Tilbage til E-bøger                                       Frem til bogen: DAVID

DAVID.

 

Resume af bogen David.

 

En ung kvindelig fabriksejer, der er fraskilt, bliver en nat ramt af et hjertetilfælde. Hendes 16 årige søn beslutter at påtage sig ansvaret for fabrikken under moderens sygdom.

 Han indkalder de forskellige afdelingsledere og foreslår, at de hver især påtager sig ansvaret for deres afdeling. Man skal ikke spørge ham om lov, men informere ham om, hvad der sker de forskellige steder, så han kan følge med i det hele.

 Den tillid han viser de forskellige, lever de op til på bedste måde, så da moderen efter en måneds forløb er blevet rask og kan genoptage sit arbejde, kan hun til sin store glæde konstatere, at alt går som det skal, og at mange af de metoder, som sønnen instinktivt har brugt, er noget hun også selv vil bruge fremover.

 En japansk forretningsmand dukker op kort efter at moderen er blevet syg, så sønnen må finde en, der kan klare forhandlingerne om en ordre til omkring 20 millioner. Det lykkes og samtidig skal han så også tage sig lidt af japanerens søn, der er et par års tid yngre end ham selv. De to etablerer et godt venskab, og da den japanske dreng gerne vil blive i Danmark i sommerferien, kommer han til at bo hjemme hos fabriksejerens søn.
 Da den japanske dreng kommer til at bo i Danmark, får han et par gode venner i skolen, et tvillingepar, en dreng og en pige, og det får stor betydning for begge parter.