser på begge drenge med et stort smil. Så ser hun på Maria.

 Nu opfører du dig pænt, for nu er der to om at holde dig i ørerne.

 Maria ler højt.

 Det gør jeg da altid, næsten.

 Martin ser fra Maria til Mette.

 Det klarer vi nok, hvor har du tæppebankeren.

 Mette smiler.

 Det bliver nok ikke nødvendigt. Jeg har sat noget mad til jer i køleskabet. Der er sodavand og lidt kage til senere på aftenen. I kan måske finde på noget, I kan lege sammen, inden I sender den unge dame i seng. Sørg for, at hun bliver vasket, og heller ikke snyder fra at børste tænder.

 Hun skal i seng senest kl. 9.

 Så ser hun på Christian.

 Jeg regner med, at din far og jeg er hjemme ved ellevetiden, så han kan tage dig med hjem, og han har også lovet at køre Martin hjem.

 Martin smiler.

 Det lyder fint. Vi skal nok hygge os, og det må I også. Jeg håber, at I får en fin aften.

 Et øjeblik efter kommer Michael, og så kører han og Mette.

 Da Maria er blevet alene med drengene, ler hun.

 Jeg behøver da ikke at komme i seng kl. 9, når mor ikke er hjemme.

 Martin ryster på hovedet.

 Nul Putte. Når din mor siger kl. 9, er det kl. 9.men måske kan du få en godnathistorie, hvis du er rigtig sød.

 Maria rynker på næsen og ser på Christian.

 Øv, men hvad siger du.

 Christian ser alvorligt på hende, men kan så alligevel ikke lade være med at le.

 Jeg er næsten altid enig med Martin, så du kan heller ikke overtale mig.. Når din mor siger kl. 9, er der ikke noget at gøre. Men så skal jeg til gengæld putte dig, når Martin har fortalt en godnathistorie. Måske får du endda et godnatkys, hvis du er rigtig sød og ikke plager mere om at blive længere oppe.

 Maria sukker dybt, men smiler så.

 Jamen så synes jeg, at vi skal spise nu, så vi også kan nå at lege nogle forskellige ting, inden jeg skal i seng.

 Martin nikker.

 Det er helt i orden, det kan vi godt gå med til, ikke Chris.

 Christian nikker med et stort smil.

 Maria ser på ham.

 Hvorfor kalder Martin dig Chris, hedder du ikke Christian.

 Martin ler.

 Chris er kortere, når man skal kalde på ham, og så er det et kælenavn, det er noget, man sommetider bruger, når der er en, man særligt godt kan lide.

 Maria ser stadig på ham.

 Må jeg så også godt kalde dig Chris.

 Christian smiler bredt.

 Siden det nu er dig, så er det helt i orden.

 Da de har spist og ryddet til side, går de ind i stuen og spiller forskellige spil. Begge drenge sørger for, at Maria også vinder en gang imellem.

 Da klokken er halvni, ser Martin på sit ur.

 Ja, så er der en lille pige, der skal vaskes og have børstet tænder, inden hun skal i seng.

 Maria skærer ansigt ad ham.

 Uh, hvor er du streng. Men mor sagde, at I skulle sørge for, at jeg blev vasket. Hvis jeg nu hopper i badekarret, så vasker I mig.

 Christian ser på Martin.

 Går det an.

 Så ser han på Maria.

 Kan du ikke vaske dig selv.

 Hun ler af fuld hals.

 Selvfølgelig kan jeg det, men det er da meget sjovere, hvis I gør det, men du er måske genert Chris.

 Christian bliver rød i hovedet, men Martin ler også.

 Ok, din lille heks. Ser så at komme ud i badekarret, så kommer vi og skurer dig med gulvskrubben.

 Et minut efter kalder Maria.

 Så er jeg parat.

 Martin slår Christian på skulderen.

 Du kan lige så godt vænne dig til det, jeg har prøvet det før, men du må godt beholde tøjet på.

 Sammen går de ud i badeværelset og hjælpes med at vaske Maria.

 Da hun er blevet tørret af Christian, siger hun.

 Nu børster jeg tænder, så bærer du mig lige ind i seng.

 Christian smiler.

 Skal du ikke have natkjole på.

 Jo, den ligger inde på sengen, så den giver du mig på, når vi er kommet ind på værelset.

 Lidt efter ligger hun i sengen.

 Martin fortæller en godnathistorie om en prins og en prinsesse, der bor på et slot, og om en drage, der vogter slottet. Han slutter af med at sige.

 Og hvis du nu lægger dig til at sove, passer Chris og jeg på, at dragen ikke kommer og æder prinsesse Maria.

 Maria ler.

 Og så skal du putte mig, Chris.

 Christian stopper dynen ned om hende, så slår hun armene om hans hals og giver ham et kys.

 Tak skal du have, du er så sød, Chris.

 Så ser hun over på Martin.

 Men det er du nu også, vil du også have et kys.

 Martin ler højt.

 Ja da, hvem kan stå for et tilbud om et kys af prinsessen.

 Lidt efter sidder de inde i stuen og snakker.

 Martin ser på Christian.

 Der har du rigtig fået dig en veninde.

 Christian smiler.

 Ja, hun er godt nok både sød og sjov, men tror du, at hendes mor synes om, at vi vaskede hende.

 Helt bestemt, os er hun helt trygge ved. Jeg glæder mig til, at du får hende rigtig lært at kende., for jeg er ikke i tvivl om, at du vil falde lige så pladask for hende, som du er faldet for Maria. De ligner faktisk hinanden meget. Inden hendes mand døde, var hun også altid fuld af sjov og ballade, og det vil glæde mig meget, hvis hun nu kan begynde at live op igen.

 De sidder og får en sodavand og noget kage, mens de snakker, og lidt over elleve kommer Mette og Michael.

 Mette spørger, hvordan det er gået med at klare Maria.

 Martin siger med et stort smil.

 Det er gået vældig fint. Maria prøvede at få udsat sengetiden, men vi var ubønhørlige, til gengæld insisterede hun så på, at vi vaskede hende, efter at hun var hoppet op i badekarret. Da hun så havde børstet tænder, blev Chris tvunget til at bære hende ind i seng. Da jeg havde fortalt en godnathistorie og Chris havde puttet hende, fik vi begge et kys som kvittering, så hvis du får brug for babysitter, skal du bare sige til, det vil både Chris og jeg gerne gøre om igen.

 Mette smiler.

 Det lyder, som om I har haft det sjovt, men lad hende nu ikke sno jer om sin lillefinger.

 Christian smiler.

 Det går nok, sengetiden fik vi da overholdt.

 Mette ser på Michael.

 Vil du have en kop kaffe, inden du kører drengene hjem.

 De får så lige en hurtig kop kaffe, inden de kører.

 I bilen på vejen hjem, siger Martin.

 I havde åbenbart en god aften.

 Dejlig, så det kan godt være, at der bliver brug for babysitter snart igen.

 Christian ser på sin far.

 Det lyder godt far, men tror du også godt, at jeg kan få lejlighed til at lære Mette bedre at kende.

 Helt bestemt. Næste gang må Martin selv være babysitter, for Mette har lovet at komme hen til os på onsdag aften. Hun vil nemlig også gerne lære dig bedre at kende. Jeg tror godt, at jeg kan love dig, at vi får en god aften.

 Martin smiler.

 Hvis jeg ikke kan klare det alene, må jeg jo se, om jeg kan overtale Erling til at tage med. Men jeg lover dig Michael. Der skal nok altid være en babysitter til rådighed, når der er brug for det.

 Christian nikker.

 Sådan en lillesøster ville jeg ikke have noget imod at få.

 Ja, ja, vi er jo ikke gift endnu, men vi snakker virkelig godt sammen og har mange fælles interesser, så måske inden for overskuelig fremtid. Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod det, men Mette vil godt have lidt tid til at tænke tingene grundigt igennem, og det forstår jeg godt, og så skal hun jo også lige lære sin ”søn” at kende, inden hun tager endelig stilling.

 Martin ler.

 Det vil i hvert tilfælde tælle med på plussiden hos moster Mette. Nu fortæller Maria stensikkert om ham i morgen, og når hun så selv får snakket med ham på onsdag, så er jeg helt sikker på, at det er et spørgsmål om tid, før hun overgiver sig totalt.

 Mandag læser drengene lektier hos Erling, og bagefter hopper de så i svimming-poolen, som de havde aftalt. Da de skal til at tage hjem, siger Erling.

 Sig mig, mente din mor virkelig det med, at de ville være mine reserveforældre, hvis jeg fik brug for det, og at jeg måtte sove hjemme hos dig, hvis far ikke var hjemme.

 Martin ser alvorligt på ham.

 Mor kan godt sommetider lide at lave sjov, men det her var helt ærligt og oprigtigt ment. Far og mor kunne ikke få flere børn, da de havde fået mig. De ville begge gerne have haft tre – fire børn.

 Derfor er mor især meget glad, når der er nogen, hun kan hjælpe lidt, men det er far nu da for øvrigt også. Skal din far på forretningsrejse.

 Nej, ikke lige i øjeblikket, men som vi snakkede om den anden aften, han kan jo også gå hen og dø, lige som mor gjorde, men det betyder altså, at jeg ikke kommer til at stå helt alene. Selvfølgelig kan jeg ikke bo fast hos jer, hvis far dør, men så kan jeg da komme en gang imellem.

 Martin rækker en hånd frem.

 Du kan roligt regne med, at skulle din far gå hen og dø, så kan du bo hos os, lige så længe du har lyst, det lover jeg dig.

 Erling griber hans hånd, og samtidig rækker Christian også sin hånd frem.

 Husk, en for alle og alle for en.

 Næste dag læser de så lektier hos Martin.

 Da de kommer siger Grethe til Erling.

 Jeg håber, at du er klar over, at både Hans og jeg er enige om, at du til enhver tid kan bo hos os, hvis du får brug for det.

 Erling smiler glad til hende.

 Martin fik mig næsten overbevist, og nu siger du det igen, så nu tror jeg virkelig på det, selvom det er helt utroligt. Det lød bare næsten for godt til at være sandt.

 Grethe smiler til ham.

 Så stoler du altså på, hvad jeg siger fremover.

 Erling nikker.

 Også på, at jeg holder lige så meget af dig som af de to andre trillinger.

 Erlings ansigt stråler.

 Selvom det lyder utroligt, så må det jo være rigtigt, når du siger det.

 De får nu læst lektier, og det bliver desuden aftalt, at Martin og Erling skal følges ad hen og være barnepige for Maria om onsdagen, når de har læst lektier hos Christian.

 Det går fint. Maria bliver hurtigt gode venner med Erling og synes, at det er sjovt, at han er kommet med.

 De får spist og leget, og så skal Maria i seng.

 Hun ser fra Erling til Martin.

 Vil I godt vaske mig, lige som du og Chris gjorde i lørdags.

 Erling bliver rød i hovedet, mens Martin ler.

 Ja, så lad gå da.

 Maria bliver vasket og tørret og puttet i seng. Så siger hun med sin mest indsmigrende stemme.

 Fortæller du en godnathistorie, Erling.

 Han smiler til hende.

 Hvad skal den handle om.

 Det må du selv bestemme.

 Erling tænker sig lidt om, så sætter han sig på sengekanten og fortæller om en kat og en mus, der er blevet gode venner. Når musen siger noget, gør han stemmen pibende og når katten siger noget, gør han stemmen dyb. Historien ender med, at katten tager sig af musens unger, da musen selv bliver ædt af en fremmed kat.

 Maria følger godt med i historien, og da Erling slutter, siger hun med et suk.

 Det var da godt, at de små museunger havde den rare kat til at passe på dem.

 Så ser hun op på Erling.

 Giver du et godnatkys.

 Erling smiler og bøjer sig ned og giver hende et kys på panden.

 Maria ryster på hovedet.

 Nej, et godnatkys skal da være på munden.

 Og det får hun så.

 Så ser hun op på Martin.

 Erling er sød, men det er du nu også, gi´r du også et godnatkys.

 Martin ler og giver hende også et kys.

 Lidt efter sidder drengene og snakker inde i stuen.

 Erling sidder tankefuld lidt, så siger han.

 Jeg synes, at Maria er vældig sød, men jeg er lidt bange…….

 Martin nikker.

 Ja, det kunne jeg mærke. Du var bange for, at Maria skulle komme til at holde mere af dig end af Chris, derfor turde du ikke rigtig vise, hvordan du virkelig er.

 Synes du, at du er kommet mellem Chris og mig, nej vel. Du er godt klar over, at vi alle tre betyder lige meget for hinanden. Vi er ligeværdige. Det er vi to også over for Maria. Med Chris er der noget særligt i hans forhold til Maria.

 Nu snakker vi fortroligt.

 Marias mor og Chris´ far er ved at finde ud af noget sammen. Jeg håber, at det lykkes, og det gør Chris selvfølgelig ikke mindre. Det er nok årsagen til, at han regner hende for en dejlig lillesøster, lige som hun regner ham som en dejlig storebror. Hun ved endnu ikke noget om, at det måske en dag bliver til virkelighed, men jeg er ikke i tvivl om, at hun håber på det og drømmer om det, lige som han gør.

 Dig regner hun som en fætter, lige som mig. Jeg ved, at du vil gøre alt for ikke at ødelægge noget for Chris, men derfor har du alligevel ret til at elske og blive elsket på lige fod med alle andre. Du ved, at din far holder meget af Chris og vel også af mig, men du er forhåbentlig ikke i tvivl om, at det er dig, han holder mest af, uanset, hvor meget han holder af os andre.

 Min mor er nok lidt speciel i den retning. Hun mener det faktisk, når hun siger, at hun holder lige meget af sine tre trillinger. Det gør ikke mig spor, for jeg holder jo også af jer, som om I var mine rigtige brødre. Mors kærlighed er så stor, at der altid vil være rigeligt til mig, ligegyldigt hvor meget hun elsker andre.

 Uanset hvem af os tre, der fik brug for hendes hjælp, så ville hun yde den samme indsats for os.

 Erling sidder og ser intenst på Martin.

Jeg er så uvant med at vise andre min kærlighed og modtage kærlighed fra andre end min far. Det er nok også en af årsagerne til, at jeg spillede storsnudet og snobbet i skolen. Jeg var så hunderæd for, at nogen skulle finde ud af, hvor bange og usikker jeg var. Men I to gennemskuede mig og brugte det, ikke til at drille og genere mig, men til at tilbyde mig et helt enestående venskab, som jeg ikke havde drømt om, at jeg nogensinde skulle opleve.

 Martin smiler.

 Nu ringer du lige hjem og spørger din far, om du godt må tage med mig hjem i aften. Moster Mette sagde, at hun regnede med at være hjemme ved titiden, så kan vi godt nå at få snakket lidt inden vi falder i søvn.

 Erling ser overrasket på ham.

 Jamen hvad siger din far og mor til, at jeg kommer med hjem, jeg har jo heller ikke rent tøj, nattøj o.s.v.

 Martin begynder at le.

 M.h.t. far og mor, så siger de godaften og velkommen, og så spørger de, om vi har haft en god aften. Mor spørger muligvis, om vi har husket at give din far besked, og når vi går i seng, siger de godnat.

 M.h.t. nattøj, så plejer jeg ikke at bruge nattøj om sommeren, men jeg kan nemt finde en pyjamas til dig, hvis du foretrækker det. Rent tøj til i morgen kan jeg også klare, hvis du vil bruge noget af mit, vi er jo nogenlunde lige store. Jeg tror endda, at jeg kan klare en ny tandbørste, hvis du ikke vil bruge min. Hvis du kan ligge i det samme sengetøj som enten Chris eller jeg har ligget i et par gange, så bliver der ikke engang brug for ekstra sengetøj.

 Har du flere undskyldninger, ellers se at få ringet.

 Erling smiler.

 Du er håbløs, men du har nu en skøn måde at være det på, men hvad nu, hvis far ikke giver lov.

 Så snakker jeg med ham.

 Lidt efter lægger Erling røret på med et smil.

 Far gik med til det, på en betingelse.

 Martin nikker.

 Og hvad var det, skulle jeg fortælle en godnathistorie eller give dig et godnatkys, som Maria forlangte.

 Erling ryster på hovedet.

 Nej, jeg skulle overtale din far og mor til at komme hen til os på fredag aften kl. 18, så kunne vi følges ad, når vi havde læst lektier hjemme hos dig. Han vil så prøve at ringe til Chris` far i morgen og høre, om han også kan komme.

 Det lyder som en overkommelig betingelse. Jeg ringer lige hjem og siger, at vi kommer.

 Lidt efter kommer Mette hjem.

 Martin ser på hende med et stort smil.

 Nå, du slap levende fra det. Din datter har været eksemplarisk, men vi var også klar til at gøre alt, hvad hun bad om, som de lydige slaver vi er.

  Mette ler.

 Ja, I er nogle kønne slaver, men tak for hjælpen også denne gang. Vi havde også en fin aften, og jeg kan kun sige, at det nok ikke er sidste gang. Der er lige nogle ting endnu, vi skal have på plads. Men hvis der ikke sker noget uforudset, kan du godt forberede din far og mor på, at der nok kommer en bryllupsinvitation inden så længe. Og i betragtning af, at det er noget, du har sat i sving din lurifaks, så må du vel hellere komme med.

 Så smiler hun til Erling.

 Chris er en sød og dejlig fyr, som jeg er næsten lige så glad for, som Maria er. Men han stillede som en helt klar betingelse for at gå med til et bryllup, at begge hans trillingebrødre kom med, ellers kunne han ikke klare det. Så sagde hans far, at din far også skulle med, og det gik jeg gerne med til, da Chris havde fortalt lidt om ham.

 Men nu må I nok hellere komme hjem i seng, I skal jo i skole i morgen.

 Martin nikker.

 Ja, og jeg har fået lov til at låne Erling som sovedyr i nat, så vi smutter hjem til mig og forbereder dem på, at de skal holde øje med posten i den kommende tid.

 Så tager han Mettes hånd og giver den et lille klem.

 Du får ikke en bedre mand og søn, det garanterer jeg.

 Mettes øjne bliver blanke.

 Det er det, jeg er blevet klar over, min ven, og så tror jeg endda, at Maria bliver lige så glad.

 Så giver hun Erling hånden.

 Hold godt fast ved de to venner, de fås nemlig heller ikke bedre.

 Martin smiler.

 Måske ikke bedre, men Erling og hans far er mindst lige så gode venner.

 Da Erling og Martin kommer hjem, bliver de modtaget med åbne arme. De sidder og snakker et kvarters tid og får afleveret invitationen fra Arne til fredag aften og fortæller om den snarlige bryllupsinvitation til Mette og Michael.

 Hans smiler.

 Ja, Martin, det lader da til, at de højere magter har hørt dit ønske om, at der skulle ske noget. Men nu må I vist hellere komme i seng, i morgen er det jo skoledag igen.

 Grethe ser på Erling.

 Vi spiser morgenmad kvart over syv, og da forventes det, at man er vasket og i tøjet, du kan nok låne noget af Martin, hvis der er brug for det.

 Martin giver både sin far og mor et godnatknus. Erling ser lidt usikkert på dem.

 Grethe smiler til ham.

 Du må godt, Martin bliver ikke jaloux.

 Og så får både Hans og Grethe et ordentligt  knus af Erling.

 Da de kommer ind på værelset, siger Martin.

 Jeg tager drømmesengen i aften, så kan du få den næste gang. Chris og jeg plejer også at skifte. Vil du have en pyjamas. Du har vel ikke noget imod, at jeg sover uden.

 Erling ryster på hovedet.

 Nej tak, jeg behøver ingen pyjamas, når du heller ikke bruger det.

 Et øjeblik efter er de af tøjet og  smutter så op i sengene. De ligger og snakker lidt, men så begynder Erling pludselig at græde.

 Martin sætter sig op i sengen, men da Erling bliver ved med at græde, sætter han sig over på sengekanten og tager Erlings hænder mellem sine. Lidt efter siger han.

 Vil du ikke godt fortælle mig, hvad der er galt, min ven.

 Erling prøver at stoppe gråden, men det hikker stadig i ham. Så kommer det stødvis.

 Jeg er så bange, så frygtelig bange.

 Martin skubber lidt til ham.

 Ryk dig lidt, så kommer jeg op og ligger ved siden af dig.

 Erling ser forskrækket på ham.

 Jamen kan du det.

 Martin nikker.

 Det kan du se, at jeg kan, og så vil jeg gerne have lidt af dynen også, inden du fortæller mig, hvad du er bange for.

 Et øjeblik efter ligger de ved siden af hinanden og Martin har lagt sin ene arm om nakken på Erling.

 Ja, lad mig så høre. Det er forhåbentlig ikke mig, du er bange for.

 Pludselig ryster Erling over hele kroppen og så klamrer han sig ind til Martin. Lidt efter kan Martin mærke, at Erling nu er ved at falde lidt til ro. Så roligt han kan, siger han.

 Fortæl mig nu, hvad det er, du ved, at du roligt kan sige alt til mig, uanset, hvad det er, for du ved, at du kan stole på mig.

 Forsigtigt gør Erling sig lidt fri af Martin igen og lægger sig på ryggen.

 Jeg er ked af, at jeg ødelægger din nattesøvn, men jeg blev så frygtelig bange. Jeg har ikke prøvet at sove sammen med andre før, så jeg plejer at bekæmpe min angst, men i aften glippede det. Det knus jeg fik af din mor fik mig til at tænke tilbage på den gang min mor døde, og pludselig blev jeg skrækslagen for, om min far også skulle dø fra mig.

 Den næste angstbølge, der kørte frem, var angsten for at komme til at ødelægge vores venskab, og for at ødelægge det gode forhold mellem Chris og dig og mellem ham og dine forældre, fordi jeg maser mig ind og ligger i den seng, han plejer at ligge i.

 Martin ligger lidt og venter på, om Erling vil sige mere, så siger han.

 Får du tit mareridt.

 Ja, somme tider flere gange om måneden. En enkelt gang kørte det tre nætter i træk.

 Jamen hvad gør du så, kalder du på din far, eller har du snakket med andre om det.

 Erling ryster på hovedet.

 Far har jo nok andet at tage sig af, og jeg har jo ikke haft andre, jeg kunne snakke med.

 Martin tøver lidt, så siger han.

 Fremover kan du i hvert fald snakke med Chris og mig om det, hvis du sover sammen med en af os, men er det de samme ting, du drømmer om.

 Det er som regel om mors død og skrækken for, at der sker far noget, så jeg bliver helt alene i verden.

 Martin ser på ham og klemmer hans hænder lidt.

 Lad os nu lige se på, hvad vi kan udelukke af dine mareridt fremover.

1)      Du vil aldrig kunne ødelægge vores venskab, dertil holder Chris og jeg alt for meget af dig, og  hvis jeg ikke tager meget fejl, er det vist gensidigt.

2)      Hvorfor og hvordan skulle du ødelægge Chris` og mit forhold. Vi tre er jo trillingebrødre. Vi kan ikke altid være sammen, rent fysisk, og vi er jo også enkeltindivider. Chris og jeg betyder ikke mere for hinanden, end du og jeg gør, det samme gælder Chris og dig.

3)      Du ligger nu i den seng, som Chris også somme tider ligger i, men det tager hverken sengen eller Chris da nogen skade af. Hvis Chris også var her, havde vi bare stillet en seng mere herind, eller vi kunne ligge to i en seng, som vi gør nu.

 Det vigtigste ved sådan nogle mareridt er, at de ikke får lov til at gro fast i ens bevidsthed, for så vil de blive ved med at komme igen.

 Med hensyn til din mors død, er det jo desværre en kendsgerning, men du har aldrig før snakket med nogen om det, vel.

 Erling ryster på hovedet.

 Nej, jeg har jo ikke haft nogen at snakke med, og far var jo lige så ked af det som mig, måske endda mere, så ham kunne jeg da ikke snakke med om det, han havde det jo slemt nok i forvejen.

 Martin fortsætter.

 Så kommer vi til det, du nok er mest bange for, fordi det er angst for noget, der ikke eksisterer.

 Selvfølgelig ved ingen af os, hvornår din far dør, men det kan da vare 30 – 40 år, uden at det ville være spor unormalt. Du kan godt se, at det ikke er særlig rationelt at gå med en kronisk angst for noget, der måske først sker om 30 – 40 år.

 Angsten for at din far dør kobler du så sammen med angsten for at du bliver helt alene i verden.

 Den sidste angst kan vi godt skyde ned, for den passer ikke. Det er ikke ret længe siden, at du sagde til mor, at du troede på det, når hun sagde, at det her altid ville være dit reservehjem, når du havde brug for det.

 Tilbage er der altså kun din mors død, som du aldrig har fået snakket ud om med nogen. Jeg synes, at du skal prøve at snakke med din far om det nu. Jeg vil godt være med, hvis du synes, og det er jeg sikker på, at Chris også vil, men jeg synes, at du skal prøve selv at snakke med ham først, så kan du bruge Chris og mig som sparringspartnere, når du trænger til at snakke, det er bl.a. det, vi er der til.

 En skønne dag får du også din sag for, når jeg trænger til at snakke, det kan du roligt regne med.

 Skal vi så ikke være enige om, at der ikke er nogen grunde mere til at være bange. Alle grunde er skudt ned og gennemhullet. Er du med. Men finder du nogen nye, så kommer du frem med dem med det samme. Et puf i siden, så er jeg klar til at lytte og snakke. For nu bliver jeg liggende her til i morgen. Jeg går ikke ud fra, at du kan gøre mig gravid, til gengæld skal jeg love dig det samme.

 Erling knuger sig ind til ham et øjeblik, så slipper han igen og hvisker.

 Du er vidunderlig Martin. Sov nu godt. Jeg skal nok prøve at ligge så stille, jeg kan.

 Martin smiler.

 Sov du bare og lad være med at spekulere på, om du nu ligger, så du generer mig mindst muligt, om du kommer til at skubbe o.s.v. Du skal sove og hverken tænke eller spekulere, alt andet end søvn er ligegyldigt de næste timer, sig det til dig selv. Hvis du kommer til at skubbe mig ud af sengen, giver mig en albue i øjet eller i maven, eller et knæ i skridtet, så har jeg selv været ude om det, så er det ikke din skyld.

 Lidt efter kan han høre, at Erling sover, selv har han noget vanskeligere ved at falde i søvn.

 Arme stakkels Erling, der i fem år ikke har haft nogen at snakke med om sin mors død og om alle de andre mareridt. Af bare hensynsfuldhed mod faderen har han ikke engang snakket med ham. Det vil nok tage lang tid at få alt det bearbejdet. Men det første skridt må være, at Erling får snakket med sin far, og så må han og Chris stå klar til at tage over, måske de også skal alliere sig med hans far og mor. Det kan være rart at have en fornuftig voksen ved hånden, hvis der bliver brug for det.

Men fremfor alt må Erling ikke falde i kløerne på en eller anden nævenyttig psykolog eller psykiater. Det ville uden tvivl rygtes til skolen, og det vil ødelægge Erling totalt.

 Martin er lige ved at falde i søvn, da det giver et sæt i ham. Hvis nu Arne skal på en forretningsrejse, så er det jo aftalt, at Erling skal bo hos dem., og så kan han selv være ved hånden, hvis Erling får brug for hjælp. De gange hvor Chris er der, kan han være med i snakken. Den ide må han sælge til Arne, når han og Erling har fået snakket sammen. Erling behøver jo ikke at vide, at ideen til faderens forretningsrejse kommer fra ham.

 Endelig lykkes det ham at falde i søvn.

 Han vågner med et sæt ved sekstiden. Erlings åndedrag er dybe og rolige, så han sover åbenbart godt. Han har også ligget meget roligt, siden Martin faldt i søvn ved totiden.

 Han ligger uvilkårligt og ser på Erlings afslappede ansigtstræk. Han er i grunden en køn fyr, i hvert fald langt kønnere end ham selv. Det er åbenbart ikke alene tøjet, der får ham til at se ud som en flot fyr. Men hvad glæde har man af at være flot, hvis man ikke har det godt. Nå, forhåbentlig kan der gøres noget ved det. I eftermiddag må de også få det snakket grundigt igennem med Chris, og så må han få snakket med Arne.

 Så ser han på uret. Ak ja, tiden går, de må snart se at komme op, så de kan nå i bad og komme i tøjet og få morgenmad, inden de skal i skole. Hvordan mon han bedst kan vække Erling.

 I øjeblikket ligger han på siden med ryggen til. Han kan jo begynde med at kilde ham op og ned ad ryggen. Forsigtigt trækker han dynen lidt til siden. Erling brummer lidt og ruller om på ryggen.

 Martin fortsætter med at kilde forsigtigt i siderne, men da Erling stadig ikke reagerer, begynder han at kilde kraftigere.

 Pludselig vågner Erling med et spjæt og ser sig forvildet om. Så ser han Martins smilende ansigt og begynder uvilkårligt selv at smile.

 Martin ler.

 Du var ellers svær at vække. Først da jeg tog fat i håndtaget vågnede du, da havde jeg ligget og kildet dig i lang tid, uden at du reagerede.

 Erling ryster smilende på hovedet.

 Det kunne du have fortsat med i flere timer uden resultat, for jeg er nemlig ikke kilden.

 Martin ler stadig.

 Nu ved jeg da, hvordan jeg kan få dig vækket. Chris fik en sjat vand første gang jeg vækkede ham, og så tog han hævn senere.

 Erling smiler.

 Det må jeg huske til næste gang. Men vi skal måske op nu, det var vel derfor, du vækkede mig.

 Selvfølgelig, vi snupper bruseren samtidig, det har du ikke noget imod, vel.

 Nej da.

 Da de er blevet tørret, låner Erling lige noget tøj af Martin, og det passer ham utrolig godt. Til tiden er de klar til morgenkaffen og så skynder de sig i skole.

 De får en lang snak med Chris i frikvarteret. Han fortæller glad om besøget af Mette. Man er bestemt ikke i tvivl om, at det har været en stor succes.

 Erling kommer med invitationen til fredag aften, og da mener Chris godt, at hans far også kan.

 Så ler han.

 Hvis han da ikke har truffet andre aftaler.

 Efter skoletid følges de ad hen til Erling og læser lektier og så hopper de i svømmebassinet bagefter. Da de er blevet tørret og er kommet i tøjet, fortæller Martin så Chris om Erlings angstanfald den forrige aften.

 Chris lægger stilfærdigt en hånd på Erlings skulder.

 Jeg giver Martin helt ret. Intet kan ødelægge vores venskab. Jeg holder akkurat lige så meget af dig som af Martin. Jeg er heller ikke spor jaloux over, at Hans og Grethe også vil være dine reserveforældre, for hvad er mere naturligt end at vi tre trillingebrødre har de samme forældre.

 Med hensyn til sengen, som jeg også sommetider bruger, så tager den vil ikke skade af, at du også ligger i den, med mindre Martin overhælder dig med vand, som han gjorde ved mig første gang. Hvis jeg også er der, kan der vel blive plads til en drømmeseng mere, ellers må to af os ligge sammen, men det klarer vi nok også.

 Martin smiler.

 Da Erling er vinterbader, ville jeg finde på noget mere originalt end vand, så jeg prøvede at kilde ham, helt uden resultat, fordi han slet ikke er kilden, men håndtaget ku´ da alligevel åbne hans øjne.

 Så ser han alvorligt på Erling.

 Nu lover du mig, at du snakker med din far i aften, om hvordan du har haft det siden din mors død, fordi du ingen havde at snakke med, og ikke ville gøre ham mere ked af det, end han var i forvejen.

 Du prøver selv i første omgang, fordi det sådan set er en hel privat sag mellem dig og din far. Men får du brug for at sove sammen med en af os eller os begge to, så ring efter os, eller kom hen til os. Er du med på den.

 Erling ryster på hovedet.

 Jamen det kan jeg da ikke være bekendt over for jer. I har da også jeres eget liv.

 Chris smiler lidt.

 Du kan ikke være andet bekendt, for du er jo også en del af vores liv nu. Og det er endda ikke den ringeste del, gamle dreng, vil du godt lige huske på det.

 Lidt efter går Chris og Martin hjem.

 Om aftenen snakker Martin længe med sine forældre om, hvad der vil være den bedste løsning.

 Hvis Arne skal på forretningsrejse, er det selvfølgelig helt i orden, men han kan jo ikke så godt lave en fingeret rejse. Men Martin og Chris kunne evt på skift sove henne hos Erling, evt. begge to et par gange, hvis Arne synes om ideen. Hans lover at snakke med Arne om det den næste aften, når de er der henne, så kan Michael jo også give sit besyv med m.h.t. Chris.

 Den næste aften spiser de så henne hos Arne, og snakken går fint med det samme. Derefter går drengene ind på Erlings værelse, mens de voksne sidder og snakker i stuen.

 Da drengene kommer ind på værelset, siger Erling.

 Tak, fordi du fik mig til at få snakket rigtigt ud med far, Martin. I aftes gik vi op i mors gamle atelier, og der sad vi og snakkede i tre – fire timer. Far har ikke været deroppe siden mors død. Det er kun mig, der har nøglen til det, og det var der, jeg gik op, når jeg havde haft mareridt.

 Vil I to godt gå med mig derop nu.

 Både Martin og Chris nikker, og tavse følges de ad der op.

 Det er et stort rum med loftsvinduer. Væggene er malet sorte, og rundt omkring hænger der malerier, som Erlings mor har malet.

 Drenge går stilfærdigt rundt og ser på malerierne. Så tænder Erling et par projektører, der belyser et billede af Amor med bue og pil.

 Chris smiler.

 Man er da ikke i tvivl om, hvem din mor har brugt som model, det ligner dig vel nok godt, selvom du jo er blevet noget større siden.

 Martin ser på Erling.

 Maler du også.

 Erling nikker og tænder en anden projektør og trækker et klæde til side.

 Martin giver et gisp.

 Det er din mor, ikke. Er det dig, der har malet det, det er simpelthen pragtfuldt.

 Billedet forestiller en usædvanlig smuk kvinde.

 Chris nikker.

 Det har du bestemt evner for. Har du malet det efter hukommelsen, eller har du haft et fotografi at se efter.

 Erling smiler.

 Jeg har malet det efter det her fotografi, som far tog af mor, før hun blev syg. Når jeg havde mareridt, gik jeg her op og malede. Det hjalp lidt, men ikke nær så godt som vores samtale den anden nat, Martin.

 Martin ser på ham.

 Jamen maleriet er jo langt bedre end fotografiet, og det er da også meget større.

 Erling nikker.

 Far kunne også godt lide det, så måske skal det ned og hænge i en af stuerne.

 Chris lægger en hånd på Erlings skulder.

 Vil du godt prøve at male Martin og mig.

 Meget gerne. Jeg har prøvet, natten efter at I havde sagt, at I ville være mine venner, begyndte jeg, men da det var efter hukommelsen, blev det ikke så godt, men hvis I vil sidde model, vil jeg meget gerne prøve.

 Martin smiler.

 Det lyder godt, skal det være med eller uden tøj.

 Erling begynder at le.

 Det billede skal være med tøj, mn jeg får en ide. Jeg vil gerne prøve at male jer uden tøj i aften.

 Chris ser på Martin og blinker til ham.

 Hvad siger du, jeg synes, at det er en god ide.

 Martin nikker.

 Det er i orden med mig, men hvor lang tid skal du bruge.

 Erling ler stadig.

 Ca. en halv time på jer hver. Det bliver bodypainting i aften, det andet tager længere tid. Det kan jeg gøre senere, jeg kan jo male lidt, hver gang I er her.

 Chris ser på ham.

 Bodypainting, betyder det, at du maler direkte på vores hud.

 Erling ler endnu mere.

 Det er med vandfarve, så det kan vaskes af. Hvem vil først.

 Martin smiler.

 Ok, lad bare mig starte.

 Martin får malet et par sorte badebukser med grønne striber på siderne, og en slange rundt om halsen. På det ene lår maler han en fugl, der er helt hypnotiseret af slangen.

 Chris står og smiler.

 Man skulle tro, at du havde prøvet det mange gange før.

 Erling ryster på hovedet.

 Nej, det er første gang jeg prøver, men jeg har set nogle videoer og har læst et par bøger om, hvordan man gør, og så er resten op til fantasien.

 Da Martin ser sig selv i spejlet, siger han.

 Det ser vel nok livagtigt ud. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, at jeg havde tøj på, og jeg kan næsten mærke vægten af slangen om halsen.

 Chris ser på Erling.

 Hvad har du så fundet på til mig.

 Erling ser alvorligt på ham.

 Lov mig, at du ikke bliver sur.

 Chris nikker.

 Ok. Kør bare løs.

 Erling maler et klovneansigt.

 Brystvorterne bliver øjne, og et par kraftige øjenbryn bliver malet ovenover. Navlen bliver til næse og så bliver munden malet med kraftigt rødt, så den går ud på begge lår. Til sidst maler han lige et par blå tårer, der løber fra det ene øje og ned mod munden.

 Det giver et sæt i Chris, da han ser sig i spejlet. Så kommer det stilfærdigt.

 Ja, det er klovnen Chris, der gør nar af alt og alle.

 Så smiler han til Erling.

 Men du har gjort det perfekt. De tårer du har malet, viser jo, at du har forstået ham, fuldt og helt.

 Vi har jo alle gået og gemt os for de andre, men takket være Martin, har vi lært at vise, hvem vi er.

 Jeg ville ønske, at jeg kunne male, for så ville jeg male dig.

 Erling smiler glad.

 Jeg er glad for, at du forstod, hvorfor jeg malede dig sådan.

 Så ser han på Martin.

 Der var ikke noget symbolsk i. at jeg malede en slange til dig, men det var det første, der faldt mig ind.

 Chris nikker.

 Slangen kan også være symbol på andet end ondskab. Den forstår at tilpasse sig forholdene. Den er klog, for den giver sig aldrig i kast med større opgaver end den kan klare. Den har en enestående tålmodighed, og den kan sno sig ud af vanskeligheder.

 Martin smiler.

 Må Chris og jeg godt prøve at male dig Erling.

 Selvfølgelig.

 Chris maler en klovn, der hænger med hovedet nedad fra Erlings hals. Martin maler en slange, der snor sig om livet på Erling. Så maler han et rødt hjerte i en ligesidet trekant.  Slangen har en hånd, der holder i det ene hjørne af trekanten, klovnens ene hånd holder også i et hjørne, og hjertet har også fået et par hænder, hvoraf den ene holder i det tredje hjørne. Endelig bliver der malet en kæde, der binder de tre frie hænder sammen.

 Chris nikker.

 Vi er ikke lige så dygtige som dig Erling, men det er lige så velment.

 Erling står og ser lidt i spejlet, så kommer det stilfærdigt.

 Det forstår jeg også godt, og tak for det.

 Så smiler han.

 Det skal vi lige have fotograferet, det kunne vi da tage ud og optræde med.

 Chris smiler.

 Der var nok nogen, der ville få ondt af det, hvis de så os klædt på den her måde.

 Erling nikker.

 Det har du nok ret i, men jeg har et polaroidkamera, så er der ingen negativer, der kan falde i forkerte hænder. Der er selvudløser, så vi alle tre kan komme med på billedet, og så tager jeg tre billeder, så der er et til os hver. Vi ved jo, at vi ikke ville drømme om at vise dem til udenforstående.

 Lidt efter er billederne taget. Erling står i midten med en arm om skulderen på de to andre.

 Lidt efter siger han. Når vi nu er blevet vasket og er kommet i tøjet igen, vil jeg gerne tage et par billeder af jer, så jeg har det at male efter, når jeg får lyst til at male, selvom I ikke er her.

 De tager lige en tur i svømmebassinet og får det meste af malingen af, resten kan tages med sæbe, inden de skal i seng, bliver de enige om.

 Da de er kommet i tøjet, får Erling taget et par billeder, og så går de ned til de voksne.

 Da de kommer ind i stuen, siger Arne.

 Nå, hvad har vores trillinger så bedrevet.

 Chris ser på de to andre, så smiler han.

 Vi har øvet os i bodypainting.

 Arne ler.

 Må vi så se resultaterne.

 Erling smiler.

 Nej, vi har vasket det af igen, vi var ikke sikker på, at I kunne tåle at se det.

 Hans brummer.

 Øv, det var en skam, jeg har så tit drømt om at se en rigtig flot bodypainting.

 Erling ler.

 Jamen så kan vi jo prøve det en anden dag, hvis der er en, der vil lægge krop til. Det i aften var kun en prøve.

 Hans ser på ham.

 Det vender vi tilbage til, vær sikker på det. Men i øvrigt har din far bedt om at låne de to der i aften og i morgen aften, så de kunne sove her hos dig.

 Hvis vi nu går med til det, får vi dem så hjem i farvelagt udgave.

 Erling ser målløs på ham.

 Er det rigtigt. Hvis det virkelig passer, vil jeg male dem ti gange hver, hvis de da selv vil.

 Martin ler.

 Jeg vil godt blive her og sove et par nætter, men prisen må ikke ligge højere end en gang bodypainting.

 Chris nikker.

 Jeg tilslutter mig den sidstærede taler. Jeg vil gerne blive til søndag, men kun males en gang mere.

 Grethe smiler.

 Det kan I så gøre i morgen, når I får øjne. Hvis Arne så synes, at det er værd at vise frem, kan han tage et par billeder til os. Men skal I have nogen ting herhen, tøj eller sådan noget.

 Arne ryster på hovedet.

 Erling har masser af tøj, som de andre kan låne, så det skal vi sagtens klare

 Så ser han på Erling.

 Hent lige det billede, du har malet af din mor, min dreng. Det har jeg lovet, at de andre må se.

 Erling bliver lidt rød i hovedet, men går så efter billedet.

 Da han er gået, siger Arne.

 Tak, fordi I fik Erling til at tale ud om sin mors død i går aftes. Jeg havde ikke nogen anelse om, at han havde gået og kæmpet med det problem alene i alle de år. Jeg er også meget glad for, at I vil blive her og sove sammen med ham et par nætter. Det er langt bedre medicin for ham, end nogen psykolog eller psykiater kunne ordinere.

 Jer har han fuldstændig tillid til nu, og han ved, at I er parat til hvad som helst for at hjælpe ham. Jeg aner ikke, hvordan jeg skal vise jer min taknemlighed, men jeg lover jer, at der heller ikke er noget, jeg ikke er parat til at gøre for jer.

 Chris ser på ham med et glimt i øjet.

 Find dig en god kone, som ikke tager dig for pengenes skyld, men er parat til at elske både Erling og dig.

 Arne smiler.

 Jeg tror faktisk, at du mener det, men nu har din far jo hugget moster Mette, og Hans vil ikke af med Grethe.

 Så bliver han alvorlig igen.

 Men jeg har faktisk sat en annonce i avisen på søndag, og jeg har aftalt med Erling, at han skal hjælpe mig med at vælge, hvis der i det hele taget er nogen, der reagerer.

 Martin smiler.

 Hvad har du da skrevet i annoncen. Flot fyr søger rig enke.

 Arne ryster på hovedet.

 Nej, jeg har såmen bare skrevet.

 Enkemand på 38 med søn på 14 år søger bekendtskab med jævnaldrende kvinde, børn ingen hindring. Fotobreve besvares, Fuld diskretion.

 Erling kommer nu tilbage med maleriet af moderen.

 Både Hans og Grethe og Michael er virkelig imponerede.

 Grethe ser på Erling.

 Det er du virkelig dygtig til, hvor længe har du malet.

 Erlings øjne bliver blanke.

 Mor begyndte at lære mig at male, da jeg var seks – syv år, men siden mor døde har jeg så selv prøvet at arbejde videre.

 Hans smiler.

 Har du også prøvet bodypainting før.

 Erling ler.

 Nej, det var første gang i aften, men jeg synes, at det var sjovt. Jeg har bare set nogle videoer med, hvordan man gør.

 Michael ser på sit ur.

 Jeg tror nok, at jeg må sige tak for i aften nu, for jeg skal på arbejde i morgen tidlig.

 Hans nikker.

 Vi må også hellere se at komme hjem, Grethe. Men vi kan da heldigvis sove længe, for der kommer ikke en masse unger og forstyrrer os.

 Grethe ler.

 Det bliver helt mærkeligt, at jeg kun kan få et morgenknus af dig, det er næsten, som om vi var nygifte. Det var da godt, at vi overtalte Arne til at låne os Erling søndag nat, og at vi blev enige om at lade vores trillinger gå på skift, så de sover der, hvor de læser lektier, med mindre der dukker andre arrangementer op.

 Martin ser på sin mor.

 Jamen det er jo pragtfuldt.

 Chris nikker.

  Ja, det kan godt godkendes, men hvad nu, hvis der bliver brug for babysitter.

 Michael ler.

 Det bliver nok dit område fremover, min ven, men det har du vel heller ikke så meget imod.

 Nej, jeg tror nok, at jeg overlever.

 Erling ser fra sin far til Grethe.

 Jamen er det virkelig rigtigt. Hvorfor gør I så meget for min skyld.

 Grethe ser alvorligt på ham.

 Vi vil så gerne have, at folk siger, at vi er nogle rigtig gode, rare og flinke mennesker.

 Så begynder hun at le.

 Nej, min ven, men vi synes, at du fortjener det. Mærkeligt nok er vi alle enige om det, tror du ikke, at det skyldes, at det er rigtigt. Så mange kan ikke tage helt fejl, vel. Får vi så til gengæld en rigtig glad dreng ud af det, ja, så er belønningen hjemme, så nu ved du også, hvad der forventes af dig.

 I første omgang nøjes jeg med et godnatknus, inden jeg går. Kan du gå med til det.

 To sekunder efter har hun Erling om halsen og får et ordentligt knus.

 Da de andre er taget afsted, siger Arne.

 Nu må vi hellere se at finde sovepladser til jer. Kan I sove på et par gæstesenge, som vi sætter ind på Erlings værelse

 Martin nikker.

 Det kan vi sagtens.

 Et kvarter senere er sengene klar med dyner og sengetøj. Så siger Arne.

 Vil I have en wiskysjus, inden I går i seng.

 Chris ryster på hovedet.

 Jeg tror godt, at jeg vil vente, til jeg bliver lidt ældre.

 Martin nikker.

 Helt enig.

 Erling begynder at le.

 Sikken et held far, vi tømte jo den sidste flaske i går aftes.

 Arne ler også.

 Det var godt nok ikke wisky, men jeg giver dig helt ret, Chris, jeg synes heller ikke, at jeg er gammel nok til det endnu. Men kan I nu sove rigtig godt. Vi spiser morgenmad, når I vågner. Fru Andersen har fri, så vi er kun os selv.

 Alle tre drenge siger godnat, og så går Arne ind til sig selv.

 Erling står lidt og ser på de to andre.

 Drømmer jeg, eller er det virkelig rigtigt, at I bliver her hos mig til på søndag.

 Martin smiler.

 Ja, og på søndag tager du med mig hjem.

 Chris nikker.

 Hvis du synes, at det er en drøm, så drøm bare videre, for nu tror jeg, at det er på tide at komme til køjs. Jeg synes, at jeg er ved at være søvnig.

 Erling smiler.

 Måske skal vi lige vaske det sidste maling af, inden vi går i seng.

 Chris ryster på hovedet.

 Ikke med mindre det sætter sig fast, hvis vi ikke får det af i aften.

 For en sikkerheds skyld, og ikke mindst af hensyn til sengetøjet, tror jeg vi skal få det af i aften.

 Erling nikker.

 Det er nok rigtigt, vi kan lige smutte ud under bruseren.

 Det varer ikke længe, før de alle tre ligger i sengene og snart sover de.

 Henad klokken fire vågner Chris ved, at han hører Erling liste ud ad døren. Hurtigt følger han lydløst efter ham.

 Erling går op i atelieret og begynder at tegne en skitse.

 Stille går Chris hen og lægger en hånd på hans ene skulder.

 Kunne du ikke sove, er der noget galt, så sig til.

 Erling smiler til ham.

 Nej, jeg har det fint i øjeblikket, takket være dig og Martin. Jeg kom bare til at tænke på det billede, jeg ville male af jer. Derfor ville jeg lige lave en skitse. Gå bare i seng igen, jeg kommer om lidt, men hvis du vil, må du meget gerne blive, så vi kan følges ad ned på værelset.

 Chris sætter sig og ser på Erling, der lynhurtigt laver en skitse af en dreng, der ligger ned med en stor sten på ryggen., så tegner han to drenge, der hjælper hinanden med at løfte stenen fra den liggende dreng.

 Så ser Erling op med et smil.

 Sådan, så er ideen på papir, så kan jeg gå nogle dage og fundere over, hvordan billedet skal males i detaljer. Lad os så komme ned og sove igen.

 Undskyld, at jeg vækkede dig, jeg ville bare så gerne lige have min ide på papir.

 Chris ryster på hovedet.

 Du har ikke noget at undskylde. Det vigtigste er, at du ved, at du har nogen til at hjælpe dig med at løfte stenen, og det kan jeg se, at du gør.

 De følges ad ned på værelset, og lidt efter sover de begge to igen.

 Næste morgen kommer Arne ind og vækker dem ved ottetiden, iført badekåbe.

 Vil I med i vandet, eller vil I sove helt til middag.

 Drengene ler og skynder sig at komme ud af sengene. De snurrer lige håndklæde om livet og løber ned til svømmebassinet, hvor Arne allerede er hoppet i. Et øjeblik efter er de tre drenge også i vandet.

 Et kvarters tid efter følges de ad op og kommer i tøjet og går ind til morgenbordet, som Arne har gjort klar.

 De sidder og snakker hyggeligt ved morgenbordet. Erling er i strålende humør, men de andre er nu også¨veloplagte.

 Arne ser på dem.

 Nå, hvad skal vi så finde på at lave i dag.

 Hvad foreslår du far.

 Arne tænker sig lidt om, så siger han.

 Jamen så foreslår jeg, at I går op og bliver malede, så jeg kan få taget de billeder til Hans. Når I så er blevet vasket, kan vi tage ud og bade, og så slutte af i Tivoli, inden vi tager hjem og går i seng. Hvad mener I om det.

 Chris nikker.

 Det lyder da som en god ide. Så har både Erling og vi to andre betalt far og Hans for, at vi fik lov til at blive her. Spørgsmålet er så, hvad du forlanger af os.

 Arne ryster smilende på hovedet.

 Det skal jeg tænke nærmere over. Smut I nu op og bliv malede, så kommer jeg om en halv times tid og ser på resultatet. Så kan jeg lige nå at rydde til side og vaske op i mellemtiden.

 Leende løber drengene op i atelieret.

 Da de kommer derop, siger Erling.

 Hvordan vil I så males denne gang.

 Martin ler.

 Jeg vil gerne være en indianerhøvding i fuld krigsmaling. Sorte Slange. Hvad vil du være Chris.

 Chris ser på Erling.

 Hvad med den hvide klovn, men denne gang i fuld størrelse, hvis du kan klare at gøre det sådan at andre kan se det, uden at blive alt for forargede. Og hvad vil du være Erling.

 Hvad med Michelangelos Davidsstatue, den skal jo ikke have tøj på.

 Chris nikker.

 Fint, og denne gang starter vi med dig. Martin og jeg kan jo male samtidig, for du skal jo bare være hvid over det hele.

 Efter ti minutter er Erling ved at være klar, der mangler kun håret. Han ser sig i spejlet.

 Ok, lad os bare tage håret også, jeg får det nok vasket af igen.

 Håret bliver malet og sat i den rigtige frisure.

 Så er det din tur Martin.

 Så bliver Martin malet med fuld krigsmaling. Først rød over det hele, så hvide striber på brystkassen og skinnebenene og i ansigtet.

 Så maler Erling en stor tyk slange der er lagt om hans hals og bugter sig ned over hans bryst og mave og slutter af med to gule øjne på hovedet. Derefter maler Erling et bælte af snor om livet på ham og maler, så det ser ud, som om han har en tomahawk hængende ned ad det ene lår og et par skalpe, den ene gul og den anden hvid på det andet lår.

 Så retter Erling sig op.

 Prøv så at se dig i spejlet.

 Det giver et helt gib i Martin.

 Det er fantastisk. Den slange ser jo ud, som om den var en slags påklædning. Men nu er det så din tur Chris.

 Erling har lige fået malet Chris helt hvid, da Arne kommer op i atelieret. Han begynder at le.

 Jeg kan nemt se, at Martin er indianerhøvdingen Sorte Slange, men hvad er i andre.

 Martin nikker.

 Erling er en Davidsstatue, og Chris er han lige begyndt på, nu kan du så se, hvad han bliver til.

 Arne smiler til Erling.

 Den Davidsstatue kan jeg godt være bekendt at have stående, den lavede Michelangelo ikke bedre, men nu skal jeg nok tie stille og lade være med at blande mig, mens mesteren arbejder.

 Erling arbejder ivrigt. Først gør han ansigtet færdigt med skæve øjenbryn, stor rød næse og stor rød mund, men han placerer også et par blå tårer på begge kinder. Ved hjælp af grå striber, får han det til at se ud, som om Chris faktisk havde tøj på. Han maler et rødt bælte om livet, men gør det meget smalt i siderne, så det ser ud, som om, tøjet poser ud over bæltet.

 Bag på får han det til at se ud, som om han havde en skjorte på, der hang ud over bukserne. Foran er det lidt vanskelige at få det til at se ud, som om Chris havde tøj på, men efter nogle forgæves forsøg og lidt ekstra hvis maling og nogle grå striber, kan man næsten ikke se, at Chris ikke har tøj på.

Endelig synes Erling ikke, at han kan gøre det bedre. Så smiler han og siger.

 Ja, Chris, prøv så at se dig i spejlet.

 Chris står lidt og kigger, så siger han stille.

 Det er fantastisk godt lavet. Hvis jeg ikke vidste, at jeg ikke havde tøj på, ville jeg tro, at jeg havde, når jeg ser mig i spejlet.

 Arne nikker.

 Martin er en flot og frygtindgyndende indianerhøvding, og Erling er en perfekt Davidsstatue, men Chris er simpelthen et kunstværk. Kun når du bevæger dig, kan man se, at du ikke har tøj på. De tre kunstværker kan jeg roligt fotografere til Hans. Det kan så være, at han selv får lyst til at prøve det en dag.

 Martin ryster på hovedet.

 Du siger lige til far, at de billeder ikke må vises frem. Far, mor, Michael og måske Mette må se dem, men ikke andre.

 Arne smiler.

 Selvfølgelig, men hvis jeg finder en kone, må hun også godt se dem, ikke.

 Chris ler.

 Det er i orden, det kan måske være positivt at lade hende se din Davidsstatue. Husk lige, man kan ikke ser, at du rødmer, Erling.

 Arne tager nu et par billeder af dem hver, og også nogle stykker, hvor de står sammen.

 Så ser Martin på de to andre.

 Skal vi så ikke også lade din far, men kun ham se billederne fra i aftes, det kan han vist godt tåle.

 Chris nikker.

 Det er i orden med mig.

 Erling smiler.

 Jeg henter dem lige.

 Arne ser fra Martin til Chris.

 Må jeg godt sige, at I er pragtfulde begge to.

 Chris ler.

 Selvfølgelig, hvis du mener det, og det er jeg ved at tro, at du gør, men det er både du og Erling nu også.

 Da Arne ser billederne fra den forrige aften, ler han højt.

 Det er herligt, det er næsten synd, at I ikke kom ned i de kostumer i aftes. Men nu må¨I vist hellere blive vasket, inden vi tager til stranden, for ellers får folk da et chock.

 Lidt efter står drengene under bruseren og hjælper hinanden med at få målingen vasket af, det er lidt sværere denne gang, fordi de har maling over det hele, og især Erlings hår en vanskeligt at få helt rent. Omsider er det meste maling dog væk Resten, regner de med, forsvinder når de kommer ud  og bader.

 Om aftenen er de en tur i Tivoli , hvor de også får noget god mad.

 Da de omsider har sagt godnat til Arne alle tre, da de skal i seng, skynder de sig ind på værelset, og et øjeblik efter ligger de og snakker, men det varer nu ikke længe, før de falder i søvn.

 Næste morgen hopper de i gen i svømmebassinet sammen med Arne inden morgenmaden, og kort efter morgenmaden, tager Erling og Martin så hjem til ham,. Mens Chris skal hjem, for han og hans far er inviteret til frokost hos Mette.

 Martin har fået et sæt billeder med hjem til sine forældre, og Chris har fået et sæt med til sin far.

 Da de ser billederne, siger Hans.

 Det er fantastisk. Man kan jo slet ikke se, at Martin og Chris ikke har tøj på, men det var da også smart at lade dig være David, så skal du jo ikke have tøj på.

 Så ser han fra Martin til Erling.

 Selvfølgelig viser mor og jeg ikke de billeder frem til andre, men vi er meget glade for, at vi fik dem. På den måde har vi jo et minde om vores trillinger, når I en skønne dag flyver fra reden.

 De har en hyggelig søndag, og om aftenen får Erling et knus af både Hans og Grethe, lige som Martin.

 Da de er kommet i seng, siger Erling.

 Siden vores fødselsdag har det hele bare været så eventyrlig dejligt.

 Martin nikker.

 Det synes jeg også, og jeg er helt sikker på, at Chris føler det samme. Nu er han så måske ved at få en ny mor, så må vi jo håbe, at du og din far må have lige så meget held med jer, for det fortjener I, men på trods af det, synes jeg stadig, at vi skal blive ved med at læse lektier sammen på skift hos hinanden, og af og til vil der nok også blive lejlighed til, at vi kan overnatte hos hinanden.

 Næste dag i skolen, beder klasselæreren lige trillingerne om at blive inde, efter at de andre er gået ud til frikvarter.

 Han ser lidt på dem, så smiler han.

 Jeg vil godt bare sige, at jeg er imponeret over jer. Jeg er ikke i tvivl om, at I er blevet gode venner, for det kan man så tydeligt se, men jeres lektier er også klaret perfekt i den sidste tid. Ballade møder man heller ikke mere, er I virkelig ved at blive voksne.

 Chris smiler.

 Det med balladen må jeg nok hellere svare på, det var vist min afdeling før, men nu har jeg slet ikke behov for at lave ballade mere. Jeg har fået to pragtfulde venner. Vi forstår hinanden, og så er der jo ikke mere noget formål med  at spille op for at virke sej.

 Martin ler.

 M.h.t. lektierne fandt vi ud af, at det både var sjovere og nemmere, når vi læste lektier sammen, så det gør vi nu på skift hos hinanden.

 Erling nikker.

 Ja, og den storsnudede snob behøver hverken at være storsnudet eller snobbet mere. De to der gennemskuede mig, og påstår, at de kan lide mig, som den jeg er, og de ville endda være mine venner, så måske er der også andre, der hen ad vejen kan lide os, som dem vi er.

 Klasselæreren nikker og smiler.

 Jeg vil bare sige held og lykke med det venskab også fremover. Jeg tror, at I alle tre har trukket den store gevinst i lotteriet, med de venner I har fået, men jeg synes faktisk også, at I fortjener det, for selv om I måske ikke troede det, havde jeg faktisk også gennemskuet jer, og jeg kan også lide jer, som dem I er.

 Om torsdagen får Arne nogle svar på sin kontaktannonce.

 Erling får som aftalt også lov til at læse brevene og se på billederne. Så siger Arne.

 Nå, min dreng, hvad mener du om udvalget.

 Erling smiler.

 Lad os give dem en rækkefølge på et stykke papir, og lad os se, om vi er enige.

 Lidt efter sammenligner de så deres lister.

 Der er fem svar.

 De kommer til at le, da de ser, at de er enige om nr. 1. nr 2 og 3 har de byttet om på, og nr. 4 o 5 er de også enige om.

 Arne ser på Erling.

 Hvad faldt du for ved nr. 1.

 Hun virker ærlig og lige til. Hun er 37 år og faktisk helt køn. Hendes mand er død ved en arbejdsulykke for et par år siden, og hendes søn på 12 år føler sig temmelig ensom, fordi han ligner sin far, der var indoneser. Jeg har set ham henne på skolen. Han går altid for sig selv og snakker aldrig med nogen. Han er meget køn, men I vores skole er det ikke populært at se ud som en udlænding. Jeg tror virkelig, at de begge to har brug for et hjem, hvor de kan føle sig trygge og godt tilpas.

 Arne smiler.

 Jeg er nok ikke særlig uenig i dine betragtninger. Noget af det jeg også faldt over ved hende, var, at hun ikke har arbejde i øjeblikket. Hun vil ikke tage et arbejde, der kræver, at hendes søn skal være alene både aftener og week-ends. Om ikke andet, kan jeg måske finde et arbejde til hende, hvis hun ikke synes, at det andet er en god ide.

 Erling nikker.

 Jamen hvad gør du så nu.

 Jeg ringer og foreslår, at vi mødes et eller andet sted og spiser sammen. Hvis hun ikke vil lade sin dreng være alene hjemme, kan jeg måske foreslå, at hun sender ham hen til dig, så I kan snakke lidt sammen og lære hinanden at kende. Hvad mener du om det.

 Det lyder som en rigtig god ide, det vil jeg meget gerne.

 Hvis hun går med til det, kan du jo snakke med ham i skolen i morgen og så invitere ham herhjem til frokost på lørdag Men hvad mener du så om de andre.

 Vent med at svare dem til næste uge, så ved du, om hende her er noget, du vil satse på.

 Arne ler.

 Enig igen. Nu ringer jeg så og inviterer hende ud at spise på lørdag, og så foreslår jeg, at drengen kommer her hen til dig imens.

 Da Arne lidt efter lægger telefonen, smiler han.-

 Så er det i orden. Vi mødes på en lille restaurant inde i byen og snakker og spiser, og Paw kommer så her hjem til dig og spiser frokost, så I også kan få snakket rigtigt sammen. Du snakker lige med ham i skolen i morgen, så han ved lidt om, hvem du er og hvordan du er.

 Arnes frokost med Louise går godt.

 Louise er meget genert i starten.

 Hun siger med et skævt smil.

 Det er næsten som at være til jobsamtale, og det har jeg ikke for gode erfaringer med. Men heldigvis virker du da flink. Det var også pænt af dig at tænke på Paw, så han ikke skulle være alene hjemme, men tror du ikke, at din søn har noget imod at skulle tage sig af ham.

 Arne smiler.

 Det ved jeg, at han ikke har, af flere årsager.

 Dels har han selv følt sig meget alene, indtil han for nylig fik et par gode venner, og han havde lagt mærke til, at Paw gik meget alene omkring i skolen. Dels sagde han til mig, at det jo var meget vigtigt, om han og Paw kunne blive gode venner, hvis det skulle lykkes, og det ville han i hvert fald meget gerne gøre en indsats for.

 Men nu foreslår jeg, at vi bestiller maden, og så begynder jeg at fortælle lidt om mig selv og min søn Erling, og om hvorfor, jeg satte den annonce i avisen.

 Bagefter er det så din tur til at fortælle om dig selv og din søn, og om hvorfor du reflekterede på netop min annonce. Jeg går ud fra, at vi kan være enige om at være helt åbne og ærlige over for hinanden, så vi lærer hinanden at kende, som vi er.

 De næste par timer sidder de så og snakker. Dels om deres baggrund, og dels om deres interesser, men helt naturligt kommer de også til at snakke om mange andre ting.

 Da klokken er næsten fire, kommer Arne til at se på sit ur.

 Det er ikke for at jage med dig, men jeg kan se, at tjeneren skuler lidt efter os, fordi vi har siddet her så længe. Må jeg nu foreslå, at vi kører hjem til mig og får en kop kaffe, og hvis drengene ikke har revet hovederne af hinanden, så bliver I begge to og spiser til aften.

 Så smiler han.

 Og hermed har jeg så vist også sagt, at jeg bestemt ikke synes, at det skal være sidste gang, vi ses. Hvis drengene kan komme ud af det med hinanden og du kan komme ud af det med min søn og jeg kan komme ud af det med din søn. Så kan vi da, om ikke andet få nogle hyggelige aftener eller måske week-ends i hinandens selskab, indtil vi ser, om vi begge synes, at vi skal gå videre.

 Kan du gå med til det.

 Louise smiler.

 Hvis din søn er lige så charmerende som dig, bliver det nok ikke svært at kunne lide ham. Min søn er meget stille, fordi han mangler selvtillid, og det har jeg ikke magtet at give ham. Derfor er det så vigtigt for mig, at vi finder en, der virkelig kan lide ham, og tør vise ham det, så han ser, at der er nogen, der synes, at han er god nok.

 Arne smiler.

 Så tror jeg, at han er havnet det helt rigtige sted.. Erling havde det på nøjagtig samme måde, men takket være to usædvanligt gode venner, han har fået, de har for øvrigt fødselsdag samme dag, ja, så er Erling livet op. Han blev nemlig også klar over, at han var god nok. Børn skal som regel høre det fra andre end deres forældre, før de tror på det.

 Da de kommer hen til bilen, stopper Louise brat op.

 Sig mig, er det din bil.

 Arne smiler.

 Ja,. Og jeg har også et rimeligt stort hus, som du vil se om lidt, men det gør mig ikke hverken til en større eller bedre mand. Den ene af Erlings skolekammerater sagde for kort tid siden en dag i badet efter gymnastiktimen. Ja, når vi står her uden tøj, ser det jo ud, som om vi er lige meget værd, men når vi får vores tøj på, kan man da godt se, at du er ti gange så meget værd som mig.

 Ja resten af historien kan du få ved lejlighed, men det var medvirkende til, at Erling fik de to gode venner, som jo altså er en slags trillinger, og nu foretrækker han almindeligt tøj. Så Chris, Martin og Erling læser nu lektier sammen på skift hos hinanden. De to gutter får du uden tvivl at se, hvis du kommer igen. I dag har han nok sagt til dem om at blive væk.

 Vel, jeg er direktør for et firma, og har en god løn, men hvis jeg ikke havde dygtige og gode medarbejdere, var mit firma ikke meget værd.

 Min virksomhedsfilosofi er, at uden alle gør en indsats, kører maskineriet ikke. Hvis kassereren ikke får penge ind og betaler lønninger ud til tiden, var der ingen, der ville arbejde. Hvis rengøringsdamerne ikke sørgede for, at der var rent og pænt overalt, ville hverken kunder eller medarbejdere komme o.s.v.  Alle har et ansvar for, at firmaet kører bedst muligt.

Så standser han bilen.

 Ja, så er vi hjemme. Lad os så høre, hvordan drengene har haft det.

 Da de kommer ind, kommer Erling og Paw dem smilende i møde. Paw hilser på Arne og Erling hilser på Louise.

 Arne ser smilende fra Erling til Paw.

 Nå, det ser ikke ud til, at I har revet hovedet eller bare håret af hinanden.

 Hvad har I så fået tiden til at gå med. Har du banket ham, Erling.

 Erling smiler bredt.

 Nej, det havde du jo sagt, at jeg ikke måtte i dag. Jo, vi har spist frokost og har stillet kaffen klar til jer inde i stuen. Paw har været rundt og se hus og have. Så har vi snakket, og ja så har vi været en tur i svømmebassinet.

 Louise ser overrasket på Paw.

 Jamen du havde da ikke dine badebukser med, vel.

 Erling smiler undskyldende.

 Undskyld. Det er fordi vi plejer at hoppe i her hjemme uden, når mine andre venner er på besøg, så jeg tænkte ikke på, at der kunne være noget forkert i, at Paw også hoppede i uden.

 Louise ryster smilende på hovedet.

 Det er der bestemt heller ikke, men det tyder på, at Paw kan lide dig og har tillid til dig, ellers havde han garanteret ikke gjort det.

 Paw smiler glad.

 Erling er bare alle tiders. Jeg syntes, at det var så sjovt at hoppe i uden noget på, for når Erling kunne, kunne jeg selvfølgelig også, så kunne det ikke være forkert.

 Så ser han på Arne.

 I bor vel nok dejligt her. Erling har også vist mig sine malerier, også det hans mor havde malet af ham som Amor med bue og pil. Men er det virkelig rigtigt, når Erling siger, at jeg gerne må komme igen og snakke med ham, og også må komme, når hans venner er her.

 Arne smiler til ham.

 Når Erling har sagt det til dig, kan du roligt regne med, at så mener han det også, og så bakker jeg det også op.

 Så ser han på Louise med et lille smil.

 Skal vi gå ind og se, om de har arrangeret et ordentligt kaffebord til os. Til daglig har vi en husholderske, men I week-enderne giver vi hende fri, så vi kan være os selv. Til daglig skal huset holdes, og der er sommetider forretningsmiddage og andre repræsentative gøremål, f.eks. udenlandske kunder, og så er det da rart, at fru Andersen tager sig af det. Men når vi har mulighed for det, nyder vi bare at være os selv.

 Han ser over på Erling med et stort smil.

 Men Erlings venner er nu også altid velkomne. Ikke mindst i betragtning af, at de har lovet, at de også vil være mine venner.

 Så ser han på Paw.

 Tror du, at du er blevet Erlings ven, kunne du så også tænke dig at være min ven.

 Paws ansigt stråler af glæde.

 Erling siger, at han gerne vil være min ven, sådan rigtig for alvor. Jeg synes, at du virker lige så flink som Erling, så jeg vil meget gerne være din ven, hvis du virkelig bryder dig om det.

 Arne smiler.

 Så er det en aftale. Men nu må I to godt smutte, så Louise og jeg kan snakke lidt sammen i ro og fred, uden at blive afbrudt af jer to.

 Vi ses igen kl. 18, når I har aftensmaden klar.

 Erling lægger smilende en hånd på Paws ene skulder.

 Kom, vi går op til mig og lader dem i fred.

 Da drengene er gået siger Arne med et smil.

 Nå, hvad mener du så om de to fyre. Det lader til, at de er lige begejstrede for hinanden.

 Louise nikker.

 Ja, man skulle tro, at de havde kendt hinanden i mange år. Jeg kan ikke mindes, at jeg har set Paw så fri og glad før. Han er jo en helt anden dreng, end den stille og forsagte dreng, jeg er vant til.

 Men tror du, at vi to kan få det til at fungere sammen. Jeg er jo ikke vant til så store og fine forhold. Hvis vi giftede os, skulle jeg vel tage mig af forretningsmiddagene, jeg skulle vel også kunne tage mig af udenlandske gæster o.s.v. Det er vel bl.a. det, du skal bruge en kone til.

 Arne ryster på hovedet.

 Alle de ting, du der nævner, kan jeg ansætte folk til. Det jeg skal bruge en kone til, er i første omgang, at hun er der, når Erling har brug for det, og jeg ikke er der. For det andet skal det være en, der kan gøre mig til et gladere menneske, rent indvendigt, du forstår godt, hvad jeg mener. Udadtil kan jeg godt vise en glad facade en tid.,men hvis jeg ikke bliver tanket op med glæde og kærlighed, krakelerer facaden.

 Kort sagt, det Erling og jeg har brug for, er en, der kan og vil vise os sin kærlighed, og som til gengæld vil modtage vores kærlighed. Kan du klare det, lover jeg til gengæld, at hverken du eller Paw vil komme til at savne kærlighed fra Erling og mig.

 Alle praktiske ting kan løses. Det eneste, der betyder noget for mig, er at finde en mor og en kone, der vil elske os, og som vi til gengæld må få lov til at elske.

 Jeg har indtryk af, at Paw gerne vil gå med til det., men selvfølgelig skal du have tid til at tænke dig ordentligt om.

 Jeg vil imidlertid gerne have, at du møder nogle af mine meget gode venner, inden så længe. Det er Erlings to trillingebrødres forældre. D.v.s. Chris` far skal snart giftes med Martins moster, hvis mand døde for nogle år siden. Martins far arbejder i mit firma, og hans kone er meget sød endda. Hun har taget sig en del af Erling, efter at han blev venner med Chris og Martin.

 Det var også det venskab, der fik mig til at bryde med den isolation, jeg havde haft, siden min kone døde for fem år siden. Nu har jeg så haft dem på privat besøg. Det er de første private gæster i fem år, og det bliver bestemt ikke sidste gang.

 Da Erlings mor døde, fik jeg slet ikke snakket det igennem med ham. Han vidste hvor ked af det jeg var, derfor ville han ikke plage mig med sine problemer. Det gav ham mange mareridt.. Det blev først opdaget af Martin her for nylig, hvor Erling overnattede hos ham. Martin hjalp ham godt, og fik ham til at indse, at han også måtte få det snakket igennem med mig. Det var ikke rimeligt, at han skulle gå og bære på den byrde alene.

 Louise smiler.

 Jeg er helt klar over, hvor højt du elsker din søn, men jeg kan også tydeligt mærke, hvor meget hans venner og deres forældre betyder for jer. Kan vi ikke lave den aftale, at jeg lover at komme, når du har fundet frem til en aften, hvor vi kan mødes, hvis jeg også må tage Paw med, så han også kan lære Erlings venner at kende.

 Arne smiler glad.

 Det er helt i orden med mig. Selvfølgelig skal Paw med, ellers flår Erling mig levende, men kan vi ikke lave en aftale mere. Uanset, om vi to kan finde ud af det med hinanden, så må Paw komme her, så meget han og Erling nu kan blive enige om.

 Louise ser alvorligt på ham.

 Er det for at Paw skal lægge pres på mig.

 Arne ryster på hovedet.

 Nej, men som du selv sagde, du havde ikke set Paw så glad i lang tid., og jeg kan tydeligt mærke, at Erling allerede godt kan lide ham. Var det så ikke rimeligt, ikke mindst mod Paw, at han fik lov til at beholde den ven, han har fundet nu.

 Du har dine argumenter i orden, men det er vel en del af dit arbejde.

 I dag vil jeg ikke snakke arbejde, men hvis du bryder dig om det, kan jeg vel nok finde et halvdagsjob til dig, så du altid kan være hjemme, når Paw kommer fra skole.

 Louise begynder at le.

 Det er nok den bedste jobsamtale jeg har været til.

 Skal vi fortsætte med aftalerne. Hvis du skaffer mig et job, så må Paw komme så meget hos jer, som du og Erling bryder jer om.

 Arne rejser sig og snupper lige et kys.

 Jeg tror, at vi kan få det rigtig sjovt fremover. Nu vil jeg lige se, om drengene har aftensmaden  klar.

 To minutter efter kommer han tilbage.

 Madame, maden er serveret i det tilstødende gemak.

 Da Arne og Louise har sat sig, ser han over på Erling og Paw og blinker til dem.

 Ja, sæt I jer også bare.

 Paw smiler bredt.

 Må tjenestefolkene godt spise sammen med herskabet.

 Arne ler højt.

 Ja, her i huset er alle mennesker lige meget værd. Det er de også andre steder, det er der bare mange, der ikke respekterer. Så hvis du vil komme her igen, må du acceptere, at vi to er lige meget værd. Kan du det, skal du altid være velkommen her, hvis du får lov til at slippe hjemmefra. Hvis du ikke får lov, og det ikke skyldes stuearrest for nogle gale streger, du har lavet, så ring bare til mig. Din mor og jeg har nemlig aftalt, at hvis jeg skaffer hende et job, får du lov til at komme her lige så meget, som Erling og jeg nu kan klare.

 Paw ser overrasket på Louise.

 Jamen var det en jobsamtale, jeg troede da………

 Ja, og det er den sjoveste og bedste jobsamtale jeg har været til. Jeg har endda fået tilbudt at avancere, hvis jeg klarer jobbet godt.

 Til hvad.

 Til direktørfrue. Men jeg sagde til Arne, at jeg lige ville hjem og tænke lidt over det. Dels er der alt det jeg skal kunne klare i sådan et job. Dels er der også en stor søn, jeg skal kunne komme ud af det med, foruden hans venner og deres forældre.

 Jamen Erling er simpelthen så flink og rar, at ham kan du ikke undgå at komme godt ud af det med.

 Jeg tror nu heller ikke, at det bliver noget stort problem, vel Erling. Men Arne har lovet at invitere os to her hen en aften, sammen med Erlings venner og deres forældre, så jeg kan se, om jeg kan klare det.

 Erling smiler til hende.

 Du har ikke været sammen med dem i et kvarter, før du er klar over, at du ikke kan komme til at befinde dig bedre andre steder. Skal vi vædde.

 Det er i orden, og jeg skal endda love dig at være 100 %  ærlig. Men hvad skal vi vædde.

 Paw ler.

 Hvad med et kys. Hvis mor taber, giver hun dig et kys, hvis du vinder, giver du mor et kys.

 Louise ser lidt forvirret på ham.

 Hov, der er noget galt.

 Hvis jeg taber, vinder Erling jo.

 Ja, netop.

 Arne ryster på hovedet.

 Ham må du hellere holde lidt i kort snor, Erling, ellers bliver han da helt ustyrlig.

 Paw ser forskrækket ud.

 Blev jeg for kåd, undskyld.

 Arne smiler til ham.

 Såmen gjorde du ej. Det er dejligt at se, at du befinder dig godt og har det sjovt. Men nu foreslår jeg, at vi to tager opvasken, så din mor og Erling kan få lejlighed til at snakke lidt sammen. Vi to må jo også prøve, om vi kan komme ud af det med hinanden.

 Det tror jeg bestemt ikke bliver svært, for du er jo lige så sjov og rar som Erling.

 Da opvasken er færdig, ser Arne på Paw.

 Nu skal du ikke sætte næsen op efter noget uopnåeligt, men hvis jeg kan overtale din mor, kunne du så have lyst til at blive her til i morgen middag, hvor jeg så kører dig hjem.

 Paw springer ham om halsen.

 Om jeg kan, men tror du, at mor siger ja.

 Hun sagde jo, at hvis jeg skaffede hende et job, måtte du komme her lige så meget som Erling og jeg kunne klare. Skal vi følges ad ind og spørge hende.

 Åh ja, det ville være rigtig sjovt.

 Da de kommer ind i stuen, ser Louise på dem.

 Hvad har I to nu fundet på. I ligner en hel sammensværgelse.

 Arne knæler ned på gulvet foran Louise, og Paw er lynhurtigt på knæ ved siden af ham.

 Vi anmoder om Madames tilladelse til, at den lille forsagte dreng her ved siden af mig, må blive her til i morgen middag, hvor han så vil blive kørt hjem. Vi skal nok sørge for, at han bliver vasket, også bag ørerne, får børstet tænder og renset negle på både hænder og tæer. Hvis der er yderligere forholdsordrer er vi også indstillet på at følge dem, i hvert fald til en hvis grad.

 Ansøgningen er ganske vist kun en formssag i henhold til tidligere truffet aftale. Deres ærbødige Arne Jacobsen.

 Louise begynder at le.

 Du er værre end en af træ. Var ideen hans eller din.

 Arne blinker til Paw.

 Den var vi vist lige gode om, men p.g.a. sin velopdragenhed, ville han ikke selv spørge.

 Louise ryster på hovedet og ser over på Erling.

 Bliver du lige så forkælet.

 Kun når andre hører på det, ellers banker og sulter han mig.

 Paw ler.

 Ja, det kan man tydeligt se, men så er det da godt, at du har dine venner.

 Louise ser på Arne.

 Må jeg også blive kørt hjem, så jeg kan hvile hjernen lidt og bagefter spekulere på, hvad jeg skal sige og gøre fremover. Det har unægtelig været en temmelig overvældende eftermiddag og aften.

 Jamen bilen er klar, når fruen vil hjem.

 Det tror jeg godt, at jeg vil nu, og så får jeg Paw hjem i morgen middag. Ødelæg ham nu ikke helt, så han ikke kan klare at være hjemme hos mig mere.

 Erling smiler.

 Jeg skal nok behandle ham med så fast en hånd, at han finder hjem til dig en gang imellem for at søge trøst.

 Louise ser alvorligt på ham.

 Det tror jeg slet ikke på.

 Så hvisker hun.

 Men jeg kan ikke undvære ham.

 Erling blinker til hende og hvisker tilbage.

 Vi beholder ham ikke, før vi får dig med i købet. Jeg er helt sikker på, at far ikke kan få en bedre kone, og jeg kan ikke få en bedre mor og bror.

 Louises øjne bliver blanke.

 Du må ikke presse mig, jeg må lige være sikker på, om jeg kan klare det, der forventes af mig.

 Det kan du, hvis du vil, og du vil få en hver tænkelig hjælp af far og mig.

 Arne kommer hen til dem.

 Hvad står I to og hvisker om.

 Jeg prøver bare at overbevise Louise om….. nej for resten, det er en hemmelighed mellem Louise og mig. Husk, du har snart fødselsdag.

 Paw har været rundt om bilen og har studeret den nøje. Da Arne er kørt med Louise, siger han.

 Det er vel nok en flot bil, din far har. Har du prøvet at køre den.

 Nej, på mange måder kan far måske være tosset, men så tosset er han nu alligevel ikke.

 Jeg mener da ikke, om du har kørt alene, men jeg prøvede da at køre vores bil, mens far levede, mens jeg sad på skødet af ham.

Erling ryster på hovedet.

 Nej, det tror jeg aldrig, jeg har tænkt på at spørge ham om, men en helt anden ting. Hvornår plejer du at komme i seng.

 Klokken 9 på hverdage, men fredag – lørdag er der ingen fast tid.

 Jamen så kan vi jo godt vente, til far kommer tilbage. Så kan han holde dig, mens jeg skrubber dig med gulvskrubben og børster dine tænder med opvaskerbørsten, hvis far ikke har din tandbørste med. Hvad med pyjamas, natkjole, eller hvad du nu sover i, eller sovedyr.

 Paw ler højt.

 Jeg bruger hverken natkjole eller pyjamas, og jeg kan vel bruge dig som sovedyr, hvis jeg får brug for et.

 Erling smiler.

 Jeg bruger heller ikke nattøj, og så kan jeg måske bruge dig som sovedyr, hvis jeg får brug for det.

 Lidt efter kommer Arne tilbage.

 Han ser på Erling.

 Nå, det er ikke lykkedes dig at få stoppet ham i seng, men hvis vi er to om det, kan vi vel klare det.

 Han sagde, at han ikke havde fast sengetid fredag og lørdag, og så insisterede han på, at vi alle tre tog et godnatbad i svømmebassinet, inden vi gik i seng.

 Erling ser over på Paw og blinker til ham.

 Gravalvorligt kommer det fra Paw.

 Jeg skal være træt for at kunne sove, så vi skal alle tre svømme tusind meter, før vi går i seng.

 Arne ser på ham et kort øjeblik, så kommer det kommanderende.

 Kom så af tøjet og det lidt i en fart.

 Paw ser lidt forskrækket ud, men begynder dog at tage tøjet af. Så kommer han til at se på Erling, der smiler.

 Skynd du dig bare, jeg smider også tøjet her.

 Da Paw er kommet af tøjet, løfter Arne ham op og går ned i haven med ham. Undervejs hvisker han.

 Du kan godt svømme, ikke.

 Jo da.

 Da de kommer ned til svømmebassinet, smider Arne så Paw ud i vandet.

 Ja, lad os så se 1000 m på tid. Jeg går lige op efter håndklæder til dig og Erling.

 Undervejs op til huset udveksler han lige et par ord med Erling. Da Erling er hoppet i, siger han til Paw.

 Når far nu kommer med håndklæderne kravler vi op og skubber ham i.

 Paw ser forskrækket på ham.

 Tror du ikke, at han bliver sur, hvis han ryger i med tøjet på.

 Erling ryster på hovedet.

 Han kunne jo bare have taget tøjet af, inden han kom herned. Det er en risiko man løber her i huset, så nu ved du det.

 Vær du glad ved, at far ikke smed dig i vandet med tøjet på.

 Lidt efter kommer Arne med håndklæderne. Han lægger dem på græsplænen og siger til Paw.

 Hvor er Erling blevet af. Han gik da her ned for lidt siden.

 Erling har været gemt bag en busk og løber nu frem for at skubbe Arne i vandet, men Arne har opdaget det, så han giver et lille hop til siden, med det resultat, at Erling fortsætter lige ud i vandet.

 Arne står og ler drillende, men har ikke bemærket at Paw har sneget sig op af bassinet. Han giver nu Arne et kraftigt skub bagfra, så Arne får overbalance og falder i vandet, og nu er det Paw, der står og ler.

 Arne er begyndt at trække tøjet af, og smider det efterhånden op på græsset. Da han har fået tøjet af, råber han til Erling.

 Nu skal vi lige have fanget den lille slyngel, så skal han få vand.

 Lynhurtigt er både Erling og Arne oppe af vandet, og så jagter de Paw rundt på græsplænen. Lidt efter lykkes det Erling at fange ham. Arne kommer truende hen mod ham, men da han ser Paws forskrækkede ansigt, begynder han at le.

 Du er hurtig til at lære gamle ven.

 Så løfter han Paw op og svinger ham rundt og slutter med at give ham et knus, inden han siger.

 Lad os så komme rigtigt i vandet.

 Da de omsider skal op af vandet igen, siger Paw.

 Var det med vilje, at du beholdt tøjet på, for det var da meningen, at du ville med i vandet, ikke.

 Ja, det var for at lave lidt sjov, men du havde altså ikke lagt mærke til, at jeg kun havde bukser og skjorte på, og det var noget gammelt tøj, der ikke tog skade af at komme i vandet.

 Paw slår armene om livet på Arne og knuger sig ind til ham, mens han siger.

 Hvor er du dog vidunderlig.

 Så løber han hen og slår armene om halsen på Erling og giver ham et stort knus. Det er du helt bestemt også, men tænk at have sådan en far.

 Erling smiler og gengælder knuset.

 Måske må du få lov til at låne ham en gang imellem, når jeg ikke lige bruger ham.

 Så ser Paw på Arne.

 Det var altså ikke min ide med den tur i svømmebassinet.

 Arne ler.

 Det var jeg nu godt klar over. Du er nemlig ikke nær så flabet som Erling.

 Erling ryster på hovedet.

 Husk at tilføje endnu, for jeg er sikker på, at det ikke varer længe.

 Arne ser fra Paw til Erling.

 Flabet eller ikke flabet, nu er det i seng, så snart I er blevet tørret, og det er en ordre, der hverken skal eller kan diskuteres. Godnat med jer to, og sov godt. Vi ses i morgen tidlig, når vi vågner.

  Fem minutter efter ligger Erling og Paw i hver sin seng inde på Erlings værelse. De snakker ikke ret længe, før de falder i søvn.

 Næste morgen kommer Arne ind på værelset for at vække drengene ved ottetiden. De sover fast begge to. Han står og ser lidt på dem. Hvor er det dog dejligt, at de to drenge kommer så godt ud af det med hinanden. Det er ikke tvivl om, at det vil trække i den rigtige retning, som han håber og ønsker. Han vil bestemt heller ikke have noget imod at være far til sådan en dejlig knægt som Paw.

 Tilsyneladende kan Louise også godt lide både Erling og ham. Det største problem bliver nok, at give hende tilstrækkelig selvtillid, til at hun tror på, at hun kan klare alt det, som hun mener at der forventes af hende. Det ville nok være en god ide, hvis han kunne få Grethe til at snakke med hende. Hun har sådan en dejlig rolig og fornuftig måde at gribe tingene an på.

 Så bøjer han sig over Erling og giver ham et kys på panden.

 Erling lukker øjnene op og smiler, men siger ikke noget, da Arne holder fingeren på munden.

 Forsigtigt løfter han Paw op og gå ud i haven og ned til svømmebassinet. Paw grynter lidt og putter sig helt ind til Arne, der næsten ikke kan nænne at smide ham i vandet. Erling tager håndklædet af, som Arne har haft om livet. Da han står på kanten, begynder Paw at sprælle, samtidig med, at han griber fat om halsen på Arne, med det resultat, at de selvfølgelig begge ryger i vandet. Erling står lige og morer sig lidt over dem, og så hopper han også i vandet.

 Paw ler af fuld hals.

 Jeg vågnede, da du bar mig ud i haven, men jeg ville lige se, om du virkelig ville smide mig i vandet, hvis du troede, at jeg stadig sov. Så tænkte jeg, at hvis jeg skulle i vandet, så skulle du også.

 Så ser han på Arne.

 Plejer du altid at bade uden tøj.

 Nej vi bader kun uden tøj her hjemme, og det gælder både drengene og mig. Synes du, at det er forkert.

 Paw ryster ivrigt på hovedet.

 Bestemt ikke. Jeg blev lidt forskrækket, da Erling foreslog i går, at vi hoppede i uden tøj, men jeg kunne se, at for ham var det helt naturligt, og når han kunne, måtte jeg jo også kunne. Da jeg så prøvede det, syntes jeg virkelig godt om det. Man kommer jo helt tæt på dem, man kan lide, og andre hopper man vel ikke i vandet med. Det virker slet ikke forkert. Jeg følte det jo, som om du var min far, da du bar mig herned. Der føltes så trygt og godt.

 Erling sagde, at jeg godt måtte låne dig lidt som far, når han ikke lige brugte dig. Er det rigtigt.

 Arne smiler og giver Paw et knus.

 Jeg prøver som regel altid at bakke det op, som Erling siger, og det her skal ikke være en undtagelse. Får du brug for mig, skal jeg nok prøve at være til rådighed.

 Da de er blevet tørret og er kommet i tøjet, går de ind til morgenbordet, hvor de sidder og snakker hyggeligt.

 Erling ser på sin far.

 Vi går lige op i atelieret. Jeg vil gerne male et billede af Paw, så jeg skal lige have lavet et par skitser af ham, inden du kører ham hjem. Er det i orden.

 Arne nikker.

 Da de kommer op i atelieret sig Paw.

 Hvordan vil du male mig.

 Det ved jeg ikke endnu, men jeg tager lige et par fotografier, så jeg også kan arbejde med det, selvom du ikke er her, hvis inspirationen kommer over mig.

 Han tager et par billeder af Paws ansigt, både forfra og fra begge sider.

 Så sætter han et stykke papir på staffeliet og begynder så småt at lave en skitse. Paw går rundt og ser på de forskellige billeder. Pludselig udstøder han et gisp.

 Erling ser der hen, så ryger han op fra stolen og hen og knuger Paw ind til sig.

 Undskyld, min egen ven. Jeg troede, at jeg havde ødelagt det billede for længst. Det er ikke noget rart billede at se på. Jeg malede det en gang, da jeg havde det meget dårligt. Det var kort efter, at min mor var død, og jeg havde ikke nogen, jeg kunne snakke med. Derfor begyndte jeg at male mine tanker.

 Paw ser på ham med tårer i øjnene.

 Hvor må du dog have haft det forfærdeligt den gang. Det er da godt, at du har fået nogle venner nu, du kan snakke med om alt. Det er jo også det, jeg har savnet, siden vi kom til Danmark. Jeg har ikke haft nogen venner, før du sagde, at du ville være min ven. Det var så vidunderligt at vide, at endelig havde man en, man kunne snakke med om alt det, man gik og spekulerede på, om alle sine problemer.

 Selvfølgelig ved jeg godt, at man skal prøve at klare sine problemer selv, det er ikke noget at genere en ven med, men bare det at vide, at han er der, hvis man virkelig får brug for det, ja så kan man klare en masse problemer selv. Jeg skal også nok prøve at lade være med at ødelægge dit venskab med dine trillingebrødre, som du kalder dem.

 Erling ser alvorligt på ham.

 Vil du godt prøve at glemme, at du så det billede.

 Paw ryster på hovedet. Nej, det vil jeg helst ikke. Det viste mig jo, at du har haft de samme problemer som mig, og derfor ved jeg, at du både kan og vil forstå mig. Men jeg lover dig, at jeg aldrig vil nævne det billede for nogen.

 Erling knuger ham ind til sig igen og hvisker.

 Du er nok tættere på mig, end jeg troede, at det var muligt for et andet menneske at komme. Det må være lidt i den retning enæggede tvillinger har det, vil jeg tro.

 Så smiler han.

 Der er ganske vist næsten halvandet års forskel på os og vi har forskellige forældre. Måske kan det dog blive fælles forældre, hvis vi har lidt tålmodighed.

 Paw smiler glad.

 Det ville jeg bestemt ikke have noget imod, tværtimod. Men nu har jeg da foreløbig en storebror og en reservefar.

 Erling ler.

 Du har skam to brødre mere. Husk, jeg er trilling, og det venskab vi har, vil du snart være en del af. Du ville aldrig ødelægge noget for nogen af os. Tværtimod.

 Han pakker billedet godt væk og ser på Paw.

 Jeg tror ikke rigtig jeg kan tegne eller male nu. Skal vi sætte os og snakke, eller er der andet, du har lyst til.

 Paw nikker.

 Der er en ting, men jeg ved ikke, om jeg kan være bekendt at spørge om det.

 Erling smiler bredt.

 Prøv, så skal jeg nok fortælle, om du kan være det bekendt.

 Paw bliver rød i hovedet.

 Jo altså, jeg så, at I har et pragtfuldt flygel stående, må jeg få lov til at prøve at spille på det. Jeg har aldrig før prøvet  at spille på et flygel, men jeg har gået til klaverundervisning i fire år.

 Erling lægger en hånd på Paws ene skulder.

 Knap har du udtalt dit ønske, før det bliver opfyldt. Nu følges vi nemlig ad ned til flygelet.

 Mor spillede på det til sin død. Siden har far fået det stemt med jævne mellemrum af hensyn til sine forretningsforbindelser, hvis en af dem skulle have lyst til at spille, mens de er her. Jeg ved ikke, hvornår det sidst er blevet stemt, for jeg kan ikke spille. Far plejer at sige, at jeg kun har arvet mors maleriske evner, men jeg glæder mig til at se hans ansigt, når han hører dig spille.

 Lidt efter sidder Paw ved flyglet. Han har bladet lidt i noderne og har fundet: Eine kleine Nacht-

Musik.

 Arne sidder i den anden stue og har ikke hørt, at drengene er gået ind til flyglet.

 Paw ser op på Erling, der nikker.

 Helt i orden, spil du bare.

 Paw starter lidt tøvende, men efter de første tre – fire takter går det fint.

 Arne har rejst sig og står nu i døråbningen og ser målløs på Paw.

 Da han er færdig med at spille, ser han op på Erling og ser så, at Arne står lige bag ved.

 Hvor længe har du gået til spil.

 I fire år, men jeg kan ikke så tit komme til at øve mig henne på skolen, og vi har ikke selv et klaver.

 Arne smiler til ham.

 Det problem er hermed løst. Flyglet er nu dit. Det bliver stående her, men du kan spille så meget på det, som du har tid og lyst til, er det i orden med dig.

 Paw ser et kort øjeblik på ham, så bøjer han sig ind over flyglet og begynder at hulke.

 Arne går hen og tager ham om skuldrene.

 Så snurrer Paw rundt på klaverstolen og knuger sig ind til Arne, der stryger ham blidt over håret.

 Lidt efter stopper Paws hulken. Han har stadig tårer i øjnene, da han hvisker.

 Hvorfor gør det så ondt at elske et andet menneske så højt.

 Arne smiler til ham og knæler ned, så deres ansigter er på højde med hinanden.

 Smerten stopper, når man bliver klar over, at den anden elsker en lige så højt, kan du ikke mærke det, min dreng.

 Paws ansigt begynder at stråle af glæde, da han slår armene om Arnes hals og samtidig ser op på Erling, der smiler glad til ham.

 Jamen tør du virkelig lade mig spille rigtigt på det, det er jo et meget fint og dyrt flygel.

 Ja, hellere det, end at det bare står og samler støv til ingen nytte. Jeg skal nok se at få det stemt snarest muligt, så du kan komme til at spille rigtigt, uden at der kommer mislyde, kalder man det vist. Men nu vil jeg gerne bede dig spille to stykker mere, før jeg skal køre dig hjem. Du må selv vælge.

 Paw blader lidt i noderne, så finder han: Måneskinssonaten.

 Denne gang er han ikke spor tøvende, da han spiller.

 Da han er færdig, ser han op på Erling og Arne med et strålende smil.

 Hvor er det dog skønt at spille på sådan et dejligt flygel. Det lyder jo helt anderledes end på det klaver på skolen. Det sidste stykke skal I vælge.

 Arne finder nogle nodeblade frem.

 Prøv, om du kan spille det her.

 Paw ser lige stykket igennem.

 Hvem har skrevet de noder, det er jo ikke trykt.

 Nej, det var Erlings moder, der selv skrev det, men vi har ikke hørt det, siden hun døde. Vil du godt prøve at spille det for os.

 Paws øjne er blevet blanke, så tørrer han sig over øjnene med det ene ærme og begynder at spille. Hans hænder ryster lidt ved de første anslag, men hurtigt går det bedre.

 Da han er færdig ser han op på Erling og Arne.

 Arne står med en arm om skulderen på Erling.

 Den oplevelse det har været at lære dig at kende er ikke til at beskrive. Der findes intet ord, der dækker det. Tak, fordi du spillede for os, ikke mindst det sidste stykke. Jeg kører dig hjem til din mor nu, men husk, du er altid velkommen her. Flyglet er dit og du må bruge det, så meget du vil.

 Lov mig bare, at du ikke i din glæde over vores venskab, prøver at presse din mor til noget, bare fordi du måske gerne ville flytte herhen. Hun skal selv have tid til at tage stilling til, hvad hun vil, ellers går det bare galt. Hun skal ikke gøre ting mod sin vilje, fordi hun føler sig presset. Det vil du godt love mig, ikke. Jeg ved, at du er en fornuftig dreng.

 Hvis jeg kan få det arrangeret, bliver I inviteret her hen en aften i den kommende uge, sammen med Erlings to trillingebrødre og deres forældre, så din mor og du kan få hele familien lært at kende.

 Hvis du vil her hen og spille på et tidspunkt, hvor hverken Erling eller jeg er hjemme, så er vores husholderske her muligvis, og jeg skal nok give besked om, at du har fri adgang til huset. Som sidste mulighed, hvis hun heller ikke er her, får du en nøgle til huset. Pas godt på den og husk at låse, når du går.

 Paw er blevet helt bleg.

 Giver du mig nøglen til dit hus. Hvordan kan du vise mig så stor en tillid.

 Prøv at spekulere over det, så kan vi tale om det en anden dag. Har du for øvrigt ikke fuld tillid til Erling og mig. Det er måske forklaringen.

 Erling får et ordentligt knus af Paw, inden de kører.

 Det bliver fredag aften, at Louise skal komme sammen med Paw, og da har de andre også lovet at komme. Mette og Maria er også med.

 Arne smiler glad, da de har sat sig til bords.

 Ja, så er hele familien samlet. De tre trillinger og deres forældre. En næsten mor og en lillesøster.

Sådan ser de altså ud, Louise og Paw.

 Ja Paw har jo allerede truffet de to andre trillinger, og det var vist ikke så slemt, vel Paw.

 Det varer ikke længe, før snakken går fint.

 Da de har spist, går de voksne ind i den ene stue og snakker, mens drengene går ind i den anden stue sammen med Maria, der har set spændt på Paw.

 Da de rejste sig fra bordet, gik Louise hen og gav Erling et kys.

 Det har du ærligt fortjent, jeg har tabt væddemålet.

 Erling ler glad.

 Jeg vandt altså, og så skal du også have et kys.

 Børnene er hurtigt i gang med at lege, men lidt efter kommer Arne ind til dem og siger.

 Paw, vil du godt lige spille lidt for os. Skal vi sige to stykker og så det Erlings moder havde skrevet.

 Paw rejser sig straks.

 Meget gerne.

 Lidt efter sidder han og spiller.

 Han har allerede været henne og spille et par gange i ugens løb, så nu føler han sig godt tilpas ved flyglet. Da han er færdig med at spille, siger Arne.

 Tak, min ven.

 Så ser han på Louise.

 Da han spillede for Erling og mig i søndags, sagde jeg til ham, at nu var flyglet hans., så han kunne spille så meget på det, som han havde tid og lyst til. Det skulle bare blive stående her.

 Louise ryster på hovedet.

 Du forkæler den dreng, men det må jeg vel lære at finde mig i.

 Arne smiler.

 Jamen der er jo ikke andre end Paw, der kan spille på det, så jeg synes da, at det kun er rimeligt, i stedet for, at det bare står og bliver støvet.

 De andre har også været inde og høre på, at Paw spillede. Da han er færdig, følges han med de andre ind i den anden stue igen og leger med Maria.

 Klokken halvelleve bryder de forskellige op. Michael kører Mette og Maria hjem, og Hans og Grethe kører Louise hjem. Paw har til sin store glæde fået lov til at blive og sove sammen med trillingerne, og så vil Arne køre ham hjem næste dag til middag.

 Da de forskellige er taget afsted, siger Paw.

 Skal vi i vandet, inden vi skal i seng.

 Så lægger han hovedet på skrå og ser på Arne.

 Åh jo, ikke.

 Arne ryster på hovedet.

 Din mor har vist ret, jeg forkæler dig nok. Hvad siger I trillinger.

 Chris nikker.

 Ja, så skidt da, hvad siger du Martin.

 Martin smiler.

 Og hvad siger du Erling.

 Ok. Hvem kommer først i, vi lader tøjet ligge her og starter med at tage tøjet af, når jeg har talt til tre…. Et – to – tre.

 De er næsten lige hurtigt i vandet. Arne kommer lidt efter, han har taget håndklæder med.

 Et kvarter efter står de og tørrer sig, inden de går op mod huset igen.

 Arne ser på Paw.

 Jeg går ud fra, at du sover sammen med Erling i aften.

 Ja, det har vi aftalt.

 Jamen så siger jeg godnat til mine trillinger og deres lillebror. Kan I nu sove godt.

 Lidt efter ligger drengene og snakker, men det varer nu ikke længe, før de falder i søvn.

 Næste morgen vågner Paw først. Han prikker Erling i siden og begynder så at kilde ham, men Erling reagerer ikke.

 Martin er vågnet og ser smilende på Paws anstrengelser.

 Han er ikke kilden, så det hjælper ikke. Skal vi rulle ham ind i lagenet og bære ham ned og smide ham i svømmebassinet. Chris du og jeg kan nok godt bære ham.

 Paw ser forskrækket på ham.

 Nej, det ville da være synd for ham.

 Jamen så sæt dig op på hans mave og hop et par gange, så skal han nok vågne.

 Erling vågner med et spjæt.

 Stop, ellers får jeg hikke eller det, der er værre. Hvem gav dig den ide.

 Martin ler.

 Jeg sagde bare, at du ikke var kilden og foreslog så en alternativ vækning.

 Erling ler og springer over og holder Martin.

 Kom Paw. Ham her er til gengæld kilden.

 Martin må hurtigt be om nåde.

 Chris ligger og brummer.

 Kan man så få nattero.

 Erling klukker.

 Nattero, klokken er næsten otte. Op i en fart, ellers bærer vi dig ned og smider dig i vandet.

 Chris jamrer.

 Det kan I ikke mene. Kan du nænne det, Paw.

 Paw ler højt.

 Det sker jo kun, hvis du ikke selv står op.

 I det samme kommer Arne ind til dem.

 Så er det op og i vandet, I sovetryner. Den, der kommer sidst i vandet, skal lave morgenkaffe.

 Hurtigt er de alle på vej ned til vandet. Det bliver Arne, der kommer sidst i. Paw giver ham et knus.

 Jeg skal nok hjælpe dig.

 Tak skal du have min ven.

 Da de er blevet tørret, sætter Paw lige kaffevandet over, inden han også skynder sig i tøjet. Drengene hygger sig rigtigt med Arne, og Paw er også faldet godt til sammen med de andre.

 Hen under middag ringer telefonen. Det er Arne, der tager den.

 Lidt efter kommer han smilende tilbage.

 Det var din mor, der ringede, Martin. Hun og Hans havde overtalt Louise til at komme hen til dem til frokost i dag. Vi aftalte så, at jeg venter med at køre Paw hjem. Så kører jeg dig hjem til kaffetid, Martin og tager  Paw med, og så kører jeg dig og din mor hjem til aften. Hvis Chris ikke havde andre aftaler, skulle han også være meget velkommen.

 Chris ler. Jeg skal hen til Mette til frokost sammen med far.

 Martin smiler.

 Skulle Erling ikke også med.

 Arne nikker.

 Jag nu ikke sådan med mig. Selvfølgelig skal Erling også med.

 Paw vil hjælpe Arne med frokosten, så Erling og Martin sidder og snakker efter at Chris er taget afsted.

 Der har du godt nok fået alle tiders lillebror, ser det ud til, og din far er også meget glad for ham, det kan man tydeligt mærke. Man skulle tro, at I allerede havde kendt hinanden i mange år.

 Erling ser alvorligt på ham.

 Det er nok rigtigt, og Louise er også alle tiders. Ganske vist ser det ud til, at jeg måske får en rigtig familie igen, men uden dig og Chris, var det jo aldrig blevet til noget. Det var jer to, der gav mig en ordentlig tilværelse.

 Vel, Chris får en lillesøster, og jeg får måske en lillebror, som jeg allerede elsker højt og føler mig tæt knyttet til, men jeg glemmer ikke, at jeg også har to trillingebrødre, og det gør Chris heller ikke.

Det kan du roligt være sikker på. Vores venskab vil kun døden kunne afbryde.

 Du kommer måske til at føle dig lidt ensom nu, da du jo ikke har små søskende derhjemme, men de er ikke længere væk end et telefonopkald, og det gælder også din nye lillebror, og jeg tror også, at det gælder din nye lillesøster.

 En ting der vil fortsætte, er vores lektielæsning på skift hos hinanden. Måske skal vi ikke overnatte så tit hos de andre mere, men det var jo noget du fandt på for min skyld., for at jeg ikke skulle være alene. Til gengæld skal du vide, at din seng her altid er parat til dig, når eller hvis du får brug for at mærke, at du bestemt ikke er alene.

 Martin rækker en hånd frem, som Erling griber og knuger et øjeblik.

 Så smiler Martin.

 En af mine bedste dage var nok, da vi to blev venner. Du forstår bare mine tanker, uden at jeg behøver at sige noget.

 Erling nikker.

 Det er gensidigt, og du vil sikkert snart opdage, at det også gælder din nye lillebror. Jeg har opdaget, at han også er god til tankelæsning.

 I det samme kommer Paw for at sige, at frokosten er klar. Han står lidt foran Martin og ser på ham.

 Vil du også godt være min storebror.

 Martin slår armene om Paw og giver ham et knus. Hans øjne er blevet blanke.

 Det kan du lige tro, at jeg gerne vil.

 Da de er færdige med frokosten, ser Martin på Erling.

 Hvis vi to nu klarer opvasken, så kan far hvile sig lidt, mens Paw spiller for ham.

 Arne smiler.

 Det lyder da som en helt god ide, eller hvad siger du Paw.

 Jeg vil da også gerne hjælpe med opvasken.

 Nej, spil du nu for far, så klarer vi andre opvasken.

 Lidt før kl. 3 kommer de så hen til Hans og Grethe til kaffe.

 Snakken går fint, og kl. 5 kører Arne så Louise og Paw hjem. Erling bliver og spiser med og tager så selv hjem.

 Da de står ud af bilen, giver Paw så Arne et stort knus og smutter så ind.

 Arne ser alvorligt på Louise. Nå, hvad mener du så.

 Jeg tror, at Hans, og ikke mindst Grethe har overbevist mig om, at jeg er utilladelig dum, hvis jeg ikke tager imod dit tilbud.

 Arne smiler.

 Og da du bestemt ikke er dum, siger du altså ja. Så foreslår jeg, at vi lader Paw tage med Erling hjem fra skole i morgen, og så bliver han der til i overmorgen. Så kan jeg komme hen til dig og snakke i morgen aften. Hvis du kan gå med til det, kan vi så prøve at planlægge fremtiden sammen.

 Louise ler.

 Hvis du giver et kys, siger jeg ja. Skal vi så ikke sige, at du kommer og spiser til aften hos mig i  morgen aften, så har vi en lang aften for os. Der er jo meget, der skal snakkes om.

 Arne giver hende et kys og et knus.

 Fint, så ses vi i morgen aften.

 Da Arne kommer hjem, sætter han sig og tænker den sidste tid igennem. Det er helt utroligt, som tingene har udviklet sig. Han er ikke i tvivl om, at Paw er meget glad for både Erling og ham selv, og det er helt bestemt gensidigt. Nu har Louise så åbenbart også bestemt sig, og det er han meget glad for. Han tror virkelig på, at de fire kan få det godt sammen. Han er slet ikke i tvivl om, at Erling også sætter meget stor pris på Louise.

 Han tager lige et par stykker mad, og ved ottetiden kommer Erling hjem.

 Arne smiler til ham.

 Louise og jeg aftalte, at du tager Paw med hjem fra skole i morgen og tager dig af ham til I skal i skole i overmorgen. Jeg tager så hen til Louise og snakker med hende om fremtiden i morgen aften, kan du godt gå med til det.

 Erling slår armene om halsen på ham.

 Det kan du lige tro, at jeg kan. Hvis du kan overtale Louise til, at hun og Paw flytter herhen, så kunne vi jo beholde fru Andersen, til Louise er kommet rigtigt ind i tingene. Jeg tror, at de to vil kunne komme fint ud af det med hinanden, og fru Andersen har jo talt om, at hun gerne snart ville holde op, men hun ville jo ikke lade os i stikken, så hun ville blive, til vi havde fundet en anden løsning. I behøver jo ikke at gifte jer lige med det samme, fordi Louise bor her.

 Men tror du godt, at Louise kan gå med til, at Chris og Martin stadig kommer og læser lektier, og at Martin måske også en gang imellem overnatter her.

 Jeg er nemlig så bange for, at Martin skal komme til at føle sig lidt til overs, nu hvor det ser ud til, at både Chris og jeg får en rigtig familie igen. Jeg vil så gerne have, at han stadig føler, at både Chris og jeg, men også Paw er hans brødre.

 Arne nikker til ham.

 Det skal jeg nok lade indgå som en del af mine betingelser, for jeg giver dig helt ret. Martin må aldrig komme til at føle sig til overs. Han er lige så meget min trilling som Chris og du er.

 M.h.t. din ide om, at fru Andersen hjælper Louise i gang, så synes jeg, at den er genial, og det tror jeg også, at Louise vil sætte pris på, ikke mindst når jeg fortæller hende, at ideen kommer fra dig.

 Erling ryster på hovedet.

 Skidt med hvem, der fik ideen. Det eneste det drejer sig om er, at Louise kommer til at føle sig godt tilpas her.

 Da Paw ser Erling den næste dag i skolen, farer han hen til ham.

 Tusind tak for sidst. Skal jeg virkelig med dig hjem i dag, og tror du, at din far og min mor bliver enige om, at vi skal flytte hen til jer på et tidspunkt.

 Erling ler.

 Ja, det håber jeg da. Chris og Martin kommer og læser lektier hos mig i dag, og så hopper vi i vandet bagefter. Synes du, at vi skal spørge dem, om de vil blive til i morgen.

 Paws ansigt stråler.

 Alle tiders. Hvis jeg så får brug for lidt hjælp til mine lektier, så har jeg hele tre storebrødre til at hjælpe mig.

 Om eftermiddagen læser de så lektier. Martin hjælper lige Paw lidt med noget matematik. Det er ham, der er bedst til matematikken. Derefter skynder de sig ned og hopper i vandet.

 Både Martin og Chris har fået lov til at blive til næste morgen.. Da de har spist til aften, sidder de og hygger sig og snakker, og Paw får øvet sig lidt på flyglet.

 Klokken ti bliver de enige om at gå i seng.

 Da de er kommet af tøjet, siger Paw.

 Må jeg godt sove sammen med dig i nat, Martin.

 Martin smiler.

 Er du blevet uvenner med Erling.

 Paw ler højt.

 Nej da, det tror jeg slet ikke på, at jeg kan blive, men jeg vil gerne prøve at sove sammen med mine andre storebrødre. Næste gang bliver det din tur, Chris. Hvis du da ikke har noget imod det.

 Chris smiler bredt.

 Det vil jeg allerede glæde mig til, for den lillebror kan jeg nemlig godt lide.

 Lidt efter putter Paw sig helt ind til Martin, så hvisker han.

 Jeg holder rigtig meget af Erling, men det gør jeg også af både Chris og dig, ikke mindst for alt det I har gjort for Erling. Det føles jo helt, som om I er mine rigtige storebrødre. Husk Martin. Jeg er også din lillebror, selvom jeg måske ikke lige er sammen med dig.

 Martin giver ham et knus.

 Det kan jeg tydeligt mærke, min egen kære lillebror.

 Lidt efter sover de alle fire.

 Arne kommer hjem ved tolvtiden. Han kigger lige ind til drengene, der tilsyneladende sover fint alle fire. Han smiler uvilkårligt, da han ser Paws mørke hoved ved siden af Martins.

 Den dreng er godt nok usædvanlig dejlig. Han har følt, at Martin havde brug for det, og så har han valgt at sove sammen med ham.

 Næste morgen vågner Paw ved sekstiden. Erling har sagt, at de skal spise morgenmad et kvarter i syv, og de skal i vandet først. Han ser over på Erling og Chris, der tilsyneladende sover fast. Nu vil han vække Martin og høre, hvordan han synes, at de skal vække de to andre.

 Han når kun at få kildet Martin en smule, før han vågner.

 Martin smiler til ham.

 Hvis du nu kilder Chris, så prøver jeg at klemme Erling, så ser vi, hvem der først får sin broder vækket.

 De har netop fået vækket begge de to andre, da Arne kommer ind på værelset.

 Er alle vågne, så er det ned i vandet i en fart, der er morgenmad om et kvarter.

 Da de lidt efter sidder ved morgenbordet, ser Erling spændt på sin far.

 Hvordan gik det far.

 Arne smiler og ser fra Paw over på de to andre.

 Er I også spændte på resultatet.

 De nikker ivrigt.

 Godt, så hør her.

 Når vi nu har spist, går I bare i skole som sædvanlig. Men når vi kommer til første oktober, kan Paw og Erling følges ad i skole hver morgen, for så flytter du og din mor her hen, Paw.

 Paw flyver op fra stolen og kaster sig om halsen på Arne.

 Åh, hvor var det dog dejligt.

 Erlings øjne bliver blanke, da han hvisker.

 Er det virkelig rigtigt.

 Arne smiler til ham.

 Ja, men der er en hel masse betingelser.

 I flytter ganske vist herhen, men din mor og jeg gifter os ikke, hvis de betingelser ikke bliver opfyldt, så nu må I hellere høre dem og så siger I, om I tror, at de kan opfyldes.

 Jeg må ikke forkæle dig mere end passende Paw. Det der, mere end passende, fik jeg indflettet for en sikkerheds skyld. Din mor får en halvtidsstilling i firmaet, og i sin fritid skal hun så i lære hos fru Andersen for at kunne tage sig af husholdningen fremover og finde ud af, hvor meget hjælp, hun har brug for til det.

 Jeg skal så lære hende at være den perfekte hustru, og I fire knægte skal lære hende at være den perfekte mor, som holder lige meget af sine fire uvorne drenge.

 Den sidste del er Erlings ansvar, han forlangte, at det blev indføjet i kontrakten. Han ville ikke risikere, at jeg mistede to af mine trillinger, for I er åbenbart lige så meget værd for ham, som Louise og Paw.

 Arne smiler til Erling.

 Og det forstår både Louise og jeg godt.

 I skal sørge for, at I aldrig kommer til at skændes eller slås for alvor, og I må heller ikke forkæle Paw mere end passende.

 I skal prøve at overbevise Louise om, at det er det rigtige hun gør., og det gør I bedst ved at vise hende, at I holder lige så meget af hende, som hun gør af jer.

 Så har jeg vist husket de vigtigste betingelser for, at Louise gifter sig med mig kort før jul og bliver boende her sammen med Paw.

 Nej, jeg glemte, at de to andre trillingers forældre skal love at komme til brylluppet sammen med deres drenge og pige, og at Louise og Paw også må komme med til Mettes og Michaels bryllup.

 Er betingelserne for svære at klare.

 Martin smiler.

 Det sværeste bliver nok at lade være med at forkæle Paw, og det bliver nok lige svært for dig og for os, så det var godt du fik indføjet den passus med, mere end passende. Men der er altså ingen begrænsninger for, hvor meget vi må forkæle Louise.

 Arne ler.

 Nej det havde jeg glemt at tage højde for.

 Erling ser på Arne.

 Hvad sagde Louise ellers til mine betingelser.

 Hun sagde såmen.

 Det er da skønt at få trillinger uden selv at skulle gå og slæbe på dem i ni måneder, inden man skal igennem en barsk fødsel.

 Og så fortsatte hun.

 Og her ved jeg så endda, hvordan de er. Hvis man selv føder dem, kender man jo ikke resultatet i forvejen, men den her ”fødsel” er jeg fuldt ud tilfreds med.

 Chris smiler.

 Far var også godt tilfreds med sin datter. Jeg skulle for øvrigt sige, at hans og Mettes bryllup bliver på næste lørdag.

 Så ser han på Arne.

 Jeg skal nok sørge for, at Louise og Paw også bliver inviteret. De betingelser må vi alle gøre, hvad vi kan for at opfylde.

 Så blinker han over til Paw.

 Jeg giver Martin ret. Det vanskeligste bliver at lade være med at forkæle lillebror.

 Arne ser på uret.

 Skynd jer at blive færdige og løb ud i bilen, så kører jeg jer i skole i dag.

 Mettes og Michaels bryllup går fint.

 Når Mette og Michael den kommende tid skal i byen, er Chris en trofast babysitter, og nogle gange kommer Martin også derhen og hjælper ham.

 Den første oktober flytter Louise og Paw så hen til Arne og Erling.

 Trillingerne fortsætter med at læse lektier på skift hos hinanden, og når det foregår henne hos Erling, hopper de som sædvanlig i vandet bagefter, og så er Paw også med. De dage, hvor der læses lektier hos Martin og Chris, bliver Paw som regel hjemme og øver sig på flyglet. Erling er flink til at hjælpe ham med lektierne, og er der noget med matematikken, kommer Martin gerne og hjælper ham, og sommetider bliver han der så også og overnatter, hvis de har læst lektierhos Erling.

 Louise har ikke været længe i huset, før hun befinder  sig godt. Fru Andersen er flink til at sætte hende ind i de praktiske ting, og drengene bruger en hver chance til at vise hende, hvor meget de holder af hende.

 Paw er ellevild af glæde og befinder sig som en fisk i vandet. Han og Erling er i vandet hver morgen inden morgenmaden, selvom det er ved at blive lidt koldt.

 Erling blev noget rød i hovedet, den første morgen, da han og Paw kom op fra svømmebassinet og Louise stod i døren og tog imod dem med et stort smil. Men Louise lo bare og gav ham et stort knus og sagde.

 Jeg glæder mig til at se, om de to andre trillinger bliver lige så generte.

 Paw ler højt.

 Så skal du også med i vandet, mor.

 Louise ryster på hovedet.

 Det har Arne og jeg ikke lavet nogen aftale om.

 Erling smiler.

 Jamen hvis far nu også går med i vandet, gør du så ikke også.

 Louise ler højt.

 Det snakker jeg med ham om, men jeg vil nu godt foretrække lidt varmere vand på den her tid af morgenen, men se nu hellere at komme i tøjet. Morgenmaden er klar.

 Et par dage efter er de fire drenge nede i svømmebassinet efter lektielæsningen.

 Så kommer Louise ned med håndklæder til dem.

 Hun ser fra Chris til Martin.

 Jeg ville lige se, om I var lige så generte som jeres trilling.

 Chris ser op på hende.

 Du er ikke bange af dig, det koster en vandtur i forlystelsesskat.

 Han har set, at Arne står bag ved hende.

 Kom så med hende Arne, og lad os se, om vi også kan gøre hende genert.

 Arne ser på hende med et glimt i øjet og tager fat i hende.

 Skal det være med eller uden tøj.

 Martin ryster på hovedet.

 Nej, hun skal ikke smides i imod sin vilje. Men hvis du vil, Louise, skal du være meget velkommen i vores midte.

 Louise trækker kjolen over hovedet, og de kan nu se, at hun ikke har noget på indenunder, så hun var altså forberedt.

 Hun smiler.

 Det fortjener du et kys for Martin. Hvis du da kan fange mig.

 Lynhurtigt er hun i vandet.

 Arne ler højt.

 Så vil jeg også være med, får jeg så også et kys.

 Fem minutter efter står de og tørrer sig.

 Louise smiler.

 Arne havde forberedt mig på det. Jeg ville lige se, hvordan I reagerede. Jeg kan se, at I er lidt generte, men det går over igen. Og nu skal I få den nøgne sandhed, det må da være et passende tidspunkt. Jeg synes, at I er dejlige alle fire, undskyld Arne, jeg mener selvfølgelig alle fem. Jeg elsker jer.

 Erling smiler glad..

 Det er i al fald helt gensidigt, lille mor. Er det ikke rigtigt.

 Martin nikker.

 Helt bestemt, det er også den nøgne sandhed.

 Chris lader, som om han surmuler.

 Det kan du sagtens sige, du fik jo et kys.

  Louise slår armene om hans hals og giver ham et kys lige på munden.

 Er du så tilfreds, min dreng.

 Chris ler af fuld hals.

 Det kan du tro, lille mor. Nu er jeg helt enig med de andre.

 Paw ser på Martin.

 Du sagde, at dine forældre skulle i byen, bliver du her så. Chris sagde, at han skulle hjem og holde Mette og Maria i hånden, fordi hans far skulle på arbejde.

 Martin ser fra Arne til Louise.

 Joh tak, hvis I synes.

 Erling smiler bredt.

 Jamen det gør vi alle fire, helt bestemt.

 Efter aftensmaden sidder Martin og snakker med Arne og Louise.

 Paw og Erling har insisteret på, at de to vil klare opvasken alene.

 Arne sidder og ser lidt på Martin.

 Du føler dig lidt ensom, nu hvor de to andre trillinger begge har fået små søskende, ikke sandt. Men jeg lover dig, at både Erling og ikke mindre Paw, regner dig som deres bror. Selvom I måske ikke lige er sammen, så vil der være et bånd imellem jer, som aldrig kan brydes.

 Det bånd er lavet af kærlighed. Al den kærlighed du har vist dem, er de parat til at give dig igen, lige så meget, som du selv vil modtage.

 For Louise og mig, er du også blevet en søn, som vi elsker lige så højt som de to andre. Er det ikke rigtigt, min skat.

 Han ser over på Louise, der nikker.

 Helt bestemt. Jeg var lidt nervøs ved at skulle have trillinger, for hvordan skulle jeg kunne vise tre fremmede drenge den samme kærlighed som min egen dreng. Men da jeg lærte jer at kende, forsvandt enhver tvivl. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at elske jer.

 Vi tager dig ikke fra din far og mor, men håber, at du altid vil regne det her for dit hjem også. Et sted, hvor du kommer, når du har lyst, også uden at skulle inviteres.

 Martins øjne bliver blanke.

 Så ser han på Arne.

 Du kunne ikke have fundet en bedre mor til dine trillinger, og du Louise kunne ikke have fundet en bedre mand og far til Paw.

 Lidt efter kommer Erling og Paw ind, og så sidder de og snakker og hygger sig sammen.

 Halvelleve rejser Arne sig og gaber.

 Nu går jeg i seng.

 Leende rejser drengene sig og giver både Louise og Arne et godnatknus.

 Da de kommer ind på værelset, hvisker de for ikke at vække Paw, som er gået i seng en times tid tidligere og allerede sover godt. Det varer heller ikke længe før både Erling og Martin sover.

 Næste morgen vækker de to store Paw ved at kilde ham godt og grundigt, og så skynder de sig ellers ned i vandet. Da de er kommet op på værelset igen, ser Paw fra Erling til Martin.

 Hvor er jeg dog glad for mine dejlige storebrødre.

 Den sidste lørdag i november bliver Louise og Arne gift, og der bliver holdt en fin fest.

 Louise holder på, at hun gerne vil blive ved med at arbejde halvtids i firmaet.

 Hun siger med et lille smil til Arne.

 Jeg vil gerne vide, hvad der foregår, så jeg kan snakke rimelig fornuftigt med, når vi har gæster og forretningsforbindelser på besøg.

 Arne har overtalt Hans til at blive leder af sin afdeling, men holder på, at det ikke må give ham længere arbejdstid. Der skal være god tid til Grethe og Martin også.

 Den 13. december har Paw 13 års fødselsdag, så da bliver han rigtig fejret.

 Hele familien er samlet, og da det er en lørdag, starter man lige fra morgenstunden.

 Martin og Chris har været der fra den foregående aften, så de starter alle fire med morgenbadet, men da temperaturen nærmer sig frysepunktet, er de lynhurtigt oppe igen og bliver tørret, mens de løber ind på værelset.

 Ved morgenbordet får han gaver af både sin mor og Arne og også af de tre trillinger.

 Formiddagen går hurtigt og til middag kommer Hans og Grethe og Mette, Michael og Maria.

 Maria giver ham et stort kys lige på munden, da hun kommer. Så lægger hun hovedet på skrå.

 Tror du ikke, at vi to kan gifte os, for jeg synes, at du er så sød, og så er du endda også køn.

 Paw ler.

 Ja, det var måske en ide, men vi må nok hellere vente nogle år, og så kan det jo være, at du finder en anden i mellemtiden.

 Maria blinker til ham.

 Skal vi sige om ti år.

 Paw smiler.

 Lad os sige, at vi snakker igen om det om ti år.

 Ved middagsbordet siger Arne.

 Ja, din mor har jo sagt, at vi ikke må forkæle dig. Jeg fik ganske vist indføjet, mere end passende, for en sikkerheds skyld. Men for ikke at blive uvenner med din mor, har jeg snakket med hende om det. Hvis jeg nu får din underskrift på det her stykke papir, så hedder du fremover Paw Jacobsen, hvis du da kan gå med til det. Det betyder, at jeg har adopteret dig, så du nu er min helt rigtige søn.

 Derfor kan jeg også fremover forkæle dig, når det passer mig. Nu får du så den her fyldepen, så du kan skrive under på den rigtige måde.

 Desuden får du tre ønsker opfyldt, lige som i eventyrerne, idet jeg dog går ud fra, at du holder dig inden for mulighedernes grænser. Altså ikke nogen rejse til månen eller slige luftige ting.

 Paw slår armene om halsen på Arne og knuger sig ind til ham.

 Mit største ønske har du allerede opfyldt ved at adoptere mig.

 De to andre ønsker vil jeg gerne have lov til at tænke lidt over.

 Arne smiler.

 Det er i orden, min dreng, du bestemmer selv, hvornår du har dem klar.

 Paw går hen og knuger først Erlings, så Chris` og til sidst Martins hånd. Så går han hen og slår armene om halsen på Louise og hvisker til hende.

 Tusind tak mor, jeg er simpelthen så lykkelig nu.

 Efter middagen går han hen til Arne.

 Nu har jeg det andet ønske klar.

 At du og mor tager på fjorten dages bryllupsrejse til januar, og at du sørger for, at Erling og jeg kan bo en uge hos Chris og en uge hos Martin, mens I er væk.

 Mette og Grethe smiler.

 Den sidste del af det ønske vil vi godt garantere, det behøver Arne ikke at overtale os til.

 Arne smiler.

 Og så siger Louise, at jeg ikke må forkæle dig, hvordan skulle jeg kunne det, når dine ønsker kun går ud på at glæde andre.

 Paw ler.

 Jamen jeg får da i høj grad også glæde af det. Jeg har fået verdens dejligste far, for du har jo adopteret mig, og jeg får lov til at bo en uge hos Chris og en uge hos Martin sammen med Erling. Det glæder jeg mig bestemt også til.

 Det sidste ønske kan jeg ikke sige højt, det vil jeg gerne snakke alene med dig om.

 De følges ad ind på Arnes kontor, mens de andre bliver siddende i stuen og snakker.

 Arne ser på Paw med et lille smil.

 Lad mig så høre, hvad der er så hemmeligt.

 Paw ser ham lige i øjnene.

 Du ved, at jeg elsker Erling, og nu er vi så blevet rigtige brødre. Jeg elsker også Chris, og han har fået en sød og sjov lillesøster, men Martin er blevet endnu mere alene på den måde, og ham elsker jeg mindst lige så højt som Erling, måske endda næsten mere end Chris, for ham forstår jeg ikke helt lige så godt, som jeg forstår Martin. Martin har fortalt, at hans far og mor ikke kan få flere børn, der var vist noget der gik galt, da Martin blev født.

 Arne nikker.

 Jamen hvad vil du have, at jeg skal gøre. Selvfølgelig vil jeg hjælpe, hvis jeg kan.

 De kan måske adoptere et barn fra udlandet, hvis du kan snakke med dem om det, men det koster vist næsten 100000 kr, og det har de nok ikke råd til. Hvis du nu kunne låne dem pengene rentefrit i nogle år og måske hæve Hanses løn, uden at det kommer til at virke påfaldende, så kunne det måske lykkes, så Martin også får en rigtig bror eller søster, og ikke bare skal nøjes med en erstatning. Jeg ved godt, at det er mange penge, til gengæld må du så love, at du ikke køber dyre ting og sager til mig i meget lang tid.

 Tårerne løber ned ad Arnes kinder, da han hvisker.

 Paw, min egen elskede dreng, hvor er du dog vidunderlig. Jeg lover dig, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at få det til at lykkes. Jeg lover dig også, at det bliver mellem os to indtil videre, ja og Hans og Grethe selvfølgelig, dem må jeg jo have med på ideen.

 Men jeg hverken kan eller vil love dig, at jeg ikke køber noget dyrt til dig, hvis jeg en dag finder det rigtige. Det må du finde dig i, min dreng.

 De går nu ind til de andre igen, der ser spørgende på dem.

 Arne smiler.

 Det var noget strengt fortroligt mellem Paw og mig, men lykkes det mig at opfylde hans ønske, skal I nok få det at vide.

 Hen på aftenen beder han lige Hans og Grethe gå med ind på sit kontor. Der fortæller han dem om Paws ønske. Hans sidder helt stille og Grethe må lige have sit lommetørklæde frem.

 Så kommer det lidt hæst fra Hans.

 Den dreng er godt nok ikke helt almindelig, men det er hans slags, der giver en håb om en bedre verden fremover.

 Arne nikker.

 Jeg føler også, at det er et privilegium, at jeg har fået lov til at adoptere ham, men hvad mener I.

 Hans ryster på hovedet.

 Vi har snakket om det i flere år, men selvom vi ikke lige sidder og hakker i det, er det ikke nemt at få sparet de 100000 kr. sammen der skal til, og udgifterne stopper jo ikke med adoptionen.

 Arne smiler.

 Det var netop det, Paw bad mig om at hjælpe jer med. For det første får I et rentefrit lån af mig til selve adoptionen, og jeg har heller ikke fået din lønforhøjelse i orden endnu, efter at du blev leder af afdelingen. Det snakker vi om på arbejde en af dagene. Vi snakker jo ikke arbejde til familiekom- sammen.

 Grethe ryster på hovedet.

 Jamen det kan vi ikke tage imod.

 Arne ser på hende.

 Prøv lige at tænke over, hvad I har gjort for Erling og mig. Havde det ikke været for jer, havde Louise måske heller ikke sagt ja til at gifte sig med mig, og jeg havde ikke fået Paw. Så kom ikke og fortæl mig, at det ikke er jeres tur til at tage imod lidt nu. Men jeg lovede Paw, at I ikke sagde noget til Martin, før der var realiteter bag ved det. Selvfølgelig skal han da være indstillet på det, men det kan I vel nok få lusket ud af ham. Er vi så enige.

 Det glimter i Hanses øjne, da han smiler.

 Hvis jeg ikke siger ja, fyrer du mig vel for at gå imod min chef. Selvfølgelig vil vi tage imod det, når du mener, at det kan lykkes. Martin vil blive meget lykkelig. Han elsker sine trillingebrødre, og bestemt ikke mindre sin nye lillebror, men han er så bange for at mase sig på, for han vil jo for alt i verden ikke ødelægge de familier, han selv har været med til at få etableret. Uden ham havde Mette og Michael jo heller ikke fundet sammen.

 Arne smiler.

 Så siger vi, at I siger ja, for Martins skyld, for han fortjener det.

 Grethe nikker.

 Ja, og vi skal nok tage os godt af dine drenge, mens I er væk, og det ved jeg, at min søster også vil.

 Nogle dage senere lufter Hans tanken om at adoptere et barn over for Martin.

 Martin ser alvorligt på ham.

 Er sådan noget ikke meget dyrt, er det noget I vil gøre for min skyld.

 Grethe ryster på hovedet.

 Skal vi ikke sige også for din skyld. Far og jeg vil jo også gerne have flere børn, og nu hvor far får en højere løn efter at være blevet afdelingsleder, mente vi, at det måske var på tide, inden vi bliver alt for gamle. Økonomi er jo også et spørgsmål om prioritering.

 Hans smiler.

 Hvad vil du så foretrække. En dreng eller en pige, hvilken alder og hvilken hudfarve og nationalitet.

 Martin begynder at le.

 Ok, en dreng som Paw, men den slags findes der vist ikke flere af i hele verden, så det er da godt, at jeg må låne ham en gang imellem.

 Hans ler også.

 Ja, den opgave er der nok ingen adoptionsmyndigheder, der kan klare, men skal vi foreslå en dreng mellem seks og tolv år, er hudfarven underordnet.

 Martin ryster på hovedet.

 Det vigtigste er, at det er en, der har brug for et godt hjem, og så må det helst ikke være for dyrt eller tage flere år.

 Arne og Louise har en fin bryllupsrejse i januar, og både Chris og Martin nyder at have Erling og Paw boende en hel uge.

 I maj får Hans og Grethe allerede besked om, at de muligvis kan adoptere en dreng fra Costa Rica på ca. 11 år. De skal selv over og hente ham i juni og skal være der ovre i tre – fire uger.

 Martin er selvfølgelig meget spændt. De første fjorten dage, mens Hans og Grethe er væk bor han hos Chris, og de sidste fjorten dage bor han hos Erling og Paw.

 Da han har boet henne hos Erling og Paw i en uge, siger Arne en aften.

 Paw har givet mig lov til at fortælle, hvad hans tredje ønske på hans fødselsdag gik ud på.

 Han smiler over til Paw, der rødmer lidt genert.

 Ser du Martin, både Erling og Paw er meget glade for deres bror, men især Paw syntes altså, at du skal have din helt egen lillebror, lige som Erling havde fået. Derfor fik han mig til at presse din far og mor lidt, så jeg fik lov til at hjælpe dem med at skaffe mulighed for at adoptere en. Det er altså Paw, du skal skælde ud på, hvis du ikke bliver tilfreds med din lillebror.

 Martin sidder fuldstændig stum et øjeblik, så begynder han at græde, men et øjeblik efter ser han fra Louise til Arne og derefter på Erling og Paw, og så breder der sig et strålende smil på hans ansigt.

 Jeg aner ikke, hvordan jeg nogensinde skal kunne vise jer, hvor glad jeg er for alt det I gør for mig.

 Erling smiler.

 Det var vist på tide, at vi begyndte at vise dig, hvor glade vi er, for alt det, du har gjort for os. Mig har du skaffet en mor og en bror, som jeg er utrolig lykkelig for. Far har du givet en kone og en søn mere, som han, så vidt jeg ved, er yderst tilfredse med. Mor har du givet en mand og et sæt trillinger.

 Paw afbryder.

 Ja, og mig har du givet en far og tre dejlige brødre, hvis lige ikke findes. Jeg håber meget, at du og dine forældre kan blive lige så glade for jeres nye bror og søn., for det fortjener I helt bestemt.

 Jeg ved jo, at du stadig vil regne Chris, Erling og mig som dine brødre også. Jeg syntes bare, at du fortjente at få en lillebror helt for dig selv, men derfor vil vi andre da gerne have lov til at låne ham en gang imellem, når han er faldet lidt til hos jer.

 Da de skal til at gå i seng, siger Arne til Martin.

 Selvom du nu får din egen lillebror, håber jeg ikke, at det betyder, at vi ser mindre til dig. Selvfølgelig skal han da have lidt tid til at falde til hos jer, men det tror jeg nu ikke vil vare så længe. Som Paw sagde, vil vi gerne låne dig og ham, når der er mulighed for det. Dig kan vi jo slet ikke undvære.

 Martin smiler og giver Arne og Louise et knus hver.

 Hvis han ikke skulle lære jer at kende, så ville jeg være ham en meget dårlig broder, og det har jeg bestemt ikke lyst til at være.

 Den første juli kommer Hans og Grethe tilbage med Chico.

 Martin, Erling og Paw har været henne og gøre huset klar til modtagelsen, men både Erling og Paw er taget afsted igen.

 De er alle tre meget trætte efter rejsen, men Martin får et knus af både Hans og Grethe. Chico står lidt og ser på Martin, så rækker han en hånd frem og smiler forsigtigt.

 Du er Martin, storebror, og jeg er Chico, lillebror.

 Martin smiler glad og tager Chicos hånd og giver den et lille klem. Så slår han armene om Chico og giver ham et knus.

 Chico ser lidt forskrækket ud, men smiler så lidt genert igen.

 Venner.

 Så ser han fra Hans til Grethe.

 Var det rigtigt.

 Hans smiler.

 Helt rigtigt, Chico.

 Så ser han på Martin.

 Vi har lært ham en smule dansk, nu bliver det så din opgave at lære ham noget mere. Han virker kvik. Chico er ca. tolv år, der er ingen, der ved det nøjagtigt, for han har boet på et børnehjem efter at være blevet fundet på gaden.

 Grethe ser på Martin.

 Har du lavet noget mad til os, for jeg tror, at vi alle tre er sultne, og så skal vi vist ellers tidligt i seng i aften.

 Maden er klar. Jeg skulle hilse fra de forskellige og sige, at de glædede sig til at hilse på Chico, men de var godt klar over, at vi nok skulle gå lidt langsomt frem for ikke at forskrække ham.

 De spiser nu. Chico er meget stille, men han får da spist lidt.

 Da de har spist, rydder Martin lige til side og vasker op, mens Hans viser Chico rundt i huset.

 Så ser Grethe på Martin.

 Nu går far og jeg i seng, og det tror jeg også, at du og Chico skal gøre, for jeg tror, at han er meget træt. Jeg skal nok sørge for morgenmad i morgen, når vi vågner.

 Martin giver både Grethe og Hans et godnatknus, så ser han over på Chico og nikker til ham.

 Chico giver dem begge et kejtet godnatknus og går så med Martin ind på værelset. Derinde peger Martin på den ene seng og på Chico. Så lægger han hånden under kinden idet han lægger hovedet på skrå, idet han siger.

 Chico sover der.

 Så peger han på den anden seng og så på sig selv og siger.

 Martin sover der.

 Så tager han tøjet af og nikker til Chico, at han skal gøre det samme.

 Da Chico også er kommet af tøjet ser han på Martin og siger.

 Martin, storebror, ven.

 Martin giver ham et forsigtigt knus og nikker, så peger han på Chico.

 Chico, lillebror, ven.

 Så smiler Chico og giver Martin et knus.

 Martin smiler glad og nikker.

 Sove.

 Han hopper op i sin seng, og Chico hopper op i sin seng på samme måde.

 Et øjeblik efter kan Martin høre, at Chico sover.

 Han ligger og ser over på ham.

 Chico er en virkelig køn dreng. Han virker meget alvorlig, men det bliver nu hans, Martins, opgave at få ham til at smile og være glad. Allerede nu er han klar over, at det nok skal lykkes. Chico havde jo smilet, da han gav ham et knus. I morgen må han hellere være alene med ham og prøve at forklare ham forskellige ting, og hjælpe ham med at finde sig til rette.

 Allerede i overmorgen kan Erling og Paw måske komme herhen, eller de kan tage der hen. Dagen efter kan de så tage hen til Chris og Maria.

 Tænk, at han nu også har sin egen helt rigtige lillebror, det er dejligt. De andre er da også pragtfulde, men Chico bliver alle tiders, det er han allerede helt sikker på nu.

 Hen på natten vågner han ved, at Chico ligger og klynker. Stille sætter han sig over på Chicos sengekant og tager hans hænder mellem sine. Han kan jo ikke snakke med ham. Så stryger han ham forsigtigt over håret og hvisker.

 Chico og Martin er venner.

 Chicos mørke øjne ser fortvivlet på ham.

 Så kommer der nogle ord, som Martin ikke forstår, men så siger Chico.

 Chico bange, alene.

 Martin ryster på hovedet.

 Forsigtigt tager han dynen til side og løfter så Chico op på sit skød og lægger sine arme omkring ham.

 Chico ryster over hele kroppen, men da han har siddet lidt hos Martin, begynder han at falde lidt til ro.

 Martin smiler uvilkårligt.

 Det hjalp åbenbart. Men der er vel ikke noget at sige til, at den stakkels dreng føler sig alene og bange i et fremmed land hos fremmede mennesker, hvis sprog han ikke forstår, og som ikke forstår ham.

 Lidt efter rejser han sig og lægger Chico over i sin egen seng og lægger sig ved siden af ham med en arm omkring ham. Et øjeblik efter kan han mærke, at Chico trykker sig helt ind til ham. Det var åbenbart det, han havde brug for. Kort efter sover de begge igen.

 Om morgenen vågner Martin først. Chico ligger stadig helt tæt ind til ham og sover tilsyneladende fast. Uvilkårligt smiler han. Han har åbenbart allerede opnået, at Chico føler sig tryg ved ham.

 Grethe stikker lige hovedet ind på værelset.

 Martin hvisker.

 Han vågnede i nat og var meget bange, men det hjalp, da jeg tog ham over til mig. Skal jeg vække ham, eller skal vi lade ham sove til han selv vågner i dag.

 Grethe smiler og  hvisker.

 Lad os bare give ham en halv time mere.

 Tyve minutter efter vågner Chico med et sæt. Han ser på Martin og begynder at smile.

 Chico ikke alene. Storebror Martin. Tak.

 Så klemmer han sig ind til Martin.

 Martin smiler.

 Nu skal vi op og vaskes og i tøjet, og så skal vi spise morgenmad sammen med far og mor.

 Chico prøver at gentage, hvad Martin har sagt.

 Så sætter han sig op i sengen.

 Op.

 Martin nikker og kravler ud af sengen.

 Helt op.

 Så tager han Chico ved hånden og tager ham med ud på badeværelset.

 Vaskes.

 Så lukker han op for bruseren og trækker Chico med ind under den og begynder at sæbe ham ind.

 Chico begynder så at sæbe Martin ind og siger.

 Vaskes.

 Da de er blevet vasket rækker Martin ham et håndklæde og mens han begynder at tørre sig, siger han.

 Tørres.

 Chico tørrer sig ivrigt og gentager.

 Tørres.

 Så følges de ad ind på værelset.

 Mens Martin begynder at tage tøj på, siger han.

 Tøj på.

 Så følges de ad ud i køkkenet, hvor Hans og Grethe sidder ved morgenbordet.

 Martin giver dem begge et knus og nikker til Chico.

 Han ser på Grethe og giver hende et forsigtigt knus og siger.

 Godmorgen mor.

 Så får Hans et knus.

 Godmorgen far.

 Så vender han sig mod Martin og ler, idet han giver ham et knus.

 Godmorgen storebror Martin.

 Martin gengælder knuset med et stort smil.

 Godmorgen lillebror Chico.

 Så peger han på en stol.

 Chico sidde og spise.

 Selv sætter han sig på stolen ved siden af.

 Da de er færdige med at spise, siger Hans.

 Nu foreslår jeg, at Chico, Martin og jeg tager hen og køber noget tøj til Chico. Nogle bukser og bluser og badebukser, så kan vi fire tage en tur til stranden i eftermiddag.

 Grethe nikker.

 Jeg tager ud og køber mad, for vi skal nok vænne Chico lidt langsomt til dansk mad, så han ikke får problemer med maven.

 Om eftermiddagen er de så ude og bade. Chico kan ikke svømme, men Martin går i gang med at lære ham det. Da de kommer hjem, ringer Martin til Erling og siger, at han og Chico kommer der hen næste formiddag. Så ler han.

 Ham kan I godt glæde jer til at møde, for jeg tror, at han er alle tiders. Selvom vi ikke kan snakke så meget sammen endnu, kommer vi allerede fint ud af det med hinanden.

 Da de skal i seng om aftenen, ser Chico lidt tøvende på Martin.

 Må Chico sove hos dig igen.

 Martin smiler og nikker.

 Det må du, helt bestemt.

 Chico smiler.

 Martin rigtig ven og storebror.

 Hurtigt er de af tøjet, og et øjeblik efter ligger Chico og klemmer sig helt tæt ind til Martin.

 Lidt efter sover de.

 Næste morgen vågner Chico næsten samtidig med Martin. Han smiler, da han siger.

 Op. Helt op. Vaskes, tørres, i tøjet, spise morgenmad. Rigtigt.

 Martin smiler.

 Helt rigtigt.

 Da de kommer ud i køkkenet, løber Chico først hen til Grethe og giver hende et knus.

 Godmorgen mor.

 Så er det Hanses tur.

 Godmorgen far.

 Da de er færdige med morgenmaden, forklarer Martin, at nu skal de hen og møde nogle flere venner.

 Chico nikker.

 Martins venner bliver også Chicos venner, rigtigt.

 Martin ler.

 Helt rigtigt, Chico.

 Så smiler han til Hans og Grethe.

 Vi kommer nok først hjem til aften, for Arne vil nok også gerne hilse på Chico.

 Hans nikker.

 Fint, så slapper mor og jeg lidt af i dag. Måske kan jeg lige nå ind på arbejde og se, hvordan det går. Jeg skal jo først begynde igen om fjorten dage, men det er nu meget rart at se, hvad der ligger og venter.

 Da Martin og Chico kommer hen til Erling og Paw, bliver de modtaget med åbne arme.

 Erling smiler.

 Mor kommer hjem til frokost og far kommer hjem ved firetiden, bliver I her til aftensmad. Det skulle jeg spørge om fra mor.

 Martin nikker.

 Hvis det går godt, og hvorfor skulle det ikke gøre det, så gør vi.

 Paw har stået og set på Chico, så smiler han.

 Ham tror jeg ikke, at du er blevet snydt med.

 Så siger han til Chico.

 Jeg hedder Paw, og det er Erling. Vi er Martins venner og brødre, så nu er vi også dine venner og brødre.

 Chico smiler lidt genert.

 Paw, Erling, venner og brødre, også Chicos.

 Erling smiler og giver ham et lille knus.

 Velkommen her, lillebror.

 Paw ler og giver ham også et knus.

 Jeg siger også velkommen lillebror.

 Så smiler han til Martin og giver ham et ordentligt knus.

 Også velkommen til storebror, ikke Erling.

 Erling smiler bredt og giver Martin et knus.

 Erling viser nu rundt i huset. De er også oppe i atelieret. Chico ser interesseret på billederne. Da han ser billedet af Amor, peger han på Erling og siger.

 Erling.

 Billedet af Erling, Martin og Chris ser han også nøje på, så peger han og siger.

 Martin, Erling.

 Så peger han på Chris og ryster på hovedet.

 Martin smiler.

 Det er Chris, en ven og broder mere, også din ven og broder.

 Chico ser på ham.

 Mange venner og brødre, Chico glad.

 Så ser han på et billede af Paw, som Erling også har malet.

 Paw rigtig ven, Erling meget glad for Paw.

 Erling nikker.

 Helt rigtigt, men Erling, Paw og Martin også meget glade for Chico. Jeg maler dig en dag.

 Chicos øjne stråler.

 Billede af Chico til far, mor og Martin som tak. Rigtigt Erling.

 Erling ler højt.

 Helt rigtigt Chico.

 Martin nikker.

 Det er utroligt, at han kunne se på billedet af Paw, hvor glad du er for ham.

 De går nu ned i haven.

 Paw ser på de andre.

 Skal vi hoppe i vandet.

 Martin nikker.

 Chico kan ikke svømme, men jeg begyndte at lære ham det i går.

 Så ser han på Chico.

 Chico med i vandet, svømme.

 Samtidig gør han nogle svømmebevægelser med armene.

 Chico nikker, men slår sig på låret.

 Ingen badebukser.

 Martin smiler og ryster på hovedet.

 Behøver ikke badebukser her.

 Så begynder han at tage tøjet af, og det samme gør Paw, mens Erling løber ind efter håndklæder.

 Chico ser lidt på de andre og tager så også tøjet af.

 Erling er tilbage efter et øjeblik, han skynder sig af tøjet og så hopper de i vandet alle fire.

  De skiftes nu til at lære Chico at svømme. Da de kommer op af vandet igen, slår Chico armene om Paw og giver ham et knus.

 Chico godt lide Paw.

 Så får Erling et knus.

 Chico også godt lide Erling.

 Så ser han på Martin og begynder at le. Så får Martin et ordentligt knus.

 Chico lide Martin bedst, rigtigt.

 Erling nikker.

 Helt rigtigt, Chico.

 De bliver så tørret og kommer i tøjet og går så ind igen.

 Idet de går ind, ser Chico fra Paw til Erling.

 Sjovt at bade her, gør Chico glad.

 Erling smiler til ham.

 Du må komme her og bade lige så meget du vil, Chico.

 Tak storebror Erling og storebror Paw.

 Louise er kommet hjem og frokosten er klar, da de kommer ind. Chico smiler til Louise.

 Erlings og Paws mor, rigtigt.

 Louise smiler til ham.

 Ja, det er helt rigtigt Chico.

 Chico godt lide Paw og Erling, sjovt at bade med dem, meget flinke.

 Så ser han på Erling.

 Hvorfor ikke malet billede af mor, mor smuk. Rigtigt, Martin.

 Helt rigtigt Chico, Paws og Erlings mor er smuk.

 Så ser han på Erling.

 Se du hellere at komme i gang med det billede, hvis du vil blive ved med at være gode venner med Chico.

 Chico ser på Martin.

 Chico ikke forstår, hvad du siger, men ikke vred på Erling, han er flink.

 Louise giver Chico et knus.

 Martin er ikke vred på Erling, og Erling skal nok male et billede af mig.

 Chicos ansigt stråler.

 Ingen vrede, dejligt, alle er så flinke.

 Så ser han på Louise.

 Erling meget glad for Paw, det sagde billede.

 Martin smiler.

 Chico kunne med det samme se på det billede, som Erling har malet af Paw, hvor meget han holdt af ham.

 Chico tager Erlings ene hånd og ser alvorligt på ham.

 Erling også meget glad for mor. Meget smukt billede.

 Erling giver Chicos hånd et lille klem og smiler til ham.

 Helt rigtigt. Meget smukt billede af mor, men også meget smukt billede af Chico til  Chicos far og mor og Martin, for Erling er også meget glad for Chico.

 Da de har spist, foreslår Louise, at Paw spiller lidt på flyglet.

 Da Paw har spillet lidt, går Chico hen og lægger armene om Paws hals.

 Paw dejlig ven, Chico meget glad for storebror Paw.

 Paw smiler til ham.

 Chico prøve at spille.

 Han viser ham nogle akkorder, som han skal spille, mens Paw spiller melodien.

 Lidt efter prøver de at spille sammen, og det går helt godt.

 Louise ler.

 Prøv lige at spille det igen, så kan I modtage far med musik, når han kommer hjem.

 Erling har taget nogle billeder af både Chico og Louise, han har bestemt sig for, at dem skal han have malet snarest muligt.

 Da de er færdige med at spille, ser Paw på Martin.

 Hvad skal vi så Martin.

 I dag skal Chico have lov til at bestemme. Hvad har du lyst til Chico, skal vi gå i vandet igen.

 Chicos øjne stråler.

 Bade igen, sjovt. Du også lide det Martin.

 Martin fanger ham og giver ham et knus.

 Helt bestemt, så det gør vi.

 Fem minutter efter er de i vandet igen alle fire. Louise går ned og ser på dem. Chico arbejder vældig ivrigt på at få lært at svømme, og han kan faktisk allerede svømme lidt.

 Paw råber.

 Vil du ikke med i vandet mor.

 Louise ryster på hovedet.

 Jeg må hellere vente, til Chico kender mig lidt bedre.

 Martin ler højt.

 Det kommer han jo til, hvis du hopper i nu.

 Louise smiler og smider kjolen.

 Nå, så skidt da, jeg håber, at Chico kan klare synet.

 Hurtigt er hun i vandet.

 Chico standser brat op, da han ser Louise i vandet. Heldigvis er det inde på det lave vand.

 Han står fuldstændig stille og bare ser på Louise. Så ser han fra Erling til Martin og Paw, og så kommer det næsten som et gisp.

 Paws og Erlings mor er smukkere end smuk.

 Louise fanger ham og giver ham et lille knus og et kys.

 Du overdriver Chico, men det var sødt sagt.

 Men Chico ryster på hovedet.

 Meget smukkere.

 Han ser på Martin.

 Hvad siger du herinde.

 Han slår sig på brystet.

 Martin ser alvorligt på Louise.

 Jeg tror, at han mener, at din skønhed kommer inde fra, og jeg vil give ham helt ret.

 Chico nikker.

 Ikke bare smuk billede, smuk menneske.

 Paw smiler til Erling.

 Nu ved du så, hvad du skal have med på billedet, for at gøre Chico tilfreds, gamle dreng.

 Erling nikker.

 Det er nu heller ikke så svært, for jeg kan også godt se det.

 Paw tager Chicos hånd og giver den et lille klem.

 Helt rigtigt, Chico, også mors ven, ikke mor.

 Louise ser fra Paw til Chico.

 Helt bestemt Chicos ven.

 Chicos øjne stråler, da han vender sig mod Martin.

 Du har mange dejlige venner, som du også giver mig. Tak storebror. Jeg elsker dig, hedder det sådan.

 Det gør det, og jeg elsker også dig, lillebror.

 Lidt efter bliver de så tørret og kommer i tøjet. Da Louise ser Arnes bil, siger hun.

 Paw og Chico, spil så, for nu kommer Paws og Erlings far.

 Chico smiler til Paw, og idet Arne lukker døren op, begynder drengene at spille.

 Arne kommer ind i stuen og ser målløs på de to drenge ved flyglet, der sidder og spiller firhændigt

 Da drengene er færdige med at spille, siger Louise.

 Paw fandt ud af, at han og Martins lillebror kunne spille sammen, og så syntes vi, at du skulle have en rigtig festlig velkomst.

 Chico har rejst sig fra flyglet. Så går han hen og ser på Arne.

 Du er Martins ven, er du så også Chicos ven.

 Arne smiler og griber ham om livet og giver ham en svingtur.

 Kunne du godt tænke dig det.

 Ja tak, for du ligner Erling, og han og Paw og deres mor har sagt, at de også godt vil være mine venner. Siger jeg det rigtigt, Martin.

 Helt rigtigt, lillebror.

 Jamen det kan jeg også godt tænke mig, så skal vi ikke være enige om det.

 Chico giver ham et knus.

 Meget gerne, tak.

 Martin og Chico bliver lige og spiser med til aften, inden de tager hjem.

 Da de er taget afsted, får Arne lige et lille referat af dagens forløb.

 Paw smiler, da han siger.

 Den lillebror er Martin bestemt ikke snydt med, ham vil jeg godt låne en gang imellem, når der er mulighed for det. Han opfatter utrolig hurtigt. Jeg viste ham kun en gang, hvordan han skulle sætte hænderne, da vi skulle spille, og så kunne han, det varede heller ikke ret længe, før han fulgte med i takten.

 Erling ler.

 Han kunne også se på det billede, jeg havde malet af Paw, hvor meget jeg holdt af ham, og så fik han mig til at love at male et billede af mor og af ham, som han kunne give sin far og mor og Martin som tak.

 Da han så mor, sagde han, at hun var smuk. Men da hun hoppede i svømmebassinet til os, var han helt væk. Så sagde han, at mor var meget smukkere end smuk, og med lidt hjælp fra Martin fik han sagt, at det var en skønhed, der kom indefra. Paw mener, at jeg rigtig må tage mig sammen, for at male et billede af mor, som Chico vil være tilfreds med.

 Louise smiler.

 De andre fire drenge er dejlige, men Chico er bestemt ikke ringere.

 Arne smiler til Paw.

 Det var vist det, man kalder for en god investering, min dreng.

 Paw nikker alvorligt.

 Helt bestemt far. Jeg kunne ikke have fundet en bedre lillebror til Martin, men det fortjener både Martin og hans forældre også.

 På vejen hjem siger Chico til Martin.

 Det var dejlige venner. Har du flere venner, der også bliver mine.

 Martin smiler.

 Ja, i morgen skal vi hen til Chris og hans lillesøster på ni år og deres far og mor.

 Chico nikker.

 Chris på billede, du og han løfter sten.

 Netop.

 Da de kommer hjem, spørger Grethe, om de har haft en god dag.

 Chico ser på Martin.

 Martin fortælle.

 Hans ryster på hovedet.

 Nej, prøv du at fortælle, så kan Martin hjælpe dig.

 Chico smiler til Martin.

 Chico prøver.

 Og så fortæller han om sine oplevelser, og Martin hjælper lidt til en gang imellem.

 Ved halvellevetiden bliver de enige om at gå i seng.

 Da de er kommet af tøjet, siger Chico.

 Sove sammen i aften igen.I morgen Martin sove der, Chico sove her.

 Martin nikker.

 Helt i orden lillebror.

 Chico putter sig helt ind til Martin igen.

Mange dejlige venner, men Martin er bedst.

 Martin giver ham et knus.

 Mange dejlige venner, men Chico er bedst. God nat lillebror.

 Chico elsker storebror Martin, godnat.

 Næste dag tager de hen til Chris.

 Chico ser på ham og smiler.

 Martins ven og broder, også Chicos ven og broder. Rigtigt.

 Chris smiler stort.

 Helt rigtigt lillebror Chico.

 Det her er så min lillesøster Maria, også din ven og lillesøster.

 Maria ler og slår armene om halsen på ham og giver ham et kys.

 Du er sød Chico, dig kan jeg godt lide.

 Chico smiler glad.

 Chico synes også, at Maria er sød.

 De har en fin dag sammen.

 Da Chico hilser på Mette, ler han.

 Chris og Marias mor ligner Martins og Chicos mor.

 Mette smiler til ham.

 Jeres mor er også min søster.

 Chico ser på Martin.

 Alle venner, alle søstre og brødre.

 Martin ryster på hovedet.

 Alle er venner, men ikke alle er søstre og brødre. Erlings far, Chris` far og vores far er ikke brødre, men meget gode venner og Erlings mor og vores mor er ikke søstre, men også gode venner.

 Chico ser på ham.

 Hvorfor er ikke alle søstre og brødre.

 Martin smiler.

 Det skal jeg prøve at forklare senere.

 Chico ser alvorligt på ham.

 Er Chico dum.

 Martin giver ham et knus.

 Bestemt ikke, og det finder du også snart ud af.

 Men alle er venner, Chico godt lide alle.

 Chris smiler til ham.

 Helt rigtigt Chico.

 Om aftenen, da de kommer hjem til Hans og Grethe, ser Chico på dem og siger.

 Alle er venner, og nogen er søstre og brødre, men I er Martins og min far og mor. Jeg synes alle er flinke og rare, men elsker Martin, far og mor.

 Grethe giver ham et kys.

 Ja, og far og mor og Martin elsker også Chico.

 En time senere går de så i seng.

 Da de er kommet af tøjet ser Chico på Martin.

 I aften sove i hver sin seng, men hvis Chico græder, sove hos Martin.

 Martin giver ham et knus.

 Helt bestemt, lillebror.

 Chico sukker dybt.

 Andre brødre og lillesøster flinke, men Martin bedst.

 Martin nikker.

 Chico er også bedst, godnat lillebror.

 Næste dag tager de hen til Erling og Paw og lidt efter kommer Chris og Maria også.

 Da de har snakket lidt, ser Paw på Chico.

 Vil du med ned og bade, svømme, Chico.

 Chicos øjne stråler, så ser han på Martin.

 Må jeg, hedder det sådan.

 Martin ler.

 Helt rigtigt, og du må gerne, vi andre kommer også snart.

 Maria ser på Chris.

 Må jeg også.

 Chris smiler.

 Vi bader uden badetøj her, har du lyst til det.

 Maria ler højt.

 Selvfølgelig, ellers havde jeg ikke spurgt.

 Paw, Chico og Maria løber ned til svømmebassinet og smider tøjet og hopper i. Chico kan nu svømme lidt, og det kan Maria også, men Paw holder alligevel godt øje med dem begge to.

 Lidt efter siger Maria.

 Paw, du og Chico kunne næsten være tvillinger, for I er da næsten lige store, I er også lige kønne og lige søde.

 Paw ler.

 Hvad mener du Chico, vil du være min tvilling.

 Chico smiler.

 Hvad er tvilling, er det godt.

 Paw ser på ham.

 Martin, Erling og Chris er trillinger, fordi de er født den samme dag, derfor er de særligt gode venner. Hvornår er du født.

 Chico ryster på hovedet.

 Chico ved ikke.

 Kan vi så ikke sige, at du er født 13. december lige som mig, du er ganske vist et år yngre end mig, men derfor kan vi jo godt være tvillinger.

 Chico har fulgt godt med i Paws forklaring, så ser han fra Maria til Paw.

 Er Paw og Chico så særligt gode venner.

 Paw nikker.

 Netop.

 Så vil Chico gerne være tvilling med Paw, for Paw er rigtig flink. Særlig god ven.

 De tre store kommer nu ned og klæder sig af og hopper i vandet.

 Paw ser på Martin.

 Maria foreslog, at Chico og jeg var tvillinger, og vi blev enige om, at det var en god ide. Chico ved ikke, hvornår han har fødselsdag, så vi blev enige om, at det kunne være samme dag som mig, kan du godt gå med til det.

 Martin ler og ser på Chico.

 Når jeg er trilling, er det ikke mere end rimeligt, at du bliver tvilling, og Paw er god nok.

 Chico nikker.

 Paw særlig god ven.

 Erling smiler til ham.

 Ja, den ven får du ikke bedre, Chico, og det tror jeg heller ikke, at du gør Paw.

 Chris ser på Maria.

 Hvem af de to skal du så giftes med, lillesøster.

 Dem begge to, for de er lige søde og lige kønne.

 Chris ler højt.

 Nej hov, den går ikke. Du kan kun gifte dig med en, men det behøver du jo heller ikke at bestemme dig for endnu, måske vil ingen af dem giftes med dig til den tid. Men så dukker der nok en anden op.

 Lidt efter kommer de op og bliver tørret og kommer i tøjet.

 Chico ser på Erling.

 Må Chico godt snakke lidt med dig.

 Erling nikker.

 Helt bestemt. Kom du med mig, så snakker vi to lidt alene.

 Chico ser alvorligt på Erling, da de har sat sig oppe på Erlings værelse.

 Chico vil gerne male billede af Martin til far og mor, Vil du lære mig, hvordan jeg gør.

 Erling smiler.

 Meget gerne, lad os gå op i atelieret.

 Da de kommer derop, giver Erling ham en tegneblok og en blyant.

 Prøv nu at tegne lidt først, her er et fotografi af Martin.

 Chico sidder og prøver sig lidt frem, men det varer ikke længe, før Erling kan se, at Chico er god til at tegne. Han hjælper ham lige lidt et par gange, så smiler han.

 Det er du god til. Hvis du kommer her hen nogle gange, skal du nok få malet et fint billede af Martin.

 Chicos øjne stråler.

 Paw er flink og rar, men det er du også Erling.

 Erling ler.

 Det er du i hvert fald også, Chico. Skal vi gå ned til de andre nu.

 Ja, men du siger ikke til Martin.

 Nej, det skal være en overraskelse.

 Chris har siddet og snakket med Martin, mens Paw har leget med Maria.

 Der har du fået alle tiders lillebror, men det fortjener du også, så jeg er ikke engang misundelig. Jeg er også godt tilfreds med min lillesøster. Men hvordan tror du, at Chico kommer til at klare sig i skolen. I øjeblikket tror han, at alle mennesker er flinke og rare, men han får nok ubehagelige oplevelser i skolen, både med kammerater og med sproget i starten.

 Martin nikker.

 Jeg har snakket meget med far og mor om det. Far har fået lovning på, at der kommer en støttelærer på i starten. Jeg lærer ham selvfølgelig så meget dansk som muligt, inden han skal begynde, og det kan jeg også mærke, at I andre gerne vil hjælpe mig med.

 Paw er jo den, der er nærmest på ham aldersmæssigt, så jeg er meget glad for, at de er blevet så fine venner. I frikvartererne kan jeg holde lidt øje med, hvordan det går, og så må jeg få ham til at fortælle hver dag om de problemer, der opstår, så jeg kan hjælpe ham med at løse dem, inden de bliver for store.

 Chris smiler.

 Jeg tror godt, at jeg kan love dig, at vi andre også nok skal være klar til at gribe ind, hvis vi lægger mærke til noget, uden at vi derfor skal overbeskytte ham.

 Erling og Chico kommer nu ind til de andre igen.

 Erling siger med et smil.

 Chico ville gerne høre, om jeg ikke kunne finde noget negativt at sige om dig, Martin, men det kunne jeg jo desværre ikke.

 Så bliver han alvorlig.

 Det får mig til at tænke på, at vi nok snart må lære Chico at drille og blive drillet, for det undgår han næppe, når han begynder i skolen.

 Martin ler.

 Det sad Chris og jeg netop og snakkede om, men jeg tror lige, at Chico skal kunne lidt mere dansk, før vi begynder at drille ham.

 Hen på eftermiddagen tager Martin og Chico hjem igen.

 Chico ser på Martin.

 Må Paw gå med hjem.

 Martin ler.

 Det må du hellere spørge Paws mor om, for mig må han gerne.

 Chico ser på Louise.

 Paw siger, vi er tvillinger, særligt gode venner. Må Paw gå med hjem til Martin og jeg og far og mor.

 Louise ler.

 Det må han gerne Chico. Vil du så til gengæld sove her hos Paw i morgen aften.

 Chico ser på Martin.

 Siger far og mor ja, og gør du.

 Martin ler.

 Jeg synes, at det lyder fint. Vi låner Paw i aften og han låner dig i morgen aften.

 Da de kommer hjem, ser Chico på Grethe.

 Vi måtte godt tage Paw med hjem til i morgen, ikke. Paws mor sagde, at så skulle Paw låne Chico i morgen aften. Siger mor ja, og gør far.

 Grethe ler og giver først Chico og derefter Paw et knus.

 Chicos ansigt stråler af glæde.

 Chico blevet tvilling med Paw. Fødselsdag samme dag med et års mellemrum. Derfor særligt gode venner.

 Grethe smiler til ham.

 Det synes jeg da lyder som en god ide.

 Lidt efter kommer Hans hjem, og så får både Chico og Paw et stort knus af ham.

 Martin lader, som om han surmuler.

 Får jeg ikke også et knus.

 Hans ler højt.

 Jeg troede at du var blevet for gammel, men hvis du gerne vil have et knus, skal du sandelig få et, du kan mærke, hvis lillebror synes, at du fortjener det.

 Chico ser smilende på Hans.

 Det fortjener Martin, helt bestemt.

 Lidt efter går Chico og Paw ind på værelset og snakker, mens Martin sidder og snakker med sin far og mor, bl. a. om det, han har snakket med Chris om.

 Om aftenen, da drengene er kommet af tøjet, siger Martin.

 Nå Chico, vil du sove sammen med Paw.

 Chico ler.

 Gerne sove sammen med tvilling. Vil Paw sove sammen med Chico.

 Meget gerne.

 Lidt efter sover de alle tre.

 Næste morgen vågner Paw og Chico samtidig, mens Martin stadig sover.

 Paw hvisker til Chico.

 Skal vi drille Martin lidt.

 Chico ser på ham.

 Hvad er drille, er det sjovt, kan Martin lide det.

 Paw nikker.

 Når det er os, der driller, kan han.

 Chico smiler glad.

 Så vil Chico gerne drille.

 Paw smiler.

 Nu tager vi dynen af ham, og så kilder vi ham. Sådan.

 Martin vågner hurtigt og smiler til dem. Så slår han en arm om dem begge og giver dem et knus.

 Det var Paw, der fandt på det, ikke Chico.

 Chico ler.

 Kunne du lide det, det sagde Paw.

 Ja, når I to kilder er det sjovt, men nu kilder vi to Paw, og bagefter kilder Paw og jeg dig.

 Da de ti minutter efter står under bruseren og vasker sig siger Chico.

 Martin er noget større end Paw og Paw er lidt større end Chico. Er Martin næsten mand.

 Martin nikker.

 Det varer nogle år endnu.

 Får du så børn.

 Paw smiler.

 Det venter han nok med nogle år endnu, ikke Martin.

 Ja, jeg venter nok mindst fem – ti år. Det haster ikke.

 Da de har spist morgenmad og har siddet og snakket med Hans og Grethe en times tid, siger Paw.

 Nu bortfører jeg så Chico til i morgen. Jeg skal nok passe godt på ham, og så kan Martin få lov til at hente ham i morgen eftermiddag.

 Chico ser fra Hans og Grethe til Martin.

 Chico må godt, ikke. Far og mor og Martin ikke sure over, at jeg går med Paw.

 Martin smiler.

 Helt bestemt ikke. Vi ved jo, at vi får dig tilbage igen i morgen. Som Paws tvilling må du selvfølgelig gå med ham.

 Chicos øjne stråler af glæde, da han giver Hans og Grethe og Martin et knus hver, inden han går.

 Grethe smiler, da de er gået.

 Det lader til, at Paw og Chico kommer fint ud af det med hinanden, men det er nu også et par dejlige unger begge to.

 Kort efter at de to drenge er kommet hen til Paw, hopper de i vandet begge to, og lidt efter kommer Erling også og hopper i.

 Nu er Chico faktisk allerede blevet helt god til at svømme, så han morer sig dejligt, men de andre holder godt øje med ham.

 Da de lidt senere er kommet i tøjet, går Paw ind og spiller på flyglet, mens Erling og Chico går op og maler.

 Erling er i gang med billedet af Chico, og Chico arbejder ivrigt på billedet af Martin.

 En lille times tid efter kommer Paw op til dem. De sidder så og snakker, mens Erling og Chico maler ivrigt.

 Ved frokosttid kommer Louise hjem, og så går de ned og spiser frokost sammen med hende, mens de snakker.

 Chico er begyndt at få bedre styr på at forme sætningerne rigtigt. Om eftermiddagen sidder de igen og snakker og maler, til Arne kommer hjem.

 Paw ser på ham.

 Vil du med i vandet, far.

 Arne ser smilende på Erling og derefter på Chico.

 Hvad siger I to.

 Erling ler højt.

 Skal vi give ham lov, Chico.

 Chico ser overrasket på ham.

 Skal vi give din far lov, er det ikke ham, der skal give os lov til at gå i vandet sammen med ham.

 Arne smiler til Chico.

 Ja, sådan burde det være, men mine to drenge bestemmer over mig.

 Chico begynder at le.

 En far bestemmer, det gør du også.

 Arne ler højt.

 Der kan I bare høre, Erling og Paw. Sådan skal det være.

 Så ser han på Chico.

 Tror du ikke, at jeg kan beholde dig. Så kan din far og mor og Martin få en af de to andre, de må selv vælge.

 Chico ryster på hovedet.

 Du er flink og rar, men Erling og Paw kan ikke undvære dig, og jeg håber, at far og mor og Martin heller ikke vil bytte.

  Arne ser alvorligt på ham.

  Jeg drillede dig lidt. Du har helt ret. Din far og mor vil ikke bytte, og det vil Martin heller ikke, selvom de så fik både Erling og Paw i bytte for dig. Men jeg vil nu heller ikke af med nogen af dem.

 Men kan vi ikke blive enige om, at du og Paw kan læse lektier sammen på skift hos hinanden, når skolen begynder, selvom I ikke går i samme klasse, lige som trillingerne gør, så ser jeg da en gang imellem, selvom jeg ikke kan beholde dig, til trods for, at du er Paws tvilling.

 Paws ansigt stråler af glæde.

 Det var alletiders ide, far, synes du ikke Chico.

 Chico smiler.

 Jeg forstod ikke alt, men jeg tror, at det var godt, for Paw ser glad ud. Vil du så med i vandet nu.

 Arne ler højt.

 Det kan du tro, at jeg vil Chico. Skal vi se, hvem der kommer først i vandet.

 Næsten samtidig hopper de i. De har det vældig sjovt og morer sig dejligt den næste halve time. Så kommer Louise ned med håndklæder til dem.

 Nu må I hellere komme op og i tøjet, maden er klar om et kvarter.

 Hurtigt kommer de op og bliver tørret, inden de kommer i tøjet.

 Mens de sidder og spiser, siger Chico pludselig.

 Hvordan driller man, og hvornår gør man det. Paw sagde, at vi skulle drille Martin i morges, og så kildede vi ham. Paws far sagde, at han drillede Erling og Paw og vist også mig, men det var med ord.

 Louise smiler.

 Det er ikke så let at forklare. Vi andre har lært det igennem mange år, og du har ikke engang været her en uge endnu. Man kan f.eks. drille ved at kilde. En dag skubbede Paw sin far i vandet med tøjet på, det var også for at drille. Det gælder om, at begge parter morer sig og synes, at det er sjovt. Hvis hans far havde haft sit pæne tøj på, havde det ikke været sjovt.

 Når man driller, kræver det, at man kan lide den, man driller, for så ved man, hvad den anden synes er sjovt.

 Man kan også drille med ord. F.eks. ved at sige det modsatte af, hvad man mener og så samtidig vise, at man ikke mener det, man siger. Det er lidt vanskeligere, for det kræver at man er god til sproget og også kan sige tingene med det rigtige tonefald.

 Hvis jeg siger, at jeg ikke kan lide dig og så samtidig giver dig et knus og et kys, så ved du godt, at jeg ikke mener det. Hvis du siger til mig, at jeg er en grim gammel heks. Så ved jeg også, at du ikke mener det.

 Chico ryster på hovedet.

 Jeg forstod ikke det hele, kun noget af det, er jeg så dum.

 Paw ler højt.

 Ja, Chico, du er forfærdelig dum. Det forstod du godt, ikke.

 Chico smiler.

 Ja, for det ved jeg godt, at du ikke mener. Jeg kunne også se det på dig, på den måde du sagde det.

 Louise nikker.

 Der kan du bare se, du lærer utrolig hurtigt. Mange lærer aldrig at forstå det, og så siger man, at de mangler humoristisk sans.

 Arne ser på Erling.

 Hvad har I så ellers lavet i dag.

 Erling smiler.

 Vi har været i vandet, Paw har spillet og Chico og jeg har malet.

  Arne ser overrasket på Chico.

 Kan du male.

 Chico ser lidt genert på ham.

 Ikke nær så godt som Erling.

 Erling har også malet i flere år, og du er først lige begyndt, men må jeg godt se resultatet af dagens arbejde.

 Erling ser på Chico.

 Skal vi sige ja.

 Chico smiler.

 Lad gå, hvis du ikke tror, at din far tager skade af det.

 Arne ser overrasket på Chico og begynder at le.

 Jeg tror også, at du bliver god til at drille.

 Da Arne ser Chicos billede af Martin, bliver han helt tavs, så kommer det stille.

 Det er muligt, at du ikke er lige så god til det som Erling, endnu, men det er jeg sikker på, at du bliver, for det kan jeg tydeligt se. Selvom du ikke er færdig, er jeg ikke i tvivl om, at det er Martin, og jeg kan også tydeligt se, hvor meget du holder af ham, for det lyser ud af billedet.

 Chico ser på ham.

 Det var ikke drilleri, vel.

 Arne smiler og giver ham et knus.

 Nej, min ven, sjældent har jeg ment noget så ærligt.

 Chico smiler glad.

 Det mener du, det kan jeg se på dig.

 Da drengene skal i seng om aftenen får Chico også et godnatknus af både Arne og Louise.

 Han smiler glad.

 I er så flinke mod mig, at det næsten er som at være hjemme hos far og mor og Martin.

 Louise ser på ham.

 Savner du dem lidt.

 Det gør ikke noget, jeg ved jo, at jeg ser dem igen i morgen.

 Da drengene er kommet af tøjet, siger Erling.

 Vil du sove hos Paw eller mig, eller skal Paw sove hos mig, så du får en seng for dig selv.

 Chico ser fra Paw til Erling.

 Sidste nat sov jeg sammen med Paw, må jeg sove sammen med dig i nat, du minder mig om Martin, fordi du er hans trilling.

 Så ser han på Paw.

 Det er bestemt ikke, fordi jeg ikke kan lide dig, Paw, for jeg holder så meget af dig.

 Paw smiler til ham.

 Helt i orden, jeg forstår dig godt. Det er heller ikke mere end rimeligt, at Erling får lov til at låne dig, så jeg er ikke misundelig.

 Lidt efter ligger Chico og klemmer sig helt ind til Erling. Så hvisker han.

 Det er jo næsten som at ligge hos Martin.

 Lidt efter sover de alle tre.

 Næste morgen vågner Erling og Chico samtidig, mens Paw stadig sover.

 Erling hvisker.

 Skal vi drille ham lidt.

 Chicos øjne stråler.

 Du ved nok bedst, hvordan, hvad han vil synes er sjovt.

 Så henter jeg lige noget vandfarve, og så maler vi ham lidt.

 Da Erling kommer tilbage, sover Paw stadigvæk, men Chico sidder op i sengen og ser spændt på ham.

 Nu tager vi forsigtigt dynen af ham, og så er du parat til at holde ham, hvis han begynder at sprælle.

 Så tager han to pensler og dypper den ene i hvid maling og den anden i grøn maling og hvisker.

 Pas nu på.

 Lynhurtigt kører han de to pensler fra halsen ned over bryst og mave ned mellem benene.

 Paw giver et spjæt, men Chico har lynhurtigt fat i hans arme og holder dem fast ned langs siderne.

 Erling holder fat i Paws ben, mens han lige giver et par ekstra penselstrøg.

 Paw begynder at le.

 Hvad laver du, det kilder.

 Så kigger han op og ser Chicos leende ansigt.

 Hvad søren, er du også med i det her.

 Erling ler.

 Du må godt slippe Chico, og du må ikke bevæge dig, før jeg siger til, Paw, så der ikke kommer maling på sengetøjet.

 Lidt efter siger han.

 Godmorgen lillebror. Så må du godt se resultatet i spejlet.

 Da Paw ser sig i spejlet, begynder han at le.

 Jeg burde have forudset, at jeg ville blive udsat for en brat opvågning., men du kan godt regne med, at jeg tager revance en dag.

 Så ser han på Chico.

 Tror du nogensinde, jeg får det her af igen.

 Chico ser lidt forskrækket på ham.

 Erling sagde, at det var vandfarve, kan det så ikke vaskes af.

 Erling ryster på hovedet.

 Hvis du ikke kan få det af, ser du da i det mindste flot ud, selvom du blev lidt urolig til sidst.

 Paw ser på ham.

 Hvis det ikke går af, så kan du godt regne med, at du bliver malet mindst lige så meget, men skal vi ikke skynde os ned i svømmebassinet og se, om det går af.

 Hurtigt løber de alle tre der ned og hopper i vandet. Chico hjælper Paw med at få malingen gnubbet af. Da han er kommet af med al malingen slår han armene om Chico og giver ham et knus.

 Nu så du så et drilleri igen, når jeg lovede Erling revance, er det fordi jeg skal finde en mulighed for at drille ham på samme måde. Han er nemlig ikke kilden, så jeg kan ikke drille ham ved at kilde ham.

 Chico ler.

 Jeg skal nok hjælpe dig, for jeg synes også, at det er sjovt.

 Om eftermiddagen kommer Martin så for at hente Chico.

 Chico farer hen og slår armene om halsen på Martin, så snart han ser ham.

 Jeg har haft det dejligt, men dejligt at se Martin igen.

 Martin smiler.

 Jeg har også savnet dig, lillebror, og det har far og mor også.

Da Arne kommer hjem fra arbejde, går han lige i vandet sammen med drengene, og så spiser de lige til aften, inden Martin og Chico tager hjem.

 Da de kommer ind ad døren derhjemme, farer Chico hen og slår armene om halsen først på Grethe og så på Hans.

 Det var sjovt hos Paw og Erling, men bedst at være hjemme hos far og mor sammen med  Martin.

 Grethe smiler til ham.

 Det lyder jo godt, men du skal jo også være sammen med andre mennesker, og så er det jo godt, at de er flinke.

 Om lørdagen er hele familien inviteret hen til Arne og Louise.

 Efter maden nikker Erling til Chico.

 Skal vi to hente noget.

 Chico smiler.

 Meget gerne.

 Lidt efter kommer de så med malerierne.

 Chico giver Hans og Grethe billedet af Martin og Erling giver dem billedet af Chico og siger.

 Chico har jeg malet, men det er Chico, der har malet Martin.

 Det giver et sæt i Martin.

 Er det virkelig rigtigt, Chico.

 Chico ler.

 Erling malede et billede af mig til far og mor, og så syntes jeg også, at de skulle have et billede af Martin, og det malede jeg så.

 Både Hans og Grethe har tårer i øjnene, da de giver både Erling og Chico et knus som tak for billederne. Så siger Hans med lidt hæs stemme.

 Du maler godt, Erling, men det synes jeg også, at Chico gør.

 Erling ler.

 Ja, det varer ikke længe, før han maler bedre end mig.

 Paw kommer ind med et billede mere, som han giver Arne.

 Det her billede har Erling malet til dig far, som tak fordi du giftede dig med mor.

 Det giver et sæt i Louise, da hun ser billedet, og Arne er helt tavs et øjeblik. Så kommer det stille.

 Mange tak for det billede, min dreng. Du aner ikke, hvor glad, jeg er for det.

 Erling blinker til ham.

 Lige så glad, som du er for originalen. Chico påstår, at det er lykkedes mig at få den indre skønhed med.

 Louise rejser sig og giver Erling et stort knus.

 Tak, min store dreng. Jeg ville bare ønske, at jeg så sådan ud, det synes jeg ikke, at jeg gør, når jeg ser i et spejl.

 Paw ler højt.

 Så må du have et nyt spejl, lille mor, for det er netop sådan, du ser ud.

 I det samme kommer Chico ind med et billede mere, som han giver Mette og Michael.

 Værsågod, det her har jeg malet af Maria til jer. Chris har vi ikke fået gjort færdig endnu.

 Mette begynder at le.

 Det er jo en hel maleriudstilling. Tusind tak, Chico, det ligner hende vel nok godt.

 Chris ler højt.

 Ja, frækheden lyser hende ud af øjnene, du har ramt lige i plet, Chico.

 Maria ser på Chico.

 Synes du virkelig, at jeg er fræk, Chico.

 Ja, fræk og sød og sjov.

 De bliver enige om, at Paw skal tage hjem sammen med Hans og Grthe og Chico, mens trillingerne bliver hos Erling til næste dag.

 Maria surmuler

 Bare jeg også var en dreng.

 Grethe smiler til hende.

 Jamen du må da gerne tage med hjem til os, så kan du sove sammen med Chico og Paw. Hvis de da ikke har noget imod det.

 Paw ser på Chico.

 Skal vi sige ja.

 Chico nikker.
 Så kan Paw og jeg sove i den ene seng, og så kan Maria sove i den anden.

 Mette smiler til Michael.

 Det lyder da fint, så kan vi to lege nygifte uden børn. Sikke en dejlig fred og ro vi får.

 Chico hvisker til Paw.

 Kan vi sove uden tøj, når Maria sover inde hos os.

 Paw hvisker tilbage.

 Det overlever hun nok. Hun har da set os uden tøj, når vi bader.

 Da de kommer hjem og skal til at i seng, siger Grethe.

 Vil du låne en T-shirt som natkjole. Drengene sover uden tøj, men det gør vel ikke noget.

 Maria ler.

 Nej da, de ligger jo ikke sammen med mig, men jeg behøver heller ikke noget, det er jo varmt nok uden.

 De ligger og snakker lidt, inden de omsider falder i søvn.

 Næste morgen vågner Maria først. Hun lister stille over og tager dynen af drengene og begynder at kilde dem.

 Chico begynder at le, mens Paw bliver lidt rød i hovedet.

 Maria ler højt.

 Bliver du genert Paw. Ja, det kan man se. Det gør Chris også somme tider, når jeg kilder ham, hvis jeg vågner først, men hans er større end din.

 Paw begynder også at le.

 Ja, det er fordi han er ældre, men lad os hellere komme op nu. Vil du i bad først, Maria, eller det behøver du måske ikke, for så går Chico og jeg derud først.

 Maria ryster på hovedet.

 Gå I bare i bad, så smutter jeg i tøjet imens.

 Et kvarter efter er de alle tre i tøjet og så går de ind til morgenbordet, som Grethe har klar.

 Ved middagstid kommer Chris og Martin. Chris tager så Maria med hjem, og lidt efter tager Paw også hjem. Resten af dagen hygger Hans og Grethe sig med Chico og Martin.

 Martin begynder at forberede Chico lidt på, hvordan det bliver at komme i skole, og hvilke drillerier han kan blive udsat for

 Martin siger bl.a., at det er ikke alle, der er lige så flinke og rare som familien, så nogle af drillerierne i skolen kan godt blive lidt ubehagelige, men så må han snakke med Martin eller en af de andre om det, han må bare ikke sladre til lærerne. Helst skal han le, hvis han bliver drillet og så drille igen.

 En anden ting, som Martin husker ham på, er, at han ikke skal fortælle de andre i skolen, om de ting, de foretager sig der hjemme. Deres badeture, at de sover sammen og den slags. Der kan være nogen, der ikke forstår det og laver sladderhistorier ud af det. Han fortæller derfor, hvad Chris har været ude for, så Chico forstår baggrunden for, hvorfor han ikke skal fortælle om sit familieliv.

 Og så bliver det første skoledag.

 Tilsyneladende går det helt godt for Chico at forstå, hvad der bliver sagt i timerne. Men et par dage efter, at de er begyndt, er der en af de andre drenge, der har lagt en pjaskvåd tavlesvamp på Chicos stol, lige før han sætter sig.

 Det giver et sæt i ham, men han siger ikke en lyd, selvom bukserne bliver pjaskvåde.

 I frikvarteret siger en af pigerne fra klassen.

 Tror du ikke, at du skulle have skiftet ble.

 Chico ser roligt på hende.

 Jo, har du en ekstra med, så må du da gerne skifte mig, hvis du vil.

 Pigen bliver rød i hovedet, og de andre griner højt. Chico kan godt mærke, at det ikke er af ham, så han ler med.

 Martin opdager det selvfølgelig og spørger, hvem der har gjort det, men Chico ryster bare på hovedet og siger, at det skal han nok selv klare.

 Et par dage efter er han ved at fortælle nogle af de andre drenge fra klassen om, hvordan han tjente penge, mens han boede i Costa Rica.

 Det er i et frikvarter.

 Han har taget en tragt med, som han stikker ned foran i bukserne, så lægger han en enkrone på panden, mens han bøjer hovedet bagover. Med et lille kast med hovedet, får han enkronen til at ramme ned i tragten. Nogle af de andre vil gerne prøve det, og det får de så lov til.

 Så siger Chico.

 Men hvis I kan gøre det med bind for øjnene, er kronen jeres.

 Det er straks sværere, men det lykkes for en.

  Turen er nu kommet til ham, der lagde svampen på Chicos stol. Tragten bliver sat godt fast og drengen får bind for øjnene, men i stedet for at lægge mønten på panden af drengen, snupper han en flaske vand, han har haft i lommen og tømmer den ned i tragten, til stor jubel for de andre.

 Drengen rykker bindet fra øjnene og ser overrasket på Chico. Så begynder han at le.

 Dig vil jeg hellere være ven end uven med. Den gang vand fortjente jeg vist, for det jeg gav dig den anden dag.

 Chico smiler glad.

 Dig vil jeg gerne være ven med, for du forstod mit drilleri, og det siger min storebror, at en ven altid gør.

 Den anden dreng, som hedder Mark, rækker hånden frem.

 Så lad os være venner fremover, men nu er det vist min tur til at få skiftet ble.

 Chico ler højt og trækker en gammeldags ble op af lommen og rækker den til Mark.

 Du kan bruge den til at blive tørret lidt, for du fik vist mere vand end mig.

 Mark klemmer hans hånd lidt og smiler glad. De følges ad hen til toilettet for at Mark kan blive tørret lidt.

 Chico siger stilfærdigt.

 Jeg var vel ikke for slem, for jeg vil jo ikke gøre dig ked af det.

 Mark ryster på hovedet.

 Nej, du er bare helt fin, Chico, dig kan jeg virkelig godt lide. Jeg er også imponeret over, at du ikke sladrede den anden dag, selvom du er helt ny her. Du fik ikke engang din storebror til at give mig en omgang.

 Martin havde fortalt mig lidt om, hvad jeg kunne komme ud for. Han sagde også, at jeg ikke måtte sladre og at jeg skulle prøve at smile, når jeg blev drillet og så prøve at drille igen i stedet for.

 Du er meget glad for din storebror, ham vil jeg godt lære at kende.

 Jeg har skam flere storebrødre. Martin har to trillingebrødre, Erling og Chris, og jeg har en tvillingebror, der er Erlings lillebror, Paw. Han og jeg har fødselsdag samme dag, selvom han er et år ældre end mig.

 Mark ler højt.

 Er du trillingernes lillebror, så er jeg glad for, at du ikke pudsede dem på mig, dem kender jeg godt, Paw kender jeg også, den familie er du ikke snydt med.

 Nej, jeg er også vældig godt tilfreds.

 Om eftermiddagen fortæller Chico så Martin, at han nu er blevet gode venner med Mark, efter det nummer, han har lavet med ham.

 Martin ler.

 Du skal nok klare dig godt, lader det til, det er dejligt.

 Så bliver han alvorlig.

 Men husk Chico, hvis der er noget, du ikke synes, at du kan klare selv, eller hvis du bliver ked af noget, så må du sige det til mig, vil du godt love mig det.

 Det skal jeg nok. Mark sagde også til mig, at de brødre var jeg bestemt ikke snydt med. Tror du godt, at jeg må invitere ham med hjem en dag.

 Det er jeg helt sikker på, og hold dig bare gode venner med ham, det er skoleinspektørens søn.

 Næste dag spørger Mark, om Chico godt vil komme og besøge ham lørdag eftermiddag.

 Chico ser på ham.

 Er det rigtigt, at din far er skoleinspektøren.

 Gør det noget.

 Nej, hvorfor dog det, det er jo dig, jeg skal besøge. Du kan jo ikke gøre for, at din far er skoleinspektør.

 Marks ansigt lyser op i et stort smil.

 Tak fordi du siger det. De andre i klassen accepterer mig nødtvungen, fordi de ikke vil risikere at blive uvenner med skoleinspektøren, men du turde drille mig med det vand, som jeg havde drillet dig.

 Da vidste jeg jo ikke, at din far var skoleinspektør.

 Så ser han alvorligt på Mark.

 Helt ærligt. For mig er du jo bare Mark, en jeg kan lide at være ven med. Vil du så til gengæld besøge mig søndag eftermiddag, da er Paw der nok også, men det gør vel ikke noget. Han og jeg læser lektier sammen, selvom vi ikke går i samme klasse, så det er mest ham, der hjælper mig, og så er han en dejlig ven.

 Jeg vil også meget gerne være ven med Paw, hvis han bryder sig om det.

 Det tror jeg bestemt ikke bliver noget problem.

 Da Chico kommer hen til Mark om lørdagen kl. 14. hilser han på Marks forældre. Marks far smiler.

 Velkommen Chico, det var dejligt, at du ville komme. Husk lige, at her hjemme er jeg ikke skoleinspektøren, men bare Marks far.

 Ja, og så virker du lige så flink som Mark.

 Mark har haft svært ved at få venner p.g.a. mig. Vi havde så småt tænkt på at lade ham gå på en anden skole, men det ville han ikke så gerne. Han siger, at kammeraterne kun accepterer ham for ikke at blive uvenner med mig, men noget venskab tør de ikke indlade sig på for ikke at risikere at blive beskyldt for at fedte for mig.

 Chico ser alvorligt på ham.

 Det forstår jeg ikke, men jeg er heller ikke så god til dansk endnu. Mark kan da ikke gøre for, at hans far er skoleinspektør. Hvis Mark er god nok, og det er han, hvorfor skulle man så ikke kunne være ven med ham.

 Marks mor smiler til ham.

 Bare der var mange flere af din slags Chico. Dit dansk er nu godt nok, og du har forstået noget langt mere værdifuldt end de andre.

 Mark og Chico hart en dejlig eftermiddag sammen. De får også snakket en del med Marks forældre, som er nogle hyggelige og flinke mennesker.

 Om søndagen kommer Mark så hen til Chico og bliver fint modtaget af Hans og Grethe, som er meget glade for, at Chico selv har fundet en god ven på sin egen alder.

 Martin har fortalt dem om, hvordan det er gået til.

 Lidt efter kommer Paw.

 Han smiler, da han hilser på Mark og giver hans hånd et lille klem.

 Når Chico synes godt om dig, er jeg sikker på, at vi to også snart kan blive gode venner.

 De tre drenge hygger sig fint sammen. Hen under aften er de blevet enige om, at de tre også vil læse lektier sammen på skift hos hinanden, hvis Marks forældre kan gå med til det.

 Om mandagen siger Mark til Chico og Paw, at det synes hans forældre er en god ide.

 Paw smiler.

 Så bliver det henne hos mig i dag, da skulle Chico og jeg alligevel læse lektier sammen, og far og mor bliver glade for at møde dig, og så bliver I og spiser med til aften. Trillingerne skal hen hos Chris i dag, så vi har det for os selv. Trillingerne læser jo også lektier sammen på skift hos hinanden, så må vi jo prøve at lade være med at få det til at kollidere med hinanden, for så bliver der vist mere snak end lektielæsning.

 De tre drenge får et velkomstknus af Louise, da de kommer, så ser Louise på Mark og smiler.

 Det ser jo næsten ud til, at vi har fået to hold trillinger nu, men standarden er stadig høj, kan jeg se. Det venskab tror jeg ikke, at hverken Paw eller Chico er snydt med, men det er du nu heller ikke Mark.

 Mark smiler til hende.

 Det er første gang, jeg har fået venner, men jeg er allerede sikker på, at de ikke findes bedre.

 Paw viser lige rundt i huset og så går de op på Paws og Erlings værelse for at læse lektier.

 Da de er næsten færdige, siger Mark.

 Er det din mor, der spiller på det flygel, jeg så nede i stuen.

 Chico ler.

 Nej, det er Paw. Paw spiller og Erling maler. Spiller du også Mark.

 Ja, jeg spiller på violin, men male kan jeg ikke.

 Paw nikker.

 Chico maler også, men hvis du spiller violin, Mark, så tag den med næste gang du kommer, så kan vi prøve at spille sammen, det kunne være sjovt.

 Lidt efter ser Paw på Chico.

 Jeg tror, at han er god nok, skal vi døbe ham i dag.

 Mark ser forvirret på ham.

 Hvad mener du.

 Chico ler.

 Der er nogle ritualer her i huset, som vi ikke snakker med andre om, men Paw synes åbenbart lige så godt om dig, som jeg gør, så vi stoler på dig.

 Mark ryster på hovedet.

 Er jeg havnet i et hemmeligt selskab.

 Ja, og nu skal du høre.

 Når vi er færdige med lektierne, plejer vi at hoppe i svømmebassinet nede i haven, så vi får skyllet grammatik og matematiske formler ud af hovedet. Vil du være med, eller fik du nok vand den anden dag.

 Mark ler.

 Jamen jeg har ikke badebukser med.

 Chico smiler.

 Det hemmelige er, at her hjemme hos Paw hopper vi i uden badebukser, og det stoler vi altså på, at du ikke fortæller nogen, for det kan hurtigt blive stof  til sladderhistorier, siger Martin.

 Mark ser alvorligt fra Paw til Chico.

 Selvfølgelig fortæller jeg ikke noget.

 Så begynder han at smile.

 Kan I, så kan jeg vel også, og så får hverken du eller jeg våde bukser denne gang, Chico.

 Lidt efter står de nede ved svømmebassinet.

 Mark ser på Paw.

 Gør jeres brødre også.

 Ja, så hvis du en dag er her sammen med dem, er der trængsel i bassinet.

 Et øjeblik efter hopper de i vandet alle tre.

 Det viser sig, at Mark er en god svømmer, og det er Paw også, men Chico er også ved at være helt god til det.

 En halv time efter kravler de op og bliver tørret og kommer i tøjet igen. Mens de er ved at tørre sig, siger Mark.

 Det var jo pragtfuldt. Tænk, at jeg skulle få sådan nogle venner og sådan en oplevelse. Det føles jo næsten, som om jeg havde kendt jer i mange år. Jeg har aldrig været så tæt på andre. Men bader I også, når det bliver koldt.

 Paw nikker.

 Vi bliver ved, til det er frosset til og vi ikke kan hoppe gennem isen. Chico har jo ikke prøvet det endnu, men skal vi ikke blive enige om at fortsætte lige så længe som de store.

 Både Chico og Mark rækker en hånd frem, som Paw griber.

 Så er det en aftale, og da Mark nu er blevet døbt, er vi tre også trillinger.

 Da de kommer ind, er Arne lige kommet hjem, så han hilser på Chico og Mark.

 Paw fortæller så, at nu er de blevet trillinger og fortsætter så.

 Mark kan spille violin, så vi har aftalt, at han tager den med, næste gang, han kommer. Så kan vi give en koncert til de store trillingers fødselsdag.

 Arne smiler.

 Jamen skal vi så ikke invitere førsteviolinistens forældre også. Tror du godt, at de vil komme, Mark. Det er lørdag d. 4. september.

Det tror jeg, at de meget gerne vil., for jeg skal nok fortælle dem, hvor flinke I alle sammen er.

 Arne ser ham lige i øjnene.

 Men sig lige til dem, at det er ikke skoleinspektørens, men Marks forældre, vi inviterer.

 Mark rækker en hånd frem og klemmer Arnes hånd.

 Tak for det, så ved jeg, at de meget gerne vil komme.

 Louise ser på ham.

 Det lyder, som om du er sikker på, at de ikke skal andet den aften.

 Mark nikker, hans øjne er blevet lidt blanke.

 Far og mor tager aldrig nogen steder lørdag og søndag, men jeg er sikker på, at når det er Marks forældre, I inviterer, så vil de meget gerne komme. Far og mor holder på, at i weekenden er det mig og ikke arbejdet, der er det vigtigste for dem.

 Arne klemmer også Marks hånd lidt.

 Jeg tror, at du har nogle dejlige forældre, Mark.

 Det har jeg, men det har både Paw og Chico bestemt også. Begge steder har jeg følt mig så godt tilpas med det samme. Der virker så hyggeligt og hjemligt hos jer, som om jeg havde kendt jer længe.

 Efter aftensmaden tager Mark og Chico hjem.

 Lektielæsningen fungerer fint, og næste gang de er henne hos Paw, har Mark så sin violin med, og så øver han og Paw et par stykker sammen, som de vil spille til de store trillingers fødselsdag.

 Marks forældre har med det samme sagt, at de gerne vil komme.

 På selve dagen er alle drengene samlet henne hos Erling og Paw fra om formiddagen. De voksne og Maria kommer til spisning om aftenen.

 Chris ser på Mark, da han har hilst på ham. Så blinker han til ham.

 Både Martin og Erling har en lillebror, kan du så ikke være min lillebror. Jeg har ganske vist en lillesøster, det har de andre ikke, men jeg synes, at det kunne være sjovt, hvis jeg også havde en lillebror, hvad siger du.

 Det var da ikke den værste storebror, jeg kunne få. Det vil jeg godt gå med til, så må vi jo se, hvad vores forældre siger til det, om de også vil gå med til det.

 Lidt senere, da de plasker rundt i svømmebassinet, fanger Chris Mark og ser alvorligt på ham.

 Jeg mener det alvorligt, Mark.

 Mark smiler glad.

 Det gør jeg bestemt også, storebror.

 Da de er kommet i tøjet igen, sidder de og snakker, til de skal spise frokost. Efter frokosten siger Erling.

 Se i den her familie har vi stolte traditioner, men der er to nye små brødre, der ikke er indviet i alle hemmelighederne endnu.

 Martin skal din lillebror være fuldgyldigt medlem af broderskabet, og hvad skal han være.

 Martin ser alvorligt fra Erling til Chico.

 Ja, stormester. Min lillebror skal være Lampens ånd fra Aladdin, for han opfylder alle mine drømme.

 Erling ser på Chris.

 Christian, skal din lillebror også være fuldgyldigt medlem af broderskabet, og hvad skal han være.

 Chris ser alvorligt fra Erling til Mark.

 Ja, stormester, min lillebror skal være fuldgyldigt medlem, og han skal være Aladdin, for jeg ønsker for ham, at han altid har heldet med sig fremover, men jeg synes også, at din lillebror skal være med i det her.

 Erling nikker.

 Godt, lad så også min lillebror være med nu, og han skal være Supermand, for jeg ved, at han altid vil kæmpe for det gode.

 Kan I alle tre gå ind på jeres storebrødres ønsker.

 De nikker alle tre, selvom de ikke aner, hvad der skal ske, men de kan tænke sig til, at det nok bliver sjovt.

 Lad os så gå op og udføre ceremonien.

 Da de kommer op i atelieret, siger Erling.

 Det, der skal ske nu, skal være en dyb hemmelighed for alle andre. Kun med speciel tilladelse må det røbes.

 Hvem vil først.

 Martin hvisker til Chico.

 Du skal have tøjet af og males på kroppen. Du er ikke bange, vel.

 Chico hvisker tilbage.

 Nej, for jeg tror, at det bliver sjovt.

 Erling ser på Martin.

 Så affør din broder tøjet, så han kan få ceremonidragten på.

 Martin hjælper Chico af tøjet, og så begynder Erling at male ham.

 Mark har stået og klemt sig lidt ind til Chris, men da han ser, hvad der skal ske, smiler han til Chris og giver hans hånd et lille klem.

 Da Erling er færdig med Chico, ser han på Chris.

 Nu er det din tur til at gøre din broder klar til at blive iført ceremonidragten.

 Chris hjælper Mark af tøjet, og så er det hans tur til at blive malet.

 Da han er færdig, ser Erling på Paw.

 Så er det din tur. Dine storebrødre vil gøre dig klar til ceremonidragten.

 Paw kommer også af tøjet og bliver malet.

 Da malingen lidt efter er tør, siger Erling.

 Ja, knæl så for stormesteren og sværg evigt venskab og broderskab.

 Chico, Mark og Paw knæler foran Erling, der nu står mellem Chris og Martin. Han rører deres hår med en pensel og siger.

  Ja, nu er i fuldgyldige medlemmer af broderskabet, så nu må I se jer i spejlet, inden I skal fotograferes, og inden vi skal ned til de andre.

 Mark giver et gisp.

 Vi skal da ikke ned uden tøj.

 Chris smiler.

 Du har da tøj på, kan du ikke se det i spejlet.

 Så fortsætter han.

 Når I er blevet fotograferet, skal I få lov til at se, hvordan vi andre kom til at se ud.

 Da de lidt efter ser på billederne, siger Chico.

 Jamen jeres far er jo også med i smoking.

 Paw ler.

 Ja, den havde han på til brylluppet, så kan vi vel også gå ned i det her tøj.

 Chico ryster på hovedet.

 Det passer ikke, men det er flot lavet Erling.

 Så smiler han til Martin.

 Jeg synes også, at indianerhøvdingen er flot, synes du ikke Mark.

 Mark smiler.

 Jeg er nu mest imponeret af min storebrors tøj. Hvis man ikke vidste det, ville man tro, at han havde tøj på. Det er så livagtigt. Men jeg synes nu også, at din storebror er flot som marmorstatue, Paw.

 Martin ser fra Chico til Mark og Paw.

 Hvis I nu løber ned til svømmebassinet, så kommer vi andre om et øjeblik og hjælper jer med at blive rene, inden I skal i tøjet, men nu var det vel den rigtige maling, du brugte Erling, eller skal vi have terpentin og sandpapir med.

 De tre drenge løber ned ad trapperne og lige i armene på Arne, der smiler bredt.

 Lad mig gætte, Lampens ånd, Aladdin og Supermand. Det klæder jer. Beholder I det ikke på til middagen.

 Chico ler.

 Gerne, hvis du kommer i samme slags smoking.

 Arne ler også.

 Nej ellers tak, så må I hellere smutte ned og blive vasket og komme i tøjet, inden de andre gæster kommer.

 Et øjeblik efter er de i vandet og kort efter kommer de andre og hjælper dem med at få den sidste maling af. Da de er blevet tørret og er kommet i tøjet, ser Mark på Erling med et strålende smil.

 Min storebror er fin, men det er både du og Martin bestemt også.

 Erling blinker til ham.

 Det er da meget naturligt, at trillinger ligner hinanden, det gør I tre jo også, og I er bestemt herlige alle tre.

 Marks forældre bliver budt hjerteligt velkommen, og det varer ikke længe, før de snakker godt med de andre.

 Mark trækker Chris med hen til far og mor.

 Det her er min storebror, og han er bare alle tiders.

 Marks far rækker hånden frem og giver Chris et varmt håndtryk.

 Jamen så velkommen i familien, sønneke, det kunne vi to da vist ikke have gjort bedre selv, vel mor.

 Hans kone smiler.

 Nej, den søn skal du have tak for, Mark. Giver du et lille knus, Chris.

 Ved middagen holder Arne en tale, hvor han bl.a. byder Marks forældre velkommen i den store familie. Nu har vi så to hold trillinger med tilhørende forældre, og ikke at forglemme en lille forknyt pige. Du må også se at finde nogen at blive trilling med, for det hører sig åbenbart til.

 Da de rejser sig fra bordet, går de ind i den anden stue, hvor Paw og Mark spiller et par stykker sammen, Paw på flygel og Mark på violin.

 Lidt efter kommer Chico og Erling med et par billeder.

 Chico går først hen til Mette og Michael.

 Jeg lovede jer et billede af Chris, her har I ham.

 Chris står og ser på billedet over skulderen på Michael og Mette.

 Så ser han på Chico og begynder at smile.

 Du er farlig at være sammen med. Jeg så det godt på billedet af Martin også,  du maler ikke bare det ydre, men får også det indre med.

 Michael nikker.

 En fotograf ville nok aldrig kunne fange dig så godt, Chris. Tak skal du have Chico, det billede er vi meget glade for.

 Så tager Chico et billede frem, han har haft gemt i et hjørne og giver det til Louise.

 Værsågod, det er til dig og Arne.

 Det er et billede af Erling, og igen lægger de forskellige mærke til, hvordan det er lykkedes Chico at få sjælen med i billedet.

 Paw giver Chico et klap på skulderen.

 Tak for det billede, det er jo netop sådan Erling er.

 Lidt efter prikker Chico til Marks far.

 Jeg har ikke fået malet Mark endnu, men jeg vil meget gerne gøre det, hvis I bryder jer om det. Jeg har kun nået at lave en tegning, som jeg har lavet, mens han og Paw øvede sig på at spille sammen, vil I have den.

 Marks far ser på ham med blanke øjne.

 Jeg tror, at du er noget af det bedste, der nogensinde er sket for Mark. Han er blevt så glad efter at han har mødt dig.

 Chico ryster på hovedet.

 Paw er bestemt mindst lige så god til at sætte Mark i godt humør.

 Marks mor giver ham et lille knus og et kys og smiler.

 Det er muligt, men det her billede har du tegnet, og det fortæller mig, at du kun vil ham noget godt, for det lyser ud af billedet. Paw er også en god ven, det er jeg slet ikke i tvivl om, men det her billede er det dig, der skal have tak for.

 Mark kommer hen for at se på billedet. Han får tårer i øjnene.

 Åh nej, Chico, hvordan kan du tegne mig sådan.

 Chico smiler.

 Det vil jeg fortælle dig, hvis du vil fortælle mig, hvordan du kan spille sådan, som du gør.

 Mark ryster på hovedet.

 Du er håbløs Chico, men på en helt vidunderlig måde.

 I mellemtiden har Erling givet Louise et billede af Arne. Så smiler han.

 Far fik jo et billede af dig, så må det også være rimeligt, at du får et af ham.

 Så hvisker han Louise i øret.

 Jeg går ikke ud fra at du hellere vil have en forstørrelse af far i smokingen.

 Louise ser på ham. Så ryster hun på hovedet.

 Hvad kan jeg sige andet end tak. Jeg håber, at det er nok i første omgang, min egen dreng. Jeg må lige samle mig lidt.

 Ved ellevetiden gør man sig klar til at tage af sted., drengene er blevet enige om at tage hjem med deres forældre hver især, nu har man jo været sammen hele dagen.

 Marks far ser på Chris.

 Vil du også med din lillebror hjem.Chris ser overrasket på ham.

 Mener du det.

 Ja, hvis du da vil og må, jeg tror, at det vil glæde Mark meget. Nå, der kommer han, så kan vi jo se, hvad han mener.

 Hvad siger du Mark, vil du ikke også gerne have din storebror med hjem.

 Marks ansigt lyser op i et stort smil, så ser han på Chris.

 Vil du, og må du.

 Chris smiler.

 Jeg spørger lige.

 Et øjeblik efter er han tilbage.

 Så er tilladelsen i orden, og lysten er der bestemt også.

 Marks mor ler.

 Jamen så er alt jo i orden, så må vi hellere se at komme hjem.

 Da de kommer hjem til Mark, siger faderen.

 Jeg går ud fra, at I kan sove på samme værelse. Hvis vi sætter en drømmeseng ind, kan I selv slås om, hvem, der skal sove hvor. Vi spiser morgenmad klokken halvni, men ingen slagsmål eller andre tumulter inden halvotte, er det i orden.

 Chris smiler bredt.

 Jeg skal nok prøve at opføre mig pænt og også se, om jeg kan få lillebror til det.

 Mark ler højt.

 Godnat far og mor. Var det ikke en skøn aften. Ja, det har hele dagen da været, men det bedste var nu næsten, at jeg fik en storebror med hjem som sovedyr.

 Faderen smiler.

 Ja, en helt igennem fin og dejlig dag, og slutningen er både mor og jeg også godt tilfredse med, så godnat med jer to, og klem nu ikke al luften ud af sovedyret, Mark.

 Lidt efter er de af tøjet og hopper i seng.

 Mark ligger og ser over på Chris.

 Det er helt utroligt, at du ligger der, og alt det vi har oplevet i dag. Det var sjovt med malingen, selvom det kildede flere steder. Chico og Paw er sådan et par dejlige venner, men med dig er det noget helt særligt. Jeg kan ikke rigtig forklare det, men jeg følte det, lige fra du fangede mig i svømmebassinet og sagde, at du mente det alvorligt. Derfor føltes det også helt naturligt og rigtigt, at du hjalp mig af tøjet, da jeg skulle males. Jeg følte jo, at du virkelig var min rigtige broder.

 Chris nikker.

 Jeg føler det nok lidt på samme måde. Erling og Martin er jo mine venner. De har begge fået en dejlig bror, mens jeg fik en søster. Hun er sød og dejlig, og hende vil jeg bestemt ikke undvære, men der var noget, jeg manglede. Da jeg så traf dig, var der et eller andet, der sagde mig, der har du din lillebror.

 Mark ligger tavs lidt.

 Må jeg godt få lov til at komme over og ligge hos dig i nat.

 Chris svarer ikke, men løfter dynen lidt og to sekunder efter ligger Mark ovre hos ham og knuger sig ind til ham.

 Næste morgen vågner de næsten samtidig.

 Mark smiler.

 Nå, jeg har da ikke fået lukket al luften ud af sovedyret.

 Chris ler.

 Nej, men jeg vågnede da ved, at du havde fået fat i ventilen.

 Mark bliver rød i hovedet.

 Chris begynder at le.

 Det gjorde ikke noget, vi er jo trods alt brødre, så alt mit er dit.

 Men mon vi ikke hellere må se at komme i bad nu og i tøjet. Vil du først, eller kan vi gå derud samtidig. Hvad siger din far og mor.

 Det er dem lige meget, men hvad foretrækker du.

 Det er hurtigst, hvis vi følges ad.

 Fint, så gør vi det.

 Mens de står under bruseren, siger Mark med et lykkeligt smil, idet han giver Chris et stort knus.

 Du er min rigtige storebror. Sådan kan kun en broder føles.

 Klokken halvni er de klar til morgenkaffen.

 Marks far smiler til dem.

 Nå, lå I og snakkede hele natten, eller nåede I også at få sovet.

 Chris smiler.

 Vi fik skam også sovet.

 Da de er færdige med morgenkaffen, siger Chris.

 Nu rydder Mark og jeg til side og vasker op.

 Moderen ser på ham med et stort smil.

 Hør, dig tror jeg da godt, at jeg vil beholde.

 Mark ler.

 Jamen jeg tror desværre ikke, at hans forældre vil af med ham, men det var nu skønt at få lov til at låne dig, Chris.

 De sidder og snakker en times tid efter at drengene har ryddet til side og vasket op, så siger Chris.

 Nå, nu må jeg vist hellere se at komme hjem, men vi ses jo nok igen.

 Mark ler.

 Ja, i det mindste i skolen i morgen.

 Chris blinker til Marks far.

 Men forhåbentlig ikke til øretæver hos inspektøren.

 Marks far ryster på hovedet.

 Du forsyndede dig mod en uskrevet regel her i huset, min søn, men det kunne du jo ikke vide, derfor er du hermed tilgivet. Ordet inspektør er tabu her i huset i week-enderne, husk lige det til næste gang.

 Chris ser overrasket på ham.

 Næste gang.

 Marks far smiler bredt.

 Ja, det er vel ikke mere end rimeligt, at du besøger din lillebror en gang imellem. Husk lige, at med en lillebror følger også et par forældre, der også gerne vil se deres store søn en gang imellem.

 Chris ser på Mark.

 Det her sæt forældre er vi bestemt ikke snydt med, lillebror.

 Den kommende tid går godt.

 Både de store trillinger og de små trillinger læser lektier på skift hos hinanden. Af og til overnatter de også hos hinanden. Et par gange i efterårets løb har Chris også været inviteret hen til Marks forældre og har overnattet. Den ene gang fra fredag til lørdag og den anden gang fra lørdag til søndag.

 Mark har også overnattet nogle gange sammen med Paw og Chico enten hos Paw eller hos Chico, lige som de har overnattet henne hos Mark.

 Hver gang man har læst lektier hos Erling eller Paw, hopper man i svømmebassinet bagefter, og de nætter hvor de overnatter der, hopper de også i om morgenen.

 I begyndelsen af december er det ved at blive rigtig koldt, så da kommer drengene lynhurtigt op af vandet igen og bliver tørret og skynder sig i tøjet.

 Den 13. december bliver både Paws og Chicos fødselsdag fejret.

 Man starter der hjemme fra om morgenen. Fra om middagen er de seks drenge inviteret hen til Arne og Louise, og om aftenen er alle forældreparrene og Maria også inviteret.

 Alle hygger sig og snakker godt sammen, og Marks forældre er også faldet godt til sammen med de andre.

 De snakker bl.a. om hvor utrolig godt drengene kommer ud af det med hinanden, både de to trillingepar indbyrdes, men også på tværs af alder og familier.

 Marks mor siger bl.a.

 En gang imellem er vi lige ved at glemme, at Chris ikke også er vores søn, når vi sidder og snakker og driller hinanden.

 Mark ser vældigt op til ham, men alligevel kan man mærke, at Chico og Paw  nok næsten betyder endnu mere for ham,. Måske på andre områder.

 Hans smiler.

 Både Paw og Mark har været enestående til at hjælpe Chico i gang her i Danmark. Der er vist efterhånden ikke mange, der kan høre, at han ikke er født her i landet.

 Martin har været enestående til at tage sig af ham, og det gør han da stadigvæk, og det gør både Erling og Chris også, men Chico har det nok lidt lige som Mark, der er venner, og der er storebrødre, det ene kan ikke erstatte det andet, men det supplerer hinanden fantastisk godt.

 Louise nikker og ser over på Mette.

 Vi har vist stort set kun et lille problem.

 Mette nikker.

 Maria føler sig vist lidt til overs.

 Hun elsker Chris meget højt, og hun holder også meget af de andre, men hun føler sig lidt uden for.

Jeg tror nok, at Marias største problem er, at hun ikke blev en dreng.

 Hun synes, at det er vældig sjovt, når Chris er barnepige og så har inviteret en af de andre med hjem. Ikke mindst, da han havde inviteret Mark med hjem, for ham kan hun også vældig godt lide.

 Hun syntes også, at det var pragtfuldt, da hun fik lov til at sove sammen med Paw og Chico henne hos Hans og Grethe. Men hun er nu engang en pige, og hun er tre år yngre end Chico og Mark, og det er der ikke noget at gøre ved, så det må hun affinde sig med.

 Om nogle år finder hun sig nok nogle jævnaldrende veninder, som hun kan have fælles interesser med.

 Chris er enestående til at tage sig af hende, men jeg kan godt se hans øjne lyse, når han hører, at han er inviteret hen til sin lillebror.

 Jeg er også meget glad for, at de tre store bliver ved med deres fælles lektielæsning, det er med til at styrke deres sammenhold. Det lader også til, at det andet hold trillinger følger trop og forsøger at leve op til deres storebrødres sammenhold.

 Chico har fået lov til at blive henne hos Paw sammen med Mark, så Martin tager alene hjem sammen med Hans og Grethe.

 De får lige en kop kaffe, inden de går i seng. Så siger Hans.

 Du har da vist fået dit ønske opfyldt, Martin. Der er unægtelig sket meget, siden vi flyttede her til.

 Martin nikker.

 Ja, det er næsten ufatteligt, men hvor er det dog vidunderligt. Det bedste er dog nok, at vi har fået Chico, selvom han ikke er hjemme i aften. Vi ved jo, at han kommer hjem i morgen.

 Grethe smiler.

 Jeg giver dig helt ret, min ven, men prøv lige at tænke på, hvordan du har været med til at ændre mange menneskers liv til noget godt og positivt. Det er bl.a. sket takket være din kærlighed.

 Martin smiler.

 Jamen hvordan skulle jeg kunne lade være med at vise andre min kærlighed, når jeg altid selv bliver mødt med en helt enestående kærlighed fra alle andre.

 Hans nikker.

 Ja, kærligheden vokser bedst, når den rigtig bliver brugt.

                                                                             Tilbage til toppen