Tilbage til E-bøger                                        Frem til bogen: SONJA

SONJA.

 

 Resume:  En mand begår selvmord efter at være beskyldt for bedrageri. Det viser sig, at han var uskyldig, men han kunne ikke klare at være under mistanke.

 Hans enke må nu tage ansvaret for parrets to børn. En pige på 15 og en dreng på 13. Drengen beskylder moderen for at være skyld i faderens død, og flygter så hjemmefra.

 I et forfaldent sommerhus, han har søgt tilflugt i, møder han så en mand, der får ham til at indse, at man ikke bare kan flygte fra sine problemer.

 De to får et godt venskab, der medfører, at manden beslutter at tage kontakt med sine to drenge, som hans fraskilte kone har taget med sig, med den begrundelse, at faderens arbejde var vigtigere for ham end familien.

 De to voksne finder sammen og bliver gift, men på deres bryllupsrejse bliver deres fly kapret, og de er væk i to år. Pigen og drengen og mandens to drenge må nu klare sig selv, da de to drenges moder er taget til Afrika sammen med sin nye mand.

 Som den ældste dreng siger.

 Hvorfor får man børn, når ens arbejde er vigtigere for en. Mor tog os væk fra far, fordi hun sagde, at arbejdet var vigtigere for ham, nu leverer hun os tilbage, fordi hendes arbejde er vigtigere end os, skal hun så have os tilbage igen, når arbejdet ikke mere er så vigtigt for hende.. Det vil jeg simpelthen ikke, så hellere klare mig selv.

 De fire børn klarer sig fint alene.

 Vi er nok bedre til at opdrage hinanden, fordi vi har et fælles mål, ingen må skille os fra hinanden.

 Som voksne har de fået lært at forstå og tilgive. Deres venskab binder dem sammen, så de er så meget sammen som muligt, også efter at de er blevet voksne.