Tilbage til E-bøger                                       Frem til bogen: KIM

KIM.

 

Resume af bogen Kim.

 

De fleste mennesker får ikke pålagt flere problemer, end de kan klare. Når det hele ser mest uoverskueligt ud, dukker der tit en eller nogen op, der gerne vil hjælpe en med at komme videre.

En ung mand mister begge sine forældre af AIDS, så han står helt alene i verden. Han flytter til en anden by for at begynde et nyt liv, der møder han en gammel kammerat, hvis forældre tager sig af ham.

 Han får et arbejde og begynder at leve igen. Snart begynder han som fodboldtræner. Gennem en af drengene på fodboldholdet møder han sin tilkommende kone. De har nogle gode år, inden skæbnen indhenter hende, da hun dør af AIDS.

 Den unge mand tager sig af sønnen og det hjælper ham også så meget, at han igen kan få en ordentlig tilværelse. Han bliver gift og får et meget fint forhold til sine svigerforældre og sine to små svogre, der i fælleskab giver ham en helt ny livsholdning.

 Tingene gentager sig, da sønnen en dag gifter sig med en kvinde, der har en halvstor søn. Kvinden er syg af kræft, men han vil ikke have, at drengen skal stå alene, den dag, da moderen dør. Da hun et årstid efter dør, har drengen trods alt en far, der tager sig godt af ham. Nogle år senere gifter han sig igen og drengen, der nu er blevet voksen får stillet følgende spørgsmål af sin nye moder.

 Ville du være i stand til at gifte dig med en kvinde for et barns eller et par børns skyld, lige som din far og bedstefar.